48/2009

Tilbagebetalingskrav ikke forældet Sagen drejede sig om, hvorvidt der var indtrådt forældelse efter 1908-loven for en del af et tilbagebetalingskrav, som Dronning Ingrids Hospital Nuuk havde mod Vestsjællands Amt (nu Region Sjælland) som følge af, at amtet uberettiget havde opkrævet udgiften for A’s anbringelse på Sikringsafdelingen ved Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland. A, der var sigtet for vold begået i Grønland, blev i december 1999 sendt fra Grønland til Danmark for at blive mentalundersøgt på Amtshospitalet Vordingborg. Umiddelbart efter overførelsen til Vordingborg overfaldt han en af de ansatte på hospitalet. Han blev som følge heraf senere ved retten i Vordingborg og Østre Landsret dømt til anbringelse på Sikringsafdelingen i Nykøbing Sjælland. Selvom anbringelsen på sikringsafdelingen var en følge af et forhold begået i Danmark og pådømt af en dansk domstol, krævede Vestsjællands Amt udgifterne hertil dækket af Dronning Ingrids Hospital Nuuk. Den 19. januar 2006 udtalte Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at betalingsforpligtelsen påhvilede Storstrøms Amt (nu Region Sjælland). På baggrund af ministeriets afgørelse meddelte Vestsjællands Amt ved brev af 6. april 2006 Dronning Ingrids Hospital Nuuk, at man ville udstede en kreditnota til hospitalet, hvilket skete kort efter. Tilbagebetalingen blev imidlertid ikke effektueret, og Dronning Ingrids Hospital Nuuk udtog stævning mod henholdsvis Storstrøms Amt og Vestsjællands Amt i oktober og december 2006 med påstand om tilbagebetaling. Ved Østre Landsrets dom af 22. december 2008 tiltrådte landsretten Indenrigs- og Sundhedsministeriet afgørelse og medgav herefter, at Regionen Sjælland var forpligtet til at tilbagebetale de uberettiget opkrævede udgifter i forbindelse med anbringelse af A. Landsretten fandt endvidere, at Dronning Ingrids Hospital Nuuks krav på tilbagebetaling ikke var forældet. For Højesteret angik sagen alene, hvorvidt den del af tilbagebetalingskravet, der lå 5 år forud for stævningen af Storstrøms Amt, var forældet. Højesteret lagde til grund, at Dronning Ingrids Hospital Nuuk først i 2004 blev bekendt med de omstændigheder, som medførte, at hospitalet ikke var forpligtet til at betale for anbringelsen af A på sikringsafdelingen. Der var heller ikke grundlag for at fastslå, at Dronning Ingrids Hospital Nuuk burde være blevet bekendt hermed på et tidligere tidspunkt. Forældelsesfristen efter 1908-loven kunne herefter først regnes fra et tidspunkt i 2004, jf. lovens § 3. I øvrigt anså Højesteret forældelsesfristen for udskudt ved henvendelsen til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, ligesom forældelsen måtte anses for afbrudt ved Vestsjællands Amts brev af 6. april 2006, hvis indhold efter det forudgående forløb og opfølgning med udstedelse af kreditnota i hvert fald måtte forstås som en skylderkendelse. Højesteret fandt herefter i overensstemmelse med landsrettens afgørelse, at der ikke var indtrådt forældelse for nogen del af det tilbagebetalingskrav, som Region Sjælland skulle tilbagebetale til Dronning Ingrids Hospital Nuuk.