84/2016

Det måtte sidestilles med eftergivelse af gæld, at kreditor bevidst lod to fakturakrav forælde, og disse gaver kunne omstødes af kreditors konkursbo A havde den 30. december 2009 og den 20. maj 2010 udstedt to fakturaer på i alt 240.583,31 kr. til B for køb af nogle varer. Fakturaerne forfaldt til betaling henholdsvis den 29. januar 2010 og den 20. maj 2010. Den 31. marts 2013 udstedte A kreditnotaer til B for de to fakturaer. A blev erklæret konkurs med fristdag den 30. juli 2014. Højesteret lagde til grund, at B ikke havde betalt nogen del af fakturabeløbene. Spørgsmålet var herefter, om As frigørelse af B for gældsforpligtelsen udgjorde omstødelige gavedispositioner efter konkurslovens § 64. Højesteret fandt, at A og B i hvert fald i hele 2013 var nærstående, idet A og Bs mor fik fælles folkeregisteradresse den 1. juni 2009 og blev gift i 2013, jf. konkurslovens § 2. Højesteret udtalte herefter, at det måtte sidestilles med eftergivelse af gæld, at en kreditor bevidst lader et krav forælde, og at dette kan udgøre en gave efter konkurslovens § 64. Højesteret fastslog, at fakturaen fra 2009 var forældet inden udstedelsen af kreditnotaen. Da B ikke havde sandsynliggjort, at forældelsen ikke var tilsigtet som en gave, fandt Højesteret, at A havde givet B en omstødelig gave ved at frigøre B for at betale denne faktura. Det var ubestridt, at kreditornotaen for fakturaen fra 2010 ikke var sendt til B eller på anden måde kommet til Bs kundskab, før omstødelseskravet blev rejst. Omstændighederne vedrørende udstedelsen og bogføringen af kreditnotaen var ikke nærmere belyst. Forældelsesfristen var imidlertid ikke udløbet, da kreditnotaen blev udstedt, og B var derfor under alle omstændigheder blevet frigjort for gældsforpligtelsen ved forældelsens indtræden. Der var derfor – i hvert fald ved forældelsens indtræden – givet en omstødelig gave. B skulle herefter betale 240.583,31 kr. til konkursboet. Landsretten var nået til et andet resultat.