AM2024.10.10V

AM2024.10.10V Retten i Aarhus’

DOM

Dato: 19. april 2024 Rettens sagsnr.: 12-238/2024 Politiets sagsnr.: 4200-73111-00003-23 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født maj 1988 Denne sag er behandlet som tilståelsessag. Retsmødebegæring er modtaget den 9. januar 2024.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 237, manddrab, ved den 19. april 2023 efter forudgående planlægning at have opsøgt Person1 og Forurettede på bopælen, Adresse1 i By, medbringende en kniv, som han senere, kort forud for kl. 20.57, anvendte til at dræbe Forurettede ved at tildele hende i alt 13 skarprandede læsioner med kniv på kroppen, herunder i alt 9 stiklæsioner, heraf 4 stiklæsioner i brystet, hvoraf de 3 stiklæsioner i brystet var påført med stor kraft med brud af bruskog knoglevæv til følge, alt hvorved hun afgik ved døden.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte straffes med fængsel i 13 år. Anklagemyndigheden har videre nedlagt påstand om, at Person1 fortaber retten til arv, forsikringssummer, pensioner eller andre ydelser, der var afhængige af Forurettede`s død, ligesom hans arv, andel i forsikringssummer, pensioner eller andre ydelser, ikke må forøges som følge af lovovertrædelsen, alt jf. arvelovens § 48, stk. 1.

Anklagemyndigheden har endelig nedlagt påstand om konfiskation af gerningsvåbenet, en kniv, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1. Tiltalte har erkendt sig skyldig.

Der har under sagen været enighed om, at det følger af tiltalen, at selve drabet ikke var planlagt på forhånd, men at den forudgående planlægning, som er anført i tiltalen, angår det, at tiltalte opsøgte Person1 og Forurettede på deres bopæl medbringende en kniv. Lærerstandens Brandforsikring har påstået, at tiltalte skal betale 49.486,08 kr. i erstatning.

Tiltalte har anerkendt erstatningspligten og kravets størrelse. Advokat Advokat har på vegne af Forurettedes ægtefælle, Person1, nedlagt påstand om godtgørelse og erstatning på i alt 1.799.189,36 kr. fordelt på følgende poster: Helbredsudgifter og andet tab, jf. erstatningsansvarslovens § 1: Psykolog 4.964 kr. og kropsterapi, 6.800 kr., i alt 11.764,00 kr.

Tab af forsørger, jf. erstatningsansvarslovens § 13: 1.317.425,36 kr. Overgangsbeløb jf. erstatningsansvarslovens § 14 a: 184.500,00 kr. Godtgørelse for svie og smerte, jf. erstatningsansvarslovens § 3: 85.500,00 kr. Godtgørelse i medfør af erstatningsansvarslovens § 26 a: 200.000,00 kr. Han har desuden taget forbehold for yderligere krav i medfør af erstatningsansvarslovens § 1, § 2, § 4 og §§ 5-7.

Tiltalte har anerkendt erstatningspligten, men har påstået kravet, bortset fra kravet på godtgørelse i medfør af erstatningsansvarslovens § 26 a, udskudt til eventuelt civilt søgsmål. Tiltalte har ikke haft bemærkninger til kravet vedrørende overgangsbeløb, jf. erstatningsansvarslovens § 14a.

Tiltalte har påstået godtgørelsen i medfør af erstatningsansvarslovens § 26 a fastsat til et lavere beløb og har påstået, at godtgørelsen skal fastsættes til et beløb på ikke over 120.000 kr. Tiltalte har derudover bestridt opgørelsen af kravene.

Sagens oplysninger

Tiltalte, Tiltalte, har forklaret, at han har mødt den afdøde, Forurettede, én gang før. Han tror, det er 15 år siden. Hun var ikke i familie med ham, men hun var gift med Person1, som er hans onkel. Han har ikke talt med sin onkel i mere end 10 år. Han havde ingen konflikter eller uoverensstemmelser med afdøde Forurettede. Han mener ikke, at han havde nogen konflikter med sin onkel.

Forurettedes og Person1’s 2 børn har han haft et godt forhold til. Det er et par år siden, han har set dem. Ud over den 19. april 2023 mener han, at han har været på Forurettedes og Person1’s bopæl én gang. Han har ikke talt i telefon eller skrevet med Forurettede eller Person1. I hans familie har der været noget, der er gået ham på. Det handler om noget arv fra hans farfar, Person1’s far.

Der var en uoverensstemmelse vedrørende et sommerhus og hvem, der skulle købe det. Person1 købte sommerhuset, som efter tiltaltes opfattelse skulle være købt af tiltalte og hans brødre, evt. sammen med Person1. Han kender ikke detaljerne i Person1’s køb af sommerhuset. Han tror på, at sommerhuset blev solgt til Person1 for 400.000 kr., hvilket han mener er en fordelagtig pris.

Han ved ikke, hvad sommerhuset var vurderet til, men han følte sig snydt. Han ved ikke, hvor mange penge han blev snydt for. Han husker, at han er blevet afhørt af politiet. Han har sikkert forklaret, at huset var vurderet til over 1,5 mio. kr. Det er en oplysning, han har fået fra sin far.

Foreholdt afhøringsrapport, den digitale fil 2, side 871, sidste afsnit, 4. linje, til side 281, 1. afsnit, 2. linje, har tiltalte forklaret, at han ikke længere husker detaljerne i det, han forklarede på daværende tidspunkt, men det kan godt passe, at han har forklaret sådan. Dette var kernen i den uenighed, der var om arven. Sommerhuset er et, han er kommet i som barn. Det har været i familiens eje.

Det er det sommerhus, der ses i fil 2, side 630. Sommerhuset er en del af bygningen til højre. De havde talt om det med sommerhuset i familien. Foreholdt fil 2, side 717, brev fundet på tiltaltes computer, har tiltalte forklaret, at det er et brev, der er skrevet af Person2, hans halvbror, til deres farfar. Tiltalte tror, at han fik en kopi af brevet via Facebook.

De 3 spørgsmål, der er skrevet i brevet, er et udtryk for Person2’s tanker. Det var ikke noget, han selv tilsluttede sig. Selv ville han gerne have noget at vide om grunden til, at sommerhuset var blevet solgt til hans onkel. Det er ikke noget, han har talt med Person1 eller med sin farfar om. Han har, helt oprigtigt, lagt det på hylden. Han har været frustreret over det, men han er pænt ligeglad med pengene i dag.

Den 19. april 2023 havde han drukket alkohol i løbet af dagen. Han følte sig påvirket om aftenen, men ikke så meget som tidligere på dagen. Foreholdt af han om aftenen kl. 22.50 havde en promille på 0,96, jf. fil 2, side 928, har tiltalte forklaret, at han på gerningstidspunktet mistede kontrollen, men han vil ikke give alkoholen skylden for dette. Han var nok lidt beruset.

Han havde røget en enkelt hashjoint den pågældende dag, men følte sig ikke påvirket heraf om aftenen. Hans humør havde været fint nok i løbet af dagen og aftenen, indtil han trådte ind ad døren ude hos Person1, hvor det slog klik for ham. Han tror ikke, at han i løbet af dagen havde tænkt på uoverensstemmelsen vedrørende arven. Det er han ret sikker på.

Han besluttede at tage ud til Person1 og afdøde, mens han var hjemme. Der var noget, der sagde til ham, at det bare skulle gøres. Foreholdt at det af de psykiatriske erklæringer, der er udarbejdet i sagen, fremgår, at tiltalte ikke er psykisk syg, har tiltalte forklaret, at der var noget, der sagde, at han skulle tage derud, men ikke nødvendigvis at han skulle slå nogen ihjel.

Det var ikke ham, der sidder i retten i dag, som gjorde det, der skete. Han kunne ikke styre noget som helst. Da han besluttede at tage ud for at besøge Person1 og Forurettede, var der noget udefra, som om han var udenfor sin egen krop, der sagde, at han skulle gøre det, og han kunne ikke styre det. Nu skulle det her gøres. Det, der skulle gøres, var, at han skulle tage ud til Person1 og tale med ham.

Han ringede ikke til Person1 og sagde, at han gerne ville tale med ham. Det, han ville tale med Person1 om, var, hvordan det med sommerhuset var foregået, og hvorfor de ikke var blevet inddraget i beslutningen. Han havde nogle spørgsmål, som han gerne ville have svar på. Det var Person1, han ville tale med. Han ville ikke tale med Forurettede om det, for i hans hoved havde hun ikke noget med det at gøre.

Han ringede ikke til Person1 på forhånd, for han havde ikke Person1’s telefonnummer. Han vidste, hvor Person1 boede. Han tror, at han søgte på Google efter Person1’s navn. Det var der ikke, men Forurettedes navn var der. Foreholdt fil 2, side 715, søgning på Krak efter Forurettede, har tiltalte forklaret, at han lavede en Googlesøgning på Person1, men der fandtes ikke noget.

Der var et link på Forurettedes navn, og derfor trykkede han på dette link. Han vidste nogenlunde godt, hvor Person1 og Forurettede boede, men han fik den præcise adresse via Krak. Han søgte ikke på Forurettedes, men på Person1’s navn. Der kom imidlertid ikke nogen adresse op på Person1. Da han tog ud til adressen, havde han sin taske med. I den taske havde han en kniv. Det var en køkkenkniv med et rødt skæfte.

Foreholdt fotos, den digitale fil 2 side 92 og 95, har tiltalte forklaret, at det er den kniv, han medbragte. Det var en kniv, han havde derhjemme. Han tog den med i sin taske. Han kan ikke svare på, hvad han ville bruge kniven til. Han tror, at han tog kniven med for at få Person1 til at forstå, at det også var lidt alvorligt fra hans side.

Han havde i hvert fald ikke tænkt sig at slå nogen ihjel, og der går ikke en dag, hvor han ikke angrer det, der er sket. Hvis han viste Person1 kniven, ville Person1 måske forstå, at det, der var sket, gjorde lidt mere ondt end det, der vises udadtil. Han havde ikke tænkt på at bruge kniven til at true med. Da han kom til By, tog han kniven op og puttede den i sit højre jakkeærme. Det var, inden han kom til huset.

Han gjorde det, fordi det så var nemmere at tage kniven frem fremfor at tage den op af tasken. Han ved ikke, hvorfor den skulle være lettere at få frem. Hvis han skal svare, bliver det noget, der ikke er rigtigt. Det var ikke, fordi den var hurtigere at hive frem fra ærmet. Det er ikke noget, han har tænkt over. Han havde ikke tænkt på at stikke nogen med kniven forud for, at han gjorde det.

Da han ankom til huset, ringede han ikke på. Han bankede på én af dørene. Han tror ikke, han kom ind via havedøren. Så vidt han ved, gik han ikke rundt i haven. Han mener, at han blev i indkørslen. Han bankede på, og Person1 kom og åbnede døren. Han spurgte, om Person1 gav en kop kaffe. Person1 svarede ja, og de gik indenfor. De gik ind i køkken-/alrummet. Der var kun Person1 og Forurettede hjemme.

Han tror, at Forurettede havde ligget i sofaen, men kom op, da han kom ind. De var herefter alle 3 i køkken-/alrummet. Han tror aldrig, at de nåede at lave kaffe. De talte meget lidt, men nok lidt smalltalk, som han ikke husker. Han tror ikke, de begyndte at tale om det, han var kommet for. Det var måske så meget sagt, at de snakkede, for det var ikke særligt meget, de snakkede.

Før det med kniven havde han ikke noget skænderi med Forurettede. Han tror, at han havde hilst på hende, og han havde kun talt meget lidt med Person1. Det, der herefter skete, var et totalt kontroltab, som at se sig selv oppefra., Han tog kniven frem og stak Forurettede, han ved ikke hvor mange gange, men i hvert fald mere end 1 gang, i torsoen. Han husker ikke, om han sagde noget, inden han begyndte at stikke.

Foreholdt at Person1 til politiet skal have forklaret, at tiltalte sagde "Der er nogen, der skal bøde for det her", har tiltalte forklaret, at det sikkert er rigtigt, men han husker det ikke. Han går ud fra, at hans onkel taler sandt. Han tror ikke, at Forurettede sagde noget, da han stak hende. Til sidst kom hun ned at ligge. Hun prøvede måske nok på at rejse sig. Han husker ikke, om han sagde noget til hende.

Foreholdt at Person1 til politiet skal have forklaret, at tiltalte sagde "Du bliver bare nede" til Forurettede, har tiltalte forklaret, at han ikke husker det, men det må vel være rigtigt, når Person1 siger det. Han kan ikke sige, om han stak 7, 8 eller 9 gange. Han er ret sikker på, at det var under 10 gange, men mere end 3 gange.

Han kan godt anerkende, at han har påført Forurettede de læsioner, der blev fundet af retsmedicineren. Det kan godt passe, at han tildelte Forurettede 4 stiklæsioner i brystet, og at det skete med stor kraft. Han kan ikke give noget godt svar på, hvorfor han gjorde, som han gjorde, umiddelbart efter at han ankom til huset. Han har nu tænkt over det i et år.

Det var ikke sådan, at Forurettede skulle bøde for, at Person1 havde fået sommerhuset. Der var ikke nogen god grund til det, han gjorde. Der er ikke nogen grund, der kan "retfærdiggøre" det, han gjorde. Han ved ikke, hvorfor han gjorde det. Foreholdt at han efter anklagerens opfattelse havde planlagt at gøre det, han gjorde, har tiltalte forklaret, at han ikke havde planlagt at slå nogen ihjel.

Han kan ikke anerkende, at han til dels planlagde at slå nogen ihjel. Han tog ikke kniven med for at slå nogen ihjel. Han planlagde det ikke. Selve forløbet, hvor han dræbte Forurettede, tog måske 5 minutter. Det er hans bedste bud. Da han havde gjort det, gik Person1 udenfor, og han fulgte med, stadig med kniven. Person1 gik over til et andet hus.

Tiltalte kunne høre sirenerne og smed kniven ovre ved det hus, de var gået over til. De gik herefter tilbage til Person1s og Forurettedes hus, og tiltalte satte sig ved bordet og ventede på, at politiet kom. Han er helt sikker på, at Person1 har taget en fornuftig beslutning om at forsøge at få hjælp hos naboen, og at det var derfor, de gik ud. Han husker ikke, hvad der blev sagt mellem dem.

Person1 gik ud, så han går ud fra, at Person1 gerne ville det. Han husker ikke at have bedt Person1 om at gå ud eller talt om at køre en tur. Han husker ikke at have forhindret Person1 i at komme ind til Forurettede.

Foreholdt at Person1 til politiet skal have forklaret, at tiltalte sagde til ham, at de skulle ud at køre, og at han skulle gå med udenfor, har tiltalte forklaret, at det er meget muligt, at han har sagt sådan. Han ved ikke, hvorfor de skulle ud at køre, eller hvor de skulle køre hen.

Foreholdt at Person1 til politiet skal have forklaret, at han ifølge tiltalte ikke måtte gå ind i huset igen, og at tiltalte sagde, at Forurettede var død og færdig, har tiltalte forklaret, at han ikke husker dette. Det kan vel godt passe, at han har sagt det. Han husker ikke, at han talte med Person1 om sine to fætre. Person3 er Person1’s søster. Han husker ikke at have nævnt Person3 derude.

Foreholdt at Person1 til politiet skal have forklaret, at tiltalte derude havde sagt, at Person1 og Person3 havde ødelagt tiltaltes liv, har tiltalte forklaret, at han ikke husker dette. Foreholdt at tiltalte ifølge Person1 også havde sagt, at Person1 skulle være glad for, at det ikke var Person1’s børn, han var gået efter, har tiltalte forklaret, at han ikke husker det, men han kan godt have sagt det.

Han har aldrig tænkt på og kunne aldrig finde på at gøre noget ved Person1’s børn. Tiltalte har yderligere forklaret, at han forklarede politiet, hvor kniven lå. Han gav politiet en ordret beskrivelse af, hvor kniven lå, hvorefter de gik hen og fandt den. Han husker, at den første betjent kom ind, mens han sad ved bordet. Han tog hænderne op og sagde "Det er mig, der har gjort det her".

Det var vigtigt for ham, at der ikke skulle være nogen tvivl om det. Erstatningssøgende, Person1, har i relation til de rejste krav om erstatning og godtgørelse og navnlig i relation til kravet om godtgørelse i medfør af erstatningsansvarslovens § 26 a forklaret, at han husker aftenen den 19. april 2023, som står lysende klar for ham. Han og Forurettede var gift.

De havde ikke været gift så længe, knap et år, men havde kendt hinanden i 13 år. Tiltalte, Tiltalte, er hans nevø og gudbarn. Tiltalte havde set Forurettede én gang før, som han også selv har forklaret. Den pågældende aften var en smuk forårsaften. De havde begge haft en travl, men god dag på arbejdet.

Forurettede havde kort tid forinden "landet" et drømmejob, og de havde denne aften delt en halv flaske vin med hinanden. De havde siddet ude i deres drivhus, men var efter et stykke tid gået ind i huset. Han har et "hul" i sin hukommelse, fra de rejste sig fra drivhuset, og til Tiltalte bankede på. De lå i sofaen, og Forurettede, som var helt "sportstosset", ville blive oppe og se Champions' League.

Forurettede så en skygge på havegangen og blev urolig af det. Hun brød sig ikke om uindbudte gæster. Han rejste sig op og sagde, at han troede, det måtte være en nabo. Han kunne se, at det var en høj skikkelse. Han så, at det var Tiltalte, der var kommet, og sagde "Jeg tror sgu, det er fætter Tiltalte". De fik øjenkontakt, og han viftede Tiltalte hen til havedøren.

Han hilste på Tiltalte og spurgte, hvad "filan" han lavede der så sent. Tiltalte har altid været sådan en, der dukkede op og forsvandt igen, og det var kendt i familien, så på den måde overraskede det ham ikke. Forurettede blev utryg. Hun havde oplevet Tiltalte en enkelt gang, hvor han var blevet ubehagelig. Han forsøgte at kontrollere situationen. Han sagde hej, og Tiltalte smilede og sagde hej.

Tiltalte sagde, at han tænkte, om de gav en kop kaffe. Han inviterede Tiltalte ind via havedøren. Han var utryg og følte, at det var forkert. De stod i havestuen, som er integreret med køkken-alrummet. Han gik lidt baglæns og prøvede at skærme Forurettede, som stadig var lidt inde ved tv'et, fordi hun var utryg. Han sagde til hende, at "Det er jo fætter Tiltalte". Han selv og Tiltalte stod stadig i havestuen.

Han var mest optaget af, at Forurettede var urolig og bange. Han sagde til Forurettede, at hun kunne gå ind og se tv, så ville han og Tiltalte sidde ved spisebordet og få en kop kaffe. De gik ind til bordet, og han gik hen til kaffemaskinen. Tiltalte stillede sig med ryggen til en stol. Selv vendte han sig og tændte for kaffemaskinen.

Da han igen vendte sig, grinede Tiltalte og nævnte, at de havde en maskine, der kunne lave kaffe med det samme. Tiltalte blev stående. Han selv kunne mærke, at noget var helt galt. Tiltalte var helt rolig. Tiltalte sagde, at han ikke ville have kaffe. Han blev lidt forvirret og spurgte, om der var noget, Tiltalte ville sige til ham. Han sagde, at Tiltalte vidste, at han kunne fortælle ham alt.

Han sagde også, at Tiltalte gjorde ham urolig. Med et smil og helt rolig sagde Tiltalte, at der var noget, han skulle have gjort. Dette sagde han flere gange, og han spurgte, hvad det var, Tiltalte skulle. Tiltalte så op og tog sin venstre hånd ned, trak en kniv op og viste ham den og sagde "Der er noget, jeg skal gøre". Selv udbrød han "Hvad fanden, har du en kniv med ind i vores hjem".

Han bad Tiltalte om at lægge kniven fra sig. Han sagde, at Tiltalte ikke skulle tage en kniv med ind i deres hjem. Tiltalte sagde "Det er hende der". Han nåede ikke at se eller sige mere, før Tiltalte sagde "Der er noget, jeg skal gøre". Han vendte sig og flyttede bladet på kniven lidt op om armen, vendte sig mod Forurettede og gik hen til hende. Han holdt nu kniven i et "stikgreb".

Forurettede skreg "Han har en kniv, vil du godt lægge den kniv, Tiltalte". Han bad også selv Tiltalte om at lægge kniven. Han stod stadig mellem bordet og kaffemaskinen. Han "frøs", men råbte. Da var Tiltalte fløjet frem. Forurettede var kommet lidt tættere på, men prøvede at bakke, da Tiltalte bevægede sig hen mod hende.

Tiltalte fløj frem mod Forurettede og stak hende først to gange, så voldsomt at hun fløj over i et vindue og en lampe. Selv stod han og kiggede. Han kunne høre, at Forurettede skreg. Da hun lå ved vinduet, stak Tiltalte hende igen, i hvert fald 2 gange. Han bad Tiltalte om at stoppe. Forurettede sagde "Tiltalte, jeg dør af det her".

Selv kastede han sig frem og forsøgte at gribe fat om Tiltaltes skulder og håndled, men han var så stærk, at han bare viftede ham væk, som om han var en fjer. Tiltalte valgte herefter med voldsom kraft at svinge og stikke hende igen 2-3 gange yderligere. Han sagde selv noget, men husker ikke hvad. Tiltalte sagde ikke noget. De to første og de 2-3 næste stik var med helt sindssyg kraft.

Han bad Tiltalte om at stoppe og sagde, at Forurettede ikke kunne holde til det. Forurettede prøvede at komme op og sagde nogle lyde. Tiltalte vendte sig om og sagde "Du bliver bare nede" og stak hende helt vildt igen oppefra og ned. Det var fuldstændig unødvendigt. Selv stod han et par meter fra Tiltalte, da han forsøgte at få fat i ham. Det var så surrealistisk, og han gled i Forurettedes blod.

Da han tog fat i Tiltaltes arm, kunne han mærke, at Tiltalte var klistret og våd. Tiltalte var også halvt nede på knæ på et tidspunkt. Tiltalte rejste sig pludselig op, rettede kniven mod ham og sagde "Og nu skal vi to ud at køre, find bilnøglerne". Tiltalte var insisterende. Hans opfattelse var, at Tiltalte kom for at dræbe og for at henrette Forurettede, og han var overhovedet ikke færdig.

Han sagde, at han ville finde sine bilnøgler, og han tænkte, at det var hans chance for at komme ud og få hjælp til Forurettede. Han løb ud af hoveddøren, og da han kom ud, stod Tiltalte der og sagde, at de skulle ud at køre. Han sagde, at han ikke ville ud at køre med Tiltalte. Han begyndte at råbe til naboerne. Derefter sagde Tiltalte ikke mere om, at de skulle ud at køre. Ude på gaden havde de en skør diskussion.

Han troede, at han kunne tale Tiltalte til fornuft, og han sagde, at Tiltalte skulle sætte sig ned og vente på politiet. Tiltalte blev ved med at sige, at han ikke kunne løbe fra ham. Tiltalte sagde, at han og Person3 havde ødelagt hans liv. Han svarede, hvad de dog havde gjort, og hvad der dog kunne retfærdiggøre, at Tiltalte havde slået hans kone ihjel.

Tiltalte sagde "Du skal være glad for, at det ikke gik ud over dine børn". Dette blev råbt. Der var 5-6 meter mellem dem. Han fornemmede, at Tiltalte ville kunne indhente ham så let som ingenting, hvis han løb. Da Tiltalte sagde det med hans børn, løb alle følelser ud af hans krop, og han løb væk og rundt om hjørnet for at komme ind i sin indkørsel, så han kunne komme ind i huset igen.

Han vidste jo, at Forurettede lå derhjemme. Han havde kaldt på nogle naboer, som var på vej derind, men han skulle selv ind til hende. Der stod nogen ude på vejen, men da han kom ind i køkkenet, stod naboen i døråbningen til køkkenet og sagde, at han ikke skulle gå derind, og at Forurettede var død. Han insisterede på at komme derind. Inde i stuen stod der en anden person.

Han havde, mens han var udenfor, hørt et skrig inde fra huset, og da tænkte han, at der nu var kommet nogen ind til hende. Da han kom ind til Forurettede, samlede han en telefon op, som tidligere var blevet smidt på gulvet, da han under episoden havde forsøgt at ringe til politiet. Forurettede lå tæt ved en chaiselong.

Han satte sig på hug og tænkte, at han ville give hende førstehjælp, men han kunne se, at hun var død. Han kunne se et meget voldsomt hul i hendes bryst. Det var helt grotesk, men han tænkte på, hvordan det var, man gav kunstig åndedræt. Der var en luftboble ved hendes mund, der ikke bevægede sig. Han kunne ikke mærke hendes hjerte. Han tog hendes hånd og kunne mærke, at der ikke var puls.

Han tænkte, at nu skulle hun bare have fred. Han prøvede at lægge sig ved siden af hende. Han var godt klar over, at det var slut. Han fornemmede, at Tiltalte var kommet ind i huset igen. Han fik rigtig meget blod på sig under forløbet. Ved undersøgelsen hos retsmedicineren havde han blod ned ad ben og knæ, og han havde hendes blod på hele sin bagdel. Da politiet kom, tog de førergreb på ham.

Han sad ved siden af Forurettede. Person1 har nærmere vedrørende erstatningsopgørelsen forklaret, at han har haft udgift til psykolog som anført. Han ringede til sin arbejdsplads og orienterede dem om, at han ikke kom på arbejde, og han fik at vide, at han havde en sundhedsforsikring og kunne få psykologbistand. En god, privat ven er læge og bakkede planen om psykologbistand op.

Han havde brug for hurtig hjælp og kunne ikke vente i flere uger. Fakturabeløbet på 4.964 kr. har han betalt. Forsikringen ville betale noget, men ikke det hele. Psykologen anbefalede, at han fik kropsbehandling sideløbende med det terapeutiske forløb. Han har ikke fået opgørelsen for dette endnu.

Det fremgår af anmeldelsesrapporten i sagen, at politiet den 19. april 2023 modtog en telefonisk anmeldelse om manddrab begået på samme tidspunkt på adressen Adresse1 i By. Politiet ankom til stedet kl. 21.05. I anmeldelsesrapporten er desuden anført blandt andet følgende: "...

I køkken/alrummet, observerede vi en person svarende til signalementet på gerningsmanden, siddende helt roligt, ved spisebordet med begge arme hævet over sit hoved. Personen sås med blod på sine hænder, på sin jakke og på sine sko. Foran sig på spisebordet var der placeret forskellige genstande til at lave hjemmerullet cigaretter. I tilknytning til køkken/alrummet, er der en stue.

Mellem de to rum kunne der ses blodaftryk på gulvet. I stuen lå en kvinde liggende på ryggen i en blodpøl, med stiksår i torso og ansigt. Kvinden lå livløs. Ved siden af kvinden, kunne der observeres en grædende mand. ..." Om gerningsstedet har politiet i rapporten anført følgende: "... Villaen er indrettet med entre der giver adgang til et køkken/alrum. Via køkken/alrummet er der en stue samt udestue.

Alrummet er indrettet med et spisebord i det nordøstlige hjørne, med i alt 5 spisestole omkring. Der er fri passage rundt om bordet/stolene undtagen det østlige hjørne hvor bordet er skubbet op til en væg. På bordet er der placeret forskellige effekter til at lave hjemmelavet cigaretter. På gulvet ved siden af gerningsmanden blev der observeret en taske i grøn.

I stuen er der placeret en sofa i det sydvestlige hjørne i rummet. Sofaen er med dobbelt chasselong. Nord for sofaen er der placeret et sofabord der ses skubbet ud af naturlig position, ligesom der ligger en lampe væltet på gulvet. Der er adgang til villaen via en hoveddør i entreen, og via en havedør i den nordøstlige side af huset. Hoveddøren var ulåst. Havedøren var åbenstående.

Gerningsstedsundersøgelsen viste at anholdte sad på en spisestol ved spisebordet, i køkken/alrummet. På sofaen kunne der ses blod på den østlige side af sofaen. Ligesom der kunne observeres blod på sofabordet. Mellem sofaens chasselong lagde forurettede på ryggen i en blodpøl med stiksår i torso. ..." I gerningsstedsundersøgelsen har politiet i en sammenfatning og vurdering anført blandt andet følgende: "...

Der blev sikret en køkkenkniv med rødt skæfte fra en hæk på Adresse2, som blev udfundet af gruppe 1 hunde ca. 125 meter fra gerningsstedet. ... Der sås ingen tegn på forsøg på opbrydning af hoveddøren, terrassedøren eller vinduerne til gerningsstedet. Der blev fotografisk sikret et brudstykke af et muligt blodigt sålaftryk med karakter af sildebensmønster fra en flise udenfor hoveddøren. ...

Der sås kraftige blodtilsmudsninger i området omkring afdøde. ..." Tiltalte blev anholdt den 19. april 2023 kl. 21.07. Han blev samme aften kl. 22.15 undersøgt på Institut for Retsmedicin. I resumé og konklusion er om undersøgelsen anført følgende: "...

Resumé og komklusion Ved undersøgelse af den 34-årige mand, der er sigtet for drab, begået ca. 1 time forud for undersøgelsen, fandtes: Hudafskrabninger på højre hånd (1,2) samt blodlignende tilsmudsning på højre hånd, jakke, busker og begge sko. De påviste læsioner er friske og følger efter mindre, ukarakteristiske stumpe traumer.

Undersøgte skønnes ikke sikkert påvirket af alkohol, medicin og/eller euforiserende stoffer ved undersøgelse. Der er sikret materiale til eventuel retsgenetisk og retskemisk undersøgelse. ..." I den blodprøve, der blev taget fra tiltalte på gerningsdagen, kl. 22.50, blev der målt 0,96 promille ethanol og 0,0018 mg tetrahydrocannabinol (THC) pr. kg blod. Forurettede blev obduceret den 20. april 2023.

I obduktionserklæringen er anført følgende resumé og konklusion: "...

Resumé og konklusion Ved obduktion af den 53-årige kvinde, der døde på sin bopæl efter at være blevet stukket med kniv, fandtes: I alt 13 skarprandede læsioner, heraf fire på brystet (4-7) med underliggende overskæring af ribbensbrusk og ribbensmuskulatur samt læsion af hjertet og alle lungelapper (stikkanal A-E) med ledsagende luft i højre brysthule med sammenklapning af højre lunge og forskydning af hjertet med venstre, blod i højre lungehule (450 ml), i venstre lungehule 120 ml) og i hjertesækken (50 ml) samt blod i de dybe luftveje og i lungevævet.

To skarprandede læsioner på bugen (8, 9) med underliggende gennemstik af bughinden samt læsion af leveren, mellemgulvet og ribbensmuskulatur (stikkanal F og G), to på højre underarm (10, 11) med gennemstik af højre underarm (stikkanel H) og en på venstre underarm med underliggende brud af albuebenet (stikkanal I). Endvidere fire overfladiske skarprandede læsioner på begge hænder (12-14, 17).

Derudover blodunderløbne mærker i ansigtet (1,2) med underliggende brud af underkæben, på hals (3) med blodudtrædning i halsmuskulaturen på højre side, på venstre hånd (16 og begge ben (18-20). Der påvistes blodudtrædninger på bløddelene over kraniekuplen og i bløddelene langs venstre kæberand samt brug af brystbenet og venstre 3. ribben fortil.

Der var tegn på forblødning i form af nedsat mængde blod i karbanen, sparsomme ligpletter og blege organer. Der påvistes ingen punktformede blødninger i øjnenes bindehinder eller andetsteds. Af forudbestående tilstande fandtes let åreforkalkning af hjertets kranspulsårer og legemspulsåren. Det er oplyst, at nu afdøde blev overfaldet af et familiemedlem på sin bopæl, hvor hun blev tildelt flere knivstik.

Nu afdøde var kendt med søvnbesvær og var medicinsk behandlet for dette. Dødsårsagen må antages at være de påviste stiklæsioner mod bryst og bug med deraf følgende læsion af hjerte og lunder med blødning ud i luftvejene samt indre og ydre forblødning. Samtlige læsioner var friske.

De påviste skarprandede læsioner (4-5, 17) er følger efter flere skarpe traumer påført med en skarp genstand såsom en kniv eller lignende, og meget vel en enægget kniv såsom den på findestedet fundne. Ni læsioner (4-11 og 15) havde karakter af stiklæsioner (stikkanal A-I), hvor der påvistes to stikkanaler i læsion 4 (A og B) og læsion 10 og 11 udgjorde en samlet stikkanal (H) med gennemstik af armen.

Fire læsioner (12-14 og 17) havde karakter af snitlæsioner. Da der i dybden af fire stiklæsioner være påført med stor kraft. Øvrige stiklæsioner (5 og 8-11) involverer kun bløddele, men flere er dybe, hvilket kræver moderat kraft. Vedrørende retning og dybde af de påviste stiklæsioner henvises til erklæringens side 11 og 12.

Flere af de skarprandede læsioner på begge arme (10-15 og 17) har karakter af afværgelæsioner. De påviste blodunderløbne mærker (1-3, 16 og 18-20) er følger efter stumpe traumer såsom slag med knytnæve eller stump genstand eller anslag mod fast genstand eller overflade. Læsion 1 og 2 med underliggende brud af kæben er følger efter kraftige stumper traumer.

Læsion 3 med blødning i underliggende muskulatur er efter et moderat stumpt traume, mens læsion ½6 og 18-20 er efter mindre, stumpe traumer. De påviste brud af brystbenet og venstre 3. ribben uden omkringliggende blødning kan være følge efter genoplivningsforsøg. Der vil blive foretaget supplerende retskemisk analyse.

Når resultaterne heraf foreligger fremsendes en supplerende erklæring. ..." Af en supplerende erklæring af 23. maj 2023 fremgår, at de supplerende undersøgelser ikke har givet anledning til ændring af resumé og konklusion. Under sagens behandling i retten er der forevist fotos af den anvendte kniv og af findestedet for kniven.

Der er desuden dokumenteret foto af det sommerhus, som tiltalte har forklaret om, og af tiltalte, da han netop var blevet anholdt. Tiltalte er blevet mentalundersøgt i forbindelse med sagen. Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien, har i retspsykiatrisk erklæring af 26. september 2023, udtalt følgende: "...

Konklusion Observanden er herefter ikke sindssyg, og han kan ikke antages at have været sindssyg eller at have befundet sig i en tilstand ligestillet hermed på tidspunktet for det påsigtede forhold. Han er normalt begavet, og han lider ikke af epilepsi eller anden form for organisk hjernelidelse.

På tidspunktet for de påsigtede handlinger var observanden påvirket af cannabis og alkohol, men der er intet, der tyder på, at en patologisk rustilstand kan have foreligget. Han havde indtaget 12 øl og herud over en ukendt mængde whisky. Observanden er ikke tidligere dømt for personfarlig kriminalitet. Observanden er født 2 måneder for tidligt, men han har siden haft en normal fysisk udvikling.

Hans forældrene flyttede fra hinanden, da observanden var spæd, og han er primært vokset op hos sin mor med besøg hos far hver anden weekend. Forældrene havde en konfliktfyldt relation. Mor var uligevægtig og havde et alkoholoverforbrug. Observanden har oplevet meget emotionelt stress i sin barndom, og han har haft en opvækst med manglende krav, struktur og forudsigelighed.

Han havde et voldsomt temperament som barn, og der beskrives vanskeligheder med regulering af følelser siden barndommen. Han har været udfordret i relationer, som i voksenalderen ofte er ophørt pga. observandens truende eller voldelige adfærd i alkoholpåvirket tilstand. Observanden gennemførte folkeskolens afgangsprøve og siden HF.

Han har forsøgt at gennemføre pædagoguddannelse og uddannelse til social- og sundhedsassistent, men på grund af konflikter med ledelser og autoriteter er han ophørt hermed. Han har kun i kortere perioder modtaget offentlig forsørgelse og har ellers passet ufaglært arbejde som handicaphjælper, buschauffør og kioskarbejder. Han har været aktiv eliteidrætsudøver indenfor basketball, indtil han var cirka 25 år gammel.

Han profiterede af de tydelige rammer, krav og regler, som han blev udsat for i eliteidrætten. Observanden fik et tiltagende misbrug af rusmidler, fra han var cirka 21 år gammel, og han har været tilknyttet misbrugsbehandling, både døgnbehandling og ambulant . Han har de senere år haft et dagligt forbrug af cannabis; det seneste halve år 2 til 3 gram dagligt.

Observanden har ofte bragt sig i konfliktsituationer og udøvet vold eller trusler herom, når han har indtaget større mængder alkohol. Han drikker alkohol cirka 1 gang om ugen. Observanden har aldrig oplevet psykotiske symptomer under påvirkning af rusmidler. Observanden har været indlagt på psykiatrisk afdeling i 2011. Forud for indlæggelsen havde han haft et selvmordsforsøg og oplevede da livet meningsløst.

Han blev under indlæggelsen udredt for psykiatrisk lidelse, blandt andet ved neuropsykologisk undersøgelse, men man fandt ikke belæg for en psykiatrisk diagnose. Han blev afsluttet fra psykiatrisk regi til døgnbehandling for misbrug. Under aktuelle undersøgelse findes observanden sprogligt velformuleret og velargumenterende, men han har svært ved at udtrykke følelser.

Han har grundlæggende gode sociale kompetencer, men der ses også tidsvist en tendens til at mistolke andres hensigter. Han har en letvakt irritabilitet og frustration, særligt når han stilles opgaver eller skal indordne sig under regler eller rammer, som han ikke finder meningsfulde. Han kan da reagere med dyssocial adfærd , hvor han er impulsiv, udadreagerende og devaluerende.

Han har i perioder ensomhedssøgende adfærd , hvor han anvender rusmidler til at dæmpe en oplevelse af meningsløshed og skam. Han har efter bortvisning fra SOSU-skolen i december 2022 frem til de påsigtede handlinger levet en ganske isoleret tilværelse, hvori misbruget har været dominerende.

Denne handlemåde er et tilbagevendende reaktivt mønster, når observanden har oplevet krænkelse eller oplevet at mislykkes i tilværelsen. Isolationen vurderes ikke som led i anhedoni eller tilbagetrækning på baggrund af psykoselidelse . Der er under undersøgelsen ikke fundet psykotiske symptomer, hverken tidligere, nuværende eller på tidspunktet for de påsigtede handlinger.

Observanden beskriver en årelang depressiv forstemning, håbløshed, ensomhed, oplevelse af meningsløshed og en generelt opgivende holdning overfor livets udfordringer. Under undersøgelsen vurderes han i adfærd, aktivitet, engagement og kontaktovervejende stemningsneutral. Han har et anspændt forhold til autoriteter og magt, og han indordner sig ikke gerne under regler og rammer, som han ikke finder meningsgivende .

Han ruminerer og har vanskeligt ved at bringe sig ud af negative følelser og tanker omkring uretfærdigheder, hvor han bærer nag. Samlet set huser han personlighedstræk inden for det emotionelt ustabile, paranoide og dyssociale spektrum. Han findes lidende af en blandet personlighedsforstyrrelse .

Observanden erkender, at han har slået kvinden ihjel, og han har dystre forestillinger om fremtiden, hvor han skal leve med, hvad han har gjort. Han udtrykker selvmordsønske. Der er ikke set selvmordsadfærd under varetægtsfængslingen i surrogat.

Observanden findes herefter omfattet af den i straffelovens § 69 omhandlende personkreds, men man kan ikke, såfremt han findes skyldig, pege på en foranstaltning, jf. samme lovs § 68, 2. punktum, som mere formålstjenlig end almindelig straf til imødegåelse af evt. risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet . ..." Sagen har været forelagt for Retslægerådet, som den 21. november 2023 har udtalt følgende: "...

Med sagens tilbagesendelse skal Retslæge rådet, på baggrund af tilsendte akter med retspsykiatriskerklæring af 26. september 2023 ved overlæge Person4, Retspsykiatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien, udtale, at Tiltalte ikke aktuelt er sindssyg og heller ikke kan antages at have været sindssyg på tidspunktet for det påsigtede, hvor han var påvirket af alkohol og hash, men der er ikke mistanke om, at en patologisk rustilstand har foreligget.

Han er normalt begavet og lider ikke af epilepsi eller anden organisk hjerne lidelse. Tiltalte er primært opvokset hos sin mor, der havde et alkoholmisbrug, men med regelmæssig kontakt til sin far. Han har grundskolens afgangseksamen og gik tre år på gymnasiet, men endte med HF-eksamen. Efter militærtjeneste påbegyndte han uddannelse til tømrer sideløbende med job som salgsleder, men ophørte med begge dele.

Siden har han i flere omgange læst til pædagog og socialog sundhedsassistent, været handicaphjælper, arbejdet i hjemmeplejen, været buschauffør og haft sort arbejde i en kiosk afløst af ledighed. Gennemgående har der været konflikter med skoler, uddannelsessteder og arbejdspladser, og senest blev han i december 2022, efter flere samtaler, bortvist fra sin skole efter at have optrådt truende.

Han har tidligere boet sammen med en kæreste, men er aktuelt enlig og har ikke børn. Tiltalte var indlagt på psykiatrisk afdeling i tre måneder i 2011 efter et selvmordsforsøg og depressive symptomer relateret til brud med samlever, hvor han blev grundigt udredt og udskrevet til misbrugsbehandling. Man fandt ingen psykisk lidelse, herunder ikke holdepunkter for ADHD, stemningssindslidelse eller psykose.

Personlighedsmæssigt fandt man ham emotionelt ustabil med lav stresstolerance og et lemfældigt forhold til sandheden. Han modtog ingen behandling, heller ikke medicinsk. Fra november 2011 til april 2012 modtog Tiltalte misbrugsbehandling i døgnregi, og blev afsluttet med en positiv udtalelse, men siden har han kun kortvarigt fået behandling med Antabus via egen læge.

Han har siden han var 21 år gammel haft et dagligt hashforbrug, og tidligere har han misbrugt flere forskellige rusmidler. Endvidere har der været et episodisk alkoholmisbrug og aggressiv og udadreagerende adfærd forbundet hermed.

Ved den aktuelle mentalundersøgelse, inklusiv psykologisk test, som er foregået under en fire måneder lang indlæggelse, findes ingen tegn på psykiatrisk sygdom, herunder ikke mistanke om stemningssindslidelse eller psykose. Personlighedsmæssigt findes han svært afvigende med dyssociale, emotionelt ustabile og paranoide træk.

Han angiver sig plaget af selvmordstanker og truer med selvmord, men vurderes ikke reelt selvmordstruet. Han er normalt begavet. Retslægerådet finder herefter ikke, at Tiltalte er sindssyg eller i en tilstand ligestillet hermed, og dermed ikke omfattet af straffelovens § 16.

Han er personlighedsmæssigt afvigende og har et stofmisbrug, og han han derfor henføres til samme lovs § 69, men Retslægerådet kan ikke pege på nogen foranstaltning efter straffelovens § 68, 2. pkt., som vil være mere formålstjenlig end eventuel forskyldt straf til imødegåelse af en vis risiko for recidiv til ligeartet kriminalitet.

I tilfælde af kombinationsdom eller prøveløsladelse anbefales tilsyn af Kriminalforsorgen med vilkår om lægelig ledet misbrugsbehandling efter tilsynsmyndighedens bestemmelse. ..." Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han i dag har siddet varetægtsfængslet i præcis et år. Han har i hele perioden haft besøg med kontrol. Han har tidligere haft et misbrug og været i misbrugsbehandling.

Han har ikke under varetægtsfængslingen været i misbrugsbehandling. Han vil gerne starte på dette, men ved ikke, om han skal blive det sted, hvor han er nu. Han har både været i arrest og på psykiatrisk afdeling. Han vil gerne deltage i konfliktråd, hvis det kan give god mening, og hvis det er noget, som afdødes efterladte har mod på.

Hans overvejelser vedrørende fremtiden er at komme til et lukket fængsel, hvor han ved, at han skal være i en periode, og komme i gang med en uddannelse. Han har endnu ikke besluttet hvilken uddannelse. Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 19. april 2023.

Rettens begrundelse

og afgørelse Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig. Straffen fastsættes til fængsel i 13 år, jf. straffelovens § 237.

Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på sagens grovhed, herunder at tiltalte opsøgte Forurettede og hendes ægtefælle en aften i deres hjem medbringende en kniv, som var anbragt i hans ærme, og at han ganske kort tid efter sin ankomst overfaldt Forurettede, som han stort set ikke kendte, med adskillige knivstik og dræbte hende for øjnene af hendes ægtefælle i en situation, hvor hun reelt ikke havde mulighed for at sætte sig til modværge.

Retten har på denne baggrund og efter en samlet vurdering fundet, at der er grundlag for at fravige udgangspunktet om, at manddrab straffes med fængsel i 12 år, i opadgående retning. Hverken det forhold, at tiltalte nu har erkendt sig skyldig, eller de oplysninger, der foreligger om hans personlige og helbredsmæssige forhold, kan under de foreliggende omstændigheder føre til et andet resultat.

Anklagemyndighedens påstand om fortabelse af rettigheder i henhold til arvelovens § 48, stk. 1, tages til følge, idet retten ikke på det foreliggende grundlag kan udelukke, at Tiltalte på et tidspunkt, eventuelt afhængigt af andre dødsfald i familien, vil kunne modtage arv, pensioner eller andre ydelser, der er afhængige af Forurettedes dødsfald, eller vil kunne få forøget sin andel af sådanne ydelser, såfremt der ikke sker fortabelse af retten hertil.

Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. Retten tager påstandene om erstatning og godtgørelse til følge som nedenfor bestemt. Retten bemærker herved, at kravet fra Lærerstandens Brandforsikring er ubestridt.

For så vidt angår kravene fremsat på vegne af Person1 bemærkes, at kravet på erstatning for udgift til psykolog er taget til følge, hvorimod kravet vedrørende udgift til kropsterapi ikke er taget til følge, idet der ikke foreligger dokumentation herfor.

Kravet på godtgørelse for tab af forsørger er taget til følge som påstået, idet retten finder, at kravet er opgjort i overensstemmelse med reglerne, jf. erstatningsansvarslovens § 13, jf. §§ 5-8, herunder således at både feriepenge og pension er medregnet. Det bemærkes, at det er udgangspunktet, at skadelidtes fulde bruttoindtægt ved arbejde skal medregnes.

Det fremgår af U 1997.56 V, at der til lønnen skal lægges eventuelle pensionsbidrag, både egne og arbejdsgivers. Bestemmelsen i erstatningsansvarslovens § 7, stk. 1, svarer til arbejdsskadesikringslovens § 24, stk. 1, 1. pkt., og det fremgår af den dertil udarbejdede Vejledning 2015 10407, at der ved opgørelsen af bruttolønnen indgår såvel ferietillæg som feriegodtgørelse.

Overgangsbeløbet er ligeledes medregnet med det fulde beløb i det beløb, som retten har taget til følge. Svie og smerte-godtgørelse er beregnet fra drabsdatoen og indtil 1. oktober 2023, idet Person1s tilstand ifølge udtalelsen fra egen læge ikke har ændret sig siden da, og tilstanden således må betragtes som stationær. Der er således beregnet svie og smerte-godtgørelse for 164 dage, i alt 37.720 kr.

Endelig har retten fundet Person1 berettiget til en godtgørelse i medfør af erstatningsansvarslovens § 26 a. Retten har hereved lagt vægt på karakteren af skadevolderens handling og på den lidelse eller krænkelse, som må antages at være påført Person1, der oveværede drabet i sin helhed. Det beløb, som Person1 har krav på, kan samlet opgøres til 1.694.609,36 kr.

Thi kendes for ret

: Tiltalte Tiltalte skal straffes med fængsel i 13 år. Tiltalte fortaber af retten til arv, forsikringssummer, pensioner eller andre ydelser, der var afhængige af Forurettede’s død ligesom hans arv, andel i forsikringssummer, pensioner eller andre ydelser, ikke må forøges som følge af lovovertrædelsen. Hos tiltalte konfiskeres en kniv. Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage til Lærerstandens Brandforsikring, skadenummer …, betale 49.486,08 kr. med tillæg af procesrente fra den 19. april 2024.

Tiltalte skal inden 14 dage til Person1 ved advokat Advokat betale erstatning og godtgørelse med i alt 1.694.609,36 kr. med tillæg af rente efter erstatningsansvarslovens § 16 af 1.689.645,36 kr. og med procesrente af 4.964 kr. fra den 19. april 2024. ::::::::::::::::::::::::: Vestre Landsrets 13. afdelings

DOM

(dommerne Rasmus Krogh Pedersen, Mogens Heinsen og Pernille Allen Andersen (kst.)) med domsmænd) Dato: 10. oktober 2024 Rettens sagsnr.: S–0954–24 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født maj 1988, (advokat Brian Werner Lassen, Fredericia) Retten i Aarhus har den 19. april 2024 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 12-238/2024).

Påstande

Tiltalte, Tiltalte, har påstået formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Person1 har nedlagt påstand om betaling af erstatning og godtgørelse på i alt 1.906.745,90 kr. med tillæg af rente i medfør af erstatningsansvarslovens § 16 og taget forbehold for at rejse krav om yderligere erstatning og godtgørelse.

Tiltalte har anerkendt erstatningspligten, men har størrelsesmæssigt bestridt kravet om dækning af behandlingsudgifter, opgørelsen af kravet om forsørgertabserstatning for så vidt angår posten feriepenge og kravet om godtgørelse i medfør af erstatningsansvarslovens § 26 a. De øvrige dele af kravet, herunder kravet om overgangsbeløb, tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie og smerte, er således ikke bestridt.

Forklaringer Tiltalte har supplerende forklaret, at han ikke kan sige, hvorfor han den dag valgte at opsøge Person1 og Forurettede, men det drejede sig i bund og grund om sommerhuset. Person1 var hans onkel og gudfar, og derfor betød det noget for ham at dele sommerhuset med Person1.

Han har det svært med den grådighed, der ligger bag Person1’s køb af sommerhuset i lyset af, at Person1 havde en meget bedre økonomi, end han selv havde. Det var dybt urimeligt. De nåede ikke at tale om det den aften. Han kan ikke sige, hvorfor det var Forurettede, der blev stukket. Han var reelt ikke til stede og kom først til sig selv, da han hørte sirener fra politibilerne.

På tidspunktet for drabet havde han ikke særlig meget alkohol i blodet. Person1 har supplerende forklaret, at han ikke har sagt, at tiltalte sagde, at der var nogen, der skulle bøde for det, men derimod, at han havde noget, han skulle gøre. Han har nu efter en periode med dagpenge og lønsikring fået et nyt job. Det har været vigtigt for ham at komme videre med sit liv, herunder at få et arbejde.

Det, der er sket, påvirker ham stadig meget, og han har ikke energi til noget efter en arbejdsdag. Hans sociale liv lider derfor under det. Når hans hjerne bliver træt, kan han ikke holde tankerne og sanseindtrykkene, herunder lugten af blod, tilbage. Han havde problemer med at sidde stille, når han var til psykolog, hvorfor han blev rådet til at konsultere en kropsterapeut.

Behandlingerne har hjulpet ham til at kontrollere sin krop, når tankerne kommer over ham. Han er stadig i en tre måneders prøveperiode i sit nye job. Der er ikke tvivl om, at han har de faglige kvalifikationer, men han og hans foresatte er helt åbne om, at det må vurderes, om han kan håndtere jobbet på det personlige plan.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det følger af fast retspraksis, at et drab straffes med fængsel i 12 år, medmindre der foreligger ikke uvæsentlige skærpende eller formildende omstændigheder. Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder finder landsretten ikke grundlag for at fravige det nævnte udgangspunkt.

Hverken den omstændighed, at drabet er udført med en betydelig voldsomhed for øjnene af Forurettedes ægtefælle i deres fælles hjem, eller det forhold, at tiltalte har erkendt sig skyldig, kan føre til en anden vurdering. Straffen nedsættes derfor til fængsel i 12 år.

De juridiske dommere bemærker, at der uanset Person1s forklaring om baggrunden for behandlingerne med kropsterapi ikke er grundlag for at tage denne del af kravet under påkendelse. Det bemærkes videre, at det efter det fremlagte materiale må lægges til grund, at Forurettede modtog løn under ferieafholdelse.

På denne baggrund, og da det er uklart, hvilket feriebidrag Forurettede herudover modtog, findes opgørelsen af hendes samlede årsløn ikke tilstrækkeligt dokumenteret. Kravet om erstatning for tab af forsørger tages derfor ikke under påkendelse. Efter en samlet vurdering fastsættes godtgørelsen i henhold til erstatningsansvarslovens § 26 a til 120.000 kr.

Kravet på erstatning og godtgørelse tages herefter til følge med 4.964,00 kr. vedrørende behandlingsudgifter, 184.500,00 kr. vedrørende overgangsbeløb, 104.566,54 kr. vedrørende tabt arbejdsfortjeneste frem til ultimo september 2024, 88.500,00 kr. vedrørende godtgørelse for svie og smerte samt 120.000,00 kr. i godtgørelse i medfør af erstatningsansvarslovens § 26 a, i alt 502.530,54 kr.

De øvrige dele af kravet tages ikke under påkendelse. Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen. Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom stadfæstes med de ændringer, at straffen nedsættes til fængsel i 12 år, og det beløb, som tiltalte skal betale til Person1, fastsættes til 502.530,54 kr. med tillæg af rente i medfør af erstatningsansvarslovens § 16. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten. Erstatningen og godtgørelsen skal betales inden 14 dage.