OLR — Østre Landsret
AM2022.11.10Ø
OL-2022-Ø-00068
[AM2022.11.10Ø] Københavns Byrets
DOM
- 30. marts 2022 - 80-4605/2022 - 0100- 73241-01725-21
Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født februar 1988
Sagens baggrund og parternes påstande Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskriftet er modtaget den 23. februar 2022.
Sagen er fremmet efter retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 4.
Tiltalte er tiltalt for vold efter straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, ved den 7. november 2021 ca. kl. 02.50 på natklubben "Natklub" beliggende på … i København, som er en del af nattelivszonen, at have tildelt Forurettede et knytnæveslag i ansigtet.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af straffelovens § 79 c, i et af retten nærmere bestemt tidsrum idømmes forbud mod i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5 at færdes og opholde sig på serveringssteder, hvorfra der foregår salg af stærke drikke til nydelse på eller ved salgsstedet, og hvortil der er offentlig adgang, og i nattelivszoner udpeget i medfør af § 6 b i lov om politiets virksomhed og offentliggjort på politiets hjemmeside www.politi.dk.
Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom.
Tiltalte har påstået frifindelse for påstanden om opholdsforbud.
Forklaringer Der er afgivet forklaring af vidnerne Forurettede og Vidne1.
[FORKLARINGER UDELADT]
Øvrige oplysninger i sagen Der er forevist videoovervågning fra natklubben Natklub fra den 7. november 2021.
Personlige oplysninger Der er dokumenteret erklæring af 11. marts 2022 fra Kriminalforsorgen, hvoraf blandt andet fremgår:
”… Konklusion: I forbindelse med en eventuelt betinget dom vurderes det, at Tiltalte aktuelt ikke er egnet til sam- fundstjeneste grundet hans misbrug af alkohol og euforiserende stoffer. Tiltaltes motivation for sam- fundstjeneste vurderes ikke at være tilstrækkelig til at føre en anden vurdering.
Det anbefales, at der fastsættes vilkår om 1 års tilsyn af Kriminalforsorgen samt et ubetinget vilkår om, at Tiltalte skal un- dergive sig behandling mod alkohol og euforiserende stoffer efter Kriminalforsorgens nærmere be- stemmelse. I vurdering er der lagt vægt på, at Tiltalte har brug for massiv støtte til at komme ud af sit misbrug, så ny kriminalitet kan forhindres.
Ydermere vurderes det, at Tiltalte profiterer af den støtte og kontrol der ligger i et tilsynsforløb. …”
Der er endvidere dokumenteret e-mail af 29. marts 2022 fra Kriminalforsorgen til anklagemyndigheden, hvoraf fremgår, at tiltalte aktuelt har afviklet 40 ud af 80 timers samfundstjeneste.
Tiltalte er tidligere straffet senest
• ved Københavns Byrets dom af 23. april 2015 for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1 og stk. 3, og ordensbekendtgørelsens § 18, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, med betinget fængsel i 60 dage med en prøvetid på 1 år. • ved Københavns Byrets dom af 26. april 2019 for overtrædelse af straffelovens § 266, § 244, jf. § 247, stk. 1 og stk. 2, § 119, stk. 1 og lov om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 43, med ubetinget fængsel i 4 måneder.
Prøveløsladt den 23. oktober 2020 med en reststraf på 41 dage samt en prøvetid på 2 år. • ved Retten i Lyngbys dom af 15. oktober 2020 for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, og § 291, stk. 1, med betinget fængsel i 30 dage med en prøvetid på 1 år. • ved Københavns Byrets dom af 18. november 2021 for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 252, stk. 1, færdselsloven og lov om euforiserende stoffer, med betinget fængsel i 60 dage samt vilkår om samfundstjeneste i 80 timer inden for en længstetid på 6 måneder.
Rettens begrundelse
og afgørelse Retten finder, at vidnet Forurettede har afgivet en detaljeret og troværdig forklaring om, at han, efter at være blevet slået i hovedet, vendte sig om og så tiltalte trække knytnæven tilbage, mens tiltalte kiggede intenst på vidnet. Vidnet har videre forklaret, at han er sikker på, at det var tiltalte, der slog.
Forklaringen støttes af vidnet Vidne1s forklaring om, at han efter slaget vendte sig om og så tiltalte, der kig- gede intenst på Forurettede. Vidnet har videre forklaret, at han ikke mener, at det kunne være andre end tiltalte, der slog.
Ved de afgivne forklaringer, og de i øvrigt foreliggende oplysninger, er det bevist, at tiltalte er skyldig i over- ensstemmelse med tiltalen med den modifikation, at Forurettede blev slået i hovedet og ikke i ansigtet.
StraffastsætteIse Straffen fastsættes som en fællesstraf af fængsel i 5 måneder, jf. § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1.
Straffen omfatter reststraffen på 41 dage ved prøveløsladelsen den 23. oktober 2020, jf. straffelovens § 40, stk. 1, jf. § 61, stk. 2, samt den betingede straf i Københavns Byrets dom af 18. november 2021, jf. straffelo- vens § 61, stk. 1.
Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på, at tiltalte flere gange tidligere er straffet for ligeartet krimina- litet. Der er endvidere lagt vægt på, at tiltalte ved Københavns Byrets dom af 18. november 2021 blev straf- fet med fængsel i 60 dage, der blev gjort betinget med vilkår om 80 timers samfundstjeneste, samt at til- talte efter det oplyste har udført 40 af disse timer.
Opholdsforbud Tiltalte er i nærværende sag fundet skyldig i vold i gentagelsestilfælde, og er straffet med en fællesstraf af fængsel i 5 måneder. Forholdet blev begået i nattelivet, og tiltalte er tidligere straffet for ligeartet kriminali- tet, herunder i nattelivet.
På denne baggrund, og for at forebygge ny ligeartet kriminalitet, finder retten, at tiltalte skal idømmes et opholdsforbud, der skønsmæssigt fastsættes til 6 måneder.
Retten har ved fastsæt- telsen af forbuddets længde lagt vægt på, at fængselsstraffen er fastsat som en fællesstraf, hvori såvel en reststraf på fængsel i 41 dage, som Københavns Byrets betingede dom af 18. november 2021, hvor tiltalte blev fundet skyldig i ikke ligeartede forhold, indgår.
Påstanden om forbud tages i medfør af den påberåbte bestemmelse til følge som nedenfor bestemt.
Thi kendes for ret
: Tiltalte Tiltalte straffes med en fællesstraf af fængsel i 5 måneder.
Tiltalte idømmes i et tidsrum på 6 måneder fra endelig dom forbud mod at færdes og opholde sig i tidsrum- met fra kl. 24 til kl. 5 på serveringssteder, hvorfra der foregår salg af stærke drikke til nydelse på eller ved salgsstedet, og hvortil der er offentlig adgang, og i nattelivszoner udpeget i medfør af § 6 b i lov om politiets virksomhed og offentliggjort på politiets hjemmeside www.politi.dk.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 6.708 kr.+ moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Asser Lyngs Gregersen.
::::::::::::::::::::::::::::
Østre Landsrets 11. afdelings
DOM
- 10. november 2022 - S-1102-22 (landsdommerne Ane Røddik Christensen, Lene Jensen og Anna H. Stamhus Thommesen (kst.) med doms- mænd).
Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født februar 1988, (advokat Asser Lyngs Gregersen, beskikket)
Københavns Byrets dom af 30. marts 2022 (SS 80-4605/2022) er anket af tiltalte med påstand om frifin- delse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse af straffen og opholdsforbuddets længde.
Forklaringer Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af vidnerne Forurettede og Vidne1.
Der er endvidere afgivet forklaring af tiltalte og vidnet Vidne2.
Tiltalte har forklaret blandt andet, at han ikke forsøgte at holde sig skjult for politiet. Han husker ikke, om han til politiet sagde, at han ikke ville udtale sig.
Foreholdt rapport af 12. februar 2022, hvorefter han til politiet skulle have forklaret, at han ikke ønskede at udtale sig til sagen, har han forklaret, at han sagde, at han ville tale med sin advokat, hvorfor han ikke ville udtale sig. Han udeblev fra hovedforhandlingen i byretten, idet hans morfar og farfar døde i dagene op til hovedforhandlingen.
Den 7. november 2011 havde han været til en fodboldafslutningsfest. Han havde måske drukket nogle øl, inden han kom til natklubben omkring dens åbningstid. På natklubben indtog han måske 5-7 drinks. Han var sammen med hele sit fodboldhold. Han stod eller sad bag et bord ud til dansegulvet hele aftenen og var ikke ude på dansegulvet. Han havde et par dage forinden været i retten. Da der opstod tumult, bad han derfor en pige om at blive og tale med ham. Han forlod natklubben kl. ca. 03.30.
Han så ikke nogen blive slået, og han slog heller ikke selv nogen. Han så en person falde, at flasker væltede og noget tumult, men det hele gik meget stærkt.
Han var ikke klar over, at politiet ledte efter ham for at få ham varetægtsfængslet. Fra midten af november til anholdelsen havde han ingen kontakt til politiet. Den betjent, han tidligere havde haft kontakt med, sendte ham heller ikke en sms.
Han har tatoveringer på begge over- og underarme. På natklubben var han iført jeans samt en kortærmet hvid t-shirt med noget print på. På højre underarm har han en bar plet efter et skud. Efter skuddet har han haft svært ved at knytte højre hånd. Han er højrehåndet. Han havde lyse striber i håret. Han havde ikke overskæg. Han havde ikke ur på.
Der var kun et lille rundt bord, som var ca. en meter højt, mellem ham og dansegulvet. Der var et trin ned til dansegulvet. Han mødte en pige på klubben, som han stod og snakkede med, da tumulten opstod. Han spurgte som tidligere nævnt, om hun ikke ville blive og tale med ham. Han var slet ikke indblandet i tumul- ten. Han vidste ikke dengang, hvem hun var. Nu ved han, at hun hedder Person1. Han har talt med hende om at vidne i sagen, men hun svarede, at det ville stresse hende. Det kan godt være, at det var pga. pres- sens tilstedeværelse, at det ville stresse hende.
Vidnet Forurettede har supplerende forklaret blandt andet, at han var sammen med Vidne1 og Vidne2, der var lige omkring ham, da hændelsen skete. Han lagde ikke mærke til detaljerne på tiltaltes tatoveringer. Til- talte stod det samme sted det meste af aftenen. Tiltalte var stor og havde en hvid t-shirt på og tatoveringer på armene. Han ved ikke, om tiltalte var tatoveret på halsen eller i ansigtet.
Foreholdt, at han den 10. november 2021 til politiet skulle have forklaret, at gerningsmanden havde tatove- ringer op ad halsen, har han forklaret, at han ikke kan huske, om han har forklaret sådan. Han tror bare, at han sagde, at pågældende var tatoveret.
Vidnet Vidne1 har supplerende forklaret blandt andet, at han var sammen med Forurettede og Vidne2 på natklubben. Han kan ikke huske, om Vidne2 var i nærheden af dem, da Forurettede blev slået.
Vidnet Vidne2 har forklaret blandt andet, at han var på natklubben sammen med Forurettede og Vidne1. De var til fødselsdagsfest. De ankom samtidig omkring kl. 21.45, da klubben åbnede. Han havde ikke indta- get noget i løbet af aftenen. Lige efter ankomsten til natklubben nævnte en ven, at tiltalte var der. Han så også tiltalte. Han vidste i forvejen, hvordan tiltalte så ud. Han kunne se tiltaltes tatoveringer op ad arme og
skuldre. Han kan ikke huske, om det var begge arme, men han lagde mærke til tatoveringerne på den ene arm. Han ved ikke om, t-shirten var kort- eller langærmet, men den var kort nok til, at han kunne se tatove- ringerne.
Han stod sammen med en anden kammerat og dansede lidt. Pludselig fik han at vide af kammeraten, at der var noget tumult. Han kunne se tiltalte og Forurettede stå over for hinanden. Han så ikke selve slaget.
Foreholdt, at han den 2. december 2021 til politiet skulle have forklaret, at han så tiltalte slå Forurettede i hovedet, har han forklaret, at han ikke kan huske, om han så slaget, men han så, at de stod over for hinan- den efter slaget. Hans kammerat sagde til ham, at han havde set, at der blev slået, hvorefter han vendte sig om. Han kan ikke beskrive tiltaltes tatoveringer på armene i detaljer. Han kunne se tiltaltes tatoveringer ved skulderregionen. Tiltalte havde et lille overskæg.
Personlige oplysninger Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han har spillet fodbold hele sit liv. Han blev på et tids- punkt skudt og indlagt på sygehuset, hvor han fik meget morfin. Han kom ud i noget misbrug. Det hele øde- lagde hans fodboldkarriere. Han har i flere år haft det meget svært. Det går ham godt nu. Han drikker kun ved lejligheder og kun så meget, at han kan styre det. Han tager ikke længere stoffer. Fra den 1. december 2022 får han sin egen lejlighed. Han skal til at finde ud af, hvad der kan motivere ham, og hvad han skal ar- bejde med. Han overvejer at starte på kokkeskolen.
I mail af 31. maj 2022 har Kriminalforsorgen oplyst, at tiltalte har færdigafviklet de 80 timers samfundstje- neste idømt ved Københavns Byrets dom af 18. november 2021.
Landsrettens begrundelse og resultat
Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig i over- ensstemmelse med byrettens bevisresultat.
Straffen, der fastsættes efter straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, og som omfatter reststraffen på 41 dage ved prøveløsladelsen den 23. oktober 2020, jf. straffelovens § 40, stk. 1, jf. § 61, stk. 2, findes pas- sende at kunne fastsættes til en fællesstraf af fængsel i 3 måneder. Det bemærkes, at straffen ikke omfat- ter den betingede straf ved dom af 18. november 2021, idet tiltalte nu har udført alle de idømte 80 timers samfundstjeneste.
Der er ved strafudmålingen i formildende retning lagt vægt på, at Forurettede ikke fik mærker eller skader efter slaget. Der er i skærpende retning lagt vægt på, at tiltalte flere gange tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet, og at forholdet er begået i prøvetiden til en dom for bl.a. vold i gentagelsestilfælde.
Det tiltrædes af de grunde, som er anført af byretten – dog med den ændring at straffen nu er fastsat til fængsel i 3 måneder – at tiltalte er meddelt opholdsforbud som nærmere bestemt af byretten.
Thi kendes for ret
: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes med den ændring, at straffes nedsættes til en fællesstraf af fængsel i 3 måneder.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.
