Tilbage til sager

BRByretterne

BS-977/2025-HBK

Endelig
Dato
30-01-2026
Sagsemne
Sag om, hvorvidt de sagsøgte er forpligtet til in solidum eller pro rata at betale erstatning til sagsøger som følge af ansvarspådragende handlinger begået forud for og under Superligakamp, der var årsag til, at sagsøger efterfølgende blev sanktioneret af Fodboldens Disciplinærinstans med bøde
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 177.7px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I HOLBÆK

DOM

afsagt den 30. januar 2026

Sag BS-977/2025-HBK

Brøndbyernes I.F. Fodbold A/S (advokat Marlene Winther Plas)

mod

Sagsøgte 1 (advokat Asser Lyngs Gregersen)

og

Sagsøgte 2 (advokat Asser Lyngs Gregersen)

Denne afgørelse er truffet af dommerne Dommer 1, Dommer 2 og Dommer 3.

Sagens baggrund og parternes påstande Retten har modtaget sagen den 8. januar 2025.

Sagen drejer sig om, hvorvidt Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 er forpligtet til at betale erstatning, herunder evt. in soli-dum, til Brøndbyernes I.F. Fodbold A/S (herefter ”Brøndby IF”) som følge af mulige ansvarspådragende handlinger begået i forbindelse med Superliga-kampen mellem Viborg F.F. og Brøndby IF den 10. marts 2024. Som følge af flere epsioder under kampen blev Brøndby IF efterfølgende ikendt en bøde af Fodboldens Disciplinærinstans.

2

Brøndby IF har nedlagt påstand om, at Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2

Sagsøgte 2

Sagsøgte 2 in solidum skal betale 23.333,33 kr. medprocesrente fra sagens anlæg. Brøndby IF har nedlagt følgende subsidiære påstande: ”Påstand 2: Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2skal til Brøndby IF hver betale 11.666,67 kr., svarende til 1/3 af sanktionen hver(i alt 23.333,33 kr.), med tillæg af procesrente fra sagens anlæg til betaling sker.

Påstand 3: Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2skal til Brøndby IF in solidum betale 17.500,00 kr., svarende til 1/2 afsanktionen, med tillæg af procesrente fra sagens anlæg til betaling sker Påstand 4: Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2skal til Brøndby IF hver betale 8.750,00 kr., svarende til 1/4 af sanktionen hver (ialt 17.500,00 kr.), med tillæg af procesrente fra sagens anlæg til betaling sker.” Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 har nedlagt

påstand om frifindelse, subsidiært betaling af et af retten fastsat mindre beløb.

Retten har bestemt ikke at behandle sagen i den forenklede proces efter reglerne i retsplejelovens kapitel 39.

Der har deltaget 3 dommere i afgørelsen af sagen, jf. retsplejelovens § 12, stk. 3, nr. 1 og 2.

Oplysningerne i sagen

Den 10. marts 2024 blev der på Energi Viborg Arena afviklet en fodboldkamp i Superligaen mellem Viborg FF og Brøndby IF. Det er ubestridt, at Sagsøgte 1

Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 var til stede som til-

skuere på udebaneafsnittet på Energi Viborg Arena.

Der er mellem parterne enighed om, at det kan lægges til grund, at der på af-

snittet for udebanefans, af to personer, blev antændt i alt to stk. pyrotekniske artikler med henholdsvis gult lys og blinkende hvidt lys i forbindelse med, at spillerne løb ind på banen forud for kampens igangsætning. Der er endvidere

enighed om, at der i kampens 48. og 49. minut på udebaneafsnittet blev an-

tændt yderligere i alt to stk. pyrotekniske artikler.

Der er under hovedforhandlingen forevist to videoklip, der viser forløbet umid-

delbart før, under og umiddelbart efter antændelsen af de nævnte fire pyrotek-

niske artikler.

3

Der er fremlagt to såkaldte indberetningsblanketter vedrørende Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2. Blanketterne er efter det oplyste udfærdiget den 10. marts 2024 af personale tilknyttet Viborg FF.

Af blanketten vedrørende Sagsøgte 1 fremgår, ud over hans navn, oplysninger om hans adresse, fødselsdato og telefonnummer. Under blankettens rubrik om signalement fremgår bl.a. følgende:

”Beklædning: Sort hoodie, blå jeans, sorte sneaks sort jakke Frisure og Hårfarve: Lys brun kort klippet”

Videre fremgår, at den bagvedliggende overtrædelse fandt sted kl. 17.56 på udebaneafsnittet på nordtribunen. Det fremgår også, at overtrædelsen bestod i,

at den tilbageholdte havde ”Afbrændt pyro på tribunen” , der nærmere var be-

skrevet som ”1 stk. gul flamme” . Det fremgår også, at den pågældende havde benyttet maskering og havde fået strakskarantæne. Endelig fremgår, at sagen var overdraget til politiet.

Af blanketten vedrørende Sagsøgte 2 fremgår, ud over hans navn, oplysninger om hans adresse, fødselsdato og telefonnummer. Under blankettens rubrik om signalement fremgår bl.a. følgende:

”Beklædning: Sort dyne jakke med hat. Blå jeans, sort halse disse, Blå/Gul top hue, sorte sko m. hvid sål”

Videre fremgår, at den bagvedliggende overtrædelse fandt sted kl. 17.56 på udebaneafsnittet på nordtribunen. Det fremgår også, at overtrædelsen bestod i,

at den tilbageholdte havde ”Afbrændt pyro på tribunen” , der nærmere var be-

skrevet som ”1 stk. blitz hvid i lys” . Det fremgår også, at den pågældende havde benyttet maskering og havde fået strakskarantæne. Endelig fremgår, at sagen var overdraget til politiet.

Af Dansk Boldspil-Unions (DBU) love fremgår bl.a., at Foreningen af Divisions-

klubber i Danmark (Divisionsforeningen) er medlem af DBU. Videre fremgår, at

DBU’s organer bl.a. består af Fodboldens Disciplinærinstans og Fodboldens Ap-

pelinstans. Det fremgår også af DBU’s love, at en klub under DBU, hvis den

overtræder love, reglementer og bestemmelser samt adfærdskodeks, kan idøm-

mes bøder og andre sanktioner af Fodboldens Disciplinærinstans og Fodbol-

dens Appelinstans.

Divisionsforeningens bestyrelse har udstedt cirkulære nr. 38 af 2024, der trådte i kraft den 29. februar 2024. Af cirkulæret fremgår, at det bl.a. gælder for alle kampe i Herre-DM. Af cirkulæret fremgår endvidere bl.a. følgende:

4

” § 6 Fælles ordensreglement for Superliga (Superliga)

6.1 Det påhviler klubberne i Superliga at håndhæve det fælles ordensregle- ment, som er tiltrådt af samtlige klubber i Superliga.

Klubberne skal som minimum sikre følgende:

a. Overtrædelser og afgifter i henhold til det fælles ordensreglement

skal indgå i klubbernes eget ordensreglement.

b. Klubben skal sikre, at de typer overtrædelser, som er indeholdt i

det fælles ordensreglement, følger samme sagsbehandlingsproce-

dure og sanktionskatalog, uanset på hvilket stadion overtrædelsen indtræffer, ligesom klubben skal sikre, at denne type sager bliver fuldt til ende.

c. Klubbens eget ordensreglement bør ophænges ved indgangene til

stadion og bør desuden fremgå på klubbens hjemmeside og i for-

bindelse med billetkøb.

d. Superligas fælles ordensreglement skal hænge synligt ved alle ind-

gange til stadion og gerne på taktiske placeringer inde på stadion, hvor det sikres, at skiltene bliver set.

§ 16 Forbud mod pyroteknik (alle kampe i Herre-DM og Herre-LP)

16.1 Det er forbudt at besidde eller anvende pyrotekniske artikler, herunder bl.a. artikler omfattet af "Lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artik -ler", på danske fodboldstadioner før, under og efter en kamp, medmindre bestemmelserne i §§ 16.2 - 16.3 er opfyldt.

16.4 Ved tilskueres ulovlige anvendelse af fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler under en kamp skal stadionspeakeren omgående advare publi -kum om, at kampen i gentagelsestilfælde vil blive stoppet. Når stadions -peakeren to gange har advaret publikum om, at kampen i gentagelsestil -fælde vil blive stoppet, skal dommeren i tilfælde af fornyet anvendelse af fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler afbryde kampen og i samråd med sikkerhedschefen for den arrangerende klub og politiet beslutte, om kampen skal genoptages eller helt stoppes.

5

§ 19 Klubbernes ansvar i Superliga og pokalkampe, hvor gæstende klub er en Superligaklub (Superliga og Herre-LP, hvor gæstende klub er en Superliga -

klub)

19.3 Ved kampe i Superliga og kampe i de afsluttende runder af Herre-LP med deltagelse af en gæstende Superligaklub er den gæstende klub objek -tivt ansvarlig i forhold til den arrangerende klub, DBU og Divisionsfore -ningen for tilskueres og fans adfærd og skadegørende handlinger i det specifikke og afgrænsede tilskuerafsnit, som den gæstende klub er tildelt.

§ 22 Sanktioner (alle kampe i Herre-DM og Herre-LP)

22.1 Såvel en arrangerende klub som en gæstende klub kan blive pålagt sank -tioner i overensstemmelse med DBUs loves § 30. Sanktionering kan ske dels på objektivt grundlag for forhold omfattet af §§ 18.2 - 18.3, 19.2 - 19.3 og 20.2, dels for utilstrækkelig eller manglende efterlevelse af de øvrige bestemmelser i dette cirkulære med tilhørende Bilag A. Sanktionering sker efter en forudgående undersøgelse af de faktiske begivenheder og den deraf følgende disciplinære behandling.

…”

Der er under sagen fremlagt ”Superliga Fælles ordensreglement” , der efter det

oplyste var opslået ved alle indgange på Energi Viborg Arena. Nedenfor gengi-

ves opslaget:

6

7

Den 15. marts 2024 afsagde Fodboldens Disciplinærinstans kendelse i sagen Vi-

borg FF – Brøndby IF, afviklet den 10. marts 2024. Af kendelsen fremgår bl.a.:

”SAGEN

Søndag den 10. marts 2024 blev kamp i 3F Superliga mellem Viborg FF og Brøndby IF spillet på Energi Viborg Arena i Viborg. Kampen sluttede 1-2 til Brøndby IF.

Kampens dommer har efter kampen sendt en indberetning fra kampen i overens-

stemmelse med retningslinjer for dommerne i kampe i Herre-DM og Herre-LP.

INDBERETNING FRA KAMPENS DOMMER

Dommeren har indberettet, at der ved indløb til kampen blev antændt to styk py-

roteknik i Brøndby IF's tilskuerafsnit. Dommeren bar endvidere indberettet, at der i kampens 48. minut blev antændt et styk pyroteknik, og at der i kampens 49. minut blev antændt et styk pyroteknik, begge i Brøndby IF's tilskuerafsnit.

FODBOLDENS DISCIPLINÆRINSTANS’ BEMÆRKNINGER

Fodboldens Disciplinærinstans har tidligere udsendt skriftlige retningslinjer til

klubberne i Herre-DM med en redegørelse for, hvordan Fodboldens Disciplinæ-

rinstans ville behandle blandt andet overtrædelser af cirkulære om sikkerhed og orden på stadion. Det fremgår heraf, at Fodboldens Disciplinærinstans har nul-tolerance over for anvendelse af pyroteknik på stadion.

Fodboldens Disciplinærinstans vurderer på baggrund af dommerens indberet-

ning samt redegørelsen fra Viborg FF, at Brøndby IF har objektivt udebaneansvar for, at der blev antændt tre styk pyroteknik på stadion, jf. § 19.3 i cirkulære om sikkerhed og orden på stadion.

Fodboldens Disciplinærinstans bemærker, at det i Brøndby IF's tilfælde er den 14. indberetning instansen sanktionerer indenfor de seneste 12 måneder i relation til overtrædelse af cirkulære om sikkerhed og orden på stadion, der kan tilregnes Brøndby IF.

Fodboldens Disciplinærinstans har vurderet strafværdigheden af det forelig-

gende tilfælde, og har på den baggrund fastsat sanktionen til en bøde pa 35.000 kroner. Fodboldens Disciplinærinstans har ved fastsættelse af sanktionen blandt andet lagt vægt på, at der er tale om den 14. indberetning vedrørendes Brøndby IF inden for de seneste 12 måneder.

8

Fodboldens Disciplinærinstans afsiger herefter følgende

KENDELSE

Brøndby IF tildeles en bøde på 35.000 kroner i medfør af Divisionsforeningens cirkulære om sikkerhed og orden på stadion § 22.1, jf. DBU's love § 30.1, nr. 3, jf. § 30.1, a).

Kendelsen kan skriftligt indbringes for Fodboldens Appelinstans inden to uger efter afsendelsen af kendelsen, jf. DBU’s love § 31.3, nr. 1.

…”

Det er oplyst, at kendelsen fra Fodboldens Disciplinærinstans ikke blev appelle-

ret.

Forklaringer

Vidne 1 har forklaret, at han er Stilling 1 i Brøndby IF. Som Stilling 2 er han ansvarlig for planlægning og afvikling af både ude-og hjemmekampe. Stilling 2 er altid til stede ved kampafvikling. De gange, hvor han selv er forhindret, deltager en anden i hans sted. Han er som Stilling 2 også ansvarlig for sikkerhed og beredskab i øvrigt, herunder er han med til at tilrettelægge de overordnede sikkerhedsstrategier og -planer. Han har tidligere arbejdet 17 år i Københavns Vestegns Politi, heraf de sidste fire år som Stilling 3. Han blev ansat i Brøndby IF den 1. marts 2024.

Kampen mod Viborg FF den 10. marts 2024 var hans anden kamp som Stilling 2Stilling 2

Stilling 2 og hans første udekamp.

Til kampen på Viborg Stadion befandt han sig i KST’en, der er kontrolrummet

på stadion. På Viborg Stadion er KST’en placeret på hovedtribunen. Når der an-

vendes pyroteknik, er standardproceduren, at man retter kameraerne mod de personer, der anvender pyroteknik med henblik på at identificere dem. Lykkes det, holder man fokus på dem med kameraet, indtil der er en naturlig mulighed for at tage de pågældende til side, f.eks. når de er på vej til en bod. Det er ikke optimalt at kontakte dem på tribunen, hvor der er mange mennesker. Når man

får fat på de identificerede folk, tager enten sikkerhedspersonalet på stadion el-

ler politiet en dialog med de pågældende. Det er ikke ham selv, som tager fat i folk, da han under kampe som Stilling 2 befinder sig i KST’en.

I den konkrete kamp identificerede de i KST’en via kameraerne de to personer, der anvendte pyroteknik ved indløb, og de fulgte dem derefter med kamera.

Der blev lavet signalementbeskrivelser af dem begge, både under og efter an-

tændingen af pyroteknik. I den forbindelse noterede man, at maskering blev ta-

get af, og at en hue blev taget på. Der skete i samarbejde med Viborg FFs folk i KST’en. Derefter blev kameraerne fastholdt på de to, der var identificeret, og de

9

blev fulgt af kameraerne, indtil de gik ned ad trappen. Så blev signalementerne af de to videregivet til politiet, som var til stede. Politiet tog herefter kontakt til

de to personer, der blev ført til et særligt rum med henblik på den videre sags-

behandling. Han var ikke selv til stede, da de to personer blev taget til side. Han kendte dem ikke i forvejen. Det var alene personernes signalementer, som blev videregivet til politiet.

Det er Viborg FF, som har lavet indberetningsblanketterne på de to personer. Han er enig i blanketternes indhold, dog er der byttet om på, hvem af de to, som affyrede den gule og den hvide pyroteknik.

Han har efterfølgende været i kontakt med Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2Sagsøgte 2

Sagsøgte 2, fordi de fik karantæne af Brøndby IF på grund af episoden ved kampen i Viborg. De har begge brudt denne karantæne. Sagsøgte 1 har brudt den én gang, mens Sagsøgte 2 har brudt sin fire gange.

Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 er ved deres karantænebrud identificeret via Brøndby IFs

ansigtsgenkendelsesudstyr. Der er ikke krav om, at klubberne benytter ansigts-

genkendelsesteknologi ved kampe, men Brøndby IF har anvendt det siden 2019 med henblik på at holde folk, der har karantæne, væk fra kampe. Der er ved at blive indført ansigtsgenkendelse på alle stadions i Superligaen.

Ved kampen på Viborg Stadion den 10. marts 2024 havde Brøndby IF et antal

kontrollører med, ligesom de havde medbragt deres ansigtsgenkendelsesud-

styr. Brøndby IF levede derved mere end op til sine forpligtelser som udebane-

hold. Det er hjemmeholdet, der er ansvarlig for, at tilskuerne bliver billetteret og visiteret. Det har man som udehold ikke noget at gøre med.

Efter hans opfattelse er sanktionen på 35.000 kr. fra Fodboldens Disciplinærin-

stans vedrørende kampen i Viborg ikke høj. Den ligger efter hans opfattelse i den lavere ende. Brøndby IF har for nylig fået en sanktion på 40.000 kr. for en tifo i forbindelse med en kamp mod AGF. Tifoen indeholdt konfetti, som endte på banen, hvilket medførte en forsinkelse af kampen på 1 ½ minut, mens der blev ryddet op. Brøndby IF har også lige modtaget en sanktion på 70.000 kr. for anvendelse af 6 stk. pyroteknik i kampen mod FC Nordsjælland. Det er fast

procedure, at Fodboldens Disciplinærinstans lægger vægt på antallet af over-

trædelser inden for de seneste 12 måneder, når den afgør en sag. Det element vil altid indgå i instansens begrundelse.

Efter hans opfattelse er det almen viden blandt Brøndby IFs fans, at klubben får sanktioner for pyroteknik. Alle kendelser fra Fodboldens Disciplinærinstans er offentligt tilgængelige, og følger man bare én Facebookside om Brøndby IF, kan man se, at det omtales, når Brøndby IF får sanktioner. Det drøftes også, hvad der vil blive sanktionen efter konkrete hændelser, og ofte gættes der rigtigt. Der

10

spekuleres en hel del omkring sanktioner blandt fans, særligt fordi Brøndby IF også har været ramt af sanktioner omkring lukning af tribuner, herunder af Sydsiden som er Brøndby IFs stemningstribune. Lukningen af tribuner er noget, som fansene går op i. Derudover læses nyhedshistorier om Brøndby IF af mange, da Brøndby IF nok er den mest presseeksponerede klub i Danmark.

Det er videre hans opfattelse, at tilskuerne til Brøndby IFs kampe er bekendt med ordensreglementet, hvis formål er at adfærdsregulere. Folk ved godt, at man ikke må antænde pyroteknik på stadion. Selvom klubben gør sit bedste for

at hindre pyroteknik på stadion, lykkedes det ikke altid, fordi tilskuerne gem-

mer pyroteknikken godt, fordi de ved, at de ikke må have det. Forhold omkring pyroteknik på stadion eksponeres også hele tiden i medierne, og folk ved derfor helt sikkert godt, at de ikke må have pyroteknik på stadion.

Sagsøgte 1 har forklaret, at han var på Viborg Stadion til kam-

pen mellem Viborg FF og Brøndby IF den 10. marts 2024. Han kørte dertil sam-

men med Sagsøgte 2 og to andre kammerater. De fulgtes ikke med andre.

Da de ankom til stadion, fulgtes de vist alle fire frem til billetteringen, men han husker det ikke. De stod i kø for at komme ind på stadion. De stod ret tæt, og der var mange mennesker. De var nok omkring 1.300-1.400 Brøndbyfans i køen. Han bemærkede ikke nogen skilte, da han stod i køen. Hans fokus var rettet

mod indgangen. Han bemærkede heller ikke nogen skilte, da han kom til ind-

gangen. Ved indgangen blev han visiteret hurtigt og overfladisk. Der blev mær-

ket efter på brystet og på lårene. Han mener ikke, at hans lommer blev tjekket. Han mener ikke, at han havde en taske med.

Han havde en lille pyroteknik med sig ind på stadion. Den fandt politiet efter-

følgende, da han blev kontrolleret af dem, hvorefter de tog den fra ham. Pyro-

teknikken var sådan en, som lyser op i et hvidt lys. Han antændte den ikke på stadion. Som han husker det, har han ikke brændt pyroteknik af i forbindelse med kampen. Han mindes ikke, at han fyrede noget af. Hans hensigt med at medbringe den pyroteknik, som politiet efterfølgende tog, var vel at fyre den af.

På tribunen stod han sammen med Sagsøgte 2 og de to andre kammerater. Han lagde ikke mærke til, at der blev fyret pyroteknik af i forbindelse med spillernes indløb. I kampens pause blev han tilbageholdt af politiet. Han var på toilettet, og da han kom ud derfra, tog en civil betjent fat i ham. Han var ikke sammen med nogen af de tre andre på det tidspunkt. Han blev efterfølgende hevet hen

under den modsatte tribune, hvor han blev visiteret, og politiet fandt pyrotek-

nikken på ham. Derefter blev han smidt ud. Han blev smidt ud, fordi han

havde pyroteknikken på sig. Han mindes ikke, om der også var en anden be-

grundelse for, at han blev smidt ud.

11

Efter han blev smidt ud, ventede han på de andre. Sagsøgte 2 kom vist også ud i pausen, mens de to andre kom ud, efter at kampen var færdig. Han fulgtes hjem med Sagsøgte 2 og de to andre, da kampen var færdig.

Han modtog efterfølgende et karantænebrev fra Brøndby IF. Han husker ikke,

om han spurgte ind til, hvorfor han fik karantænen. Han rettede ikke henven-

delse til Brøndby IF om, at han mente, at karantænen var pålagt med urette. Han tænkte, at det ikke ville nytte noget, hvis han henvendte sig til dem. Han havde ikke tidligere fået karantæne fra Brøndby IF eller fra en anden klub. Han har ikke længere karantæne fra Brøndby IF, da den udløb den 1. september 2025.

Den 10. marts 2024 vidste han godt, at Brøndby IF tidligere var blevet pålagt bø-

der for pyroteknik. Det er kendt blandt de fleste, at der bliver givet bøder for det. Han har set ordensreglementet for Superligaen før, men han så det ikke på Viborg Stadion den 10. marts 2024. Han vidste godt, at man ikke måtte antænde pyroteknik på tribunen. Det tror han, at alle ved. Han har ikke set noget på storskærm om pyroteknik, og han har ikke hørt stadionspeakeren sige noget her-om.

Han har været Brøndbyfan i ca. 7 år. Han har været til mange Brøndbykampe.

Flere end han lige kan tælle. Han har set, at der hænger skilte på Brøndby Sta-

dion, men han har ikke læst dem. Han har ikke forud for den 10. marts 2024 modtaget nogen afgifter for brud på ordensreglementet. Han har efterfølgende fået en afgift for brud på sin karantæne.

Sagsøgte 2 har forklaret, at han var på Viborg Sta-

dion den 10. marts 2024. Han kørte dertil med Sagsøgte 1 og to andre kammerater. Da de kom frem til stadion, stod de i kø for at blive visiteret og vise billet. De stod og hyggede sig, drak bajere og snakkede. Der var mange mennesker i køen. Det var nok 1.100-1.200 personer. Han lagde ikke mærke til nogen skilte, da han kom frem til adgangskontrollen. Det var dog heller ikke noget, som han kiggede efter.

Ved adgangskontrollen blev de visiteret og viste deres billetter. Visitationen

skete ved, at de skulle stille sig i ”sprællemand” , og så blev der tjekket ved lom-

mer og ved strømperne. Han havde ikke nogen taske med. Der blev ikke fundet noget i hans lommer. Da de var blevet visiteret og havde vist billet, gik de op på tribunen. Han lagde ikke mærke til nogen skilte.

Han husker ikke helt, hvad der skete derefter. Det er ham, man på videoover-

vågningen ser anvende pyroteknik ved spillernes indløb. Han husker ikke far-

ven på den pyroteknik, som han fyrede af, men det kan man jo se på videoen.

12

Han havde fået pyroteknikken fra en anden på stadion, hvorefter han fyrede den af. Han fik den af en, som han kender. Det var ikke fra nogen af dem, som han var fulgtes med derover. Da han affyrede pyroteknikken, var han fuld. Han

havde måske drukket 15 bajere i bilen på vej til Viborg, og mens de ventede. Ef-

ter at have fyret pyroteknikken af, prøvede han at snige sig ned til de andre på tribunen uden at blive opdaget, men det lykkedes ikke. Han lagde på dagen ikke mærke til, at der var en anden, som fyrede pyroteknik af samtidig med ham, men det kan han se på videoen. Den anden er ikke en, han kender.

Han blev pågrebet, da han skulle ned for at tisse. Der kom to Brøndbyvagter,

som kender ham og tog ham til side. De to vagter sagde ikke noget om, hvor-

dan han var blevet genkendt. Han kender vagterne fra Brøndby Stadion. Den ene af vagterne kender han også, fordi vedkommende er vagt på diskoteker. Brøndbyvagterne tog ham med til en visitationszone, hvor han blev tjekket. Han havde ikke noget pyroteknik på sig. Han blev derefter smidt ud af stadion.

Han blev smidt ud først, og så kom Sagsøgte 1 derefter. De fandt et supermarked, hvor de sad og så resten af kampen på mobiltelefonen. Da kampen var færdig, kørte de hjem sammen med de to andre kammerater.

Efter Viborgkampen blev han pålagt karantæne af Brøndby IF. Han fik et brev om det på sin e-mail. Han kontaktede ikke Brøndby IF om, hvorfor han havde fået karantæne. Han har mailet med Vidne 1 om sin karantæne, fordi det

til at starte med ikke var klart for ham, hvor lang tid hans karantæne var gæl-

dende.

Han har været Brøndbyfan i 30 år. Han er kommet på stadion fra han var helt lille. Han har set rigtig mange kampe på stadion; dog ikke i de sidste to år, fordi han har haft karantæne. Han har ikke fået afgifter fra andre fodboldklubber.

Han ved godt, at Brøndby IF og andre klubber i Superligaen får bøder for pyro-

teknik. Det hører man jo om. Han var ikke bekendt med størrelsen på sanktio-

nerne eller med, at han selv ville kunne få en bøde for det. Han har ikke selv været ramt af sanktioner med lukkede tribuner. Det er kun sket, mens han har haft karantæne, hvor han alligevel ikke måtte komme på stadion.

Han har ikke læst ordensreglementet for Superligaen, men han vidste godt, at

man ikke må antænde pyroteknik på tribunen. Det var derfor, at han havde ma-

skeret sig, da han anvendte pyroteknikken.

Han vidste ikke, at Sagsøgte 1 havde pyroteknik på sig den dag. Han har kendt Sagsøgte 1Sagsøgte 1

Sagsøgte 1 i 6-7 år. Han har gået i klasse med Sagsøgte 1's storesøster.

13

Vidne 2 har forklaret, at han er Stilling 2 i Viborg FF. Det har han været i lidt over 30 år. Han har i marts 2025 taget billeder af de steder, hvor skilte med ordensreglementet er placeret ved udebaneafsnittet og sendt dem til Brøndby IFs advokat. Skiltene hang de samme steder i marts 2024. De har hængt de samme steder, siden ordensreglementet for Superligaen blev indført for omkring 10 år siden. Deres lokale ordensreglement har hængt der endnu længere tid. Pyroteknik er også forbudt efter det lokale ordensreglement.

Han mener, at Superligaens ordensreglement hænger 14 eller 17 steder på hele Viborg Stadion. Der er to skilte ved hver af de syv indgange. Skiltene kan ses både til højre og til venstre ved en indgang og er synlige for alle. Han vil tro, at skiltene kan læses på ca. 10 meters afstand, uden at han dog har efterprøvet det.

Der er også piktogrammer på skiltene, hvis man ikke kan læse, og piktogram-

merne kan i hvert fald ses på afstand. Man kan også se skiltene, selvom der står mange mennesker i kø. Der er i alt seks skilte på udebaneafsnittet.

På Viborg Stadion gennemføres visitation af alle tilskuere. Vil man ikke visite-

res, får man ikke adgang til stadion. Visitation foregår ved, at der tages én per-

son ind i en bås ad gangen. Vedkommende visiteres fra top til tå; dog tager man ikke folk i skridtet, og kvinder tages heller ikke på brysterne. Hvis man kan mærke, at folk har noget i lommerne, bliver de bedt om at tømme dem. Man spørger også folk, om de har noget med, som de ikke må. Hvis der er tasker, tjekkes disse.

Der kan være 1.400 tilskuere på udebaneafsnittet på Viborg Stadion, men der har aldrig været mere end 1.300. Der var fyldt helt op til kampen mod Brøndby

IF den 10. marts 2024. Han mindes ikke en Brøndbykamp, hvor udebaneafsnit-

tet ikke har været udsolgt. Den pågældende dag har der derfor været omkring 1.300 mennesker på udebaneafsnittet.

Han var selv til stede ved kampen. Han var i KST’en, hvorfra man trækker i trå-

dene og styrer tingenes gang. Det er hans Stilling 4 Person, der som indberetter har udfyldt indberetningsblanketterne vedrørende Sagsøgte 1

Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2. Han har som Stilling 2Stilling 2

Stilling 2 bevidnet, at det er korrekt, hvad der står i blanketterne. Hans og Persons navne fremgår af en forside til blanketterne, hvor også datoen fremgår. Han og Person så begge de ting, der fremgår af indberetningsblanketterne. Da Person så det først, er Person på forsiden anført som indberetter, og han selv er anført som vidne. På forsiden står også, at indberetningen vedrører kampen den 10. marts 2024 med kickoff kl. 18.00.

Han sendte efter kampen på vegne af Viborg FF en redegørelse til Fodboldens Disciplinærinstans omkring hændelserne i kampen. Han bekræftede også skriftligt over for Fodboldens Disciplinærinstans, at Sagsøgte 1

14

og Sagsøgte 2 var identificeret som dem, der havde antændt pyroteknik.

Det er standardprocedure, at stadionspeakeren i forbindelse med kampe siger, at man ikke må bruge pyroteknik. Det skete også i den omhandlede kamp. Det er også standardprocedure at anvende storskærmen til at gøre opmærksom på det. Det er alene kampens dommer, der kan beslutte, at en kamp skal stoppes. Han er ikke 100 % sikker på, om stadionspeakeren den 10. marts 2024 to gange

advarede om, at kampen kunne afbrydes, hvis der forsat blev anvendt pyrotek-

nik, men han er sikker på, at stadionspeakeren sagde, at der ikke måtte anven-

des pyroteknik. Det blev sagt mindre end ét minut efter, at der var antændt py-

roteknik. Stadionspeakeren sidder i rummet lige ved siden af KST’en.

Parternes synspunkter

BRØNDBY IF har i sit påstandsdokument anført:

”…

3 ANBRINGENDER

3.1 De erstatningsretlige betingelser er opfyldte

54. Det gøres overordnet gældende, at de erstatningsretlige betingel-

ser er opfyldte og at de sagsøgte er erstatningsansvarlige over for Brøndby IF.

55. Brøndby IF led et økonomisk tab på 35.000 kr. som følge af kendel-

sen af 15. marts 2024 fra Fodboldens Disciplinærinstans (bilag 4).

56. Fodboldens Disciplinærinstans havde kompetence til at pålægge

Brøndby IF en økonomisk sanktion på baggrund af den adfærd, som tilskuere i Brøndby IF’s tilskuerafsnit på Energi Viborg Arena udviste i forbindelse med afviklingen af Superligakampen den 10. marts 2024 mellem Brøndby IF og Viborg FF. Fodboldens Discipli -nærinstans pålagde den økonomiske sanktion i medfør af DBU’s love (bilag 2) og Divisionsforeningens cirkulære om sikkerhed og orden på stadion (bilag 3).

57. De sagsøgte handlede forsætligt og ansvarspådragende, da de

medbragte og antændte pyrotekniske genstande på Energi Viborg

Arena i forbindelse med Superligakampen den 10. marts 2024 mel-

lem Brøndby IF og Viborg FF.

58. De sagsøgte havde accepteret at overholde Ordensreglementet (bi-

lag 1), da de befandt sig på Energi Viborg Arena, og var bekendte

15

med Ordensreglementets regler, forbud og afgifter. De sagsøgtes

kendskab til Ordensreglementet og forsætlige overtrædelse af or-

densreglerne er dokumenteret ved deres adfærd i forbindelse med antændelsen af de pyrotekniske genstande og ved det faktum, at de sagsøgte tidligere har modtaget karantæne som følge af deres adfærd til Brøndby IF’s fodboldkampe.

59. De sagsøgtes adfærd i forbindelse med antændingen af de pyro-

tekniske genstande dokumenterer, at de handlede forsætligt og bevidst om de risici, der var forbundet med deres adfærd. Det fremgår af videoovervågning fra stadion (bilag 5), at de sagsøgte bar maskering ved antændelsen af de pyrotekniske genstande og straks efter anvendelsen af de pyrotekniske genstande, bevægede

sig hastigt væk fra deres placering på tribunen, fjernede maske-

ring og ændrede beklædningsgenstande.

60. De sagsøgtes adfærd var samtidig i strid med fyrværkerilovens

regler, hvilket understreger, at de sagsøgte ved antændelsen af py-

roteknik på stadion forsætligt handlede i strid med anerkendte ad-

færdsnormer. De sagsøgte var bevidste om, at antændelse af pyro-

tekniske genstande på tilskuertribunen under afvikling af en fod-

boldkamp indebærer en ikke ubetydelig risiko for at bringe andre personer i fare, heriblandt andre tilskuere og personale, samt en risiko for at påføre tingsskade og skade på stadions lokaler med dertil følgende økonomisk skade for enten Viborg FF eller Brøndby IF.

61. Brøndby IF blev pålagt den økonomiske sanktion som en direkte

følge af tilskuernes antændelse af pyrotekniske genstande i Brøndby IF’s tilskuerafsnit på Energi Viborg Arena i forbindelse med afviklingen af Superligakampen den 10. marts 2024 mellem Brøndby IF og Viborg FF. Kendelsen fra Fodboldens Disciplinæ-

rinstans (bilag 4) henviser direkte til antændelsen af de to pyrotek-

niske genstande ved indløb til kampen, som de sagsøgte er an-

svarlige for, og der er derfor årsagssammenhæng mellem de sagsøgtes (forsætlige) adfærd og det økonomiske tab, Brøndby IF har lidt.

62. Det var påregneligt for de sagsøgte, at deres adfærd i forbindelse

med Superligakampen den 10. marts 2024, ville påføre Brøndby IF et økonomisk tab.

63. Fodboldens Disciplinærinstans fastsatte efter en konkret vurde-

ring den økonomiske sanktion til et beløb på 35.000 kr. Dette beløb

16

er hverken urimeligt eller usædvanligt højt sammenholdt med det generelle niveau for de økonomiske sanktioner, fodboldklubber i

Superligaen pålægges som følge af den adfærd, deres tilskuere ud-

viser i forbindelse med kampafvikling.

64. Det er almindeligt kendt – navnlig blandt faste tilskuere og fans til

fodboldkampe – og er ofte omtalt i både generelle nyhedsmedier

og særlige sportsmedier, at fodboldklubberne i Superligaen på-

lægges økonomiske sanktioner som følge af tilskuernes adfærd. Disse økonomiske sanktioner er ofte væsentligt større end 35.000

kr. og Brøndby IF’s økonomiske tab var derfor ikke uforholds-

mæssigt stort. Det var derfor påregneligt for de sagsøgte, at Brøndby IF ville lide et økonomisk tab som følge af deres adfærd.

65. Det er samtidig almindeligt kendt – navnlig blandt faste tilskuere

og fans til fodboldkampe – at sanktionerne indskærpes ved gen-

tagne udfordringer med tilskuernes adfærd, herunder navnlig af-

brænding af pyrotekniske genstand. Dette omtales i både gene-

relle nyhedsmedier og særlige sportsmedier, ligesom hooliga-

nisme og anvendelse af pyroteknik har været genstand for større politisk opmærksomhed og dermed større pressedækning.

66. Eksempler på nyhedsdækningen er fremlagt som sagens bilag 9

(artikel fra bold.dk af 31. marts 2023 med overskriften ” Pyro-bøder for over 3 millioner: Brøndby og FCK betaler mest” ) og bilag 10 (artikel fra DR af 9. april 2024 med overskriften ” Mere røg og flere bødekro -ner i Superligaen irriterer ligachef” ).

67. Gentagne udfordringer med tilskuernes adfærd og navnlig af-

brænding af pyrotekniske genstande resulterer i et stigende sank-

tionsniveau med højere afgifter og eventuelt fratagelse af retten til at have tilskuere til stede under kommende kampafvikling. Det

må lægges til grund, at de sagsøgte, som faste tilskuere til fod-

boldkampe, har været bekendt med disse sanktioner og været be-

vidst om, at gentagne udfordringer med pyroteknik kan medføre store økonomiske sanktioner, herunder at fodboldklubberne får

forbud mod at have tilskuere til stede under afvikling af kom-

mende kampe, med dertil følgende større økonomiske tab.

68. Det var således påregneligt for de sagsøgte, at Brøndby IF’s tab

ville være større, når adfærden blev udvist på et tidspunkt, hvor Brøndby IF havde været udsat for gentagne tilfælde af uro blandt tilskuerne med anvendelse af pyroteknik og gentagne sanktioner

fra Fodboldens Disciplinærinstans. Det bemærkes imidlertid, at ta-

17

bet ved den økonomiske sanktion på trods af kendelsens henvis-

ning til andre sager i løbet af de seneste 12 måneder,ikke er urime -

ligt stort sammenholdt med det generelle niveau for tilsvarende økonomiske sanktioner.

69. Det bemærkes endvidere, at de sagsøgte udviste den ansvarspå-

dragende adfærd med kendskab til risikoen for, at de ville blive pålagt afgifter og/eller andre sanktioner efter Ordensreglementet. De sagsøgte var bekendte med Ordensreglements regler, forbud og afgifter, og havde tidligere modtaget afgifter og karantæne for overtrædelser. De sagsøgte handlede således med fuld bevidsthed om, at de ved at bryde karantæne, bære maskering og antænde pyroteknik under Superligakampen den 10. marts 2024, risikerede

at modtage krav om betaling af afgifter i henhold til Ordensregle-

mentet på mellem 5.000 og 15.000 kr.

3.2 De sagsøgtes identitet er dokumenteret

70. Det gøres gældende, at de sagsøgtes identitet er dokumenteret ved

sagens bevisførelse.

71. De sagsøgtes identitet må anses for dokumenteret henset til ken-

delsens beskrivelse af forløbet (bilag 4), hvor det fremgår at der ” ved indløb til kampen blev antændt to styk pyroteknik i Brøndby IF’s tilskuerafsnit (…)” , sammenholdt med videomaterialet i bilag A,

som viser samtidig antændelse af to pyrotekniske genstande ved

siden af hinanden under indløb til kampen kl. 17.56: ét stk. pyro-

teknik med gul flamme og ét stk. pyroteknik med hvid blitz, sam-

menholdt med videoovervågning fra stadion, som viser de

sagsøgte tæt på (bilag 5) og endeligt sammenholdt med indberet-

ningsblanketterne fra kampen med angivelse af de sagsøgtes iden-

titet og tilsvarende beskrivelse af forløbet, hvorefter sagsøgte 1 an-

tændte ét stk. pyroteknik med gul flamme og sagsøgte 2 antændte ét stk. pyroteknik med hvid blitz, begge ved indløb til kampen kl. 17.56 (bilag 6 og 7).

3.3 Der foreligger ikke grundlag for ansvarsfritagelse eller lempelse

72. Det gøres overordnet gældende, at der ikke findes grundlag for, at

de sagsøgtes erstatningsansvar kan lempes eller helt bortfalde.

73. De økonomiske konsekvenser af erstatningsansvaret er ikke så uri-

meligt tyngende for de sagsøgte, at der er grundlag for at lempe

18

erstatningens størrelse eller helt lade erstatningsansvaret bort-

falde.

74. Det gøres endvidere gældende, at der ikke er grundlag for at

lempe de sagsøgtes erstatningsansvar med henvisning grundsæt-

ningen om tabsbegrænsningspligt. Sagsfremstillingen i kendelsen af 15. marts 2024 fra Fodboldens Disciplinærinstans (bilag 4) vur -

deres af Brøndby IF at være korrekt, og størrelsen af den økonomi-

ske sanktion er ikke urimeligt højt. Der var derfor ikke grundlag for at indbringe kendelsen for Fodboldens Appelinstans. Brøndby IF risikerede derimod at blive pålagt en større sanktion ved sagens appelbehandling.

75. Det gøres gældende, at Brøndby IF ikke har udvist egen skyld som

kan begrunde, at de sagsøgtes erstatningsansvar bortfalder eller lempes.

76. Brøndby IF afholder omfattende omkostninger til sikkerhedsfor-

anstaltninger med henblik på at bekæmpe og forebygge hooliga-

nisme og særligt anvendelsen af pyroteknik. Disse investeringer inkluderer øget sikkerhedspersonale og en omfattende indsats for

håndhævelse af Ordensreglementet. Brøndby IF har desuden inve-

steret betydeligt i anvendelse af teknologi for ansigtsgenkendelse

på stadion, med henblik på at bekæmpe og forebygge hooliga-

nisme og særligt anvendelse af pyroteknik.

77. Det gøres endvidere gældende, at der heller ikke under henvis-

ning til sikkerhedsforholdene på Energi Viborg Arena er grundlag for erstatningsnedsættelse. Der fremlægges dokumentation med eksempler på skiltning af Ordensreglementet på Energi Viborg Arena (bilag 8). Der findes 15 skilte med Ordensreglementet på dansk og 15 skilte med Ordensreglementet på engelsk på Energi Viborg Arena. Vidne 2, Stilling 2 i Viborg FF, vil afgive vidneforklaring under sagens hovedforhandling angående sikkerhedsforhold på Viborgs stadion.

3.4 De sagsøgtes erstatningsansvar over for Brøndby IF er i overens - stemmelse med retspraksis.

78. Det gøres gældende, at de sagsøgtes erstatningsansvar over for

Brøndby IF er i overensstemmelse med retspraksis, hvorefter Brøndby IF kan rette et regreskrav mod de sagsøgte efter at have

lidt et tab ved en økonomisk sanktion pålagt i henhold til fodbol-

19

dens sanktionssystem, som følge af den adfærd, de sagsøgte udvi-

ste som tilskuere til en fodboldkamp.

79. Der henvises til Østre Landsrets afgørelse af 10. januar 2012

(Ø.L.D. 10. januar 2012 i anke 9. afd. nr. B-3322-09, gengivet i Uge -skrift for Retsvæsen med henvisningen U.2012.1367Ø), som følge af sagernes sammenlignelige forhold. Ankesagen vedrørte DBU’s krav på erstatning i anledning af, at en tilskuer løb ind på banen

og angreb en fodbolddommer under afviklingen af en fodbold-

landskamp mellem Danmark og Sverige i Parken i København.

80. Østre Landsret fandt, at tilskuerens handlemåde var ansvarspå-

dragende og årsag til, at dommeren aflyste kampen, og at indstævnte blev pålagt en række sanktioner af UEFA. Landsretten fandt, at det måtte være påregneligt for tilskueren (appellanten),

at sanktioner som disse kunne blive konsekvensen af hans hand-

linger og at DBU ville lide et økonomisk tab.

81. Østre Landsret fandt, at tilskueren var erstatningsansvarlig for

den sanktion, DBU blev pålagt af UEFA, samt for de øvrige tab, DBU led som følge af tilskuerens adfærd. Der fandtes ikke at være grundlag for at anse tabene som en følge af egen skyld hos DBU. Tilskueren blev pålagt at betale 1.869.269 kr. til DBU med tillæg af procesrente.

82. Det gøres gældende, at faktum i ankesagen er sammenligneligt

med faktum i nærværende sag, hvor en adfærd udvist af en eller

flere tilskuere har medført sanktioner og økonomiske tab for hen-

holdsvis DBU og Brøndby IF. De sagsøgte adfærd under kampen den 10. marts 2024 var tilsvarende ansvarspådragende og årsag til, at Brøndby IF blev pålagt en økonomisk sanktion af Fodboldens Disciplinærinstans. Det var ligeledes påregneligt for de sagsøgte i nærværende sag, at økonomiske sanktioner som denne kunne blive en konsekvens af deres handlinger og at Brøndby IF som følge deraf ville lide et økonomisk tab.

3.5

Anbringender

særligt til støtte for Brøndby IF’s principale på-

stand (Påstand 1)

83. Til støtte for Brøndby IF’s principale påstand (påstand 1), hvoref-

ter de sagsøgte skal tilpligtes at betale, in solidum, 23.333,33 kr. til

Brøndby IF, svarende til 2/3 af sanktionen fra Fodboldens Discipli-

nærinstans på 35.000 kr. med tillæg af procesrente fra sagens an-

20

læg, henvises til anbringenderne anført under pkt. 54-82 samt føl-

gende anbringender.

84. Det fremgår af kendelsen af 15. marts 2024 fra Fodboldens Disci-

plinærinstans (bilag 4), at:

” Dommeren har indberettet, at der ved indløb til kampen blev antændt to

styk pyroteknik i Brøndby IF’s tilskuerafsnit.

Dommeren har endvidereindberettet, at der i kampens 48. minut blev antændt et styk pyroteknik,og at der i kampens 49. minut blev antændt et styk pyroteknik, begge iBrøndby IF’s tilskuerafsnit.” (…) ”Fodboldens Disciplinærinstans vurderer på baggrund af dommerens ind-beretning samt redegørelsen fra Viborg FF, at Brøndby IF har objektivtudebaneansvar for, at der blev antændt tre styk pyroteknik på stadion, jf.§ 19.3 i cirkulære om sikkerhed og orden på stadion. (…) Fodboldens Disciplinærinstans har vurderet strafværdigheden af det fo-religgende tilfælde, og har på den baggrund fastsat sanktionen til en bødepå 35.000 kroner.

Fodboldens Disciplinærinstans har ved fastsættelse afsanktionen blandt andet lagt vægt på, at der er tale om den 14. indberet-ning vedrørende Brøndby IF inden for de seneste 12 måneder.”3 85.

Det følger således af kendelsen, at Fodboldens Disciplinærinstansved fastsættelsen af den økonomiske sanktion henviste til tre til-fælde med antændelse af pyrotekniske genstande og dermed fast-satte den økonomiske sanktion til 35.000 kr. 86. Det er dokumenteret, at de sagsøgte var ansvarlige for to tilfælde

med antændelse af to styk pyrotekniske genstande ved indløb til

kampen og det gøres derfor gældende, at de sagsøgte er ansvar-

lige for 2/3 af den økonomiske sanktion, Brøndby IF blev pålagt af Fodboldens Disciplinærinstans.

87. Det gøres gældende, at de sagsøgte er ansvarlige in solidum for

betaling af erstatningen til Brøndby IF.

88. De sagsøgte handlede i forening, og udførelsen af den ansvarspå-

dragende adfærd med antændingen af de to styk pyrotekniske

21

genstande bar tydelige præg af at være udført i fællesskab, efter forudgående aftale og på koordineret vis.

89. Det fremgår af videoovervågning fra stadion (bilag 5), at de

sagsøgte stod ved siden af hinanden på tribunen, begge bar ma-

skering ved antændelsen af de pyrotekniske genstande og straks efter anvendelsen af de pyrotekniske genstande, bevægede de sig i fællesskab hastigt væk fra deres placering på tribunen, fjernede deres maskering og ændrede beklædningsgenstande.

90. Til støtte for anbringendet om solidarisk hæftelse henvises til

Østre Landsrets dom af 29. maj 2017 (U.2017.2781 Ø), hvor lands-retten fandt, at to gerningspersoner, der i fællesskab havde udøvet

vold mod en person, var solidarisk erstatningsansvarlige. Lands-

retten stadfæstede byrettens afgørelse, som havde lagt vægt på, at gerningspersonerne havde udøvet volden i forening.

91. Der henvises endvidere til Vestre Landsrets dom af 24. april 2017

(U.2017.2307 V), som i en sag om vold begået af to gerningsperso-ner fandt, at de var solidarisk erstatningsansvarlige overfor den forurettede for erstatning for varigt mén og tab af erhvervsevne. Landsretten vurderede, at det var uden betydning for vurderingen

af, om gerningspersonerne var solidarisk hæftende for erstatnings-

ansvaret, at den ene gerningsperson havde udvist en grovere ad-

færd end den anden, idet den ansvarspådragende adfærd (volden) var udøvet i forening. Landsretten lagde i den forbindelse vægt på, at begge personer deltog aktivt i voldsudøvelsen.

3.6

Anbringender

særligt til støtte for Brøndby IF’s første subsi-

diære påstand (Påstand 2)

92. Såfremt der ikke findes grundlag for solidarisk hæftelse i henhold

til Brøndby IF’s principale påstand (påstand 1), gøres det gæl-

dende, at de sagsøgte skal hæfte pro rata for 2/3 af sanktionen.

93. Til støtte for Brøndby IF’s første subsidiære påstand (påstand 2),

hvorefter de sagsøgte skal tilpligtes hver at betale 11.666,67 kr. til Brøndby IF (i alt 23.333,33 kr.), svarende til 1/3 af sanktionen hver,

med tillæg af procesrente fra sagens anlæg til betaling sker, henvi-

ses til anbringenderne anført under pkt. 54-82, samt anbringen-

derne anført under pkt. 83-86.

3.7

Anbringender

særligt til støtte for Brøndby IF’s mere subsidiære

påstand (Påstand 3)

22

94. Såfremt der ikke findes grundlag for, at de sagsøgte skal hæfte –

enten in solidum eller pro rata – for 2/3 af den økonomiske sank-

tion, gøres det gældende, at de sagsøgte skal hæfte in solidum for 1/2 af tabet, svarende til 17.500 kr., med tillæg af procesrente fra sagens anlæg til betaling sker.

95. I det tilfælde, at retten finder, at fire tilfælde af antændelse af py-

rotekniske genstande har dannet grundlag for den økonomiske sanktion pålagt af Fodboldens Disciplinærinstans (bilag 4), gøres det gældende, at de sagsøgte er erstatningsansvarlige over for Brøndby IF for to af de fire tilfælde.

96. Til støtte for Brøndby IF’s mere subsidiære påstand (påstand 3)

henvises til anbringenderne anført under pkt. 54-82, pkt. 84 samt pkt. 87-91.

3.8

Anbringender

særligt til støtte for Brøndby IF’s mest subsidiære

påstand (Påstand 4)

97. Såfremt der ikke findes grundlag for, at de sagsøgte skal hæfte in

solidum for 1/2 af den økonomiske sanktion i henhold til påstand

3, og såfremt retten finder, at den økonomiske sanktion fra Fod-

boldens Disciplinærinstans er fastsat som følge af fire tilfælde af antændelse af pyrotekniske genstande, gøres det gældende, at de sagsøgte skal hæfte pro rata for 1/2 af sanktionen. De sagsøgte skal

herefter tilpligtes at betale hver 8.750 kr. (svarende til 1/4 af sank-

tionen) til Brøndby IF, med tillæg af procesrente fra sagens anlæg til betaling sker.

98. Til støtte for Brøndby IF’s mest subsidiære påstand (påstand 4)

henvises til anbringenderne anført under pkt. 54-82 samt pkt. 84.

3.9

Anbringender

vedrørende renter

99. Brøndby IF gør gældende, at de sagsøgte skal betale procesrente af

det tilkendte beløb fra sagens anlæg og indtil betaling sker.

100. De sagsøgte har ikke anført – og der foreligger heller ikke i øvrigt

– forhold, der kan betegnes som usædvanlige eller undskyldende og som efter praksis kunne føre til, at rente først tilkendes fra et senere tidspunkt end sagens anlæg.

3.10

Anbringender

vedrørende sagsomkostninger

23

101. Brøndby IF gør gældende, at de sagsøgte in solidum skal pålæg-

ges at betale sagens omkostninger.

102. De sagsøgtes processuelle tilgang, herunder deres sagsfremstilling

og anbringender vedrørende de sagsøgtes adfærd under fodbold-

kampen mellem Brøndby IF og Viborg den 10. marts 2024, har nødvendiggjort en mere omfattende behandling af sagens faktum med dertilhørende bevisførelse. Dette omfatter navnlig spørgsmål

om de sagsøgtes identitet og faktiske adfærd. De sagsøgtes fast-

holdelse af synspunkter vedrørende sikkerhedsforhold på stadion

og egen skyld, har nødvendiggjort afhøring under hovedforhand-

lingen ved Viborg FF’s Stilling 2, Vidne 2, til trods for, at dette efter sagsøgers opfattelse kunne have været undladt henset til de fremlagte bilag.

103. Det bemærkes endvidere, at Brøndby IF har iagttaget relevante

omkostningsbegrænsende tiltag. Brøndby IF fremsendte den 12. september 2024 et skriftligt erstatningskrav til de sagsøgte, hvori sagens faktiske omstændigheder og tabet blev nærmere redegjort. Brevet indeholdt betalingsoplysninger samt en betalingsfrist på 10 dage, og de sagsøgte blev opfordret til at kontakte Brøndby IF’s advokat med spørgsmål til kravet. Det blev endvidere meddelt, at

manglende betaling ville medføre retsforfølgning, herunder udta-

gelse af stævning.

104. Da betaling udeblev, udtog Brøndby IF stævning den 8. januar

2025. Ved svarskrift af 26. februar 2025 afviste de sagsøgte kravet og anmodede om, at sagen blev behandlet med medvirken af tre dommere under henvisning til sagens principielle karakter.

Brøndby IF tiltrådte efterfølgende denne anmodning med henvis-

ning til, at sagens udfald også kunne forventes at få betydning for

andre end sagens parter. Efter afvikling af det forberedende rets-

møde, besluttede Retten i Holbæk ved kendelse i Retsbog af 15. april 2024, at betingelserne i retsplejelovens § 12, stk. 3, nr. 1 og 2, for, at der skulle deltage 3 dommere ved sagens behandling var opfyldte.

105. Sagsøger gør derfor gældende, at der – i overensstemmelse med

principperne for omkostningsfastsættelse, herunder når flere an-

svarssubjekter har medvirket til sagens gennemførelse og omfang

– bør ske pålæg af omkostninger in solidum. Subsidiært bør om-

kostningerne fordeles pro rata mellem de sagsøgte.

…”

24

Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2

har i deres påstandsdokument anført:

”…

3.

Anbringender

3.1 Til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse, gøres det gæl-

dende, at sagsøger ikke har krav på erstatning, idet de erstatnings-

retlige betingelser ikke er opfyldt.

Ad. de erstatningsretlige betingelser

Ad. Identifikation

3.2 Det bestrides, at Sagsøgte 1 kan identificeres ud fra bilag 5 eller vi-

deomaterialet, da billederne er utydelige.

3.3. Det bestrides endvidere, at sagsøger har løftet bevisbyrden for, at

Sagsøgte 1 er skadevolder med henvisning til bilag 6. Til støtte her-

for bemærkes det, at der hverken er angivet dato, eller hvem der har udfyldt indberetningsblanketterne. Sagsøgte 1 er således ikke identificeret med tilstrækkelig sikkerhed som rette skadevolder, og derfor kan der allerede af den grund ikke gives medhold i den nedlagte påstand.

Ad. ansvarspådragende adfærd

3.4. For så vidt angår Sagsøgte 1 bestrides det, at Sagsøgte 1 har besiddet

eller antændt pyroteknik.

3.5. Samlet for Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 gøres det gældende, at sagsøger

ikke har godtgjort, at sagsøgte har været bekendt med forbuddet mod anvendelse af pyroteknik på stadion, og derfor har de ikke handlet ansvarspådragende.

3.6. Det gøres endvidere gældende for Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2, at de involveredes rollefordeling er usikker og uklar, idet det ikke var

muligt for sagsøger at identificere den tredje person, som an-

vendte pyroteknik i forbindelse med kampen den 10. marts 2024. Til yderligere støtte henvises der til bilag A, hvor der muligt er 4 mulige skadevoldere. Derfor bestrides det også, at de sagsøgte har handlet i forening, da sagsøger ikke har løftet bevisbyrden.

25

3.7. Samlet for Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 bestrides det, at de har handlet ansvarspådragende på en sådan måde, at de har pådraget sig et er-

statningsansvar over for sagsøger.

Ad. årsagssagssammenhæng

3.8. Det bestrides, at sagsøger er blevet pålagt en bod som følge af de

sagsøgtes adfærd.

3.9. Til støtte for manglende kausalitet bemærkes det, at Fodboldens

Disciplinærinstans i bilag 4 ikke har anført, at sanktionen på 35.000 kr. er blevet pålagt sagsøger som direkte konsekvens af de sagsøgtes adfærd.

Ad. adækvans

Ad. skilte

3.10. Det bestrides, at sagsøger har dokumenteret, at der findes 15 skilte

på Energi Viborg Arena, og om der i så fald gjorde det på den an-

givne måde den 10. marts 2024. Det gøres gældende, at de frem-

lagte eksempler i bilag 8 ikke er tydelige – særligt ikke når mange

tilskuere/fans er samlet på stadion, og derfor er det ikke påregne-

ligt for de sagsøgte at blive mødt af et erstatningskrav på 35.000

kr. Ligeledes har sagsøger ikke godtgjort, hvorledes ordensregle-

mentet bliver oplyst for tilskuerne ved køb af billet.

3.11. Det gøres endvidere gældende, at sagsøger ikke har løftet bevis-

byrden for, at skiltene er placeret, således at det sikres, at alle kan se skiltene i henhold til anvisningerne i cirkulære nr. 38 af 2024

udstedt af Divisionsforeningens bestyrelse § 6.1.d (bilag 3), og der-

for er det således ikke påregneligt for de sagsøgte at blive gjort er-

statningsansvarlige over for sagsøger.

Ad. erstatningskravets størrelse

3.12. Det gøres endvidere gældende, at selv hvis de sagsøgte skulle

have set skiltene og have været bekendt med ordensreglementet,

er det ikke påregneligt for de sagsøgte at blive pålagt et erstat-

ningsansvar på det syvdobbelte, når det står anført på skiltene og billetterne, at besiddelse af pyroteknik takseres med en afgift på 5.000 kr.

26

3.13. Det gøres endvidere gældende, at det ikke kan føre til et andet re-

sultat, når det fremgår følgende af ordensreglementet: ” Betaling af ovennævnte afgifter udelukker ikke anvendelse af øvrige sanktioner og retsforfølgelse.”

3.14. Hertil kommer at nærværende sag, som anført af Disciplinærin-

stansen i bilag 4, er den 14. sag på et år mod Brøndby IF. Det be-

mærkes, at denne sag, er den første i hvilken Brøndby IF har be-

sluttet at sagsøge sine egne støtter for anvendelse af pyroteknik, hvilket fremstår vilkårligt.

3.15. Det er alene antagelser, som sagsøger fremlægger, at det er et

kendt faktum for de sagsøgte, at Brøndby IF er blevet pålagt gen-

tagne sanktioner fra Disciplinærinstansen. Sagsøger har ikke løftet bevisbyrden for, at de sagsøgte har været bekendt med, at Brøndby IF bliver pålagt sanktioner for anvendelse af pyroteknik, og derfor har det ikke været påregneligt for de sagsøgte.

3.16. Sagsøgte har under sagen forsøgt at fremprovokere, hvorvidt

sagsøger førhen har forsøgt at inddrive erstatning for de tidligere 13 sanktioner (omtalt af Disciplinærinstansen i bilag 4). Det har sagsøger ikke imødekommet, idet sagsøger har gjort gældende, at det er sagen uvedkommende og uden processuel skadevirkning. Derfor gøres det tilsvarende gældende, at fortiden omkring sagsøgtes eventuelle pålagte bøder for anvendelsen af pyroteknik

er tilsvarende sagen uvedkommende og uden processuel skade-

virkning.

3.17. På den baggrund har det således ikke været påregneligt for Sagsøgte 1Sagsøgte 1

Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2, at en eventuel anvendelse af pyroteknik kunne være forbundet med et erstatningskrav på 35.000 kr.

Ad. stadionspeakerens advarsel

3.18. Det gøres gældende, at sagsøger ikke har løftet bevisbyrden for, at

stadionspeakeren to gange har advaret publikum, om at kampen

vil blive stoppe ved anvendelse af fyrværkeri eller andre pyrotek-

niske artikler i medfør af cirkulære nr. 38 2024 udstedt af Divi-

sionsforeningens bestyrelse § 16.4 (bilag 3).

3.19. Det har således ikke været påregneligt for de sagsøgte at blive

mødt af et erstatningskrav fra sagsøger, når sagsøgeren ikke har

løftet bevisbyrden for, at stadionspeakeren har gjort publikum op-

27

mærksom på, at kampen ville blive stoppet ved anvendelse af fyr-

værkeri eller andre pyrotekniske artikler.

Ad. tabsbegrænsning

3.20. Det gøres endvidere gældende, at sagsøger ikke har iagttaget de-

res tabsbegrænsningspligt, herunder truffet rimelige foranstaltnin-

ger for at begrænse deres tab. Derfor gøres det gældende, at sagsø-

ger har om muligt påført Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 unødige omkostnin-

ger.

3.21. Til støtte herfor bemærkes det, at sagsøger ikke har benyttet sig af

muligheden for at kære kendelsen fra Fodboldens Disciplinærin-

stans af 15. marts 2024. Det kan derfor ikke udelukkes, at sagen kunne have fået et gunstigere udfald, herunder at kravet helt ville

blive afvist, nedsat eller lignende af Fodboldens Appelinstans, li-

gesom sagsøger er nærmest til at bære risikoen for sit valg om ikke at kære afgørelsen.

3.22. På den baggrund kan sagsøger således ikke rette et erstatnings-

krav mod Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2, når sagsøger ikke har iagttaget deres tabsbegrænsningspligt.

Ad. egen skyld

3.23. Det gøres gældende, at sagsøger har udvist egen skyld henset til,

at der på Viborg Stadion ikke var iværksat tilstrækkelige foran-

staltninger for visitation for derved at undgå anvendelse af bl.a. pyroteknik, herunder særligt henset til at Brøndby IF har været udsat for flere tilfælde af uro blandt tilskuerne med anvendelse af pyroteknik.

3.24. Det gøres gældende, at sagsøger burde have iværksat yderligere

foranstaltninger, herunder f.eks. indsat flere medarbejdere til ude-

banekampe til visitation af tilskuere for at nedbringe situationer

med anvendelse af pyroteknik, når sagsøger var bevidste om om-

fanget af problemstillingen.

3.25. På den baggrund gøres det gældende, at et eventuelt erstatnings-

krav skal nedsættes eller bortfalde.

Ad. subsidiære påstand

Ad. økonomisk tab

28

3.26. Til støtte for den subsidiære påstand om et af retten mindre fastsat

beløb gøres det gældende, at erstatningskravet skal nedsættes med henvisning til Disciplinærinstansens begrundelse af 15. marts 2024 (bilag 4). Disciplinærinstansen har bl.a. lagt vægt på, at der har været 14 indberetninger vedrørende Brøndby IF inden for de seneste 12 måneder. Derfor gøres det gældende, at størrelsen på erstatningskravet er fastsat ud fra de tidligere episoder – ikke de sagsøgtes adfærd.

3.27. Det anføres i den forbindelse, at det ikke er rimeligt at lade de

sagsøgte bære byrden for andres adfærd, eller sagsøgers mang-

lende vilje eller evne til at begrænse erstatningskravets størrelse.

3.28. Ligeledes gøres det gældende, at et eventuelt erstatningskrav skal

nedsættes, idet det fremgår af bilag A i videomaterialet, at der fo-

reløbigt er tale om 4 mulige skadevoldere, og da de sagsøgte ikke skal hæfte for andres anvendelse af pyroteknik.

3.29. Til yderligere støtte for den subsidiære påstand henvises der til bi-

lag B, som er en kendelse af 16. september 2025 fra Fodboldens Di -

sciplinærinstans. Ved kampen mellem Brøndby IF og FC Midtjyl-

land blev der antændt 17 stk. pyroteknik i løbet af kampen, lige-

som Brøndby IF havde udvist usportslig adfærd ved at komme for sent ud til anden halvleg. Sanktionen blev fastsat til en bøde på 65.000 kr.

3.30. Det gøres således gældende, at et erstatningskrav på 35.000 kr. for

antændelse af mellem 3-4 stk. pyroteknik ikke er proportionel i

forhold til kendelsen af 16. september 2025, og derfor bør erstat-

ningskravet nedsættes.

3.31. Det anføres endeligt – såfremt Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 måtte blive

fundet erstatningsansvarlig over for Brøndby IF – at erstatnings-

kravet nedsættes, herunder eventuel i medfør af ordensreglemen-

tet pkt. B og E (bilag 1), til et af retten fastsat beløb.

…”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Det er ubestridt, at Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2, som har kendt hinanden igennem en årrække, begge var til stede på

29

Energi Viborg Arena til kampen mellem Viborg FF og Brøndby IF den 10. marts 2024, og at de var fulgtes til kampen. Sagsøgte 2 har erkendt, at han affyrede et stk. pyroteknik under indløb til kampen, og at han er en af de personer, der på en af de foreviste videoer ses affyre pyroteknik.

Sagsøgte 1 har erkendt, at han var i besiddelse af et stk. pyrotek-

nik, som blev fundet på ham ved visitationen i forbindelse med, at han i kam-

pens pause blev bortvist fra stadion. Han har forklaret bl.a., at det ”vel” var me-

ningen, at den skulle fyres af, og at han ikke ”mindes” at have fyret noget af un-

der kampen.

Vidne 1 har forklaret, at man i KST’en med kameraer fulgte to personer på udebaneafsnittet, der affyrede pyroteknik under indløb til kampen. Han har

videre forklaret, at der blev udfærdiget signalementsbeskrivelser af de pågæl-

dende, og at disse blev videregivet til politiet, der senere tog kontakt til de på-

gældende.

Vidne 2 har forklaret, at han befandt sig i KST’en under kampen

sammen med bl.a. en Stilling 4, og at det er Stilling 4, der har ud-

fyldt de to indberetningsblanketter, og at de vedrører den omhandlede fodbold-

kamp.

Det er ubestridt, at både Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2Sagsøgte 2

Sagsøgte 2 i fodboldkampens pause blev kontaktet og bortvist af politiet eller

sikkerhedsvagter. Hertil kommer, at Sagsøgte 1 ikke efterføl-

gende har rettet henvendelse til Brøndby IF om den karantæne, han som følge af episoden blev pålagt.

På denne baggrund, efter indholdet af indberetningsblanketterne og efter en

samlet vurdering i øvrigt, finder retten, at det må lægges til grund, at den an-

den person, der ved indløb til kampen foruden Sagsøgte 2 affyrede pyroteknik, er Sagsøgte 1.

Affyring af pyroteknik uden tilladelse udgør en overtrædelse af fyrværkeri-

loven og er endvidere i strid med Superligaens fælles ordensreglement, som var

opslået adskillige steder på Energi Viborg Arena. Herefter, og efter selve karak-

teren af Sagsøgte 1's og Sagsøgte 2's handlinger, finder retten, at de har handlet ansvarspådragende.

Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 var taget til kampen sammen. Efter bevisførelsen, herunder navnlig videoklippene, må det lægges til grund, at de var sammen øverst på udebaneafsnittet, mens de hver især maskeret og over en vis tidsmæssig udstrækning affyrede pyroteknik. De

forlod herfra sammen hastigt det sted, hvor affyringen var sket, og gik til et an-

30

det sted på tribunen, samtidig med at de til dels afførte sig maskeringen. Under disse omstændigheder finder retten, at Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 har handlet i forening.

Brøndby IF blev som følge af hændelserne ved den omhandlede kamp ikendt

en bøde på 35.000 kr. af Fodboldens Disciplinærinstans, men har under nærvæ-

rende sag begrænset sin påstand mod Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2

Sagsøgte 2 til betaling af 23.333,33 kr. Retten finder det ube-

tænkeligt at lægge til grund, at Sagsøgte 1's og Sagsøgte 2's ansvarspådragende handlinger udgør en væsentlig årsag til bøden, og at deres handlinger i hvert fald har medført et tab hos Brøndby IF svarende til det påståede beløb.

Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 har begge

forklaret, at de var bekendt med, at det er forbudt at affyre pyroteknik på tribu-

nen, og at Brøndby IF og andre fodboldklubber tidligere var blevet idømt bøder for tilskueres affyring af pyroteknik.

På denne baggrund, og når i øvrigt henses til størrelsen af det nedlagte erstat-

ningskrav, er Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2Sagsøgte 2

Sagsøgte 2 herefter solidarisk erstatningsansvarlige over for Brøndby IF i det påståede

omfang. Det, Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2Sagsøgte 2

Sagsøgte 2 har anført, herunder om egen skyld og manglende appel, kan ikke føre til en anden vurdering.

Brøndby IFs påstand 1 tages derfor til følge.

Efter sagens udfald skal Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2Sagsøgte 2

Sagsøgte 2 betale 15.830 kr. i sagsomkostninger til Brøndby IF. Af dette beløb

udgør 750 kr. retsafgift, 80 kr. vedrører vidnegodtgørelse, mens 15.000 kr. ud-

gør et beløb til dækning af Brøndby IFs udgift til advokat. For så vidt angår be-

løbet til dækning af udgift til advokat er der lagt vægt på sagens værdi, omfang

og forløb, herunder at Brøndby IF først ved indleveringen af påstandsdoku-

mentet frafaldt anbringendet om, at Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2Sagsøgte 2

Sagsøgte 2 hæftede i yderligere omfang. Brøndby IF er momsre-

gistreret.

THI KENDES FOR RET:

Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 skal til Brøndbyernes I.F. Fodbold A/S in solidum betale 23.333,33 kr. med procesrente fra den 8. januar 2025.

31

Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 skal til Brøndbyernes I.F. Fodbold A/S in solidum betale sagsomkostninger med 15.830 kr.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 30-01-2026 kl. 12:00 Modtagere: Sagsøgte 1, Sagsøgte 2, Sagsøger BRØNDBYERNES I.F. FODBOLD A/S, Advokat (H) Asser Lyngs Gregersen, Advokat (L) Marlene Winther Plas

Sag om, hvorvidt de sagsøgte er forpligtet til in solidum eller pro rata at betale erstatning til sagsøger som følge af ansvarspådragende handlinger begået forud for og under Superligakamp, der var årsag til, at sagsøger efterfølgende blev sanktioneret af Fodboldens Disciplinærinstans med bøde
Civilsag · 1. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/10540