89/2023

AM2023.12.06H Retten i Sønderborgs

DOM

Dato: 12. april 2022 Rettens sagsnr.: K01-2252/2021 Politiets sagsnr.: 3300-73235-00011-20 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født november 1972 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 14. april 2021.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af: 1. straffelovens § 243 psykisk vold - ved i perioden fra den 1. april 2019 til den 19. maj 2020 på flere adresser, herunder adressen Adresse i Aabenraa, som tilhørende eller nært knyttet til Forurettede1, Forurettede2 og Forurettede3s husstand, gen- tagende gange over en længere periode, at have udsat Forurettede1, Forurettede2 og Forurettede3 for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, idet han som henholdsvis ægtefælle, far og stedfar, fratog dem deres selvbestemmelsesret over hvilke sociale relationer, de måtte indgå i, her- under ved at isolere dem fra deres nærmeste familie, idet han forbød kontakt mellem dem og Forurettede1s sø- stre og øvrige familie, samt manipulerede dem og beskadigede deres selvfølelse, således at den udviste ad- færd af Forurettede1, Forurettede2 og Forurettede3 oplevedes som selvforskyldt, herunder ved utallige gange at have råbt og skreget af dem, at have kaldt dem "dumme", "uintelligente", "respektløse" eller lig- nende, at have sagt til dem, at "I kan ikke finde ud af noget" og "I vil ikke blive til noget, for I kan ikke noget uden mig" eller lignende, og at have sagt til Forurettede2, der er diagnosticeret med ADHD, autisme og mental retardering, at "du må da være dum, siden du går på Skole" eller lignende, ligesom han ignorerede og nægtede Forurettede2 omsorg, hvilket alt var egnet til utilbørligt at styre Forurettede1, Forurettede2 og Forurettede3. 2. (påtaleopgivet) 3. straffelovens§ 263, stk. 2, nr. 1, ved på et ikke nærmere angivet tidspunkt i perioden mellem den 1. april 2020 og den 31. maj 2020 på adressen Adresse i Aabenraa uberettiget at have gjort sig bekendt med indholdet af en meddelelse sendt fra Forurettede3 til hendes søster Person, idet tiltalte loggede ind på Forurettede3s iPad og læste meddele- sen samt tog et skærmfoto af denne. 4. straffelovens § 264 d, stk. 1, ved på samme tid og sted som det i forhold 3 beskrevne, uberettiget at have videregivet den i forhold 3 nævnte meddelelse vedrørende en andens private forhold, idet tiltalte fremsendte skærmfotoet af medde- lelsen til Vidne1.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte idømmes en ubetinget straf af fængsel i 8-10 må- neder. Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte samt vidnerne Forurettede1, Forurettede3, Vidne1, Vidne2 og Vidne3. Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i denne dom, jf. retsplejelovens§ 712, jf. § 711. Endvidere er der fremlagt og/eller dokumenteret anmeldelsesdata, herunder politianmeldelse fra Aabenraa Kommune.

Herudover Kriminalforsorgen til brug ved sanktionsfastsættelsen foretaget en undersøgelse og den 16. no- vember 2020 afgivet en erklæring i medfør af retsplejelovens § 808, og hvori det konkluderende udtales, at tiltalte ikke er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om tilsyn, henholdsvis udfø- relse af samfundstjeneste. Tiltalte ses ikke tidligere straffet af betydning for sagen.

Rettens begrundelse

og afgøreIse Ad forhold 1: Efter bevisførelsen, herunder navnlig de afgivne vidneforklaringer, må det lægges til grund, at tiltalte i en længere årrække, herunder i den angivne gerningsperiode fra den 1. april 2019 til den 19. maj 2020, var gift med vidnet Forurettede1 og boede sammen med hende og steddatteren, vidnet Forurettede3, samt fælles- barnet Forurettede2.

Endvidere må det lægges til grund, at tiltalte i samme tidsrum jævnligt og op til et par gange om ugen samt på flere adresser/lokaliteter, herunder i hjemmet på Adresse i Aabenraa har optrådt meget agressivt samt råbt og skreget af såvel sin kone som de 2 børn og blandt andet jævnligt kaldt dem "dumme", "uintelligente", "respektløse" og lignende samt sagde, at "I kan ikke finde ud af noget", og "I vil ikke blive til noget, for I kan ikke noget uden mig" eller lignende, alt således som anført i anklageskriftet.

Ligeledes må det lægges til grund, at tiltaltes råben og skrigen samt de citerede udtalelser og tilråb som re- gel kom helt umotiveret og skabte en sådan frygt og usikkerhed hos de 3 nævnte personer, at de ikke turde sige ham imod, men helt indrettede deres tilværelse efter ham samt hvordan de kunne undgå hans vrede og agressioner, alt hvorved de mistede deres selvfølelse og efterhånden oplevede det hele som noget, de selv var skyld i.

Yderligere må det lægges til grund, at tiltalte forbød de 3 personer at have kontakt med hu- struens familie, og i hvilken forbindelse tiltalte blandt andet rettede henvendelse til hustruens søster, vid- net Vidne3, og i strid med sandheden sagde, at hun hustruen ikke ville have noget med hende at gøre.

Denne fratagelse af selvbestemmelsesretten over, hvilke sociale relationer, de 3 personer måtte have, på- virkede også de 2 børn i en sådan grad, at navnlig den ældste at dem, vidnet Forurettede3, ikke turde be- søge sine mostre og øvrige familie og kun i skjul kontaktede dem via sociale medier.

Herudover må det læg- ges til grund, at tiltaltes råben og skrigen samt agressive adfærd også fandt sted over for hans og hustruens fællesbarn, Forurettede2 der var diagnostiseret med ADHD, autisme og mental retardering uagtet drengen grundet sine lidelser var meget påvirket af støj og havde behov for ro, tryghed og omsorg.

Endelig må det lægges til grund, at tiltalte i den forbindelse sagde til drengen, at "du må da være dum, siden du går på Skole" eller lignende, ligesom han i flere tilfælde ignorerede ham.

Under de beskrevne omstændigheder, hvor tiltalte med ved sin råben og skrigen samt hele ageren og de herunder fremsatte udtalelser har udsat sin hustru samt de 2 børn for en groft nedværdigende, forulem- pende eller krænkende adfærd, der har været egnet til at styre og fratage dem deres selvværd, findes det med den for strafferetlig domfældelse fornødne sikkerhed bevist, at tiltalte i det angivne omfang har gjort sig skyldig i den rejste tiltale for overtrædelse af straffelovens § 243.

Ad forhold 3-4: Efter bevisførelsen, herunder navnlig den af vidnet, Vidne1, afgivne forklaring om indholdet og fremsendel- sen af det i forhold 3 beskrevne skærmfoto, findes det bevist, at tiltalte har handlet og forset sig, således som beskrevet i anklageskriftet, dog med den ændring i gerningsbeskrivelsen, at tiltaltes videregivelse af skærmfotoet sandsynligvis grundet en fejltagelse blev sendt til vidnets ægtefælle, men ifølge hans oplysnin- ger under den efterfølgende telefonsamtale med vidnet i den hensigt, at den skulle videregives til vidnet, og/eller at hun skulle gøres bekendt med det.

Den tiltalte herved forskyldte straf findes efter straffelovens § 243 samt § 263, stk. 2, nr. 1, og § 264 d, stk. 1, passende og navnlig henset til lovovertrædelsernes karakter, grovhed og omfang samt det oplyste om de følger eller gener den psykiske vold har haft og stadig har for de 3 personer at burde bestemmes til fængsel i 6 måneder.

Efter det foreliggende, og allerede henset til konklusionen i Kriminalforsorgens ovennævnte erklæring, fin- des der ikke grundlag for at gøre straffen hverken helt eller delvist betinget.

Thi kendes for ret

: Tiltalte, Tiltalte, straffes med fængsel i 6 måneder. Tiltalte betale sagens omkostninger. :::::::::::::::::::::::::::: Vestre Landsrets 4. afdelings

DOM

(dommerne Cecilie Maarbjerg Qvist, Mogens Heinsen og Thomas Jønler med domsmænd) Dato: 25. april 2023 Rettens sagsnr.: S–0937–22 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født november 1972, (advokat Marie-Louise Forum Johannesen, Frede- ricia) Retten i Sønderborg har den 12. april 2022 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. K012252/2021).

Påstande

Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Forklaringer Tiltalte og vidnerne Forurettede1, Forurettede3, Vidne1, Vidne2 og Vidne3 har for landsretten i det væsent- lige forklaret som i 1. instans. [FORKLARINGER UDELADT]

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldsspørgsmålet Indledningsvist bemærkes, at straffelovens § 243 trådte i kraft den 1. april 2019, og at bestemmelsen alene gælder for handlinger, der er begået efter lovens ikrafttræden.

Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de grunde, som byretten har anført, at tiltalte i pe- rioden 1. april 2019 til april 2020, ligesom i en årrække forud herfor, har udvist en adfærd som lagt til grund af byretten, og at denne adfærd var egnet til utilbørligt at styre Forurettede1, Forurettede3 og Foruret- tede2.

Landsretten har herved lagt vægt på de troværdige forklaringer, som er afgivet af Forurettede1 og Forurettede3, og som støttes af de øvrige vidneforklaringer.

Det bemærkes, at uanset at det efter bevisfø- relsen ikke kan lægges til grund, at tiltalte udtrykkeligt forbød Forurettede1 og børnene at kontakte Foruret- tede1s familie, herunder hendes søstre Vidne3 og Vidne2, findes det bevist, at det stod klart for alle, herun- der tiltalte, at det var frygten for tiltaltes reaktion, der fik Forurettede1 og børnene til at afstå fra sådan kontakt, eller for så vidt angår Forurettede3 at begrænse kontakten og holde den skjult for tiltalte.

Det tiltrædes derfor, at tiltalte med den anførte begrænsning af gerningsperioden er fundet skyldig i for- hold 1 som sket. Fem voterende udtaler herefter: Af de grunde, som byretten har anført, tiltræder vi også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig i forhold 3 og 4 som sket.

En voterende udtaler herefter: Jeg finder det ikke bevist, at tiltalte har gjort sig bekendt med indholdet af en besked fra Forurettede3, eller at han har videresendt den. Jeg bemærker herved, at hverken pågældende besked eller den besked, hvor- med den skulle være fremsendt til Vidne1s ægtefælle, er fremlagt for landsretten. Jeg stemmer derfor for at frifinde tiltalte i forhold 3 og 4.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at tiltalte findes skyldig i forhold 3 og 4 på samme måde som sket i byretten.

Strafudmåling Fem voterende udtaler herefter: Efter grovheden af forhold 1, herunder den psykiske volds karakter og intensitet, gerningsperiodens ud- strækning fra 1. april 2019 til april 2020, samt det forhold at den psykiske vold er udøvet over for tre perso- ner i husstanden, og de psykiske følger, adfærden har haft for Forurettede1, Forurettede3 og Forurettede2, stemmer vi for at forhøje straffen til fængsel i 8 måneder.

Vi har herved endvidere lagt vægt på, at Foruret- tede3 og Forurettede2 var børn i gerningsperioden, og at Forurettede2 havde en funktionsnedsættelse. En voterende udtaler herefter: Jeg stemmer af de grunde, som byretten har anført, for at udmåle straffen til fængsel i 6 måneder som sket i byretten. Efter stemmeflertallet forhøjes straffen til fængsel i 8 måneder.

Alle voterende udtaler: Efter karakteren af forhold 1 er der ikke grundlag for at gøre straffen betinget. Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at straffen forhøjes til fængsel i 8 måneder. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. :::::::::::::::::::::::::::::: Højesterets 1. afdelings

DOM

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Hanne Schmidt, Jan Schans Christensen, Kristian Korfits Nielsen, Jørgen Steen Sørensen og Mohammad Ahsan. Dato: 6. december 2023 Rettens sagsnr.: 89/2023 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, (advokat Gert Dyrn, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Sønderborg den 12. april 2022 (K01-2252/2021) og af Vestre Landsrets 4. afdeling den 25. april 2023 (S-0937-22).

Påstande

Dommen er anket af Tiltalte med påstand om formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Retsgrundlag Straffelovens § 243 om psykisk vold lyder: ”… § 243.

Den, som tilhører eller er nært knyttet til en andens husstand eller tidligere har haft en sådan tilknytning til husstanden, og som gentagne gange over en periode udsætter den anden for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den anden, herunder ved udøvelse af negativ social kontrol, straffes for psykisk vold med bøde eller fængsel indtil 3 år. …” Bestemmelsen blev indsat i straffeloven ved lov nr. 329 af 30. marts 2019 om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Selvstændig bestemmelse om psykisk vold) og trådte i kraft den 1. april 2019.

Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (Folketingstidende 2018-19, tillæg A, lov- forslag nr. L 139, s. 3 og 5) fremgår bl.a.: ”… 1. Indledning Det kan have store konsekvenser for den personlige frihed og en persons psykiske velbefindende at blive udsat for psykisk vold.

De negative konsekvenser af psykisk vold kan – især i nære relationer – være langvarige eller endog livsvarige, da den psykiske vold nedbryder ofrenes psykiske integritet. Det er derfor afgørende at værne om ofrene og deres retsfølelse, så de får den beskyttelse, forståelse og anerkendelse fra samfundet, som de fortjener.

På den baggrund er der efter Justitsministeriets opfattelse behov for at indføre en selvstændig bestemmelse om psykisk vold i straffeloven. På den måde afspejles det, at psykisk vold kan være lige så alvorligt og skadeligt som fysisk vold, og at udøvelse af psykisk vold er lige så strafværdigt som udøvelse af vold i øvrigt. Lovforslaget har således til formål at kriminalisere psykisk vold i nære relationer.

Lovforslaget har herudover til formål at sidestille psykisk vold med fysisk vold i relation til f.eks. strafforhøjelse på grund af tidligere domme om vold (gentagelsesvirkning). Strafforhøjelsen foreslås således at finde anvendelse på gerningsmænd til vold eller psykisk vold, som tidligere har fået en dom for enten vold, psykisk vold el- ler en anden forbrydelse, der har været forbundet med forsætlig vold. … 2.2.

Justitsministeriets overvejelser Psykisk vold er et indarbejdet begreb især på det sociale område. Begrebet er ikke ensartet defineret, men bruges som regel til at betegne et gentagent eller kontinuerligt mønster af handlinger eller undladelser (eller begge dele), der har til formål at kontrollere eller dominere en anden, så denne underordner sig eller nedbrydes.

Der kan være tale om meget forskelligartede handlinger mv., som kan rumme forskellige ty- per af fysiske eller psykiske krænkelser, der begås i nære relationer. … Der er på den baggrund efter Justitsministeriets opfattelse behov for en selvstændig bestemmelse i straffeloven om psykisk vold.

Justitsministeriet lægger i den forbindelse vægt på, at psykisk vold – især i nære relationer – kan have langvarige eller endog livsvarige konsekvenser for et offer, idet det f.eks. kan medføre, at den pågældende langsomt isoleres eller nedbrydes.

Særligt i forhold til børn må det lægges til grund, at psykisk vold kan forhindre eller ødelægge barnets udvikling, herunder især udviklingen af barnets identitet, selvværd og selvtillid. I nogle tilfælde kan psykisk vold føre til psykiske skader hos forurettede.

Justitsministeriet finder, at en indtrådt psykisk skade bør indgå i vurderingen af grovheden af den psykiske vold – som det er tilfældet i relation til grov vold efter straffelovens § 245, stk. 2 – men at der også er behov for at beskytte ofre for krænkelser, uden at en psykisk skade er opstået, eller uden en sådan skade kan påvises.

Strafbarheden bør således ikke afhænge af, hvor modstandsdygtigt et offer er over for krænkelser af den psykiske integritet, ligesom det kan være vanskeligt at påvise psykiske skader. …” Af de specielle bemærkninger til straffelovens § 243 (Folketingstidende 2018-19, tillæg A, lovforslag nr.

L 139, s. 11-12) fremgår bl.a.: ”… Som eksempler på adfærd, der – afhængig af de nærmere omstændigheder – kan betragtes som nedværdigende, forulempende og krænkende, kan nævnes at isolere en person fra den pågældendes familie eller netværk, at monitorere eller overvåge en person uden samtykke, f.eks. via digitale tjenester eller gps-udstyr, at tage kontrol over en persons dagligdag ved at beslutte, hvornår personen må sove, indgå i sociale sammenhænge med andre, hvilke personer vedkommende må omgås, hvilket tøj personen må iføre sig osv., at ignorere en person, at holde en person i uvished om afgørende beslutninger, f.eks. rejser til udlandet, at indskrænke en persons bevægelsesfri- hed, at nægte en samlever eller ægtefælle at søge arbejde, at fratage en persons ad- gang til støtte, at omtale en person som om vedkommende ikke er noget værd, at ind- føre et regelsæt, der udstiller eller ydmyger personen, at isolere en person fra sit barn eller dennes nærmeste, at tage kontrol over en persons økonomi, at true en person el- ler den pågældendes børn eller nærmeste (truslerne behøver ikke nødvendigvis være omfattet af straffelovens § 266), at udsætte en persons børn eller nærmeste for krænkelser eller vold for at skade personen, at fastholde en person i et ægteskab med hen- visning til forestillinger om ærbarhed og/eller familiens generelle status eller udsætte forurettede for anden negativ social kontrol, at formå andre personer til at lægge pres på forurettede til at træffe bestemte livsbeslutninger, som f.eks. uddannelse eller ægtefællevalg, at isolere en person fra adgangen til f.eks. sundhedsvæsnet, uddannelse og arbejdsmarkedet, at tvinge en person til at gennemføre eller afslutte en graviditet, at afpresse en person, at ødelægge eller true med at ødelægge en persons ejendele el- ler at udbrede ondsindet sladder, rygter eller intime oplysninger om forurettede.

Specifikt i forhold til børn kan også nævnes adfærd, der udsætter barnet for konstant devaluering, eller som nedbryder barnets selvværd. Der kan f.eks. være tale om, at bar- net ignoreres og nægtes omsorg, eller at barnet tages som gidsel i konflikter mellem dets forældre. Der kan også være tale om kommentarer om barnets krop, vægt eller madindtag.

Det bemærkes, at de nævnte eksempler ikke er udtømmende, samt at det i forhold til flere af de nævnte handlinger afhænger af de foreliggende omstændigheder, forurettedes alder og modenhed, hvis det er et barn, og parternes relation i øv- rigt, om der er tale om nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd. … På grund af den variation, som de forskelligartede sager om overtrædelse af den fore- slåede bestemmelse kan have, er det ikke muligt at angive et bestemt strafniveau for overtrædelserne.

Det er dog forudsat, at straffen for overtrædelse af bestemmelsen skal udmåles med afsæt i straffen for gentagne overtrædelser af straffelovens § 244, stk. 1, over for det samme offer. Det vil indebære, at de laveste strafpositioner (mindre end 60 dages fængsel) som udgangspunkt ikke bør finde anvendelse ved udmåling af straffen for overtrædelser af den foreslåede bestemmelse.

Fastsættelsen af straffen i den enkelte sag vil bero på domstolenes konkrete vurdering af alle sagens relevante omstændigheder. Domstolene skal således i forbindelse med straffens fastsættelse bl.a. tage højde for karakteren og varigheden af den ned- værdigende, forulempende og krænkende behandling, forurettedes forhold og de konsekvenser, som adfærden har haft for forurettede.

Det bør f.eks. indgå som en skærpende omstændighed ved straffens fastsættelse, at forurettede er et barn, har en funktionsnedsættelse eller på anden måde er gerningsmanden fysisk eller psykisk underlegen. Det bør ligeledes være en skærpende omstændighed, hvis et barn overværer psykisk vold mod en nærtstående. …”

Anbringender

Tiltalte har anført navnlig, at der bør ske formildelse af straffen, da den er udmålt for højt sammenlignet med andre sager om psykisk vold, jf. f.eks. TfK 2022.130 Ø, TfK 2021.929 Ø og TfK 2021.645 Ø. Hans adfærd har været af noget lavere intensitet end den dømtes adfærd i de nævnte domme, hvilket bør afspejles i strafudmålingen.

Han har ikke aktivt pålagt de forurettede arbejdsopgaver eller tvunget dem til ikke at kontakte pårørende mv., idet de forurettede alene har handlet ud fra bevidstheden om, at han ikke ville billige visse handlinger, og derfor er afstået fra disse. Hertil kommer, at den krænkende og nedværdigende behandling hovedsageligt kun har bestået af råben.

Overtrædelserne af straffelovens § 263, stk. 2, nr. 1, og § 264 d, stk. 1, har ikke nogen betydning for den samlede straffastsættelse. Anklagemyndigheden har anført navnlig, at landsrettens strafudmåling ligger inden for et rimeligt niveau, og at påstanden om skærpelse er begrundet i hensynet til at stille Højesteret frit ved fastsættelsen af straffen.

Der er ikke grundlag for at fastsætte en lavere straf, idet der må lægges vægt på bl.a. den psykiske volds karakter, gerningsperiodens udstrækning, at den psykiske vold blev udøvet over for tre personer i husstanden, herunder to børn, at børnene overværede hinanden og moderen blive udsat for psykisk vold, at adfærden har haft psykiske følger for dem, og at det ene barn havde en funktionsnedsættelse.

Højesterets begrundelse og resultat

Sagens baggrund og problemstilling Tiltalte er ved landsrettens dom fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 243 ved at have begået psykisk vold mod sin daværende hustru og sin steddatter og søn i perioden fra den 1. april 2019 til april 2020.

Han er desuden fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 263, stk. 2, nr. 1, om uberettiget adgang til en andens oplysninger og § 264 d, stk. 1, om uberettiget videregivelse af bl.a. meddelelser vedrørende en andens private forhold. Landsretten idømte ham fængsel i 8 måneder. For Højesteret angår sagen strafudmålingen.

Straffastsættelse efter straffelovens § 243 Ved lov nr. 329 af 30. marts 2019 om ændring af bl.a. straffeloven blev der som straffelovens § 243 indsat en selvstændig bestemmelse om psykisk vold. Af forarbejderne til straffelovens § 243 fremgår, at det på grund af den variation, som de forskelligartede sager om overtrædelse af bestemmelsen kan have, ikke er muligt at angive et bestemt strafniveau for overtrædelserne.

Det er dog forudsat, at straffen for overtrædelse af bestemmelsen skal udmåles med afsæt i straffen for gentagne overtrædelser af straffelovens § 244, stk. 1, over for det samme offer. Det er endvidere forudsat, at der som udgangspunkt ikke bør udmåles en straf på under 60 dages fængsel for overtrædelse af bestemmelsen.

Herudover fremgår det af forarbejderne, at straffastsættelsen i den enkelte sag vil bero på domstolenes konkrete vurdering af alle sagens omstændigheder, og at domstolene i forbindelse med straffens fastsættelse skal tage højde for bl.a. karakteren og varigheden af den ned- værdigende, forulempende og krænkende behandling, forurettedes forhold og de konsekvenser, som adfærden har haft for forurettede.

Endvidere fremgår det, at det bør indgå som en skærpende omstændighed ved straffens fastsættelse f.eks., at forurettede er et barn, har en funktionsnedsættelse eller på anden måde er gerningsmanden fysisk eller psykisk underlegen, eller hvis et barn overværer psykisk vold mod en nærtstående.

Højesteret bemærker, at der således ikke fra lovgivningsmagtens side er forudsat en bestemt normalstraf for overtrædelse af bestemmelsen, og at straffen derfor må fastsættes med udgangspunkt i en konkret vurdering i den enkelte sag.

Den konkrete sag Landsretten har for så vidt angår overtrædelsen af straffelovens § 243 lagt til grund bl.a., at Tiltalte jævnligt og op til et par gange om ugen optrådte meget aggressivt samt råbte og skreg ad såvel sin daværende hustru som sin steddatter og søn og jævnligt fremsatte forskellige nedværdigende udtalelser.

Desuden har landsretten lagt til grund, at Tiltaltes råben og skrigen og tilråb som regel kom helt umotiveret og skabte en sådan frygt og usikkerhed hos de tre forurettede, at de ikke turde sige ham imod, men helt indrettede deres tilværelse efter ham, hvorved de mistede deres selvfølelse.

Endvidere har landsretten lagt til grund, at Tiltalte foruden at have råbt og skreget ad sin søn, der var diagnosticeret med ADHD, autisme og mental retardering, i flere tilfælde havde ignoreret ham.

Herudover har landsretten lagt til grund, at de tre foruret- tede af frygt for Tiltaltes reaktion afstod fra at have kontakt til hans daværende hustrus familie eller for så vidt angår steddatteren begrænsede kontakten og holdt den skjult for Tiltalte. Endelig må landsretten anses for at have lagt til grund, at Tiltaltes adfærd har haft alvorlige psykiske følger for de forurettede.

Højesteret lægger ved straffastsættelsen vægt på de samme forhold, som landsretten har lagt vægt på. Efter en samlet vurdering sammenholdt med den variation af eksempler på adfærd, der efter forarbejderne er omfattet af bestemmelsen, finder Højesteret, at straffen passende kan fastsættes til fængsel i 6 måneder. Der er ikke grundlag for at gøre straffen betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for byret og landsret. Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret.