Tilbage til sager

OLRØstre Landsret

AM2022.06.23Ø

OL-2022-Ø-00036

Dom
PDFKilde: Anklagemyndigheden →
Dato
23-06-2022
Sagsemne
forsæt, beløb 100.000 - 500.000
Fuldtekst
Kilde: Anklagemyndigheden

[AM2022.06.23Ø] Retten i Helsingør

DOM

- 21. juni 2021 - 1-4084/2020 - 01LC- 76141-01913-19

Anklagemyndigheden mod T , født maj 1989

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 19. oktober 2020.

T er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 279, bedrageri, ved i tidsrummet fra den 9. januar 2019 til den 27. januar 2019. i forening og efter forudgående aftale eller efter fælles forståelse med en medgerningsmand, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vin- ding, retsstridigt at have fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse hos F til at indgå en handel, idet tiltalte og medgerningsmanden solgte 2 heste til F til et samlet beløb af 204.300,00 kr., som F overførte til tiltaltes personlige konto nr. … i Bank1 , og hvoraf tiltalte videreoverførte 100.000 kr. til en konto i Holland som medgerningsmanden rådede over, uagtet at hverken tiltalte eller medgerningsmanden havde vilje eller evne til at levere de solgte heste til F , hvorved F blev påført et tilsvarende økonomisk tab.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

F har påstået, at tiltalte skal betale 100.000 kr. i erstatning.

Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse overfor erstatningspåstanden.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte T og af vidnerne F og V .

[FORKLARINGER UDELADT]

Dokumenter i sagen Der er dokumenteret fra kontoudtog af den konto med Nordea, der er anført i anklageskriftet. Det fremgår heraf at der

den 17.januar 2019 blev indsat 125.800 kr. med tekst "Bgs … 2018", og at der

den 21. januar 2019 blev indsat 78.500 kr. med tekst "Bgs payment for … ", samt at der

den 22. januar 2019 blev hævet 100.000 kr. med tekst bl.a. "horses" og derefter et kontonummer.

Det fremgår endvidere, at der den 1. februar 2019 stod 79.893,28 kr. på kontoen, som samme dag blev hæ- vet. Retten har forstået, at de blev overført til F . Der er endvidere en påtegning på kontoudtoget om, at tiltaltes mor den 1. februar 2019 overførte 24.406,72 kr. til forurettede.

Personlige oplysninger Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Kriminalforsorgen har oplyst, at T er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøve- tiden. Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøvetid.

Det fremgår af personundersøgelsen, at tiltalte er uddannet folkeskolelærer. Tiltalte har om sine personlige forhold oplyst, at hun nu er lærer på Skole1 .

Rettens begrundelse

og afgørelse Skyldsspørgsmålet Det lægges til grund. at F overførte de to beløb på henholdsvis 125.800 kr. og 78.500 kr., idet hun var bragt i en vildfarelse om. at hun ville få leveret de to heste, men at dette ikke skete, hvorved hun led et for- muetab, på i hvert fald 100.000 kr. Der findes derfor at foreligge bedrageri, jf. straffelovens § 279.

Der er rejst tiltale for, at forholdet er begået i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse mellem medgerningsmanden og tiltalte. Retten lægger til grund, at det var medgerningsmanden, der frem-

kaldte vildfarelsen hos forurettede, om at hun ville få leveret de to heste mod den anførte betaling. Spørgs- målet er herefter, om der er grundlag for at anse forholdet for begået i forening efter forudgående aftale eller fælles forståelse.

Objektivt har tiltalte medvirket i realiseringen af gerningsindholdet i hvert fald ved at have modtaget det anførte samlede beløb, 204.300 kr. på sin konto med Bank1 og ved at have ladet det samlede beløb på 100.000 kr. videreføre til en udenlandsk konto.

Med hensyn til det subjektive forsætskrav har retten efter bevisførelsen lagt til grund, at tiltalte og medgerningsmanden boede på hotelværelser i den tid, de var sam- men, og at tiltalte ikke kendte til, om tiltalte havde en fast bopæl. Medgerningsmanden havde fortalt, at han handlede med heste, og at han havde heste opstaldet forskellige steder i Holland, men hun havde al- drig set disse heste i virkeligheden.

Retten lægger herefter til grund, at tiltalte ikke kan have været helt uvi- dende om det passerede, og at hun ved at modtage i alt 204.300 kr. på sin konto, og ved at lade videreføre 100.000 kr. til en udenlandsk konto accepterede den risiko, at medgerningsmanden ikke rådede over he- stene, og at han ville blive skaffet uberettiget vinding.

Retten finder på denne baggrund, al tiltalte har hand- let med forsæt i form af dolus eventualis.

Efter det anførte findes tiltalte skyldig i den rejste tiltale.

Strafudmålingen Ved strafudmålingen har retten i skærpende retning lagt vægt på de involverede beløbs størrelse. I formil- dende retning har retten lagt vægt på, at gerningen er begået som følge af et afhængighedsforhold, at til- talte har genoprettet eller søgt at genoprette tabet og at straffesagen ikke er afgjort inden rimelig tid, jf. straffelovens § 82, nr. 6, 11 og 13. Retten har endvidere i formildende retning lagt vægt på, at tiltalte er ustraffet og har gode personlige forhold.

Straffen er herefter fastsat til fængsel i 60 dage med udsat straffuldbyrdelse og prøvetid i 1 år, jf. straffelo- vens § 279, jf. § 56, stk. 1.

Erstatning Retsformanden har ikke taget erstatningspåstanden under påkendelse. jf. retsplejelovens § 991, stk. 4.

Thi kendes for ret

: Tiltalte T skal straffes med fængsel i 60 dage.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte ikke begår noget strafbart indenfor en prøvetid pa 1 år.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Morten Larsen Dommer

:::::::::::::::::::::::::::::::::::

Østre Landsrets 20. afdelings

DOM

- 23. juni 2022 - S-1819-21: (landsdommerne Thomas Lohse, Henrik Bitsch og Rikke Baier Holgersen (kst.) med domsmænd).

Anklagemyndigheden mod T , født maj 1989, (advokat Karin Dawson Svenningsen, besk.)

Retten i Helsingørs dom af 21. juni 2021 (1-4084/2020) er anket af tiltalte med påstand om frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået domfældelse efter anklageskriftet samt skærpelse.

F har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 100.000 kr. i erstatning.

Supplerende sagsfremstilling

Der er for landsretten foretaget dokumentation af diverse opslag på sociale medier, herunder vedrørende Stutteri1 , samt vedrørende tiltaltes og hendes daværende hollandske kærestes aktiviteter indenfor rid- ning og hesteavl.

Der endvidere foretaget dokumentation af en del af den forklaring, som tiltalte den 29. januar 2019 afgav til det hollandske politi.

Af en SMS af 13. februar 2019 fra tiltalte til F fremgår:

” Og jeg vil også gerne høre jeres begrundelse for, hvorfor de penge skulle ind på min konto. Jeg har aldrig været en del af den handel. V har haft al kontakt med X1 .”

Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne F og V .

[FORKLARINGER UDELADT]

Personlige oplysninger Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at hun fortsat har samme kæreste og arbej- der samme sted. Hun er gravid med termin i september.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter de af vidnerne F og V afgivne forklaringer må det lægges til grund, at tiltalte og X1 ved deres møde den 9. januar 2019 foreviste videooptagelser af værdifulde heste, som de oplyste, at de ejede. Til- talte må efter flere måneders nært bekendtskab med X1 og flere længere ophold i Holland i hvert fald have haft anledning til at tvivle på, om han ejede heste, og om han havde økonomiske midler af betydning.

Uagtet dette foretog tiltalte sig ikke noget i denne forbindelse, men fremtrådte ved mødet den 9. januar 2019 som X1’s partner.

Landsretten finder det endvidere påfaldende, at tiltalte, da hun blev kontaktet af V , valgte at blokere denne, ligesom hun senere i SMS af 13. februar 2019 gav udtryk for, at hun ikke for- stod, hvorfor hendes konto var blevet benyttet til pengeoverførsel, uagtet hun var fuldt ud bekendt med baggrunden herfor og havde bistået X1 med overførslen til Holland.

Herefter, og i øvrigt af de af byretten anførte grunde tiltræder landsretten, at tiltalte er skyldig efter anklageskriftet.

Henset til det involverede beløb bør straffen skærpes til fængsel i tre måneder.

Da tiltalte ikke er tidligere straffet og henset til den lange sagsbehandlingstid, og da tiltalte har gjort en be- tydelig indsats for at genoprette skaden, tiltræder landsretten, at straffen er gjort betinget på det anførte vilkår.

Efter de juridiske dommeres bestemmelse tages den nedlagte erstatningspåstand til følge.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes med den ændring, at straffen fastsættes til fængsel i tre måne- der.

Fuldbyrdelsen af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år fra landsrettens dom, på vilkår at tiltalte i prøvetiden ikke begår nyt strafbart forhold.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Tiltalte skal inden 14 dage til F betale 100.000 kr.

AM2022.06.23Ø
KilderAnklagemyndighedenAnklagemyndigheden (PDF)
Kilde: https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/62a8fb0f-6710-4355-8701-a0cc2486f96c