AM2024.02.16V

AM2024.02.16V Statsadvokaten i Viborgs AFGØRELSE Dato: 20. august 2021 Statsadvokatens j.nr.: SAV-2021-3100101-813 Advokat Nazanin Hosseini, Sct. Mathias Gade 96 B, 8800 Viborg Ikke erstatning for frihedsberøvelse – j.nr. … Jeg har i dag besluttet ikke at imødekomme dit krav om erstatning til Erstatningssøgende. Begrundelsen herfor fremgår nedenfor. Jeg har samtidig besluttet ikke at imødekomme dit krav om salær.

Begrundelsen herfor fremgår ligeledes nedenfor. Sagsforløb Det fremgår af sagen, at Sydøstjyllands Politi den 9. maj 2020 blev sendt til et muligt knivoverfald ved Adresse2 i Horsens. Vi politiets ankomst til stedet observerede de fire personer, som stod ved fortovet på adressen. Derudover lå der en kniv med, hvad der lignede blod på spidsen.

De fire personer forklarede, at en person ved navn Erstatningssøgende var blevet stukket ned, og at han var gået ned til Adresse1. Der kom kort tid efter 4 til 5 personer ud af opgangen ved Adresse1. En af disse personer var din klient, som fremstod med friske sår på både hænder, arme og ansigt. Din klient forklarede til politiet, at han blot var faldet ned af trappen fra 2. sal.

Politiet skønnede hans forklaring for usandsynlig, hvorfor de, grundet hans mulige indblanding i sagen og på grund af skadernes omfang, bad ham vente på stedet indtil en ambulance ankom. Kl. 19.10 ankom ambulancen og bragte din klient til Horsens Skadestue.

Her blev han undersøgt af en læge, som konstaterede, at han havde to flænger i baghovedet, et stort hævet mærke i ansigtet, en flænge ved venstre øje, friske sår henover højre kno samt flere blå mærker på brystet, ryggen og benene. Politiet adspurgte lægen, hvorvidt din klients forklaring om skadernes opståen stemte overens med de konstaterede skader.

Lægen vurderede ikke, at din klients mange skader forskellige steder på kroppen, kunne passe med et fald fra en trappe. Erstatningssøgende blev kl. 20.20 anholdt. Din klient gav i den forbindelse udtryk for, at han ikke kunne forstå, hvorfor han blev anholdt, når han blot var faldet ned af trappen. Din klient udtalte sig ikke yderligere under resten af sagen. Et vidne blev kl. 21.05 afhørt til sagen.

Han forklarede, at han havde set en person stå på gaden med en kniv i hånden og råbe ”Jeg slår jer ihjel”, hvorefter fire personer var hoppet ud af en bil og gået mod personen med kniven. Han havde i den forbindelse set noget tumult, men kunne ikke forklare, hvem der havde gjort hvad. Din klient blev den 10. maj 2020 kl. 00.20 forsøgt afhørt. Her nægtede han sig skyldig og ønskede ikke at udtale sig.

Den 10. maj 2020 kl. 11.45 blev din klient, Person2 og Person1 fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding. Her blev de alle sigtet for overtrædelse af straffelovens § 245, kvalificeret vold, ligesom din klient blev sigtet for overtrædelse af § 266, trusler. Din klient blev senere sigtet for overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 1.

Din klient og de øvrige sigtede nægtede sig skyldige og ønskede ikke at udtale sig. Din klient blev derfor varetægtsfængslet i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3. Retten lagde blandt andet vægt på vidneforklaringerne, politiets observationer på stedet, de sigtedes skader og lægens udtalelse omkring din klients skader.

Der blev den 10. maj 2020 foretaget en umiddelbar sammenligning af nogle sko sikret hos din klient og nogle sålaftryk fra bilens motorhjelm, da vidner berettede, at personen med kniven var hoppet op på bilen i forbindelse med episoden. Her sås der et umiddelbart sammenfald.

Den 4. juni 2020, den 2. juli 2020 samt den 30. juli 2020 erklærede din klient sig indforstået med yderligere varetægtsfængsling, og da grundlaget for kendelsen af den 10. maj 2020 fortsat var til stede, blev han varetægtsfængslet indtil dom. Den 16. juni 2020 forelå resultaterne af Retsgenetisk afdelings DNA-undersøgelser fra prøver udtaget fra forskellige genstande og gerningsstedet.

DNA der med en stor sandsynlighed stammer fra din klient blev blandt andet fundet på asfalten ved gerningsstedet samt på knivskæftet af den fundne kniv. Derudover blev Person2s DNA fundet på din klients sko og bukser. Person5 blev den 5. august 2020 anholdt og afhørt til sagen. Her forklarede han, at han den 9. maj 2020 havde siddet i bilen sammen med Person2, Person1 og Person3.

Afhørte havde bemærket din klient, da han på Vej lavede håndtegn og hev op i sin trøje. Han forklarede ligeledes, at din klient var hoppet op på taget af bilen og havde udtalt ”Jeg slår jer ihjel”. Den 28. august 2020 k. 14.22 blev din klient løsladt.

Erstatningssøgende var frihedsberøvet fra den 9. maj 2020 kl. 20.20 til den 28. august 2020 kl. 14.22, sigtet for overtrædelse af straffelovens § 245 og § 266 samt knivlovens § 7, stk. 1. Frihedsberøvelsen varede således 111 påbegyndte døgn. Ved Retten i Horsens dom af 18. maj 2021 blev din klient med henvisning til straffelovens § 13, stk. 2 frifundet for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1 samt § 266.

Retten fandt det således bevist, at din klient truede de andre tiltalte, ligesom han overfaldt to af de andre tiltalte med en kniv. Retten fandt grænserne for lovlig nødværge for overskredet, men fandt imidlertid overskridelsen for rimeligt begrundet i skræk og ophidselse.

Din klient blev ved dommen idømt 7 dages fængsel for overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1 og § 2, stk. 1, nr. 1, idet retten fandt det bevist, at han havde båret en kniv under skærpende omstændigheder i forbindelse med episoden. Dommen er endelig for så vidt angår din klient. Dommen er anket af de medtiltalte.

Det fremsatte erstatningskrav Ved brev af 23. juni 2021 til Sydøstjyllands Politi, hvorfra jeg har modtaget det, fremsatte du krav om erstatning for uberettiget frihedsberøvelse, som du opgjorde således: Første døgn 7.000,00 kr. 110 efterfølgende døgn á 850 kr. 93.500,00 kr. I alt: 100.500,00 kr.

Begrundelse for nægtelse af erstatningskravet Frihedsberøvelsen på 111 dage står efter min opfattelse i misforhold til den idømte straf på 7 dages fængsel, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 2. Jeg kan imidlertid meddele, at jeg ikke finder grundlag for at imødekomme kravet, idet jeg finder, at din klient har udvist egen skyld, jf. retsplejelovens § 1018a, stk. 3.

Jeg har ved min afgørelse om at nægte din klient erstatning lagt vægt på, at din klient har udvist egen skyld i forbindelse med strafforfølgningen ved ikke at rense sig for den konkrete mistanke, som hans tilstedeværelse på gerningsstedet, vidneforklaringerne, DNA-erklæringerne, skaderne og lægens udtalelser herom gav anledning til.

Det kan i almindelighed ikke tillægges betydning for vurderingen af, om erstatning skal nægtes, at en sigtet benytter sig af sin ret til at nægte at udtale sig. Dette udgangspunkt kan dog fraviges, hvis den pågældende har haft en særlig anledning til at rense sig for en konkret mistanke. Din klient afgav ved anholdelsen den 9. maj 2020 en kort og usandfærdig forklaring til sagen.

Han udtalte sig ikke på noget tidspunkt herefter. Ved ikke under sagen at rense sig fra den konkrete mistanke, som der grundet oplysningerne i sagen var rettet mod ham, finder jeg, at din klient måtte påregne at han risikerede, at blive frihedsberøvet som sket. Jeg finder tillige, at der foreligger årsagssammenhæng mellem din klients manglende forklaring og frihedsberøvelsen samt udstrækningen heraf.

Jeg kan på den baggrund ikke imødekomme kravet. Begrundelse for nægtelse af salær Da jeg ikke mener, at din klient skal have erstatning, er der heller ikke grundlag for at yde dig salær. Lovgrundlag Min afgørelse er truffet efter reglerne i retsplejelovens § 1018 a, stk. 3 samt § 1007, jf. § 1018 f. Mulighed for at klage Du kan klage over afgørelsen til Rigsadvokaten. Du skal sende klagen til Statsadvokaten i Viborg.

Fristen for at klage er 4 uger efter, at du har modtaget dette brev. Det står i retsplejelovens § 1018 e, stk. 3 og 5. Du skal udnytte muligheden for at klage til Rigsadvokaten, inden du eventuelt begærer kravet indbragt for retten efter retsplejelovens § 1018 f, stk. 1.

Har du eventuelle spørgsmål Hvis du har spørgsmål til min afgørelse, er du velkommen til at kontakte … . ::::::::::::::::::::::::::: Rigsadvokatens AFGØRELSE Dato: 8. november 2021 Rigsadvokatens j.nr.: RA-2021-3100206-382 Advokat Nazanin Hosseini, Sct.

Mathias Gade 96 B, 8800 Viborg Ikke erstatning for frihedsberøvelse – vedr. j.nr. … Du har klaget over en afgørelse, der er truffet af Statsadvokaten i Viborg den 20. august 2021, om at nægte erstatning til din klient Erstatningssøgende. Jeg har besluttet ikke at ændre statsadvokatens afgørelse.

Det betyder, at din klient ikke kan få erstatning for frihedsberøvelse i perioden fra den 9. maj 2020 til den 28. august 2020. Jeg har desuden besluttet ikke at imødekomme dit krav om salær. Jeg kan henvise til sagsfremstillingen i statsadvokatens afgørelse af 20. august 2021. Din påklage Du har i din påklage blandt andet gjort gældende, at din klient ikke har udvist egen skyld.

Du har på den baggrund gjort gældende, at din klient blev overfaldet af tre personer, og at han af frygt for sit liv og helbred ikke har villet udtale sig til politiet, samt at der ikke har været årsagssammenhæng mellem din klients manglende forklaring og frihedsberøvelsen samt udstrækningen heraf Du har desuden gjort gældende, at din klient ikke har givet anledning til frihedsberøvelsen på en sådan måde, at erstatningskravet kan nedsættes eller bortfalde.

Du har subsidiært gjort gældende, at erstatningen nedsættes 2/3 eller mere subsidiært til halvdelen. Begrundelse Jeg er enig i statsadvokatens begrundelse for at nægte erstatning.

Jeg kan derfor henvise til begrundelsen i statsadvokatens afgørelse, idet jeg supplerende bemærker følgende: Det fremgår af forarbejderne til retsplejelovens § 1018 a, stk. 3, at den egen skyld, som kan begrunde nedsættelse eller udelukkelse af erstatning for straffeprocessuelle indgreb, principielt må betragtes på samme måde som egen skyld i forbindelse med et almindeligt civilretligt erstatningssøgsmål.

Vurderingen af den erstatningssøgendes egen skyld afspejler således de civilretlige principper; culpa, kausalitet og påregnelighed. Sigtedes adfærd må indebære et dadelværdigt moment, der karakteriserer hans handlemåde – eller hans undladelse – som culpøs. Det må dertil stå for ham som en påregnelig følge af hans adfærd, at han kan blive udsat for strafforfølgning og eventuel frihedsberøvelse.

Jeg henviser i den forbindelse til betænkning 801/1977, side 32 og 33.

Jeg finder ud fra en samlet vurdering af sagen, at din klient har udvist egen skyld i form af uforsigtig og mistankepådragende adfærd forud for strafforfølgningen, samt at din klient har udvist mistankepådragende adfærd i forbindelse med strafforfølgningen ved at undlade at rense sig selv for den mistanke, der var rettet imod ham, på trods af en særlig anledning hertil.

For så vidt angår din klients uforsigtige og mistankepådragende adfærd forud for strafforfølgningen har jeg lagt vægt på, at det kan lægges til grund, at din klient på tidspunktet for voldsepisoden befandt sig på Vej ud for nr. … , i besiddelse af en kniv, hvis klinge oversteg 12 cm.

Jeg har endvidere lagt vægt på, at flere vidner har forklaret, at din klient hoppede op på fronten af bilen, hvilket støttedes af, at der efterfølgende blev fundet fodspor på fronten af bilen.

Byretten fandt det desuden bevist, at din klient i forbindelse hermed udtalte sig truende mod Person1, Person2 og Person3, ved at have udtalt ”jeg slår jer ihjel” eller lignende, samt at han overfaldet Person1 og Person2 med kniven.

I relation til det af statsadvokaten anførte vedrørende din klients mistankepådragende adfærd under strafforfølgningen har jeg – ligesom statsadvokaten - lagt vægt på, at din klient - på trods af ovenstående omstændigheder - undlod at rense sig for den mistanke, der var rettet imod ham.

Det fremgår af retsbogen fra grundlovsforhøret af 10. maj 2021, at byretten ved beslutningen om varetægtsfængslingen af din klient, blandt andet udtalte: ”Efter de foreliggende oplysninger, herunder vidneforklaringerne sammenholdt med politiets observationer på stedet, de sigtedes skader, lægens udtalelse om sigtede Erstatningssøgendes skader, personundersøgelserne af de sigtede Person2 og Person1, fotos fra videovervågning på stedet og fundet af bilen ved sygehuset, er der begrundet mistanke om, at de sigtede var involveret i en voldsepisode på Vej, og at de under episoden udøvede vold mod hinanden og for så vidt angår sigtede Erstatningssøgende truede, som beskrevet i sigtelserne.

Der er herefter begrundet mistanke om, at de sigtede er skyldige i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1 og for så vidt angår sigtede Erstatningssøgende tillige straffelovens § 266 i overensstemmelse med sigtelserne.” Det fremgår endvidere af retsbøgerne fra fristforlængelsesmøderne den 2. og 30. juli 2020, at byretten ligeledes lagde vægt på din klients manglende afgivelse af forklaring i sagen ved beslutningen om fortsat varetægtsfængsling.

Det kan derfor lægges til grund, at der har været årsagssammenhæng mellem din klients adfærd - herunder det faktum, at han under de anførte omstændigheder, hvor han blev antruffet af politiet nær gerningsstedet, og hvor han af vidner var udpeget som værende til stede og i besiddelse af en kniv, hvilket støttedes af fundet af din klients dna, undlod at udtale sig om sin tilstedeværelse under voldsepisoden den 9. maj 2020 - og afgørelserne om varetægtsfængsling.

Jeg bemærker i den forbindelse, at din klient på trods af ovenstående under hele sagen undlod at afgive forklaring, herunder ved grundlovsforhøret den 10. maj 2020, samt ved de efterfølgende fristforlængelsesmøder den 4. juni 2020, 2. juli 2020 og 30. juli 2020.

Jeg har endvidere – ligesom statsadvokaten – lagt vægt på, at din klient bevidst afgav en urigtig forklaring til politiet, da han kom ud fra opgangen ved Adresse1, og han om sine friske sår på hænder, arme og i ansigtet forklarede, at han var faldet ned ad trapperne i opgangen.

Selvom din klient ikke har haft pligt til at udtale sig under sagen, er det samlet set min vurdering, at din klient havde en særlig anledning til at forsøge at rense sig selv fra den mistanke, der var rettet imod ham. Ved ikke at have gjort dette, finder jeg ligesom statsadvokaten, at han måtte kunne påregne at blive udsat for straffeprocessuelle indgreb, herunder frihedsberøvelse i det skete omfang.

Din klient har derfor ved sin udviste adfærd forud for strafforfølgningen og under strafforfølgningen selv givet anledning til frihedsberøvelsen i et sådan omfang, at erstatning i det hele må nægtes, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 3, jf. stk. 2. Jeg kan derfor ikke imødekomme kravet om erstatning for frihedsberøvelse. Jeg finder ikke, at de bemærkninger, du har fremsat i din klage, kan føre til et andet resultat.

Da jeg ikke kan yde din klient erstatning, er der heller ikke grundlag for at yde dig salær, jf. Anklagemyndighedens Årsberetning fra 1998/1999, bind II, afsnit 12. Sagens forløb I afgørelse af 20. august 2021 nægtede statsadvokaten at yde erstatning. I e-mail af 17. september 2021 har du klaget over afgørelsen. Den 22. september 2021 har statsadvokaten sendt sagen til mig sammen med en udtalelse.

Statsadvokaten har henholdt sig til sin afgørelse. Der er ikke kommet nye væsentlige oplysninger frem af betydning for sagen. Lovgrundlag Min afgørelse er truffet efter reglerne i retsplejelovens § 1018 a, stk. 3, jf. stk. 2 (erstatning kan nedsættes eller bortfalde pga. egen skyld). Mulighed for at klage mv. Min afgørelse er endelig. Din klient kan derfor ikke klage over den.

Det står i retsplejelovens § 1018 e, stk. 3. Din klient kan anmode om, at retten tager stilling til erstatningskravet. Hvis din klient ønsker, at retten tager stilling til kravet, skal du oplyse dette til Statsadvokaten i Viborg senest to måneder efter, at du har modtaget denne afgørelse. Det står i retsplejelovens § 1018 f, stk. 1.

Hvis du har spørgsmål til min afgørelse, er du velkommen til at kontakte … . :::::::::::::::::::::::::::::: Retten i Horsens

DOM

Dato: 28. april 2023 Rettens sagsnr.: 3791/2022 Politiets sagsnr.: SAV-2021-3100101-813 Erstatningssøgende Erstatningssøgende mod Anklagemyndigheden Tilkendegivelse af 5. januar 2022 er modtaget den 26. august 2022. Sagen drejer sig om erstatning efter retsplejelovens kapitel 93 a.

Erstatningssøgende var i tiden fra den 9. maj 2020 til den 28. august 2020 anholdt og varetægtsfængslet som sigtet for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1. Erstatningssøgende blev ved dom af 18. maj 2021 frifundet for straffelovens § 266 samt § 245, stk. 1, men fundet skyldig i overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1, og § 2, stk. 1, nr. 1.

Erstatningssøgende fremsatte ved brev af 23. juni 2021 krav om erstatning, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 1. Statsadvokaten afviste erstatningskravet den 20. august 2021. Rigsadvokaten afviste erstatningskravet den 8. november 2021. Erstatningssøgende har den 17. november 2021 anmodet om, at sagen indbringes for retten.

Påstande

Erstatningssøgende har fremsat krav om erstatning på 100.500 kr., subsidiært et mindre beløb. Erstatningskravet er opgjort således: Første døgn 7.000 kr. 110 efterfølgende døgn 93.500 kr. I alt 100.500 kr. Anklagemyndigheden har påstået frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb end påstået. Anklagemyndigheden har i forhold til opgørelsen erklæret sig enig i, at sagen vedrører 111 døgn, men har gjort gældende at der skal ske fradrag for 7 dages fængsel således, at der maksimalt kan tilkendes erstatning for 104 døgn, svarende til 88.400 kr., jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 2.

Sagens oplysninger

Af Statsadvokatens afgørelse af 20. august 2021 fremgår: "... Begrundelse for nægtelse af erstatningskravet Frihedsberøvelse på 111 dage står efter min opfattelse i misforhold til den idømte straf på 7 dages fængsel, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 2.

Jeg kan imidlertid meddele, at jeg ikke finder grundlag for at imødekomme kravet, idet jeg finder, at din klient har udvist egen skyld, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 3.

Jeg har ved min afgørelse om at nægte din klient erstatning lagt vægt på, at din klient har udvist egen skyld i forbindelse med strafforfølgningen ved ikke at rense sig for den konkrete mistanke, som hans tilstedeværelse på gerningsstedet, vidneforklaringerne, DNA-erklæringerne, skaderne og lægens udtalelser herom gav anledning til.

Det kan i almindelighed ikke tillægges betydning for vurderingen af, om erstatning skal nægtes, at en sigtet benytter sig af sin ret til ikke at udtale sig. Dette udgangspunkt kan dog fraviges, hvis den pågældende har haft en særlig anledning til at rense sig for en konkret mistanke. Din klient gav ved anholdelsen den 9. maj 2020 en kort og usandfærdig forklaring til sagen.

Han udtalte sig ikke på noget tidspunkt herefter. Ved ikke under sagen at rense sig for den konkrete mistanke, som der grundet oplysningerne i sagen var rettet mod ham, finder jeg, at din klient måtte påregne at han risikerede, at blive frihedsberøvet som sket. Jeg finder tillige, at der foreligger årsagssammenhæng mellem din klients manglende forklaring og frihedsberøvelsen samt udstrækningen heraf.

Jeg kan på den baggrund ikke imødekomme kravet. ..." Af Rigsadvokatens afgørelse af 8. november 2021 fremgår: "... Begrundelse Jeg er enig i statsadvokatens begrundelse for at nægte erstatning.

Jeg kan derfor henvise til begrundelsen i statsadvokatens afgørelse, idet jeg supplerende bemærker følgende: Det fremgår af forarbejderne til retsplejelovens § 118 a, stk. 3, at den egen skyld, som kan begrunde nedsættelse eller udelukke erstatning for straffeprocessuelle indgreb, principielt må betragtes på samme måde som egen skyld i forbindelse med et civilretligt erstatningssøgsmål.

Vurderingen af den erstatningssøgendes egen skyld afspejler således de civilretlige principper; culpa, kausalitet og påregnelighed. Sigtedes adfærd må indebære et dadelværdigt moment, der karakteriserer hans handlemåde eller hans undladelse som culpøs. Det må dertil stå for ham som en påregnelig følge af hans adfærd, at han bliver udsat for strafforfølgning og eventuel frihedsberøvelse.

Jeg henviser i den forbindelse til betænkning 801/1977, side 32 og 33.

Jeg finder ud fra en samlet vurdering af sagen, at din klient har udvist egen skyld i form af uforsigtig og mistankepådragende adfærd forud for strafforfølgningen, samt at din klient har udvist mistankepådragende adfærd i forbindelse med strafforfølgningen ved at undlade at rense sig selv for den mistanke, der var rettet imod ham, på trods af særlig anledning hertil.

For så vidt angår din klients uforsigtige og mistankepådragende adfærd forud for strafforfølgningen har jeg lagt vægt på, at det kan lægges til grund, at din klient på tidspunktet for voldsepisoden befandt sig på Vej ud for nr. …, i besiddelse af en kniv, hvis klinge oversteg 12 cm.

Jeg har endvidere lagt vægt på, at flere vidner har forklaret, at din klient hoppede op på fronten af bilen, hvilket støttedes af, at der efterfølgende blev fundet fodspor på fronten af bilen.

Byretten fandt det desuden bevist, at din klient i forbindelse hermed udtalte sig truende mod Person1, Person2 og Person3, ved at have udtalt "jeg slår jer ihjel" eller lignende, samt at have overfaldet Person1 og Person2 med kniven.

I relation til det af statsadvokaten anførte vedrørende din klients mistankepådragende adfærd under strafforfølgningen har jeg ligesom statsadvokaten lagt vægt på, at din klient på trods af ovenstående omstændigheder undlod at rense sig for den mistanke, der var rettet imod ham.

Det fremgår af retsbogen fra grundlovsforhøret af 10. maj 2021, at byretten ved beslutningen om varetægtsfængslingen af din klient, blandt andet udtalte: "Efter de foreliggende oplysninger, herunder vidneforklaringerne sammenholdt med politiets observationer på stedet, de sigtedes skader, lægens udtalelse om sigtede Erstatningssøgendes skader, personundersøgelserne af de sigtede Person2 og Person1, fotos fra videoovervågning på stedet og fundet af bilen ved sygehuset, er der begrundet mistanke om, at de sigtede var involveret i en voldsepisode på Vej, og at de under episoden udøvede vold mod hinanden og for så vidt angår sigtede Erstatningssøgende truede, som beskrevet i sigtelserne.

Der er herefter begrundet mistanke om, at de sigtede er skyldige i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1 og for så vidt angår sigtede Erstatningssøgende tillige straffelovens § 266 i overensstemelse med sigtelserne." Det fremgår endvidere af retsbøgerne fra fristforlængelserne den 2. og 30. juli 2020, at byretten ligeledes lagde vægt på din klients manglende afgivelse af forklaring i sagen ved beslutningen om fortsat varetægtsfængsling.

Det kan derfor lægges til grund, at der har været årsagssammenhæng mellem de klients adfærd herunder det faktum, at han under de anførte omstændigheder, hvor han blev antruffet af politiet nær gerningsstedet, og hvor han af vidner var udpeget som værende til stede og i besiddelse af en kniv, hvilket støttedes af fundet af din klients dna, undlod at udtale sig om sin tilstedeværelse under voldsepisoden den 9. maj 2020 og afgørelserne om varetægtsfængsling.

Jeg bemærker i den forbindelse, at din klient på trods af ovenstående under hele sagen undlod at afgive forklaring, herunder ved grundlovsforhøret den 10. maj 2020, samt ved de efterfølgende fristforlængelsesmøder den 4. juni 2020, 2. juli 2020 og 30. juli 2020.

Jeg har endvidere ligesom statsadvokaten lagt vægt på, at din klient bevidst afgav en urigtig forklaring til politiet, da han kom ud fra opgangen ved Adresse1, og han om sine friske sår på hænder, arme og ansigtet forklarede, at han var faldet ned ad trapperne i opgangen.

Selv om din klient ikke har pligt til at udtale sig under sagen, er det samlet set min vurdering, at din klient havde en særlig anledning til at forsøge at rense sig selv fra den mistanke, der var rettet imod ham. Ved ikke at have gjort dette, finder jeg ligesom statsadvokaten, at han måtte kunne påregne at blive udsat for straffeprocessuelle indgreb, herunder frihedsberøvelse i det skete omfang.

Din klient har derfor ved sin udviste adfærd forud for strafforfølgningen og under strafforfølgningen selv givet anledning til frihedsberøvelsen i et sådant omfang, at erstatning i det hele må nægtes, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 3, jf. stk. 2. ..." Erstatningssøgende har forklaret, at han ikke udtalte sig under straffesagen, fordi han var bange.

Han frygtede, at han ville blive anset for stikker, og at gerningsmændene ville opsøge ham igen. Dette fortalte han sin forsvarer inden grundlovsforhøret, og forsvarerens råd var, at han ikke udtalte sig. Af samme grund udtalte han sig heller ikke efterfølgende til politiet. Han frygtede også, at hans familie ville blive gjort fortræd, herunder hans bror, Person4, som gerningsmændene kendte.

Han følte sig ikke sikker i arresten i Enner. Under store dele af hovedforhandlingen var han ikke til stede, fordi han fortsat var bange. Han var også bange for gerningsmændenes kammerater. Han tænkte, at det ikke ville gøre nogen forskel, at han fortalte sin version af sagen. I dag bor han i Norge. Det har han valgt for at undgå at skulle "kigge sig over skulderen". Han har fuldtidsarbejde som tømrer.

Han fortalte både politiet og lægen, at han var faldet ned ad en trappe, fordi han netop ikke ønskede at skulle i retten og vidne mod gerningsmændene. Han kendte ikke gerningsmændene. Det var ikke nogen, han var i konflikt med. Overfaldet var umotiveret. Han vidste gennem Person4, hvem de var, men ikke mere end det.

Det var alene på baggrund af den konkrete episode, at han frygtede, at de ville komme efter ham, hvis han fortalte, hvad der var sket.

Rettens begrundelse

og afgørelse Ved endelig dom af 18. maj 2021 blev Erstatningssøgende under henvisning til straffelovens § 13, stk. 2, frifundet for straf for overtrædelse af straffelovens §§ 266 og 245, stk. 1, og idømt 7 dages fængsel for overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1, og § 2, stk. 1, nr. 1.

Det følger af retsplejelovens § 1018 a, stk. 2, at han herefter som udgangspunkt har krav på erstatning for den frihedsberøvelse, han har været udsat for i forbindelse med sagen, og som ikke står i rimeligt forhold til strafforfølgningens udfald. Efter retsplejelovens § 1018 a, stk. 3, kan erstatning dog nedsættes eller bortfalde, hvis han selv har givet anledning til frihedsberøvelsen.

Erstatningssøgende var den 9. maj 2020 i besiddelse af en kniv med en klinge på ikke under 12 cm, da han kom gående på Vej i Horsens. Det lægges videre til grund, at Erstatningssøgende hoppede op på motorhjelmen af den sorte VW Passat, at han fremkom med truende udtalelser, og at han stak to personer med den medbragte kniv.

Da politiet traf Erstatningssøgende ud for opgangen i nr. … på Vej, oplyste han, at han var faldet ned af trapperne i opgangen. Dette gentog han under transporten til skadestuen.

Af personudersøgelse af Erstatningssøgende foretaget på Institut for Retsmedicin den 9. maj 2020 fremgår, at de fundne læsioner samlet set ikke er karekteristiske for et simpelt fald, idet der ses læsioner på begge sider af hoved, arme og hænder samt bug og ryg.

Det fremgår videre, at Erstatningssøgende i tilslutning til undersøgelsen oplyser, at han angiveligt har været på besøg hos en kammerat, hvor han er faldet på en stentrappe og pådraget sig de påviste læsioner. På denne bagrund finder retten, at Erstatningssøgende ved sine handlinger og bevidst urigtige udtalelser har handlet culpøst.

Efter begrundelsen for varetægsfængslingen og de efterfølgende fristforlængelser finder retten, at der er årsagssammenhæng mellem Erstatningssøgendes mistankepådragende adfærd og urigtige udtalelser og varetægtsfængslingen, og at Erstatningssøgende ved at undlade at forklare sig, måtte påregne varetægtsfængling i en udstrækning, som sket.

På denne baggrund og i øvrigt med henvisning til det af Rigsadvokaten anførte, finder retten, at der ikke gundlag for at tilkende Erstatningssøgende erstatning for varetægtsfængslingen, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 3, jf. stk. 2. Det ændrer ikke på dette, at Erstatningssøgende nu har begrundet ønsket om ikke at udtale sig med frygt, da dette ikke ses at være oplyst tidligere til hverken politiet eller retten.

Thi kendes for ret

: Anklagemyndigheden frifindes. Erstatningssøgende skal betale sagens omkostninger. :::::::::::::::::::::::::::::::: Vestre Landsrets 12. afdelings

DOM

(dommerne Linda Hangaard, Anne Hedegaard Toft og Sidse Højgaard (kst.)) i ankesag Dato: 16. februar 2024 Rettens sagsnr.: S–0959–23 Anklagemyndigheden mod Erstatningssøgende, født oktober 1999, (advokat Nazanin Hosseini, Viborg) Retten i Horsens har den 28. april 2023 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 3791/2022).

Påstande

Erstatningssøgende har gentaget sin påstand for byretten om erstatning på 100.500 kr. Han har subsidiært nedlagt påstand om erstatning på 88.400 kr. og mere subsidiært et mindre beløb fastsat efter landsrettens skøn. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Forklaringer Erstatningssøgende har supplerende forklaret, at han sagde til politiet, at han var faldet ned ad en trappe, fordi han var i dårligt selskab, og han ønskede ikke at fremstå som en stikker i sin omgangskreds. Han var bange for, at hans familie, herunder hans bror, Person4, ville blive gjort fortræd.

Han frygtede, at Person4 ville blive udsat for det samme som det, han var blevet udsat for, eller det, der var værre. Han husker ikke præcist, hvordan han fandt på at forklare, at han var faldet. Det var vist bare noget, han fandt på i øjeblikket. Han tænkte ikke dengang, om han ville blive løsladt, hvis han lagde kortene på bordet og afgav forklaring. Han bor og arbejder stadig i Norge.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at Erstatningssøgende ved sin adfærd har givet anledning til den samlede varetægtsfængsling på en sådan måde, at erstatningen skal nægtes, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 3. Landsretten stadfæster derfor dommen.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom stadfæstes. Erstatningssøgende skal betale sagens omkostninger for landsretten.