Tilbage til sager

OLRØstre Landsret

AM2023.06.15Ø

OL-2023-Ø-00041

Kendelse
PDFKilde: Anklagemyndigheden →
Dato
15-06-2023
Sagsemne
miljø, rettens saglige og stedlige kompetence, erhvervsforhold
Fuldtekst
Kilde: Anklagemyndigheden

AM2023.06.15Ø Retten i Glostrups

KENDELSE

Dato: 15. februar 2023 Rettens sagsnr.: D12-4119/2022 Politiets sagsnr.: 0700-84120-00002-22 Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født december 1977 og Tiltalte2, født februar 1980 Ved Retten i Glostrups dom af 29. august 2017 blev Tiltalte1 [nu Tiltalte1] dømt til at betale en bøde på 30.000 kr. og Tiltalte2 dømt til at betale en bøde på 20.000 kr., jf. byggeloven § 30, stk. 1, litra a, jf. § 17, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, litra a, samt planloven § 63, stk. 1, og byggeloven § 30, stk. 1a og 1c, jf. § 2, stk. 1a, § 16, stk. 1 og § 17, stk. 1 og 2, jf. til dels straffelovens § 89 for Tiltalte1s vedkommende.

Ved dommen bestemtes endvidere i medfør af retsplejelovens § 997, stk. 3, at hvis de tiltalte ikke inden den 26. september 2017 havde lovliggjort forholdene på ejendommen Adresse1 i Hedehusene ved at fjerne murkonstruktion, fjerne 5 m2 overdækning mellem udhus og vejskel, fjerne eller ombygge garage/udhus, så det er lovligt, ændre fast hegn i vejskel til lovligt levende hegn eller stakit samt fjerne udhus, skulle de hver især betale tvangsbøder på 1.000 kr. for hver påbegyndt uge efter fristen udløb, første gang den 2. oktober 2017.

Retten i Glostrups dom af 29. august 2017 blev anket, og den 4. december 2017 afsagde Østre Landsret dom, hvorefter byrettens dom blev stadfæstet med de ændringer, at fristen for at lovliggøre forholdene på ejendommen Adresse1, Hedehusene, for så vidt angår at ændre fast hegn i vejskel til lovligt levende hegn eller stakit samt at fjerne udhus, fastsattes til den 15. januar 2018, og at de tiltalte skulle betale tvangsbøder på 1.000 kr. for hver påbegyndt uge efter fristens udløb, første gang den 22. januar 2018.

De domfældte anmodede den 10. november 2021 anklagemyndigheden om i medfør af retsplejelovens § 998 at indbringe sagen for retten med henblik på stillingtagen til, om de udstedte tvangsbøder var lovlige og skal opretholdes. Anklagemyndigheden har den 7. marts 2022 indbragt sagen for retten, jf. retsplejelovens § 998.

Påstande

De domfældte Tiltalte1 og Tiltalte2 har nedlagt påstand om, at tvangsbøder udstedt efter de domfældtes salg af ejendommen ikke er lovlige. Anklagemyndigheden har påstået frifindelse for de domfældtes påstand, således at de betalte tvangsbøder opretholdes.

Sagens oplysninger

Ejendommen Adresse1 i Hedehusene blev i købsaftale af 22. marts 2018 solgt af de domfældte til Virksomhed1 ApS, der er 100% ejet af Tiltalte1. Den 20. november 2020 blev ejendommen solgt til tredjemand.

Det samlede beløb, der er sendt opkrævninger for perioden fra og med den 22. januar 2018 til og med den 20. november 2020, hvor ejendommen endelig blev solgt, er i alt 147.000 kr. for så vidt angår Tiltalte2 og 147.000 kr. for så vidt angår Tiltalte1. Tiltalte2 har betalt i alt 1.000 kr., der vedrører uge 11 i 2019. Tiltalte1 har betalt i alt 72.000 kr., der vedrører perioden fra uge 4 i 2018 til uge 27 i 2019.

Tiltalte1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "Tiltalte1 forklarede, at han ikke kan huske selve datoerne for salget af ejendommen, men han kan bekræfte, at salget fremgår af den fremlagte købsaftale af 22. marts 2018, hvorefter køberen af ejendommen er Virksomhed1 ApS. Det er ham, der ejer selskabet, som han har stiftet. Han tror at han var administrerede direktør i selskabet.

Pengene til købet af ejendommen går gennem ham og hans kone Tiltalte2 privat, og der er lavet et kreditforeningslån med dem som låntagere, der bliver overtaget af holdingselskabet. Han mener, at dette sker i 2018. Foreholdt udskrift af Erhvervsstyrelsen bekræftede Tiltalte1 blandt andet, at hans kone Tiltalte2 var administrerende direktør og at han var den reelle ejer med 100% ejerandel.

Om det i udskriften side 5 anførte: "Erhvervsstyrelsen skal hermed meddele, at den tidligere foretagne registrering, hvor selskabet ændrer navn til Virksomhed2 ApS, selskabet ændrer adresse til c/o Virksomhed2 ApS, Adresse2, 3400 Hillerød, ændrer kommune til Hillerød og Tiltalte1 fratræder som direktør, er uretmæssig." forklarede han, at han ikke ved om det har relevans i sagen, men selskabet Virksomhed2 ApS bliver solgt til 3-mand i august 2019 gennem et advokatfirma.

Han har hele tiden været ejer af Virksomhed1 ApS. Foreholdt regnskab for Virksomhed1 ApS for 2019, side 4, 3. afsnit: "Der er væsentlig usikkerhed med mellemregning med selskabets direktør kr. 1.084.779 idet bilagsmaterialet er mangelfuldt. Herudover har der i årsrapporten for 2018 ikke været medtaget en ejendom som ejes af selskabet.

Ejendommen er erhvervet for kr. 4.500.000, Den tinglyste gæld i denne ejendom kr. 2.341.995 var heller ikke medtaget i årsrapporten for 2018. Nettoændringen kr. 2.158.005 er medtaget på selskabets egenkapital for året 2019." forklarede Tiltalte1 pengestrømmen var gået gennem selskabet i 2018, men den revisor, der lavede regnskabet i 2018, var ikke særlig skarp og havde ikke meget tjek på det.

Der var også mange andre, der havde problemer med den revisor. Det er korrekt, at han underskrev regnskabet for 2018, og at det er hans ansvar. Der er bilag fra Bank1 for pengestrømmene i 2018, som ikke er medtaget i sagen, men som hans tidligere advokat hos Advokatfirma har modtaget.

Foreholdt samme regnskab for 2019, side 12, hvorefter der i 2018 ikke var ejendomme i selskabet, forklarede Tiltalte1, at der har været pengestrømme. Det er fordi deres daværende revisor ikke var skarp, at der ikke er anført noget om ejendommen i 2018, men der er som nævnt bilag, som hans tidligere advokat har fået.

Foreholdt regnskab for Virksomhed1 ApS for 2020, side 4, 3. afsnit: "Selskabets egenkapital er påvirket negativt med kr. 2.361.297. Beløbet vedrører gæld til kreditinstitutter fra tidligere regnskabsår som ikke var bogført korrekt. Gælden er indfriet i indeværende regnskabsperiode." forklarede Tiltalte1, at det må være kreditforeningslånet, der er nævnt.

At det ikke står i tidligere regnskaber, skyldes den tidligere revisor. At gælden står anført som indfriet skyldes salg af ejendommen i 2020. Forespurgt af forsvareren forklarede Tiltalte1, at han fra marts 2018 lejede ejendommen i henhold til lejekontrakt. Den månedlige husleje var vistnok på 25.000 kr. Der var en gældsovertagelse fra ham og hans kone til selskabet.

Denne gældsovertagelse blev foranlediget af Bank2 v/Person. Bilagene for dette blev sendt til tidligere advokat. Der har været adskillige advokatskift igennem tiden."

Rettens begrundelse

og afgørelse De domfældte har efter det fremkomne den 22. marts 2018 solgt deres ejendom Adresse1 i Hedehusene til Virksomhed1 ApS, der er 100% ejet af domfældte Tiltalte1, hvor han også var administrerende direktør, fra han stiftede selskabet den 17. november 2017 til den 19. april 2020, hvor han fratrådte og domfældte Tiltalte2 tiltrådte som administrerende direktør.

Det fremgår af det af Tiltalte1 godkendte regnskab 2019 for Virksomhed1 ApS, at selskabet ikke ejede ejendomme i 2018. Selskabet havde efter regnskabet heller ikke gæld til realkreditinstitutter i 2018. Tiltalte1 har under sagen oplyst, at de efter salget af ejendommen boede til leje i denne, hvor de betalte månedlig husleje på formentlig 25.000 kr.

Denne indtægt fremgår heller ikke af Virksomhed1 ApS' regnskab for 2019 eller 2020. Under de omstændigheder findes de domfældtes salg den 22. marts 2018 af ejendommen Adresse1 i Hedehusene til Virksomhed1 ApS at være foretaget proforma for derigennem at unddrage sig betaling af de ved Østre Landsrets dom af 4. december 2017 hjemlede tvangsbøder.

De indtil den 20. november 2020 opkrævede og betalte tvangsbøder er derfor lovligt opkrævet. Derfor bestemmes: De af politiet fra den 22. januar 2018 til den 20. november 2020 opkrævede og af de domfældte Tiltalte1 og Tiltalte2 betalte tvangsbøder med henholdsvis 72.000 kr. og 1.000 kr. er lovligt opkrævede.

De domfældte Tiltalte1 og Tiltalte2 skal betale sagens omkostninger. ::::::::::::::::::::::::::::::::::: Østre Landsrets 21. afdelings

KENDELSE

Som dommere fungerede landsdommerne Joachim Kromann, Tine Vuust og Anne-Sophie Abel Lohse (kst.), førstnævnte som rettens formand. Dato: 15. juni 2023 Rettens sagsnr.: S-735-23 Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født december 1977, (advokat Mikael Erntoft Krilger, besk.) og Tiltalte2, født februar 1980, (advokat Mikael Erntoft Krilger, besk.) Ingen var indkaldt eller mødt.

Der fremlagdes kæreskrift af 1. marts 2023 med bilag fra advokat Mikael Erntoft Krilger på vegne af Tiltalte1 og Tiltalte2, fremsendelsesbrev af 7. marts 2023 fra Retten i Glostrup, udskrift af retsbogen indeholdende den kærede afgørelse og kæresvarskrift af 22. marts 2023 fra anklagemyndigheden med bilag.

Tiltalte1 og Tiltalte2 har kæret kendelse afsagt den 15. februar 2023 af Retten i Glostrup (D12-4119/2022) om, at de af politiet fra den 22. januar 2018 til den 20. november 2020 opkrævede og af de domfældte Tiltalte1 og Tiltalte2 betalte tvangsbøder med henholdsvis 72.000 kr. og 1.000 kr. er lovligt opkrævede.

Tiltalte1 og Tiltalte2 har nedlagt påstand om, at tvangsbøderne, der er udstedt efter salget af ejendommen beliggende Adresse1 i Hedehusene til Virksomhed1 ApS, kendes ulovlige. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om stadfæstelse.

Tiltalte1 og Tiltalte2 har til støtte for påstanden gjort gældende, at der efter Virksomhed1 ApS' overtagelse af ejendommen, der skete den 1. maj 2018, blev etableret et realkreditlån hos Bank1 med selskabet som låntager, og at denne låneoptagelse dokumenterer, at overdragelsen af ejendommen til Virksomhed1 ApS ikke er sket proforma.

Anklagemyndigheden har til støtte for stadfæstelsespåstanden gjort gældende navnlig, at der er tale om et proformasalg af ejendommen beliggende Adresse1 i Hedehusene, idet der er identitetssammenfald mellem Tiltalte1 og Tiltalte2 og Virksomhed1 ApS, og at de fremlagte breve fra Bank1 til Virksomhed1 ApS ikke dokumenterer, at der skete en gældsovertagelse i 2018 i forbindelse med Tiltalte1 og Tiltalte2s salg af ejendommen til Virksomhed1 ApS.

Retten i Glostrup har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse. De modtagne bilag var til stede.

Efter votering afsagdes kendelse: Ved dom afsagt den 29. august 2017 blev Tiltalte1 og Tiltalte2 idømt bøder for overtrædelse af byggeloven og planloven, ligesom de blev pålagt at lovliggøre en række nærmere opregnede forhold på ejendommen beliggende Adresse1 i Hedehusene under tvang af bøder på hver især 1.000 kr. for hver påbegyndt uge efter udløb af fristen for lovliggørelse, der blev fastsat til den 26. september 2017.

Dommen blev af Tiltalte1 og Tiltalte2 anket til landsretten, der ved dom af 4. december 2017 stadfæstede byrettens dom med de ændringer, at fristen for at lovliggøre de forhold på ejendommen, som på tidspunktet for ankedommen endnu ikke var lovliggjort (ændring af fast hegn i skel til lovligt levende hegn eller stakit samt fjernelse af ulovligt opført udhus), blev fastsat til den 15. januar 2018, og således at Tiltalte1 og Tiltalte2 skulle betale tvangsbøder på hver især 1.000 kr. for hver påbegyndt uge efter fristens udløb, første gang den 22. januar 2018.

Politiet har som følge af manglende lovliggørelse efterfølgende hos Tiltalte1 inddrevet tvangsbøder for et samlet beløb på 75.000 kr. (vedrørende perioden fra uge 4 i 2018 til og med uge 27 i 2019), og hos Tiltalte2 inddrevet en tvangsbøde på 1.000 kr. (vedrørende uge 11 i 2019).

I marts 2021 rettede Tiltalte1 og Tiltalte2 henvendelse til Københavns Vestegns Politi med oplysning om, at de i marts 2018 havde solgt den i sagen omhandlede ejendom til Virksomhed1 ApS, og de gjorde i den forbindelse gældende, at der efter Virksomhed1 ApS' erhvervelse af ejendommen ikke havde været grundlag for at opkræve tvangsbøder.

De oplyste endvidere, at Virksomhed1 ApS pr. den 20. november 2020 havde videresolgt ejendommen.

Ved upåanket dom afsagt af Retten i Glostrup den 5. november 2021 blev Tiltalte1 og Virksomhed1 ApS frifundet for overtrædelse af byggeloven og planloven ved ikke inden for den af landsretten i ankedom af 4. december 2017 fastsatte frist, der udløb den 15. januar 2018, at have foretaget lovliggørelse i form af ændring af fast hegn i skel til lovligt levende hegn eller stakit samt fjernelse af ulovligt opført udhus.

Anklagemyndigheden har under kæresagens behandling for landsretten oplyst, at inddrivelsen af tvangsbøder Tiltalte1 og Tiltalte2 blev standset i 2022 som følge af overdragelse af ejendommen til tredjemand, og at prøvelsen i nærværende sag derfor angår de allerede opkrævede og betalte tvangsbøder på 1.000 kr. (Tiltalte2) og 75.000 (Tiltalte1).

Da der herefter ikke længere findes at foreligge en tvist som omhandlet i retsplejelovens § 998, men alene et spørgsmål om, hvorvidt de domfældte Tiltalte1 og Tiltalte2 har krav på hel eller delvis tilbagebetaling af allerede betalte tvangsbøder, hvilket krav må indbringes for domstolene ved civilt søgsmål, har der ikke været grundlag for at indbringe sagen for domstolene i medfør af retsplejelovens § 998, og sagen burde derfor have været afvist.

Landsretten ophæver herefter byrettens kendelse.

Thi bestemmes

: Byrettens kendelse ophæves. Sagen sluttet.

AM2023.06.15Ø
Landsretten fandt, at der ikke længere forelå en tvist som omhandlet i rpl. § 998, men alene et spørgsmål om, hvorvidt T1 og T2 havde krav på hel eller delvis tilbagebetaling af allerede betalte tvangsbøder, hvilket krav måtte indbringes for domstolene ved civilt søgsmål. Der havde således ikke været grundlag for at indbringe sagen for domstolene ima. rpl. § 998, og sagen burde derfor have været afvist.
KilderAnklagemyndigheden
Kilde: https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/2cff26e9-db57-4715-9ef2-8b2ab088007d