231/2007

Vindmøllebekendtgørelsens § 10 Dom afsagt den 23. august 2010. Sag 231/2007 Vindmølle ikke anerkendt som ”eksisterende” i henhold til vindmøllebekendtgørelsens § 10 på grund af omstændighederne ved købet af vindmøllen Ved el-reformaftalen i marts 1999 og en ændring af lov om elforsyning blev elmarkedet liberaliseret, og der blev aftalt en overgangsordning, hvorved ”eksisterende” private vindmølleanlæg blev sikret rimelige afskrivningsvilkår. Lovændringen blev senere fulgt op af en vejledning og af en bekendtgørelse. Efter vejledningen og efter bekendtgørelsens § 10 skulle en vindmølle være købt på bindende, ubetinget kontrakt senest den 31. december 1999 for at kunne anerkendes som ”eksisterende” i vindmøllebekendtgørelsens forstand. Den 17. december 1999 stiftede en distriktschef og en vindmøllekonsulent hos NEG Micon A/S interessentskabet Gettrup Mark Vindmøllelaug I/S. Samme dag oprettede de en købekontrakt for en vindmølle mellem møllelauget og NEG Micon. Kontrakten blev for både køber og sælger underskrevet af distriktschefen og vindmøllekonsulenten. I kontrakten blev der taget forbehold for bl.a. købers forpligtelser og sikkerhedsstillelse. Forbeholdene blev ophævet ved allonger af 20. og 27. december 1999. Den første allonge var underskrevet af distriktschefen og vindmøllekonsulenten, mens den anden var underskrevet af vindmøllekonsulenten og en ikke identificeret distriktschef i NEG Micon. Blandt andet på grund af omstændighederne ved stiftelsen af møllelauget samt indgåelsen af købekontrakten afviste Energistyrelsen og efterfølgende Energiklagenævnet at anerkende møllelaugets vindmølle som ”eksisterende” i vindmøllebekendtgørelsens forstand. I landsretten forklarede NEG Micons salgschef, at en distriktschef ikke var bemyndiget til at forhandle og underskrive en kontrakt med sig selv, og at sådanne kontrakter skulle underskrives af ham, hvilket ikke skete med hensyn til den foreliggende kontrakt. Salgschefen havde ved udgangen af 1999 heller ikke modtaget den aktuelle købekontrakt, ligesom han heller ikke havde afgivet ordre til produktionsafdelingen vedrørende vindmøllen. Landsretten fandt det herefter ikke godtgjort, at der senest den 31. december 1999 var indgået en bindende, ubetinget kontrakt mellem møllelauget og NEG Micon. For Højesteret gjorde møllelauget gældende, at der ikke var tale om selvkontrahering, idet allongen af 27. december 1999 var underskrevet af en anden, men ukendt distriktschef i NEG Micon. Efter bevisførelsen fandt Højesteret det ikke godtgjort, at allongen var underskrevet af en tegningsberettiget person for NEG Micon, hvorfor der heller ikke ved underskriften på allongen var indgået en bindende kontrakt mellem møllelauget og selskabet inden den 1. januar 2000. På denne baggrund og af de grunde, der var anført af landsretten, fandt Højesteret, at betingelserne for at anse den senere opførte vindmølle for ”eksisterende” ikke var opfyldt. På denne baggrund stadfæstede Højesteret landsrettens dom.