178/2008

Om retlig lovliggørelse af Bilka i Horsens bymidte Dom afsagt den 24. marts 2011 Sag 178/2008 De Samvirkende Købmænd som mandatar for Vejle Amts Købmandsforening og De Samvirkende Købmænd mod Naturklagenævnet Om retlig lovliggørelse af Bilka i Horsens bymidte Varehuset Bilka i Horsens bymidte blev opført med Horsens Kommunes tilladelse af 31. august 1999. Tilladelsen blev givet ved dispensation fra en lokalplan fra 1991, der havde udlagt et større område i centrum af Horsens til et butikscenter med supermarked, specialbutikker, liberalt erhverv og boligbebyggelse mv. Kommunen havde meddelt principtilladelse allerede den 2. marts 1999, og Naturklagenævnet havde den 11. august 1999 truffet afgørelse om, at projektet kunne realiseres ved dispensation. Ved Højesterets dom af 22. april 2004 (UfR 2004.1849) blev Naturklagenævnets afgørelse kendt ugyldig, idet det godkendte projekt var i strid med lokalplanens principper såvel med hensyn til områdets anvendelse som med hensyn til bebyggelsens udformning og placering. Horsens Kommune besluttede efter Højesterets dom at søge forholdet lovliggjort ved en ændring af plangrundlaget og anmodede derfor Vejle Amt om at tilvejebringe et regionplangrundlag, som ville give mulighed herfor. Vejle Kommune vedtog i juni 2005 et forslag til regionplanen, hvorefter der kunne etableres et varehus som det eksisterende i Horsens bymidte. Det er denne vedtagelse, som nu er indbragt til prøvelse først for Naturklagenævnet og dernæst for domstolene. Efter den dagældende bestemmelse i planlovens § 6, stk. 8, skulle redegørelsen for den del af regionplanen, der indeholdt retningslinjer for butiksstørrelser, indeholde oplysninger om de særlige planlægningsmæssige begrundelser for fastsættelse af butiksstørrelser på mere end 3.000 m2 bruttoetageareal for dagligvarebutikker. Højesteret bemærkede, at denne bestemmelse havde et vagt og elastisk indhold, der overlod en betydelig skønsmargin til de planlæggende myndigheder, og at tilsidesættelse af en vedtaget plan i medfør af denne bestemmelse derfor alene burde ske i klare tilfælde. Højesteret fandt herefter, at Vejle Amt i sin redegørelse til regionplantillægget samlet set havde givet en begrundelse, der i tilstrækkelig grad opfyldte kravet i planlovens § 6, stk. 8, om oplysning om særlig planlægningsmæssig begrundelse. Højesteret fandt endvidere, at Vejle Amt ved sin stillingtagen til, om amtet burde medvirke til retlig lovliggørelse, havde været berettiget til at lægge vægt på, at Dansk Supermarked havde været i god tro ved byggeriets opførelse og på det samfundsmæssige værdispild ved en eventuel nedrivning af de opførte bygninger. Landsretten var nået til samme resultat.