183/2015

Sag 183/2015 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T

HØJESTERETS DOM

afsagt onsdag den 13. april 2016 (advokat Thorkild Høyer, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 2. maj 2014 og af Østre Landsrets 23. afdeling den 10. juni 2015. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Lene Pagter Kristensen, Jytte Scharling, Poul Dahl Jensen, Jens Peter Christensen og Lars Apostoli.

Påstande

Dommen er anket afT med påstand om stadfæstelse af Københavns Byrets dom , subsidiært formildelse, således at fængselsstraffen gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse af landsrettens dom .

Anbringender

I har navnlig anført, at udgangspunktet om ubetinget fængselsstraf i voldssager ikke gælder, når der er tale om restaurationsvold, der er fremprovokeret, og som i øvrigt ikke har medført skader af betydning. Den foreliggende sag angår netop en situation af denne type, idet Fl og F2 havde optrådt provokerende over for ham på Pi.:s1cote~og volden kun medførte begræn­ sede skader. I sagen foreligger yderligere en række formildende omstændigheder, der taler for betinget dom. Han kontaktede således på eget initiativ Fl og F2 allerede dagen efter med henblik på

- 2 - forsoning, og det er nu over to år siden, at episoden på O\~fandt sted. Hertil kommer, at han allerede er blevet påført alvorlige følger af handlingerne, idet han som følge af medieom­ talen blev sendt hjem fra sit arbejde i kommunen og efterfølgende er blevet sagt op. Det taler også for en betinget dom, at han har særdeles gode personlige forhold.

Han er såle­ des ustraffet og har haft fast arbejde i mange år, senest i en lederstilling. For det tilfælde, at sagen ikke kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstje­ neste, må resultatet være en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.

Ved ændringen af reglerne om samfundstjeneste i 2015 skete der en udvidelse af området for betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, som betyder, at ubetinget fængselsstraf ikke kommer på tale i sager som den foreliggende. De nye regler finder anvendelse, selv om voldsforholdet er be­ gået før lovens ikrafttræden.

Anklagemyndigheden har navnlig anført, at landsrettens strafudmåling er passende, særligt under hensyn til at sagen ikke kun drejer sig om et enkelt voldsforhold, men vold begået mod to personer med tildeling af i alt tre slag i ansigtet, herunder et knytnæveslag med blødning og hævelse af kæbeleddet til følge. Der var ikke tale om fremprovokeret vold, og det har landsretten da heller ikke lagt til grund.

Der havde alene været en uoverensstemmelse mellem Tog den ene af de to forurettede. Betinget straf er ikke udgangspunktet ved vold - heller ikke ved restaurationsvold med forud­ gående uoverensstemmelse mellem parterne, jf. Højesterets dom UfR 2011.2264 H.

Også ef­ ter de nye regler om samfundstjeneste, der blev indført ved lov nr. 152 af 18. februar 2015, beror af gøreisen af spørgsmålet om ubetinget straf eller betinget straf med vilkår om sam­ fundstjeneste på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.

Efter en konkret vurdering af vol­ dens grovhed og art samt omstændighederne i øvrigt er det med rette, at landsretten har truffet bestemmelse om ubetinget fængselsstraf i denne sag.

Supplerende sagsfremstilling

Der er til brug for højesteretssagen foretaget en supplerende undersøgelse i medfør af retsple­ jelovens§ 808 vedrørende T. I Kriminalforsorgens erklæring af I. december 2015 hedder det i konklusionen:

- 3 - "Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Ter egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fast­ sættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjene­ ste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøvetid." Retsgrundlag Reglerne om samfundstjeneste mv. blev senest ændret ved lov nr. 152af18. februar 2015. Ændringsloven trådte i kraft den 1. maj 2015, og de nye regler finder anvendelse på domme, der afsiges efter lovens ikrafttræden, jf. ændringslovens § 4, stk. 2.

Af bemærkningerne til lovforslaget (lovforslag nr. L 50, 2014-2015, 1. saml.) fremgår bl.a.: "1. Indledning 1.1. Formålet med lovforslaget er at revidere reglerne om samfundstjeneste med henblik på en øget anvendelse af samfundstjeneste som alternativ til ubetinget fængsel.

Der lægges på denne baggrund med lovforslaget op til, at samfundstjeneste kan anven­ des over for et bredt felt af kriminalitetsformer, og at kriminalitetens art således tillæg­ ges mindre betydning ved den samlede vurdering af, om samfundstjeneste bør anvendes i den konkrete sag.

En udvidet brug af samfundstjeneste på straffelovens område bør navnlig komme på tale ved førstegangsovertrædelser, der ikke har karakter af organise­ ret eller banderelateret kriminalitet. Den udvidede brug af samfundstjeneste vil bl.a. om­ fatte visse sager vedrørende simpel vold. 1.3. Lovforslaget bygger på Straffelovrådets betænkning nr.1545/2014 om samfundstje­ neste mv. (herefter "betænkningen"). 4.

Samfundstjenestens anvendelsesområde 4.1. Gældende ret Med hensyn til vold generelt kan det med en vis forenkling anføres, at ung alder eller forudgående uoverensstemmelser mellem gerningsmanden og forurettede formentlig i sig selv kan begrunde anvendelse af samfundstjeneste, forudsat at andre omstændighe­ der (eksempelvis betydelige skader eller tiltaltes forstraffe) ikke taler herimod.

I andre tilfælde (dvs. ved uprovokeret vold begået af en gerningsmand, der ikke kan betegnes som ung) beror det på en samlet vurdering af sagens konkrete omstændigheder, om samfundstjeneste kan anvendes. 4.2. Lovforslagets udformning

- 4 - Straffelovrådet lægger i den forbindelse til grund, at samfundstjeneste fortsat bør være et alternativ til ubetinget fængsel, som er strengere end en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste.

Da samfundstjeneste således i strenghed ligger mellem betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste og ubetinget fængsel, kan samfundstjeneste afgrænses dels nedad til betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, dels opad til ubetinget fængsel. Straffelovrådet finder ikke grundlag for at foreslå ændringer i den eksisterende afgræns­ ning nedad til betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste.

Straffelovrådet finder så­ ledes ikke grundlag for en sådan generel skærpelse eller lempelse i sanktionsniveauet, som en ændring af grænsen mellem betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste og betinget dom med vilkår om samfundstjeneste ville være udtryk for. 4.2.3.

Straffelovrådet anfører, at tiltaltes eventuelleforstraffe ligesom i dag bør indgå som et afgørende element ved afgørelsen af, om en person, der efter en samlet vurdering er egnet til samfundstjeneste, bør idømmes samfundstjeneste eller ubetinget fængsel.

Sammenfattende er der således efter Straffelovrådets opfattelse nu et solidt erfarings­ grundlag for at fastslå, at samfundstjeneste er en velegnet og passende straf i mange sa­ ger om simpel vold. Samtidig er simpel vold (straffelovens§ 244) den form for kriminalitet, hvor der hyp­ pigst idømmes ubetinget fængsel både i området indtil 3 måneders fængsel og i området indtil 1 års fængsel.

Endvidere er et betydeligt antal af disse ubetingede fængselsdomme idømt en person, som ikke tidligere er straffet for vold. Selv om voldssager allerede er den form for kriminalitet uden for færdselsområdet, hvor der afsiges flest domme til samfundstjeneste, er der således samtidig et betydeligt potentiale for en øget anvendelse af samfundstjeneste i voldssager.

Efter Straffelovrådets opfattelse er det på denne baggrund nærliggende, hvis der ønskes en udvidet anvendelse af samfundstjeneste, at lægge op til, at samfundstjeneste frem­ over bør kunne anvendes i sager om simpel vold (straffelovens§ 244) ligesom i andre sager, dvs. at de almindelige krav med hensyn til egnethed og omfanget og alvoren af eventuel tidligere kriminalitet skal være opfyldt, men at det ikke herudover kræves, at særlige grunde taler for anvendelse af samfundstjeneste.

Dette vil efter Straffelovrådets opfattelse i vidt omfang ligge i forlængelse af den praksis, som allerede har udviklet sig, hvorefter samfundstjeneste hyppigt anvendes i sager om simpel vold, hvis der forud for volden har været uoverensstemmelser mellem gerningsmanden og forurettede, eller hvis gerningsmanden er ung.

Denne udvikling har som nævnt ikke haft negative konsekven­ ser, og i sager om simpel vold, hvor de generelle forhold, som kan tale imod en anvend­ else af samfundstjeneste, ikke foreligger, ser Straffelovrådet ingen betænkeligheder i en fortsat udvikling i retspraksis i retning af øget anvendelse af samfundstjeneste også i til­ fælde, hvor der ikke har været forudgående uoverensstemmelser og gerningsmanden ikke er ung.

Derimod bør der - ligesom i dag - også i sager om simpel vold fortsat ud­ vises tilbageholdenhed med at anvende samfundstjeneste i tilfælde, hvor der er tale om mere organiseret kriminalitet, eller hvor forurettede er påført betydelige fysiske eller

- 5 - psykiske skader. Det samme gælder som udgangspunkt, hvis volden er udøvet over for et særligt værgeløst offer eller en tilfældig forbipasserende. 4.2.6. Justitsministeriet er enig i Straffelovrådets overvejelser og forslag, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse med rådets lovudkast.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til nr. 2 (§ 56) Anvendelsen af betinget fængsel, eventuelt med vilkår om samfundstjeneste, vil af­ hænge af en samlet vurdering, hvori også indgår gerningsmandens øvrige personlige forhold (ud over eventuelle relevanteforstraffe) og kriminalitetens grovhed og art, men der bør ikke opereres med alt for faste udgangspunkter alene baseret på kriminalitetens art.

Der vil være et større rum for at anvende betinget fængsel over for personer under 18 år, herunder et større rum for at anvende betinget fængsel flere gange efter hinanden.

Det samme gælder, hvis der i øvrigt foreligger formildende omstændigheder, herunder i til­ fælde af for lang sagsbehandlingstid (straffelovens § 82, nr. 13) eller af, at den strafbare handling er begået for lang tid siden (straffelovens§ 82, nr. 14).

Omvendt vil der være grund til at udvise tilbageholdenhed med at anvende betinget fængsel ved mere organiseret kriminalitet, dvs. hvor flere gerningsmænd mere systema­ tisk og planlagt i fællesskab begår kriminalitet. Der vil også være grund til at udvise til­ bageholdenhed med at anvende betinget fængsel for personfarlig kriminalitet i tilfælde, hvor forurettede er påført betydelige fysiske eller psykiske skader.

Det samme gælder som udgangspunkt, hvis kriminaliteten er udøvet over for et særligt værgeløst offer. For så vidt angår betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste er der med lovfors­ laget lagt op til visse ændringer i principperne for valget mellem ubetinget fængsel og betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste.

Der lægges med lovforslaget op til, at udgangspunktet fremover vil være, at samfunds­ tjeneste kan anvendes over et bredt felt af kriminalitetsformer, og at der dermed ikke er grundlag for fortsat at tale om et "kerneområde" for anvendelsen af samfundstjeneste.

I forhold til den eksisterende praksis bør en udvidet brug af samfundstjeneste på straffe­ lovensområde i første række vedrøre førstegangsovertrædelser og ikke organiseret eller banderelateret kriminalitet.

Valget mellem samfundstjeneste og ubetinget fængsel (når tiltalte findes egnet til sam­ fundstjeneste) vil fremover først og fremmest skulle afgøres ud fra en samlet vurdering af dels grovheden af den nu foreliggende kriminalitet som udtrykt ved længden af fæng­ selsstraffen, dels omfanget og alvoren af eventuel tidligere kriminalitet.

Når bortses fra røveri, voldtægt, grov vold, grove våbenlovsovertrædelser, grove narkotikaforbrydelser og vidnetrusler mv., vil kriminalitetens art derimod som udgangspunkt ikke som sådan skulle tillægges væsentlig betydning, men der vil fortsat skulle udvises tilbageholden-

- 6 - hed med at anvende samfundstjeneste i tilfælde, hvor der er tale om mere organiseret kriminalitet, eller hvor forurettede er påført betydelige fysiske eller psykiske skader. Det samme gælder som udgangspunkt, hvis kriminaliteten er udøvet over for et særligt vær­ geløst offer. Til nr. 6 (§ 63, stk. 1) Straffelovens § 63, stk.

I, angår grundvilkåret i en dom til samfundstjeneste, nemlig at den dømte skal udføre ulønnet samfundstjeneste i mindst 30 timer og højst 300 timer. Ifølge 2. pkt. skal den fastsatte "arbejdspligt" opfyldes inden for en længstetid, der ud­ måles i forhold til antallet af "arbejdstimer".

Der foreslås ingen ændringer i reglerne om fastsættelsen af timetallet for samfundstje­ neste eller af længstetiden for udførelsen af samfundstjenesten.

Der lægges imidlertid med lovforslaget op til, at domstolene ved fastsættelsen af timetallet for samfundstjene­ ste og af længstetiden for udførelsen af samfundstjenesten fremover skal tage udgangs­ punkt i nedenstående vejledende omregningstabel. i;-ængselsstraf Samfundstjeneste Længstetid 7-14 dage 30 timer 4 måneder W-30 dage 40 timer 4 måneder il0-50 dage 60 timer 16 måneder 50 dage-3 måneder 80 timer 16 måneder 14-5 måneder 100 timer 18 måneder D-7 måneder 120 timer 8 måneder 8-11 måneder 150 timer 1 år 1 år-1 år og 5 må 1200 timer 1 år neder 1 år og 6 måneder- ,250 timer 1 år og 6 måne 1 år og 11 måneder ~er 2 år 1300 timer 1 år og 6 måne- ~er Der lægges med lovforslaget op til, at retten i den konkrete sag først fastsætter fæng­ selsstraffens længde i overensstemmelse med de almindelige regler om strafudmåling i straffelovens I 0. kapitel.

Der lægges endvidere op til, at retten herefter som udgangs­ punkt fastsætter timetallet for samfundstjeneste som angivet i omregningstabellen. Omregningstabellen er vejledende og kan fraviges, hvis det som følge af særlige forhold er velbegrundet.

Det forudsættes i den forbindelse, at det udtrykkeligt angives i dom­ mens præmisser, hvis retten har fraveget den vejledende omregningstabel, og at fravi­ gelsen endvidere begrundes.

Det foreslås at erstatte det gældende § 63, stk. 3, 2. pkt., hvorefter det i dommen kan be­ stemmes, at prøvetiden ophører, når længstetiden for arbejdsforpligtelsens opfyldelse er udløbet, med en ny regel, hvorefter prøvetiden for betingede fængselsstraffe på højst 3 måneder ophører, når længstetiden for at udføre samfundstjenesten er udløbet."

- 7 -

Højesterets begrundelse og resultat

Sagen angår strafudmålingen for vold begået på en natklub. Ter dømt for at have tildelt Fl et knytnæveslag i ansigtet efter en forudgående uoverensstemmelse med hende. Ved slaget på­ drog hun sig en blødning og hævelse af kæbeleddet. Endvidere er han dømt for umiddelbart herefter at have tildelt F2 to slag i ansigtet, da hun henvendte sig til ham, efter at han havde slået Fl.

Der havde ikke forinden været nogen uoverensstemmelse mellem ham og hende. Under disse omstændigheder og efter forholdenes karakter tiltræder Højesteret, at straffen er fastsat til fængsel i 60 dage. Når henses til karakteren af den udøvede vold og til, at T var 34 år på gerningstidspunktet, er der ikke grundlag for at gøre straffen betinget uden vilkår om samfundstjeneste.

Spørgsmålet er herefter, om straffen på fængsel i 60 dage skal være ubetinget eller gøres be­ tinget med vilkår om samfundstjeneste. Højesteret finder, at der er grundlag for at gøre straffen betinget med vilkår om samfundstje­ neste, jf. lov nr. 152 af 18. februar 2015 om ændring af straffeloven mv.

Højesteret har herved lagt vægt på, at Ter ustraffet, at der er tale om simpel vold på en natklub efter en forudgående uoverensstemmelse med den ene af de forurettede, og at volden alene har påført de forurettede begrænsede skader. Højesteret stadfæster herefter landsrettens dom med den ændring, at straffen gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste i 80 timer som nedenfor bestemt, jf. straffelovens § 62 og § 63.

Thi kendes for ret

: Landsrettens dom stadfæstes med den ændring, at fuldbyrdelsen af straffen på fængsel i 60 dage udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år fra Højesterets dom på betingelse af, at T i prøvetiden ikke begår strafbart forhold, at han i prøvetiden undergiver sig tilsyn af Kriminal­ forsorgen, og at han udfører ulønnet samfundstjeneste i 80 timer efter Kriminalforsorgens bestemmelse inden for en længstetid på 6 måneder.

- 8 - Statskassen skal betale sagens omkoslllinger for HøjesrereL

l S 142800A-CVT

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

DOM

Afsagt den JO.juni 2015 af Østre Landsrets 23. afdeling (landsdommerne Gunst Andersen, Steen Mejer og Henrik S. Øe (kst.) med domsmænd). 23.afd.nr.S-1428-14: Anklagemyndigheden mod T i:-eict~ \vti \'\"l1 (advokat Thorkild Høyer, besk.) Københavns Byrets dom af2. maj 2014 (SS 3-4393/2014) er anket af påstand om frifindelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Forklaringer T Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne Y1 med og V Z. . der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten. Der er endvidere afgivet forklaring af " FZ og

-2- Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han med halsgreb mener, at ':f1 lagde annen omkring \J'5 for at få ham med. Der kom en stor skikkelse imod ham lige efter episoden med I=\ cm høj. Han blandede sig i F'1 , hvilket han opfattede som meget truende. Han er 179 og \13'Sforhold, da 'J:,'5 "dale" følte sig generet af F1 '5 tilnænnelser mod \/3 .

Han reagerede instinktivt, da han blev slået, ved at slå igen. Han har ikke haft en tilsvarende oplevelse før. Han tog fat i T'\'.S kæbe, da han talte med hende for at få hende til al slappe af. Han kendte :f1 fra tidligere, idet han havde hilst på hende i byen tidligere. Han kendte ikke t="2 , som han dog havde hilst på en enkelt gang tidligere.

Han talte med 'J3'$ "date", der fortalte ham, at hun følte sig lidt dum, fordi ~ hele tiden henvendte sig til '\/?.,. Det var "daten", der bad ham lægge en dæmper på F1 .. Første gang blev han prikket på panden af l=1 , "men an­ den gang blev han slået på panden af hende. Han opfattede det nænnest sådan, at hun ban­ kede på hans pande med knoerne.

Han var selv overrasket over, at han reagerede ved at slå igen mod l=1 . På grund af sin sindsstemning reagerede han ved at slå, da t:2 nærmede sig. Han ville ikke risikere at blive slået igen. l=Z. slog ikke ham. Vidnet 1=1 har forklaret blandt andel, at hun var i byen med 'T1.. og en anden veninde. De tog på D{ s\.(p.\-W... , fordi V3 forud havde inviteret dem derhen, hvor de skulle feste med hans selskab.

Hun husker ikke, hvor meget hun havde drukket. Hun var beruset og glad. Hun har ikke svært ved at huske det passerede. De gik til højre, da de kom ind på diskoteket, og mødte en fra V2''S selskab og blev taget med hen til hans bord. Hun talte med \(!>. der meget gerne ville tale med hende, og af høflighed også med V~'-;;, "date". En af '13'~ venner, tiltalte, var ikke inte­ resseret i, at hun talte så meget med V 3 .

I starten var tiltalte meget sød at tale med, men på et tidspunkt blev tiltalte generende, fordi han hele tiden bad hende om ikke at tale med \J~. Hun husker ikke tiltaltes begrundelse for, at hun ikke skulle tale med Y3 . Da hun følte sig tilstrækkeligt generet, og tiltalte kom tæt på hende, skubbede hun tiltalte væk med hånden i retning af tiltaltes pande. Hun slog ikke tiltalte.

Hun blev derefter slået i ansigtet og røg bagover. Det var voldsomt. Hun kunne efter slaget ikke sige noget, fordi hende kæbe var røget fuldstændig afled. To dage efter episoden sendte \/~ stadig SMS'er til hende. Vidnet 1='2. har forklaret blandt andet, at hun var i byen med F1 og på et tidspunkt tog på 1)\ 511'.o-tt~. Hun var inviteret på mail af )<.?, , der var manager. De skulle møde \}~ ved dennes bord.

Hun havde ikke drukket om aftenen og var i bil.

-3- Hun, hendes veninde og 1=1 fandt bordet med '13'5 selskab. t=1 og \/'3 havde gang i en flirt, hvilket de havde haft i længere tid. Hun hilste pænt på alle, men holdt sig lidt ude i siden for ikke at trænge sig på, da hun ikke rigtig kendte personerne ved v~· s bord.

Hun så ":f1 og \J3 flirte i lang tid og iagttog samtidig, at tiltalte konstant blan- dede sig og sagde til 1=1 , at hun ikke skulle tale med V~. \J 3 sagde til vidnet, at \12;) nok selv skulle sige til tiltalte, at denne skulle blande sig uden om. Hun så pludselig t:= 1 flyve gennem luften. Hun husker ikke, om hun så slaget. Hun sagde straks til til­ talte, "hvad laver du" eller lignende. De havde øjenkontakt.

Hun er 162 cm høj og havde plateausko på den pågældende aften. Hun stod over for tiltalte, der stod et trin eller to oppe i forhold til hende. De var ikke helt tæt på hinanden. Hun blev ret hurtigt herefter slået af tiltalte - vistnok med flad hånd - på venstre side af ansigtet. Slaget ramte også øret. Hun faldt på "røven". Hun rejste sig og sagde ikke noget.

Hun blev derefter på ny slået af til­ talte med et helt tilsvarende slag på venstre side af ansigtet. Hun mener, at hun faldl igen. Vidnet politibetjent Vt har supplerende forkJaret blandt andet, at de ved ankomsten til diskoteket fik oplyst gerningsmandens fulde navn, og al han muligvis havde noget at gøre med miljøet ved F1 virkede fuld og opre- vet.

Vidnet. \Il. . har supplerende forklaret blandt andet, at \/?> med en gestus viste over for vidnet, at \/~ var irriteret over =ti 15 tilnærmelser. Han mener ikke, at \='Z. endte på gulvet. Vidnet \I 3 har forklaret blandt andet, at han var til stede på D\sW>- +~\.l den pågældende aften. Han havde samme aften forudgående mødt l=1 og FZ. på Bar. Han mødte dem på 1>\s\.<ott.~ .

Han husker ikke, om han havde inviteret dem til at komme på D\.skoidil. Han mødte dem i baren. De gik rundt sammen og mødte tiltalte og hans selskab. Han præsenterede folk for hinanden. Hans venner havde et bord. Han havde drukket lidt den pågældende aften. Hans "date" hed X'L . Han talte med . \-\ "omend det mere var· ~ "der talte med ham.

Han talte dog mere med F 2., som var den af de to, han kendte. t=-1 var meget påtrængende og prøvede hele tiden at komme i kontakt med ham . ~"\ sagde også ubehagelige ting til hans "date". Han prøvede at få hende væk, og det samme gjorde tiltalte. Hans "date" var utilpas ved situationen. Han bad 'F-1 om at gå. Tiltalte gjorde det samme, og i hvert fald i starten i en høflig tone.

Han bad tiltalte om at sige noget til F 1 • Tiltalte sagde til sidst til

-4. F\ . at nu skulle hun gå hjem. Han så. at F1 slog tiltalte i hovedet, hvilket slag vistnok var med knyttet hånd. Tiltalte slog derefter tilsyneladende instinktivt tilbage. Han så et stort ''mellemrum" på gulvet. Han så ikke, hvad der skete med 'Fl, da han og hans "date" forlod diskoteket. Han havde kontakt med F1 og f2. dagen efter. Det var fonnentlig på hans initiativ, da han var nervøs for, at hans karriere kunne blive skadet af negntiv omtale. Han kontaktede ~1 på SMS og f2.. på Facebook.

Landsrettens begrundelse og resultat

Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig efter anklageskriftet. 5 dommere udtaler: Straffen findes efter forholdenes karakter at burde forhøjes til fængsel i 60 dage.

Navnlig under hensyn til at der ad to omgange er udøvet vold mod to personer - med til­ deling af i alt tre slag i ansigtet, herunder et knytnæveslag med blødning og hævelse af kæbeleddet til følge - finder vi ikke, at der er grundlag for at gøre straffen betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste. l dommer udtaler: Af de grunde, der er anført af byretten, stemmer jeg for at stadfæste byrettens strafudmå­ ling og at gøre straffen betinget som bestemt af byretten.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom ændres, således at straffes med fængsel i 60 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

(Sign.) Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den 17-06-2015 Linda Svarrc-Andersen Kontorfuldmægtig

Københavns Byret Udskrift af dombogen Adv. Ci 0108-73241-00054-14

DOM

afsagt den 2. maj 2014 i sag SS 3-4393/2014 Anklagemyndigheden mod T F0d~ ·1uu \91\ Sagens baggrund og parternes påstande Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Ar.klageskrift er modtaget den 10. februar 2014. \ er tiltalt for l. vo:rl efter s!raffelovens § 244. ''eJ den 12. januar 2014 ca. kJ. 02.30 på lX.sl.(okk i Koben.havn K, at have tildelt F1 knytnæveslag i ansigtet. 2. "Qld efter straffelovens § 244, ved den 12. januar 2014 ca. kl. 02.30 på Di.S~h:.l\. i København K, at have tildelt 1="2 to sl:ig i ansigtet. Anklagemyridigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Tiltalte har nedlagt pås~and om frifindelse som følge af nødværge. Forklaringer Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne - \=Z. , politibetjent V1 Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring: F1 og V2.. et

11 ••• at ban var på 0-15\.\o\c.lt den pågældende aften. Han ankom omkring kl. 00.30. Han havde forinden været på Cafe . Han var i et sel­ skab på ca. 8 personer. Han drak ca. 2 glas rosevin på Cafe . De havde aftalt med en ven, V'!:;, 1 at de skulle mødes senere på l'X~ . Tiltalte harkendt 'YS igennemmange år.

V-:b ankom20mi- nutter efter tiltaltes selskab . .D\s~\A... åbnede for omkring l Yl år siden og er et populært diskotek, hvor tiltalte holder meget af at komme. Tiltalte og hans selskab havde rådighed over to borde, men da de stod lidt væk fra hi­ nanden, klemte selskabet sig sammen om det ene bord, således at nogle sad og andre stod op ved bordet. Tiltalte drak omkring 4-6 genstande i løbet af aftenen på O\s\Actdl..

Han var i godt humør, men ikke beruset og kan godt huske, hvad der skete. V3 og hans date, samt et par andre stødte til selskabet på Pi.s\Aok\<. . F2.. og \=1 ,, samt en af deres veninder kom hen til deres bord, idet de kendte '\/3 . De blev ikke in- viteret. t:'l. , l='1 og veninden blev præsenteret for det øvrige selskab. De var herefter gæster ved tiltaltes bord.

Det var ca. 15 minutter efter tiltalte var ankommet. Der var en god stemning ved bordet. ~1 blev imidlertid mere og mere fuld. Tiltalte kunne se på ændring af hendes smil, samt hendes måde at være på, at hun var blevet fuld. f1 foretog flere gange tilnær­ melser over for '\/'!J , hvilket var irriterende for hele selskabet og for ~3 og '\/'!:J'S date.

Det var til sidst ret belastende. \f~'~ date gav udtryk for, :it hun følte sig udenfor selskabet. Y~ var også irriteret, og bad tiltalte sige til 1=1 , at hun skulle holde sig i ro. \/~ · bad tiltalte om at holde F 1 væk fra ham. Tiltalte bad F 1 om at lade \/3 være, men tiltalte bad ikke til at starte med t=1 om at forlade selskabet. Tiltalte mener, at man må vise lidt mådehold .

Det var først efter, at tiltalte gentagne gange havde bedt l=1 om at holde sig \-æk fra "/2.:> at tiltalte til sidst bad I="\ om at flytte sig væk fra selskabet. Det var lige forinden episoden. Det var alle! der syntes, at ~ var ubehagelig. De ville bare have lov til at hygge sig og havde brugt mange penge på bordet.

Der var også nogle an­ dre piger, der fik at vide, at de sk"Ulle fly1te sig fra bordet, fordi de var ble\ et for fulde. Tiltalte mener, at V3 selv sagde til 1='1 , at han var ude med en date, og at det var ubehageligt, at hun hang ved ham . På et tidspunkt bad tiltalte ti om at holde lidt styr på F1 .. 'F2. reagerede bare med et smil. På et tidspunkt tog l=1 halsgreb på V,3 , ligesom for at trække \/3 over til sig.

Der var ikke tale om et k\ ælergreb, og F1 var ikke aggressiv. Tiltalte holdt imidlertid fast i V'J, og ba<l l=1 om at forlade bordet. Tiltalte sagde "Nu må du sgu forlade bordet". Tiltalte blev herefter puffet i panden . Han kan ikke helt huske rækkefolgen, men mener, al \:i sagde "fuck dig".

F1 gik herefter lidt\ æk , men kom så tilbage, tog halsgreb på \f3 , og da tiltalte bad F1 om at forlade bordet, slog P\ side2 tiltalte i panden. Han husker det som et slag, men på overvågningsvideo­ en viste det sig at være to slag. Det var i panden tiltalte blev ramt. Han ved ikke, om han blev ramt med flad eller knyttet hånd.

Han blev meget overras­ ket og svingede herefter med armen med lukket hånd og ramte . ;'\ Det var ikke et hårdt slag. F1 væltede om på gulvet og lå et stykke væk fra ham . Herefter kom en stor, aggressiv, råbende person hen mod ham fra til-

taltes højre side. Tiltalte så ikke, hvem det var, men han følte sig truet. Per­ sonen råbte "hvad fanden laver du". Tiltalte vidste ikke, hvad personen hav­ de til hensigt og så ikke, om personen var en mand eller kvinde. Da perso­ nen stod foran tiltalte, værgede han for sig og slog ud med flad hånd. Tiltalte ramte personen.

Personen kom herefter igen frem mod tiltalte, men han så stadig ikke, om det var en mand eller kvinde. Personen bakkede ikke tilbage', men kom frem igen mod tiltalte efter det første slag. Tiltalte stod hele tiden på det samme sted. Han så fortsat ikke, hvem det var og slog denne gang med venstre hånd og ramte personen oppe ved hovedet. Personen mistede herefter balancen og faldt ned på gulvet.

Tiltalte ved ikke, om det var på grund af slaget, at personen mistede balancen. Det hele skete så hurtigt, og han følte ikke, at han kunne afværge på anden måde eller skynde sig væk. Tiltalte vidste ikke, om personen havde et glas i hånden. Tiltalte følte sig truet. Han ville ikke risikere, at ra et glas eller andet i hovedet. Først 1-1,5 ti- me senere fik han at vide, at det var ~2. , han havde slået.

Efter epi- soden tænkte han, at dønnændene ville komme og smide "f1 . og Fl ud, hvorfor han blev stående på det samme sted. Måske gik ban op ad trap­ pen og tog sig en drink. Han følte sig som den forurettede part. Han bad ikke om hjælp, idet episoden var overstået, og han følte sig ikke længere truet. Festen døde herefter ud.

Dørmændene kom over ttl tiltalte og bad ham forla­ de stedet og sagde samtidig, at de havde tilkaldt politiet. Tiltalte oplyste sit navn til dørmændene og sagde, at han var den forurettede i sagen. Tiltalte ,·ar irriteret over, at hans aften var blevet ødelagt, og han havde ikke lyst til at vente på politiet. Han følte i øvrigt ikke, at han skulle forkJare sig over for politiet. idet han var den forurettede part.

Da han kom ud ad diskoteket, hop­ pede hun ind i en taxa. \J?:> sad tilfældi&1vis inde i taxnen. Tiltalte blev sat af ved , hvorfra han gik hjem. \J~ og tiltalte talte om episoden i tllxaen. Tiltalte blev overrasket over den mediestorm, der kom efter episo­ den. Han kontaktede selv politiet om tirsdagen. da han ikke havde hørt fra dem. Tiltalte kontaktede endvidere sin arbejdsgiver.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han følte sig som den forurette­ de, idet det var ham, der blev slået. Politianmeldelsen kom meget bag på hain. Omtalen af sagen i medierne har ikke været retvisende, idet tiltalte ik­ ke har gjort tilnærmelser til t="1 . Tværtimod var hun gæst i deres sel­ skab, og hun gjorde tilnærmelser til '\/?;,.

Tiltalte blev slået først af Fl hvilket overvågningsvideoen også viser. Tiltalte har ikke noget imod, at nogle mennesker har brug for at komme i medierne, så længe det ikke bliver på hans bekostning. Tiltalte har ikke selv ville udtale sig til medierne. Han har ikke brug for at komme i medierne.

Han har endvidere ikke haft lyst til at anmelde forholdet, idet han via sit arbejde af princip ikke har lyst til at plette andres straffeattester. Han vil dog ikke beskyldes for noget forkert. Han har al_drig tidligere haft problemer på :l)i9.Aott\(. Han har aldrig væ­ ret oppe at slås, og han har ren straffeattest.

Han havde ikke troet, at der ville komme en politiaruneldelse på ham, idet \=1 . slog først, og han følte sig som den forurettede part. Da flere vidner har udtalt, at hun slog først, troede han ikke, at der ville komme en anmeldelse. Der var tale om en nødværgesi- side3

tuation, da tiltalte slog. Foreholdt bilag 7, side 3, afhøringsrapport, forklare­ de tiltalte, at \J"!J havde en date med og følte sig meget forstyrret over :t1'5 tilnænnelser. Det var ubehageligt for alle. Daten og tiltalte snakke­ de sammen, og daten stod for sig selv. Det var på opfordring fra \/?, at til- talte sagde noget til F1 . Tiltalte stod tættest på '\/3. V?J er en .

V?:> ønsker ikke at komme i medierne. \J'!J havde prøvet et par gange at få =f1 . væk fra sig. Tiltalte sagde 3-5 gange til l=1 , at hun skulle tage den med ro og holde sig væk fra \/~ . Det var først senere, at tiltalte bad f"1 om at forlade bordet. Foreholdt bilag 7, afhøringsrapport, side 4, forklarede tiltalte, at først fik han et puf af F\ , hvorefter hun gik væk. Så kom hun tilbage og tog halsgreb på \./?>.

F1. var tydeligt meget beruset. Hun sejlede rundt. Herefter slog t:1 tiltalte i panden. Episoden med den anden person kom lige efter, at han havde slået \="\ . Det foregik ved bordet. Han oplevede en stor truen- de skikkelse komme fra højre side mod sig, som ville skade ham. Personen kom farende som en reaktion på, hvad der lige var sket med F\ . Tiltalte blev bedt om at gå af dørmændene.

Han oplevede det som en venlig anmod­ ning fra dem og ikke et påbud. Tiltalte har via en tredje person med kend­ skab til stedet, fået at vide, at han skal blive væk indtil sagen er afsluttet. Anklageren dokumenterede bilag 7-A, besigtigelse af sigtede den 14. januar 20 I 4.

Tiltalte forklarede, at den omtalte rødme ved knoerne ikke var en føl­ ge af slaget, men at han havde en lille bule i panden efter slaget fra =f1 " Vidnet har til retsbogen afgivet følgen- de forklaring: ''." at hun var involveret i en episode på l)tsL'.otc..\( . Hun kan ikke huske, hvom!r hun ankom på stedet. Hun og l="2. og J='Z':) veninde havde forinden været på restaurant for at spise og derefter på Bar.

De havde en aftale med l>~ om, at de senere skulle tage derhen. På Bar mødte de \/~ og nogle af hans venner. Vidnet kender \/~ , og de har skrevet sammen på de sociale medier. Vidnet hilste på V?:, og hans venner. \/~ havde en date med.

De hilste blot kort på hinanden. 'l"'J spurgte. hvor de skulle hen senere på aftenen og spurgte, om de ikke kom over på t>is\Ao+ck . '\J~ kender også fl. \}~ var insisterede på, at de skulle komme hen pål>fs\.l.ø~ \J~ og hans selskab gik først. Vidnet havde raet et par glas hvidvin til middagen og en drink på Bar og var godt til- pas. Der var mange mennesker pål>l9AO\c~ da de ankom.

De mødte 'I~ , som inviterede dem hen til sit bord. V3 fulgte dem over til bordet, og vidnet hilste på de andre i selskabet. Der var ingen i selskabet, hun kendte. Tiltalte var der også, og vidnet mener, at tiltalte fulgtes med \/'!.:> på vej hen til bordet. Vidnet kendte ikke tiltalte i forvejen. Hun fik at vide, at det var '1~ '5 ven. De stod omkring bordet. De hyggede sig og festede.

Vidnet talte mest med ~2.. og 'J?> . Tiltalte sagde, at hun skulle holde sig fra \J?> Hun vidste ikke, hvorfor han sagde det. Vidnet fortalte Fl. at til- side 4

talte havde sagt sådan. Vidnet spurgte tiltalte, hvorfor hun ikke måtte tale med \/?:> . hvortil tiltalte svarede, at hun var en dejlig pige, og at hun skulle med ham i aften. Det virkede dog ikke som om, at tiltalte mente, at hun skulle med ham, men at det bare var noget, han sagde. Vidnet valgte at blive ved bordet. Hun forsøgte flere gange at tale med 'I?:> , men blev afbrudt i at tale med \/!> af tiltalte.

Det syntes hun var irriterende. \/~ forstod heller ikke, hvorfor tiltalte ikke ville have, at vidnet skulle tale med ham, og \J'!J sagde, at han ville sige til tiltalte, at han skulle lade være med at afbryde dem hele tiden. \/3 insisterede på, at vidnet og Fl. skulle blive ved bor­ det, hvilket de gjorde. \/°?)'5 date gik lidt frem og tilbage.

Vidnet talte med hende - mest af alt for, at hun ikke skulle føle sig truet af vidnet. \/°'!:> spurgte vidnet hele tiden. Vidnet syntes, det var generende, at tiltalte blev ved med at sige, at vidnet ikke måtte tale med Vo . Vidnet følte sig dog ik­ ke truet af tiltalte. Vidnet stod foran bordet sammen med \I~ .

Hun sagde højt ind i øret på V!, , at det var irriterende, at tiltalte var sådan, hvilket "1"!;> var enig med vidnet i. Tiltalte kom hen til hende og pegede på hende og sagde, at hun skulle holde sig væk fra V~ . Tiltalte tog fat i hendes kæ­ be. Hun følte sig truet af ham. Vidnet tog herefter sin hånd op mod tiltaltes hoved og markerede med tre fingre på tiltaltes pande for at signalere, at han skulle stoppe.

Hans hoved rykkede bagover. Herefter slog tiltalte hende med knytnæve og ramte hende på kæben. Hun røg herefter bag over og landede side 5 på gulvet. Der \'ar tale om et hårdt slag. Hendes kæbe gik af led. Kæben var blå. Hun kunne ikke tale eller tygge sammen i flere dage efter. Hun var om­ tumlet, og det næste hun huskede var, at hun så sin venindes ansigt.

En ud­ smider fraD1~kom til, og vidnet pegede på tiltalte og sagde, at det var tiltalte: der havde slået hende. Hun blev ført ud bag ved af en ansat fra l>\S.\.\0- \(.~. Hun blev herefter ført ud i ambulancen. En betjent kom hen til hende og bad om hendes navn og cpr-nummer . Hun så ikke episoden med F~. Vidnet havde ikke bedt om at få tilkaldt en ambulance.

Hun afgav ingen for­ klaring til politiet på gerningsstedet, men først senere på politistationen. Vidnet blev sammen med ~2. tilset af en læge på traumecentret på Rigshos­ pitalet og fik her blandt andet at vide, at noget brusk i hendes kæbe var øde­ lagt. Hun fik noget morfin. Det var muligvis dagen efter episoden, at hun af­ gav forklaring på politistationen.

Hun mener absolut ikke, at have slået til­ talte med knyttet hånd. Foreholdt bilag 3, afhøringsrapport af vidnet på ger­ ningsstedet, benægtede vidnet, at hun har sagt sådan til politiet. Hun gav sit navn og cpr.nummer tiJ politiet, men talte herudover ikke med politiet. Hun har ikke stået og kysset med en mand i baren og har ikke skubbet tiltalte to gange i panden. På t>l9Jotcl<.stod der nogle flasker på bordet.

Hun drikker ik­ ke så meget spiritus og tager af princip aldrig imod drinks fra andre. Hun har muligvis fået nogle drinks fra bordet, men hun drak dem ikke. Hun fik der­ for ikke så meget at drikke på D\51.uitc\(. Hun var beruset, men ikke meget fuld. Hun havde ikke hukommelsestab på grund af beruselse og kan derfor godt huske, hvad der skete og vidste godt, hvad hun foretog sig.

Hun følte ikke, at hun var til gene for nogen. \/:, har kontaktet hende efterfølgende og bedt om en anden chance for at score hende. Det var \/~ , der viste inte­ resse for hende, og hun forstod derfor ikke, hvorfor tiltalte hele tiden skulle ---------- -----------

blande sig. \J ~ syntes også, at det var underligt, at tiltalte blandede sig. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun kun har udtalt sig til medi­ erne, fordi pressen henvendte sig til hende mange gange, blandt andet i hen­ des opgang. Vidnet havde ikke selv interesse i at udtale sig til pressen om episoden. V?>·~ date reagerede ikke på hendes og \I~'!:> kontakt.

Daten havde haft rig mulighed for at sige noget til hende, da vidnet talte til hende flere gange. Vidnet henvendte sig ikke selv til bordet. Hun blev inviteret og ført dertil af \/~ . Invitationen blev gentaget hele aftenen. Hun har aldrig f'ået at vide, at hun skulle forlade bordet og har heller ikke været til gene for nogen. Tiltalte sagde, at hun skulle lade \/'?> være i fred, ikke at hun skulle forlade bordet.

Hun syntes, at tiltaltes henvendelser var generende. Hun har ikke sagt til medierne, at han gjorde tilnærmelser mod hende. Hun følte ik­ ke, at tiltalte var interesseret i hende. Hun var ikke påvirket af stoffer. Vid­ net slog ikke tiltalte med en kraft, der var tale om et puf for at f'å tiltalte væk, da hun følte, at tiltalte ville gøre hende noget. Tiltaltes hoved flyttede sig ba­ gud.

Hun puffede kun en gang til tiltalte. Foreholdt bilag 3, afhøringsrapport af vidnet på gerningsstedet, forklarede vidnet, at hun blot følte, at politiet ville være sikker på tiltaltes identitet, hvorfor hun gav sit navn og cpr.nummer. Hun husker det kun som et puf med tre fingre på tiltaltes pan­ de. Hun har ikke forklaret, at hun skubbede med flad hånd på gerningsman­ dens pande to gange.

Anklageren foreholdt og dokumenterede fra bilag 3-b, besigtigelse af vidnet den 13. januar 2014, og fotos, samt fra politiattest fra Rigshospitalets trau­ mecenter den 12. januar 2014. Vidnet forklarede supplerende. at hun var ge­ neret af slaget en uges tid. Hun har ingen gener nu eller men. " Vidnet l=2. har til retsbogen afgivet følgende forklaring: " ... at hun og ~1 1 er ven.inder.

Vidnet var sammen med t:=1 og en anden veninde, Xi " den pågældende aften. De havde spist på en restau- rant, hvorefter de tog på Bar. Der traf de '\/~ , som vidnet har kendt i 6-8 år. ~1 hilste på \/?, og talte med ham. Hun kom herefter tilbage til vidnet og sagde. at \J?J ha\'de inviteret dem med på IXsl.(øtc\( side 6 . V~ var sammen med en pige.

Vidnet vidste ikke på det tidspunkt, at kvinden var \J~'~ date. \J?:J kaldte hende ikke for en date. Det var f.ørst senere, at tiltalte fortalte vidnet, at kvinden var '13 1 ~ date. Vidnet gik over til '\/?:> på Bar, og han spurgte vidnet, om de havde lyst til at komme over til deres bord på ~. Vidnet og veninderne gik ca. en halv time ef­ ter, \I~'~ selskab havde forladt Bar. På ~mødte de \/~ i ba­ ren.

Han inviterede dem over til bordet og fulgte dem over til sit bord. De mennesker, der sad ved bordet, var nogle andre end dem, \,/?:> var sammen med på Bar. f1 stod langs bordet og talte med \/ 5 . V .3'& date var til stede. Vidnet og )(1 holdt sig lidt fra bordet. Vidnet var ikke inte­ resseret i at være sammen med dem , idet de andre var fulde. Hun var ikke

selv beruset. En gang imellem kom F1 hen til hende. Vidnet observere- de bordet, og det virkede som om, at V~ og f'.1 gerne ville hinanden lidt. \/?;,. har efterfølgende sendt en sms til vidnet og bedt om .'.f1 's te­ lefonnummer, hvilket hun gav ham efter at have fået accept fra t:= 1 · V?J bad ~ om mulighed for en ny date med hende.

Vidnet så, at til- talte talte med l=1 . l=1 fortalte vidnet, at tiltalte ikke ville have, at hun talte med \,/~ - måske på grund af \J~ 's date. 'F 1 talte selv med daten. F1 . vendte tilbage til bordet. Hun blev irriteret på tiltalte. Vidnet talte med V3 om det. Han sagde, at han nok skulle tale med tiltalte. Der side 7 opstod herefter noget tumult, og vidnet så, at F1 fløj gennem luften.

Vidnet så ikke selve slaget. Derefter gik hun stille og roligt direkte over til tiltalte og sagde "hvad laver du". Vidnet mener, at tiltalte stod et trin oppe på en trappe. Der var ca. en halv meter mellem dem , da hun sagde 11 hvad laver du" og kiggede tiltalte ind i øjnene. Hun havde vist armene ud til siden. Hun måtte tale højt på grund af høj musik. Herefter slog tiltalte hende.

Han slog hende på siden af hovedet. Det var et hårdt slag, og hun følte på det tids­ punkt, det var med knyttet hånd på grund af smerterne. Men hun så det dog ikke og er derfor ikke sikker på, om det var med knyttet eller fald hånd. Hun faldt om på gulvet. Hun rejste sig og gik hen og sagde "hvad sker der". Hun fik et slag til. Det skete inden for meget kort tid. Hun faldt igen. Der kom døm1ænd og andre til.

Hun gik hen og trøstede 'F'1 . F1 lå i fosterst­ illing og kæben var gået af led. F1 blev ført ud i en gang. Vidnet så he­ refter overvågningsvideoen, mens ~ sad og ventede på en ambulance. Vidnet talte med politiet og afgav forklaring. Hun ved ikke, om F1 af­ gav forklaring. Vidnet tog med på hospitalet og blev undersøgt. Der kunne ikke ses noget på hende. Hendes smerter varede et par dage.

Hun var ikke truende i sin adfærd, da hun gik hen til tiltalte. Vidnet stod et trappetrin ne­ de, så de stod ikke i øjenhøjde. Tiltalte var rigtig hidsig efter at have slået l=1 . Tiltalte havde hele aftenen kigget på 1='1 . Vidnet ved ikke hvorfor. Mens vidnet var på hospitalet, blev hun ringet op af en af tiltaltes Yenner. Personen spurgte, hvordan det gik.

Personen mente, at vidnet skulle tænke over, hvordan hun greb sagen an. Vidnet ved ikke, om det var på eget eller tiltaltes initiativ. Vidnet tænkte, om der var tale om noget banderelation eller lignende. Senere fik vidnet en sms fra en af tiltaltes vem1er med samme ordlyd.

Vidnet har senere selv henvendt sig til tiltalte, fordi hun havde behov for at ra en forklaring fra ham, og vidnet fik den opfattelse, at tiltalte var me­ get glad for sin ekskæreste, hvilket vidnet ikke kunne få til at stemme med hans opførelse den pågældende aften. Tiltalte sagde til vidnet, at han troede at hun havde et glas i hånden . Han sagde også, at han var ked af at have slået vidnet.

Det var her tiltalte fortalte vidnet at V3 havde en date med den pågældende aften. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at der var mange mennesker ved bordet. Der var dunkel belysning, men man kunne tydeligt se, hvad der fore­ gik. Vidnet mener ikke, at tiltalte var interesseret i !f'( , men blot at han var irriteret over hendes opførelse.

Foreholdt forhold 2, bilag 2, side 2, afhø­ ringsrapport, benægtede vidnet, at have sagt til politiet, at tiltalte var interes-

seret i ~'\ Det må have været en misforståelse fra politiets side. Tiltalte virkede ikke interesseret i ~1 , men derimod initeret på hende. Vidnet tænker i dag, at tiltalte højst sandsynlig slog med flad hånd, men det gjorde meget ondt. P'l var beruset den aften. Vidnet var P1 ~ "anstandsdame" den aften og skulle hjælpe hende hjem. Vidnet ved ikke, om det var lang tid siden, at ~1 havde været i byen.

Det var lang tid siden, at vidnet havde været i byen sammen med 1=1 . Vidnet havde ikke været i byen i lang tid. Det var som sagt vidnet, der selv efterfølgende ringede til tiltalte. Telefonsamtalen mellem vidnet og tiltalte foregik stille og roligt. Hun kunne dog høre, at han var ærgerlig over, at hun havde været til afhø­ ring. Han sagde, at han kunne miste sit job. Tiltalte mente også, at 'f1 havde slået først.

Tiltalte virkede ikke aggressiv overfor vidnet under tele­ fonsamtalen. Anklageren foreholdt og dokumenteret fra forhold 2, bilag 3-A, besigtigel­ sesrapport, samt politiattest. Vidnet forklarede, at hun oprindelig troede, at hun blev slået med knytnæve, idet det gjorde meget ondt.

Sammenlignet med \='1 's slag og mærker, mener vidnet dog efterfølgende, at det sikkert har været med flad hånd. li Vidnet politibetient ring: har til retsbogen afgivet følgende forkla- " ... at han er politibetjent. Han gjorde tjeneste på station Amager . Han var på \agt den pågældende aften. De blev kaldt op af HS med melding om en voldsepisode på D\b\.wtc.\.(. > hvor dønnændene havde tilbageholdt ger­ ningsmanden.

Da de ankom, fik de at vide, at gerningsmanden var kørt væk i en ta.xa. Vidnet ved ikke, om gerningsmanden havde f'ået lov til at forlade diskoteket af dørmændene. Forurettede sad og ventede på ambulancen. De valgte derfor at se overvågningsvideoen. Kollegaen talte med l=2 Der kom herefter en ambulance, som må være tilkaldt af dørmændene. Vid- net fulgte F1 ned til ambulancen.

Vidnet talte på vejen med F1 som forklarede meget hurtigt, hvad der var sket. De talte højst sammen i 2 minutter, og F1 havde svært ved at tale. Vidnet kun­ ne se, at hun ikke havde det godt. Kæben var skæv. Hun virkede meget cho­ keret og ked af det. Hun virkede spirituspåvirket. Vidnet så :V2 komme gående imod sig. Hun virkede helt nonnal, påvirket af situationen, men rolig og ikke fuld.

Adspurgt af fors\'areren forklarede vidnet, at F1 , på grund af den måde hun talte og råbte på, virkede fuld. Vidnet spurgte 'F1 , om han måtte føre hendes forklaring på vej ud til ambulancen ind i rapporten. ti Vidnet har til retsbogen afgivet følgende forklaring: side 8

"". at han den pågældende aften var til stede på ~e.~ . Vidnet er gode venner med tiltalte og V~ ·. Vidnet kom ved 22-23 tiden på Cafe og fulgtes videre med tiltalte over til :DlS\Aot?k . Vidnet ken­ der ikke F1 t. Han kender fl. fra tidligere. De hilste dog ikke på hinan­ den den aften. Tiltalte og vidnet har været venner 3-4 år. De traf hinanden gennem fodbold. De havde den aften reserveret et bord på t>i~l.AotcLt.

Vidnet var en stor del af tiden ved bordet. Han var ædru og havde ikke druk­ ket noget den aften.

Han bemærkede tidligere på aftenen, hvor han stod sam­ men med \j!> , som viste noget på Facebook til sin date, ~2- at T'i hele tiden prikkede til \J~ uden situationsfornemmelse for deres foreha­ vende. ~ råbte herefter højt: "jeg keder mig", som udtryk for, at hun ikke fik opmærksomhed fra V2 . · \I& var tydelig irriteret over "F1 '5 anmassende, idet han ville imponere )(1.

Alle ved bordet lagde mærke til det og flere gav udtryk af, at de syntes, at F1 var irriterende. Vidnet sagde ikke noget til hende. Vidnet oplevede 1=1 , som en person uden si­ tuationsfornemmelse. Der ud over var hun ikke ubehagelig. Vidnet stod og talte med en pige, da han hørte tumult. Vidnet så derfor ikke, at tiltalte slog 'F1 . Vidnet så PI ligge på gulvet. Han så ikke, hvordan hun endte på gulvet.

Han så Fl. komme løbende fra vidnets højre side "op i hovedet11 på tiltalte. Med "op i hovedet" mener vidnet, at FL kom helt tæt på tiltalte, helt hen i tiltaltes privatsfære. Tiltalte stod på et trin højere end gulvets nive­ au, hvor fZ. stod. Der var 30-40 centimeter mellem FZ.1 og tiltalte. Vidnet lagde ikke mærke til, hvorT'2. havde hænderne. Der var ingen tvivl om , at hun ville over til tiltalte meget hurtigt.

Hun virkede aggressiv på grund af den hastighed, hvorpå hun kom over mod tiltalte. Vidnet hørte ikke, om hun sagde noget. Tiltalte skubbede FZ. væk med tlad hånd frem foran sig. Det "ar ikke et slag. Vidnet så det ske en gang. Der opstod mere tumult herefter. Vidnet tog sig af de andre om bordet, herunder den pige, som han lige havde talt med.

Han husker ikke, hvad der skete lige efter, men næste gang han så l=Z. var hun henne ved l=1 . Fl græd. Senere udenfor så han FZ. tale med nogle dørmænd. Han kørte derefter derfra. Han har talt med tiltalte ef­ terfølgende om episoden. Tiltalte har givet vidnet sin mening om, hvad der skete. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at tiltalte er typen, der er meget venlig og åben over for alle.

Han inviterer gerne mange til sit bord og er me­ get gavmild. Vidnet har før oplevet tiltalte i en tilspidset situation, men det har altid været ham, der har fået dæmpet gemytterne igen. Vidnet havde et godt udsyn over situationen, hvorfra han stod. Han så ikke episoden med F1 men alene episoden med Fl.. 'I!:> virkede irriterede over, at \:'\ gentagne gange prikkede til ham.

Det kunne vidnet se på cJen måde, 'J~ kiggede på vidnet. \./~ virkede som om, at han gerne ville have vid- nets hjælp med at få t=1 væk. Vidnet mente dog, at \J~ selv måtte klare det med ~1 . Det var tidligt på aftenen, og det tilkom ikke vidnet at få ,:1 væk . '\/~ ville hende ikke, hvilket også kom til udtryk ved, at =f'\ sagde, at hun kedede sig.

Vidnet opfattede det som, at f 1 syn- tes, at \}?;, ikke gav hende nok opmærksomhed. Der var ikke nogen af de side 9

drenge, der var til stede, som var interesseret i, at F\ var der. Vidnet så det som, at det var med en flad hånd, tiltalte skubbede til r:l med. li Oplysningerne i sagen Der har under hovedforhandlingen været afspillet en overvågningsvideo fra stedet. Af overvågningsvideoen fremgår blandt andet, at t=1 står i nærheden af et bord. Tiltalte peget mod ~1 og går ben og taler med V?> .

Herefter går "f { hen til V 3 , tager ham ved nakken og siger noget ind i \/~ 1 6 øre, mens hun peger mod tiltal­ te. Herefter tager tiltalte fat i \/3 og trækker ham over mod sig, hvo- refter ~1 fortsat peger mod tiltalte og forsøger at trække i \J ~ Der opstår en diskussion mellem tiltalte og ~'\ og noget tu- mult. !f 1 tager en hånd op mod tiltaltes hoved.

Herefter slår tiltal- te ~1 som falder bagover ned på gulvet. I sanune øjeblik kom- mer l=1 f ('Q. tiltaltes højre side ind foran tiltalte. Tiltalte står et trin oppe i forhold til FZ.. . Tiltalte slår. r2 , der falder bagud. og tiltalte tager herefter et skridt ned og slår endnu en gang 'F1-.

Der er dokumenteret politiattest fra ':f''('5 henvendelse på traume­ centret på Rigshospitalet den 12. januar 2014, hvoraf fremgår blandt andet under objektive fund: " Blødning og hævelse i højre kæbeled.

Diskus (Brusskive i høje kæbeled) måske forskubbet permanent 11 Der er endvidere dokumenteret politiattest fra l=l..'5 henvendelse på traumecentret på Rigshospitalet den 12. januar 2014, hvoraf fremgår blandt andet under objektive fund: " Kranie: Der ses let rødme og hævelse i venstre side.

Der er muskulær ømhed over siderne ved rygsøjle på venstre side Tilskadekomne blev vurderet af vagthavende øre-næse-... i huset. li Personlige oplysninger Der er af Kriminalforsorgen den 20. februar 2014 foretaget en personunder­ søgelse vedrørende tiltalte, hvoraf det blandt andet fremgår, at tiltalte er fim­ det egnet til betinget dom, herunder med vilkår om samfundstjeneste. side 10

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han efter episoden er ble­ vet forflyttet fra sin arbejdsplads. Han er ansat i Kø­ benhavns Kommune. Han blev sendt hjem fra sit arbejde på grund af den megen medieomtale af sagen og for at beskytte den institution, han arbejde­ de på. Han startede for 15 år siden med at arbejde med et projekt med ind­ sats mod . De sidste 6 år har han fungeret som leder af projektet. Herudover har han startet diverse projektet og undervist i konflikthåndtering . Han har endvidere været tilknyttet diverse projekter for og

Rettens begrundelse

og afgorelse forhold 1 Ved tiltalte og vidnerne .:f1 og Ftl . forklaring lægges det til grund, at der havde været nogen uoverensstemmelse mellem tiltalte og F\ , idet tiltalte flere gange havde rettet henvendelse til T1 og bedt hende om at holde sig væk fra V~ Vidnet =f1 har forklaret, at tiltalte tog fat i hendes kæbe, og at hun herefter tog sin hånd op mod tiltaltes hoved og markerede med tre fingre på tiltaltes pande for at signalere, at han skulle stoppe, og at der var tale om et puf for at få tiltalte væk fra hende.

På overvågningsvideoen kan det ligeledes ses, at vidnet F1 rakte hånden frem mod tiltalte. Det lægges endvidere til grund på baggrund af forklaringen fra tiltalte og fra vidnet T'i " sammenholdt med videoovervågningen fra stedet, at tiltalte herefter slog' l='\ en gang. Vidnet F1 har forkla­ ret, at tiltalte slog med knytnæve, hvilket ligeledes støttes af de skader. som vidnet fik efter slaget.

Herefter findes det bevist, at tiltalte tildelte :p{ et knytnæveslag i ansigtet. Henset til karakteren af F"\ '6 puf for at få tiltalte væk fra hende, finder retten, at tiltaltes slag med knytnæYe ikke var nødvendigt, og at slaget åbenbart gik ud over, hvad der i situationen må anses for forsvarligt.

Over­ skridelsen findes endvidere ikke at være rimeligt begrundet i den ved f1 '5 puf fremkaldte ophidselse af tiltalte. Tiltaltes knytnæveslag er derfor ikke straffri efter hverken straffelovens § 13, stk. 1, eller stk. 2, som nødværge. Tiltalte er derfor skyldig i overensstemmelse med tiltalen i forhold 1. forhold 2 Vidnet 'Yl har forklaret, at hun gik direk"te over til tiltalte og sagde: "hvad laver du".

Tiltalte stod et trin oppe i forhold til "F2. , da tiltalte slog. Af overvågningsvideoen fremgår endvidere, at tiltalte herefter trådte et side 11

side 12 skridt ned mod Fl og herefter slog t='"7- anden gang, da hun rejste sig op. Herefter findes det bevist, at tiltalte tildelte f2. to slag i ansigtet. Retten finder ikke, at ~'s henvendelse til tiltalte efter tiltaltes slag under forhold l kan anses for et angreb mod tiltalte.

Uanset tiltalte følte sig truet efter at have slået · F1 finder retten endvidere ikke, at tiltal­ tes to slag mod FZ var rimeligt begrundet i det under forhold I ske­ te. Tiltaltes to slag mod Fl. er derfor ikke straffii efter straffelovens § 13, stk. 2, som nødværge. Tiltalte er derfor skyldig i overensstemmelse med tiltalen i forhold 2. Straffen fastsættes til fængsel i 30 dage, jf. straffelovens § 244.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på forholdenes karakter, herunder på den ene side at forholdene blev begået på et diskotek, at der forud for for­ holdene havde været nogen uoverensstemmelse mellem tiltalte og F-1 og skadernes omfang, og på den anden side at der var tale om i alt 3 slag mod to personer.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 2. Retten har herved foruden det under strafudmålingen anførte endvidere laf:,rt vægt på, at tiltalte ikke tidlige­ re er straffet og tiltaltes gode personlige forhold.

Thi kendes for ret

: Tiltalte straffes med fængsel i 30 dage. Fuldbyrdelsen af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på I år på betingelse af, at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden. Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 18.000 kr.+ moms i sa­ lær til den beskikkede forsvarer, advokat Thorkild Høyer. Lena Falk Udskriftens rigtighed bekræftes. Købe~~·ns Byret, den 9. maj 2014 ~ _-1 Niels cfuist nsen ~etsy/siste