SS-2559/2021-OLR

SRD30 KK Individuel

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 108.0px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS RETSBOG

____________

Den 7. oktober 2021 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen, Bredgade 59, København.

Som dommere fungerede landsdommerne Nicolai Uggerhøj-Winther, Katja Høegh og Mette Skov Larsen (kst.), førstnævnte som rettens formand.

Der foretoges

10. afd. nr. S-2559-21: Anklagemyndigheden mod Tiltalte 3 (CPR nr. (Født 1980)) (advokat Kåre Pihlmann, besk.)

Ingen var indkaldt eller mødt.

Advokat Kåre Pihlmann har som beskikket forsvarer for Tiltalte 3 kæret Retten i Holbæks beslutning af 31. august 2021, hvorefter retten efter retsplejelovens § 746 ikke har fundet anledning til på nuværende tidspunkt at tage stilling til forsvarerens påstand om, at udskrifter fra Encro-chat ikke tillades anvendt som bevis under sagen.

Der fremlagdes udskrift af retsbogen fra Retten i Holbæk (60-3682/2020) med bilag, rettens fremsendelsesbrev af 13. september 2021, kæreskrift af 7. september 2021 med

- 2 -

bilag og mail af 1. oktober 2021 fra advokat Kåre Pihlmann samt kæresvarskrift af 30. september 2021 med bilag fra anklagemyndigheden.

Følgende er anført i kæreskriftet (overskrifter udeladt og bilag ikke gengivet):

”På vegne af min klient Tiltalte 3 kæres vedhæftede afgørelse af 31. august 2021 fra Retten i Holbæk til Østre Landsret, idet jeg for Landsretten nedlægger følgende påstand:

Afgørelsen af 31. august 2021 fra Retten i Holbæk ophæves, og sagen hjemvises til realitetsbehandling.

Den 6. august 2021 indbragte jeg ved processkrift af samme dag i medfør af Retsplejelovens § 746 spørgsmålet om lovligheden af anvendelsen af udskrifter fra Encro-chat som bevis.

Jeg vedhæfter det pågældende processkrift, hvori jeg nærmere redegør for, hvorfor det omhandlede bevis er ulovligt tilvejebragt.

Ved afgørelsen af 31. august 2021 har Retten i Holbæk afvist at realitetsbehandle spørgsmålet, idet Retten henviser til bestemmelsen i Retsplejelovens § 871, der nærmere regulerer brugen af dokumentbeviser under hovedforhandlingen.

Til støtte for påstanden om ophævelse og hjemvisning gøres det gældende, at Retsplejeloven udtrykkeligt hjemler forsvaret en løbende adgang til at indbringe ”tvistigheder om lovligheden af politiets efterforskningsskridt ” for Retten, således som undertegnede har gjort ved processkriftet af 6. august 2021.

Det gøres endvidere gældende, at adgangen til legalitetsprøvelse efter Retsplejelovens § 746 ikke forudsætter hverken tiltalerejsning eller berammelse af hovedforhandling, ligesom bestemmelsen i Retsplejelovens § 871 er uden relevans for spørgsmålet.

Afslutningsvis vedhæfter jeg kopi af kendelse af 16. juni 2021 fra Københavns Byret, der tog et lignende spørgsmål under påkendelse forud for hovedforhandlingen.”

I kæresvarskriftet er anført følgende (bilag ikke gengivet):

”Anklagemyndigheden har ingen bemærkninger til advokat Pihlmanns påstand om hjemvisning til realitetsbehandling, som fremsat i mail af 7. september 2021.

Vedhæftet er notat af 4. april 2021 fra Rigspolitiet vedr. oplysninger om tilvejebringelse af bl.a. materiale fra EncroChat, notat om EncroChat af 21. maj 2021 fra statsadvokat Person inkl. den i notatet nævnte afgørelse

- 3 -

fra Svea Hovrätt samt notat af 30. august 2021 om anvendelse af data sikret fra den krypterede kommunikationsplatform EncroChat i straffesager.

Efter beskrivelsen i de nævnte notater er indhentelse af data fra EnchroChat sket i overensstemmelse med fransk lovgivning.

Oplysningerne er herefter lovligt udleveret til dansk politi på baggrund af en retshjælpsanmodning mellem landene.

Det er anklagemyndighedens opfattelse, at oplysningerne fra EncroChat på den baggrund kan fremlægges og indgå i rettens frie bevisbedømmelse i sagen.”

Efter votering afsagdes

k e n d e l s e :

I henhold til retsplejelovens § 746, stk. 1, kan domstolene prøve lovligheden af politiets efterforskningsskridt.

I betænkning nr. 622/1971 om Efterforskning i straffesager m.v. er der om udvalgets forslag til retsplejelovens § 746 bl.a. anført følgende (s. 14):

”Der tillægges således retten adgang til at prøve hensigtsmæssigheden af begæringer fra forsvareren om foretagelsen af undersøgelser, medens retten for så vidt angår politiets efterforskningshandlinger kun kan prøve lovligheden.

Politiet bør inden for de grænser, som sættes af loven og dens retsgrundsætninger, være frit stillet med hensyn til, hvilke undersøgelser det vil foretage, og hvilken fremgangsmåde det vil følge under efterforskningen.

Politiets virksomhed er underlagt tjenstlig kontrol, og domstolskontrol med hensyn til formålstjenligheden er hverken nødvendig eller hensigtsmæssig, med mindre det drejer sig om anvendelsen af retsmidler som anholdelse, fængsling, ransagning m.v., der reguleres af de særlige bestemmelser herom.”

Landsretten finder, at anklagemyndighedens anvendelse af udskrifter fra Encro-chat som led i efterforskningen i den pågældende straffesag efter det foreliggende ikke i sig selv udgør sådanne konkrete efterforskningsskridt, som kan gøres til genstand for rettens legalitetskontrol efter reglen herom i retsplejelovens § 746, stk. 1, eller princippet heri.

Der er herunder lagt vægt på de oplysninger, som er fremlagt af anklagemyndigheden, hvoraf det fremgår bl.a., at de omhandlede oplysninger fra Encro-chat er indsamlet af de franske myndigheder i overensstemmelse med fransk lovgivning, uden at der er fremlagt nærmere oplysninger herom, og at oplysninger fra denne indsamling på baggrund af

- 4 -

retsanmodninger fra de danske myndigheder til de franske myndigheder efterfølgende er blevet udleveret til brug for politiets efterforskning og som bevis i straffesager i et antal tilfælde. Der er ikke oplysninger om, at indsamlingen i sin tid skulle være sket på foranledning af danske myndigheder.

Med denne begrundelse tiltræder landsretten, at der ikke er grundlag for at tage forsvarerens påstand om rettens prøvelse efter retsplejelovens § 746, stk. 1, under realitetsbehandling.

Der er ikke herved taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt udskrifterne fra Encro-chat vil kunne fremlægges som bevis under en eventuel hovedforhandling.

T h i b e s t e m m e s :

Byrettens beslutning stadfæstes.

Sagen sluttet.

(Sign.)