Tilbage til sager

BRByretterne

SS-1756/2009-RAN

OL-2009-BYR-00179

Appelleret
Dato
04-11-2009
Sagsemne
Tiltale for overtrædelse af bekendtgørelse nr. 1336 af 15. december 2004 om rekreativt fiskeri i salt -og ferskvand samt redskabsfiskeri mv. i ferskvand § 16, stk. 1, jf. § 43, nr. 1 jf. nu bkg. 1199/2009 § 17, stk. 1 jf. § 47, stk. 1, nr. 1. Påstand om frakendelse af retten til at drive lyst- eller
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

D8.DTD

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 237.9px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I RANDERS

D O M

afsagt den 4. november 2009

Rettens nr. 30-1756/2009 Politiets nr. 4200-89170-00021-08

Anklagemyndigheden mod Tiltalte cpr-nummer Født 1977

Anklageskrift er modtaget den 27. maj 2009.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

Bekendtgørelse nr. 1336 af 15. december 2004 om rekreativt fiskeri i salt -og ferskvand samt redskabsfiskeri mv. i ferskvand § 16, stk. 1, jf. § 43, nr. 1 jf. nu bkg. 1199/2009 § 17, stk. 1 jf. § 47, stk. 1, nr. 1 ved en 6. august 2008 kl. 10.10 i Randers Fjord øst for Randers Havn på position ud for Hundkær at have at have drevet lystfiskeri med line slæbende efter fartøj, der var fremdrevet ved motorkraft, uagtet fiskeriet blev drevet ca. 25 meter fra lav-vandslinien ved den nordlige bred.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af fiskerilovens § 59a frakendes retten til at drive lyst - eller fritidsfiskeri i et af retten fastsat tidsrum.

Tiltalte har erkendt sig skyldig, men påstået frifindelse for påstanden om fra-kendelse af retten til at drive lyst- og fritidsfiskeri.

Sagens oplysninger

Tiltalte har forklaret, at han fiskede på Randers Fjord den dag. Han sejlede i en motorbåd. Han fiskede med fiskestang, mens han sejle-de. Han fiskede ca. 25 meter fra lavlandslinien. Han var klar over, at dørge-fiskeri var forbudt på stedet. Han havde sejlet hele vejen fra Udbyhøj. Der må man dørgefiske. Han sov i timen og var ikke stoppet med at fiske, der hvor fjorden bliver smallere. Han havde nydt det gode vejr. Han plejer at overholde reglerne. Der er flere steder på fjorden, hvor det kan lade sig gøre

Std 75271

Side 2/3

at dørgefiske. Hvis han havde været 500 meter længere fremme, havde det været lovligt.

Vidne har forklaret, at han var på fiskerikontrol sammen med en kolle-ga. Det var første gang, at han var på fiskerikontrol ved Randers Fjord. De så tiltalte, der drev dørgefiskeri. Fjorden er ikke mere en 75 meter bred på stedet, så man kan ikke dørgefiske lovligt. De noterede tiltaltes position, ud fra hvad GPS'en viste. De foretog ikke en måling ind til lavvandslinien, men han er ikke i tvivl om, at der blev fisket indenfor omkring 25 meter fra lav-vandslinien. Tiltalte oplyste, at han ikke var klar over, at han ikke måtte fis-ke.

Rettens begrundelse

og afgørelse

Tiltalte har ifølge sin egen og Vidnes forklaring fisket med line efter båd, der blev drevet med motorkraft, indenfor 100 meter fra kystlinien på Randers Fjord.

Straffen fastsættes til en bøde på 2.500 kr., jf. bekendtgørelse nr. 1199 af 11. december 2008 § 47, jf. § 17.

Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

Efter fiskerilovens § 59 a, stk. 1, kan den som udøver lyst-eller fritidsfiskeri ved dom for strafbart forhold i tilfælde af grov eller gentagen overtrædelse af de for lyst- eller fritidsfiskeri gældende regler frakendes retten til at udøve dette fiskeri i en periode på op til 1 år.

Bestemmelsen blev indsat i loven ved lov nr. 317 af 31. marts 2007 med ik-rafttræden den 1. juni 2007.

Af forarbejderne til loven fremgår blandt andet følgende:

"...I ovenstående skema er angivet eksempler på en række overtrædelser, som forudsættes normalt at blive vurderet som grove. Disse overtrædelsesty-per fremgår af skemaet, hvor der er anført et "+" i sidste kolonne, hvilket betyder, at en sådan overtrædelse forudsættes normalt at medføre såvel en bøde som et forbud mod udøvelse af lyst- og fritidsfiskeri i en periode på op til 1 år.

Eksempler på overtrædelsestyper, der forudsættes normalt at blive vurderet som grove er: Fiskeri i fredningsbælte med faststående redskaber, trollingfiskeri inden for 100 meter fra kystlinien, fritidsfiskeri med 5 garn el-ler flere garn, ulovlig omsætning af fangst.

Eksempler på overtrædelsesty-per, der forudsættes normalt ikke at blive vurderet som grove er: Fritidsfis-keri med 4 garn og manglende afmærkning af et redskab. Afgrænsningen af, hvilke overtrædelsestyper der efter forslaget vurderes som grove, er baseret på, at disse overtrædelsestyper normalt er forbundet med en rimelig klar vi-den hos overtræderen om, at fiskeriet sker i strid med reglerne, samt ud fra

Side 3/3

en vurdering af, at der er tale om overtrædelsestyper, som medfører skade på fiskebestande, som udgør grundlaget for udøvelse af rekreativt fiskeri..."

Trolling/dørgefiskning indenfor 100 meter fra lavvandslinien er således an-ført som en af de overtrædelser, der normalt anses for grov og kan medføre frakendelse af retten til at drive lyst-eller fritidsfiskeri i en periode.

Tiltalte har forklaret, at han normalt overholder reglerne om dørgefiskeri, men at han på grund af uopmærksomhed ikke havde stoppet med at fiske, der hvor fjorden bliver smallere.

Retten finder herefter ikke, at overtrædelsen er så grov, at tiltalte skal fra-kendes retten til at drive lyst- eller fritidsfiskeri i en periode.

Thi kendes for ret

:

Dennis Bach Christensen skal betale en bøde på 2.500 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 6 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Dommer

Tiltale for overtrædelse af bekendtgørelse nr. 1336 af 15. december 2004 om rekreativt fiskeri i salt -og ferskvand samt redskabsfiskeri mv. i ferskvand § 16, stk. 1, jf. § 43, nr. 1 jf. nu bkg. 1199/2009 § 17, stk. 1 jf. § 47, stk. 1, nr. 1. Påstand om frakendelse af retten til at drive lyst- eller fritidsfiskeri
Straffesag · 1. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/2576