78/2025

Anke til landsretten af straffesag, hvor straffen var bortfaldet, krævede Procesbevillingsnævnets tilladelse T var i byretten fundet skyldig i overtrædelse af færdselsloven. Retten bestemte, at den forskyldte bødestraf bortfaldt på grund af lang sagsbehandlingstid. T blev ved dommen betinget frakendt førerretten i 3 år fra endelig dom. Landsretten afviste T’s anke. Landsretten henviste til, at T ved dommen ikke var idømt anden offentligretlig følge end dem, der er nævnt i retsplejelovens § 902, stk. 2, og at det, som han var fundet skyldig i, efter fast praksis ikke ville have medført en bøde, der overstiger beløbsgrænsen i § 902, stk. 2. Anke af dommen krævede derfor ifølge landsretten tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, hvilken ikke forelå. Sagen angik, om det var med rette, at landsretten havde afvist ankesagen. Det fremgår af retsplejelovens § 902, stk. 2, at tiltalte kun kan anke, når der er idømt andre offentligretlige følger end bøde, konfiskation eller frakendelse i medfør af færdselsloven, eller når tiltalte er idømt en samlet bøde på over 20.000 kr. eller konfiskation for mere end 20.000 kr. Højesteret fandt, at der hverken efter bestemmelsens ordlyd eller forarbejder er grundlag for at antage, at en straffedom kan ankes i tilfælde, hvor det i dommen er bestemt, at der sker strafbortfald, og hvor tiltalte heller ikke i øvrigt er idømt en anden følge end dem, der er nævnt i § 902, stk. 2. Anke kræver derfor i disse tilfælde Procesbevillingsnævnets tilladelse. På den baggrund tiltrådte Højesteret, at T’s anke var afvist, og stadfæstede landsrettens kendelse.