35/2024

AM2024.10.30H Retten i Odenses

DOM

Dato: 21. december 2022 Rettens sagsnr.: 11-5843/2022 Politiets sagsnr.: 2300-73251-00005-22 Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født august 1999, Tiltalte2, født december 1998, Tiltalte3, født juli 1997, Tiltalte4, født oktober 2002, Tiltalte5, født januar 2002, Tiltalte6, nu Tiltalte6, født oktober 2000, Tiltalte7, født marts 2002, Tiltalte8, født august 1998, Tiltalte9, født maj 1998 og Tiltalte10, født december 1996 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag, som for så vidt angår Tiltalte3, Tiltalte4, Tiltalte5, Tiltalte6 (nu Tiltalte6, men i det følgende benævnt Tiltalte6), Tiltalte7 og Tiltalte9 blev udsat på spørgsmålet om eventuel fratagelse af dansk indfødsret, da der den 28. oktober 2022 blev afsagt dom vedrørende de øvrige tiltalte.

Anklageskrift er modtaget den 29. juli 2022. Der er rejst tiltale for overtrædelse af 1.

Alle Straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, jf. § 81 a, stk. 1, legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter, ved den 13. januar 2022 omkring kl. 22.57 på en p-plads beliggende Vej1 i Odense i forening og efter forudgående aftale at have overfaldet Forurettede1 og Forurettede2, idet de tiltalte, der var maskerede, i 3 biler kørte til Vej1, hvor de ved ankomsten straks kontaktede Forurettede1, som de tildelte flere slag og flere knivstik på kroppen, hvorefter de tildelte Forurettede2 et slag i hovedet og flere knivstik på kroppen, hvorved Forurettede2 kom i livsfare, idet det ene knivstik medførte sammenklapning af venstre lunge og blødning i bughulen, hvilket uden operation kunne have ført til døden, hvilket alt havde baggrund i en verserende konflikt mellem grupper af personer, hvor der som led i konflikten er anvendt skydevåben. 2 (3).

Tiltalte6 Tiltalte8 (påtaleopgivet) Straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 21, jf. § 247, stk. 1, jf. § 81 a, stk. 1, forsøg på legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter, ved den 30. januar 2022 på Vej2 i Odense at have forsøgt at overfalde flere personer, idet tiltalte og en eller flere ukendte personer eftersatte og bragte en bil til standsning med flere personer i, som de formodede var tilknyttet banden 9Hunna, for at øve vold af særligt rå, brutal eller farlig karakter mod disse, hvilket mislykkedes, idet de pågældende personer var uden tilknytning til 9Hunna, hvilket alt havde baggrund i en verserende konflikt mellem grupper af personer, hvor der som led i konflikten er anvendt skydevåben. 3 (2).

Tiltalte7 Tiltalte6 Straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 21, jf. § 247, stk. 1, jf. § 81 a, stk. 1, forsøg på legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter, ved den 30. januar 2022 i tidsrummet kl. 22.09-22.17 på motorvejen ved Odense at have forsøgt at overfalde flere personer, idet Tiltalte7 eftersatte en bil med to personer, som han formodede var tilknyttet banden 9Hunna, for at øve vold af særligt rå, brutal eller farlig karakter mod disse, hvilket han planlagde sammen med Tiltalte6, som han undervejs var i telefonisk kontakt med, og som opfordrede Tiltalte7 til at overfalde de pågældende og til at tilkalde yderligere personer til at deltage i overfaldet, hvilket mislykkedes, idet personerne i den eftersatte bil kørte fra Tiltalte7, hvilket alt havde baggrund i en verserende konflikt mellem grupper af personer, hvor der som led i konflikten er anvendt skydevåben. 4.

Tiltalte6 Straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 23, jf. § 247, stk. 1, ved i perioden frem til den 11. februar 2022 at have medvirket til overfald på en person, idet tiltalte sammen med flere personer planlagde at overfalde den pågældende, hvorefter flere personer, der var maskerede, opsøgte den pågældende, som de herefter tildelte ca. 15 knytnæveslag mod ansigtet og hovedet og ca. 5 knæspark mod maveregionen. 5 (6). (afgjort ved dom af 28. oktober 2022) 6 (8). (afgjort ved dom af 28. oktober 2022) 7 (9). (afgjort ved dom af 28. oktober 2022) 8 (10). (afgjort ved dom af 28. oktober 2022) 9 (11). (afgjort ved dom af 28. oktober 2022) 10 (12).

Tiltalte3 Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 59, ved den 1. marts 2022 kl. 10.30 på adressen Adresse1 i Odense at have besiddet ca. 377 gram hash med henblik på videresalg. 11 (13).

Tiltalte3 Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 59, ved forud for den 1. marts 2022 at have videresolgt ca. 145 gram hash med en fortjeneste på 14.500 kr. 12 (14).

Tiltalte4 Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 59, ved den 1. marts 2022 på adressen Adresse2 i Odense at have besiddet ca. 8 gram hash til eget brug. 13 (5).

Tiltalte6 Straffelovens § 124, stk. 5, ved den 17. april 2022 kl. 15.15 i en celle i Odense Arrest uretmæssigt at have besiddet en mobiltelefon isat sim-kort og tilhørende oplader.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at de tiltalte i et af retten fastsat tidsrum gives et forbud mod at færdes og opholde sig i Odense Kommune, subsidiært i området omkring Korsløkkeparken, Vollsmoseparken og Blangstedgård afgrænset således: Nord for Haveforeningen Martinsminde/ Hindehøjen, mod øst langs Odense Å og Staupudevej videre ad Grevenlundsvej til Niels Bohrs Allé, ad Niels Bohrs Allé mod vest og nord og videre ad Gørtlervej til Stærmosegårdsvej, ad Stærmosegårdsvej mod vest til Rødegårdsvej, ad Rødegårdsvej mod nord til Østerbæksvej, ad Østerbæksvej mod nordøst, videre ad Ejby Møllevej mod nord til Skt.

Jørgens Gade, ad Vej8 mod øst til Vej7 og ad Vej7 mod nord, jf. straffelovens § 79 a, stk. 1, 1. pkt. og 2. pkt., jf. stk. 2.

Anklagemyndigheden har oprindeligt påstået konfiskation hos de tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 1 og 2, af ca. 605 gram skunk, ca. 2,2. kg. hash, en vægt, ca. 144 gram kokain og 9.550 kr. (forhold 5), en springkniv (forhold 6), ca. 915 gram hash og 1 gram kokain (forhold 7), 47.500 kr (forhold 8), en skudsikker vest (forhold 9), hvilket blev afgjort ved dom af 28. oktober 2022, og ca. 377 gram hash (forhold 10), 14.500 kr. (forhold 11), ca. 8 gram hash (forhold 12) og en mobiltelefon og tilhørende oplader (forhold 13).

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at de tiltalte Tiltalte3, Tiltalte4, Tiltalte5, Tiltalte6, Tiltalte7 og Tiltalte9 i medfør af indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, frakendes retten til dansk indfødsret (statsborgerskab) samt i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 1, 4 (alene for så vidt angår Tiltalte3) og 6, jf. § 32, stk. 2, 4 eller 5, jf. stk. 1, med et af retten fastsat indrejseforbud.

Tiltalte1 blev ved dommen af 28. oktober 2022 frifundet. Tiltalte2 blev ved dommen af 28. oktober 2022 fundet skyldig i forhold 1. Tiltalte3 har nægtet sig skyldig i forhold 1, men erkendt sig skyldig i forhold 10 og 11. Tiltalte4 har nægtet sig skyldig i forhold 1, men erkendt sig skyldig i forhold 12. Tiltalte5 har nægtet sig skyldig i forhold 1. Tiltalte6 har nægtet sig skyldig i forhold 1, 2, 3, 4 og 13.

Tiltalte7 har nægtet sig skyldig i forhold 1 og 3. Tiltalte8 blev ved dommen af 28. oktober 2022 fundet skyldig i forhold 1 og 6 og i det erkendte omfang skyldig i forhold 5. Tiltalte9 har nægtet sig skyldig i forhold 1. Tiltalte10 blev ved dommen af 28. oktober 2022 fundet skyldig i forhold 1, 7 og 9, men frifundet i forhold 8. Alle de tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse for så vidt angår et opholdsforbud.

Ingen af de resterende tiltalte har haft indsigelser imod konfiskationspåstandene. Tiltalte3, Tiltalte4, Tiltalte5, Tiltalte6, Tiltalte7 og Tiltalte9 har nedlagt påstand om frifindelse overfor påstanden om frakendelse af indfødsret samt udvisning. Forurettede2 har påstået, at de tiltalte in solidum skal betale 115.050 kr. i erstatning. De tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.

Sagens oplysninger

[FORKLARINGER UDELADT] Det fremgår af politiattesterne, at de forurettede i forhold 1 begge var blevet stukket med kniv, og at Forurettede2 ubehandlet ville være afgået ved døden. Der er i øvrigt fremlagt et omfattede materiale bestående af masteoplysninger og overvågningsbilleder samt i beskedent omfang aflytninger og korrespondance og en enkelt tegning fundet i Tiltalte4's celle i Nyborg Statsfængsel.

Andre oplysninger Tiltalte3 blev den 11. februar 2016 dømt for vold i forbindelse med røveri og 3. november 2020 dømt for vold. Han er flere gange straffet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, senest den 8. februar 2022. Tiltalte4 og Tiltalte5 er ikke relevant forstraffede, bortset fra, at Tiltalte4 har en straf fra den 15. juni 2022 for ikkeligeartet kriminalitet.

Tiltalte6 er dømt for vold den 23. januar 2018, grov vold den 14. marts 2019 og vold den 3. november 2020. Han er tidligere straffet for overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 5. Tiltalte7 blev den 13. september 2021 af byretten idømt 1 års fængsel i gentagelse efter vold efter straffelovens § 119, stk. 1, og § 245, stk. 1, jf. § 81 c. Dommen blev anket til frifindelse, men stadfæstet.

Han er flere gange straffet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, senest den 8. 4. november 2022. Tiltalte9 blev den 11. september 2019 idømt 1 års fængsel for vold i forbindelse med røveri. Han er senest idømt 30 dages fængsel for ikkeligeartet kriminalitet.

Der fremgår følgende af sagens fil 1. tillæg til sagskompleks, side 39-57, samt tillæg vedrørende Tiltalte3: Mail af 22. september 2022 kl. 13.39 fra pa. Person1, Fyns Politi, til Person2, specialkonsulent, Udlændinge- og Integrationsministeriet: "… Hej Person2 Beklager at jeg giver dig mere arbejde men min anklager, senioranklager Person3, ønsker svar på følgende spørgsmål: 1.

Kan Udlændinge- og Integrationsministreriet uddybe jeres oplysninger om ministeriets baggrundsoplysninger yderligere? Hvad ligger der heri? Har i kenskab til lovgivningen i de pågældende lande? 2. Har Udlændinge- og Integrationsministeriet rettet henvendelse til myndighederne i henholdsvis Irak og Algeriet med henblik på at få oplysninger om de tiltaltes statsborgerskab?

Med venlig hilsen Person1 politiassistent …" Mail af 28. september 2022 kl. 13.25 fra Person2 til pa.

Person1, Fyns Politi: "… Til Fyns Politi Att.: Person1 Som svar på Fyns Politis nedenstående forespørgsel af 22. september 2022 kan Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyse, at ministeriets udtalelse om en tiltalt persons statsborgerretlige forhold som udgangspunkt udarbejdes på baggrund af de for ministeriets tilgængelige oplysninger, herunder: Oplysninger fra det Centrale Personregister (CPR) Oplysninger fra Udlændinge Informations Portalen (UIP) Oplysninger fra den pågældendes og dennes forældres/ bedsteforældres eventuelle tidligere sager om statsborgerskab, herunder naturalisationssag(er) (ansøgninger om dansk statsborgerskab) og erklæringssager Historiske oplysninger i ministeriets arkiv om indfødsretslovgivningen i de rørte lande, der alene findes i fysisk arkiv og overvejende er indhentet via danske og udenlandske ambassader Offentligt tilgængelige oplysninger om historisk og nugældende indfødsretslovgivning i de berørte lande Generelle oplysninger om et lands indfødsretslovgivning indhentet via en advokathøring gennem en dansk ambassade Generelle oplysninger om et lands indfødsretslovgivning indhentet hos landets myndigheder gennem en dansk ambassade I enkelte tilfælde har ministeriet indhentet generelle oplysninger om et lands indfødsretslovgivning hos udenlandske ambassader I enkelte tilfælde indhenter ministeriet oplysninger fra tidligere asylsager hos Udlændingestyrelsen Udlændinge- og Integrationsministeriet retter ikke henvendelse til myndighederne i de berørte lande i en konkret sag uden den berørte persons samtykke.

Når den berørte politikreds har oplyst, at der er eventuel ransagning er fundet udenlandsk pas, id-kort, dokumenter, eller lign. som kunne indikere at den pågældende eller dennes forældre har eller har haft statsborgerskab i et andet land medtages dette i ministeriets samlede vurdering.

I det omfang den berørte politikreds har oplyst herom medtages ligeledes oplysninger fra afhøringer, politirapporter eller andet, som berør den pågældendes danske eller udenlandske statsborgerretlige forhold.

Med venlig hilsen Person2 specialkonsulent …" Udtalelse om statsborgerretlige forhold, Tiltalte4: "… Fyns Politi har ved e-mail af 15. august 2022 anmodet Udlændinge- og Integrationsministeriet om en udtalelse om, hvorvidt Tiltalte4 ... har dobbelt statsborgerskab. 1.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at det fremgår af det Centrale Personregister (CPR), at Tiltalte4 er født den 16. januar 2002 i Danmark af en mor, Person4 (tidl. Person4), der er født i Algeriet og en far, Person5, der er født i Algeriet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere oplyse, at på tidspunktet for Tiltalte4s fødsel, erhvervede et barn dansk indfødsret ved fødslen, hvis faderen eller moderen var dansk.

Var barnets forældre ikke gift, og var kun faderen dansk, erhvervede barnet kun dansk indfødsret, hvis det var født her i riget 1). 1) Jf. § 1 i lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 113 af 20. februar 2003 om dansk indfødsret Udlændinge- og Integrationsministeriet kan herudover oplyse, at Tiltalte4’s far har erhvervet dansk indfødsret med virkning fra den 14. juni 2001 2). 2) I henhold til lov om indfødsrets meddelelse af 7. juni 2001, jf. § 6 i lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 28 af 15. januar 1999 Det fremgår af Udlændinge- og Integrationsministeriets oplysninger, at der i forbindelse med Tiltalte4’s fars erhvervelse af dansk statsborgerskab ikke blev stillet krav om, at Tiltalte4’s far skulle løses fra sit hidtidige statsborgerskab.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere oplyse, at ministeriet ikke er i besiddelse af oplysninger, som indikerer, at Tiltalte4’s far efterfølgende er blevet løst fra sit danske statsborgerskab. På den baggrund er det Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at Tiltalte4’s far var dansk statsborger på tidspunktet for Tiltalte4’s fødsel.

Henset hertil lægger Udlændinge- og Integrationsministeriet til grund, at Tiltalte4 er født i Danmark til en dansk far og derved erhvervede dansk statsborgerskab ved fødslen 3). 3) I medfør af § 1 i lovbekendtgørelse nr. 113 af 20. februar 2003 om dansk indfødsret.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere oplyse, at ministeriet ikke er i besiddelse af oplysninger, som indikerer, at Tiltalte4 efterfølgende har fortabt eller er blevet løst fra sit danske statsborgerskab. 2.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan om Tiltalte4’s eventuelle øvrige statsborgerretlige forhold oplyse, at det fremgår af CPR og af Tiltalte4’s fars sag om dansk statsborgerskab, at Tiltalte4’s far er født i Algeriet og på tidspunktet for sin erhvervelse af dansk indfødsret var statsborger i Algeriet.

Endvidere fremgår det af Udlændinge- og Integrationsministeriets baggrundsoplysninger, at der på tidspunktet for Tiltalte4’s fars erhvervelse af dansk statsborgerskab ikke skete automatisk fortabelse af algerisk statsborgerskab i forbindelse med erhvervelse af andet statsborgerskab.

Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at Tiltalte4’s far ikke har fortabt sit algeriske statsborgerskab ved erhvervelse af dansk statsborgerskab, hvorfor det er ministeriets opfattelse, at Tiltalte4’s far var statsborger i Algeriet på tidspunktet for Tiltalte4’s fødsel.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal oplyse, at det fremgår af ministeriets baggrundsoplysninger om statsborgerskab i Algeriet, at et barn erhverver algerisk statsborgerskab ved fødslen, hvis faderen er statsborger i Algeriet. Det er henset hertil Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at Tiltalte4 har erhvervet algerisk statsborgerskab ved fødslen efter sin algeriske far. 3.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal endvidere bemærke, at frem til 1. september 2015 fremgik det af indfødsretslovens § 7 4), at dansk indfødsret fortabes af, 1) den, som erhverver fremmed statsborgerret efter ansøgning eller udtrykkeligt samtykke, 2) den, som erhverver fremmed statsborgerret ved at indtræde i offentlig tjeneste i et andet land, eller 3) ugift barn under 18 år, som bliver fremmed statsborger derved, at en af dets forældre, som har forældremyndigheden eller del i denne, erhverver fremmed statsborgerret på den foran under nr. 1 eller 2 angivne måde, medmindre den anden af dets forældre vedbliver at være dansk og ligeledes har del i forældremyndigheden. 4) Indfødsretslovens § 7 blev ophævet i forbindelse med vedtagelse af lov nr. 1496 af 23. december 2014 om ændring af lov om dansk indfødsret (Accept af dobbelt statsborgerskab og betaling af gebyr i sager om dansk indfødsret), som trådte i kraft den 1. september 2015.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at Tiltalte4 i CPR ses med ukendt adresse i perioden fra den 13. september 2007 til den 1. marts 2008 og er registreret som udrejst af Danmark fra den 4. september 2008 til den 31. august 2009.

Ministeriet er imidlertid ikke bekendt med oplysninger, som indikerer, at Tiltalte4 har erhvervet statsborgerskab i et andet land forud for den 1. september 2015 på en sådan måde, at det danske statsborgerskab kan være fortabt i medfør af ovenstående § 7 i indfødsretsloven. 4.

Sammenfattende er det Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at Tiltalte4 efter de for ministeriet foreliggende oplysninger er dansk og algerisk statsborger. Ved eventuel henvendelse vedrørende nærværende udtalelse bedes sagsnummer 2022-… oplyst.

Med venlig hilsen Person2 …" Udtalelse om statsborgerretlige forhold, Tiltalte6: "… Fyns Politi har ved e-mail af 15. august 2022 anmodet Udlændinge- og Integrationsministeriet om en udtalelse om, hvorvidt Tiltalte6 .... har dobbelt statsborgerskab. 1.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at det fremgår af det Centrale Personregister (CPR), at Tiltalte6 er født den 22. oktober 2000 i Irak af en mor, Person6, der er født i Irak og en far, Person7, der er født i Irak.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere oplyse, at Tiltalte6, har erhvervet dansk indfødsret (statsborgerskab) som biperson til sin fars erhvervelse af dansk indfødsret med virkning fra den 2. januar 2014 1). 1) i henhold til lov om indfødsrets meddelelse af 26. december 2013, jf. § 6, stk. 2, jf. § 5, i lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 7. juni 2004.

Det fremgår af Udlændinge- og Integrationsministeriets oplysninger, at der i forbindelse med Tiltalte6s fars erhvervelse af dansk statsborgerskab ikke blev stillet krav om at Tiltalte6 eller dennes far skulle løses fra deres hidtidige statsborgerskab.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere oplyse, at ministeriet ikke er i besiddelse af oplysninger som indikerer, at Tiltalte6 efterfølgende har fortabt eller er blevet løst fra sin danske indfødsret. 2.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan om Tiltalte6s eventuelle øvrige statsborgerretlige forhold oplyse, at det fremgår af Tiltalte6s fars sag om dansk statsborgerskab, at Tiltalte6s far er født i Irak og på tidspunktet for sin erhvervelse af dansk indfødsret var statsborger i Irak.

Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at Tiltalte6’s far var statsborger i Irak på tidspunktet for Tiltalte6’s fødsel. Udlændinge- og Integrationsministeriet skal oplyse, at det fremgår af ministeriets baggrundsoplysninger om statsborgerskab i Irak, at et barn erhverver irakisk statsborgerskab ved fødslen hvis faderen er irakisk.

Endvidere fremgår det af Udlændinge- og Integrationsministeriets baggrundsoplysninger, at der på tidspunktet for Tiltalte6’s erhvervelse af dansk statsborgerskab ikke skete automatisk fortabelse af irakisk statsborgerskab i forbindelse med erhvervelse af andet statsborgerskab. Det er henset hertil Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at Tiltalte6 har erhvervet irakisk statsborgerskab ved fødslen.

Det er endvidere Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at Tiltalte6 ikke har fortabt sit irakiske statsborgerskab ved erhvervelse af dansk statsborgerskab. 3.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal endvidere bemærke, at frem til 1. september 2015 fremgik det af indfødsretslovens § 7 2), at dansk indfødsret fortabes af, 1) den, som erhverver fremmed statsborgerret efter ansøgning eller udtrykkeligt samtykke, 2) den, som erhverver fremmed statsborgerret ved at indtræde i offentlig tjeneste i et andet land, eller 3) ugift barn under 18 år, som bliver fremmed statsborger derved, at en af dets forældre, som har forældremyndigheden eller del i denne, erhverver fremmed statsborgerret på den foran under nr. 1 eller 2 angivne måde, medmindre den anden af dets forældre vedbliver at være dansk og ligeledes har del i forældremyndigheden. 2) Indfødsretslovens § 7 blev ophævet i forbindelse med vedtagelse af lov nr. 1496 af 23. december 2014 om ændring af lov om dansk indfødsret (Accept af dobbelt statsborgerskab og betaling af gebyr i sager om dansk indfødsret), som trådte i kraft den 1. september 2015.

Udlændinge- og Integrationsministeriet er ikke bekendt med oplysninger, som indikerer, at Tiltalte6 har erhvervet statsborgerskab i et andet land forud for den 1. september 2015 på en sådan måde, at det danske statsborgerskab kan være fortabt i medfør af ovenstående § 7 i Indfødsretsloven. 4.

Sammenfattende er det Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at Tiltalte6 efter de for ministeriet foreliggende oplysninger er dansk og irakisk statsborger. Med venlig hilsen Person2 …" Udtalelse om statsborgerretlige forhold, Tiltalte7, (tidl.

Person7): "… Fyns Politi har ved e-mail af 15. august 2022 anmodet Udlændinge- og Integrationsministeriet om en udtalelse om, hvorvidt Tiltalte7 ... har dobbelt statsborgerskab. 1. Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at det fremgår af det Centrale Personregister (CPR), at Tiltalte7 er født den 28. marts 2002 i Danmark af en mor, Person8, der er født i Irak og en far, Person9 (tidl.

Person9), der er født i Irak.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere oplyse, at Tiltalte7, har erhvervet dansk indfødsret (statsborgerskab) som biperson til sine forældres erhvervelse af dansk indfødsret med virkning fra den 24. juni 2008 1). 1) i henhold til lov om indfødsrets meddelelse af 17. juni 2008, jf. § 6, stk. 2, jf. § 5, i lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 7. juni 2004.

Det fremgår af Udlændinge- og Integrationsministeriets oplysninger, at der i forbindelse med Tiltalte7’s forældres erhvervelse af dansk statsborgerskab ikke blev stillet krav om at Tiltalte7 eller dennes forældre skulle løses fra deres hidtidige statsborgerskab.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere oplyse, at ministeriet ikke er i besiddelse af oplysninger som indikerer, at Tiltalte7 efterfølgende har fortabt eller er blevet løst fra sin danske indfødsret. 2.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan om Tiltalte7’s eventuelle øvrige statsborgerretlige forhold oplyse, det fremgår af Tiltalte7’s forældres sager om dansk statsborgerskab, at de begge er født i Irak og forud for erhvervelse af dansk indfødsret var statsborgere i Irak.

Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at Tiltalte7’s forældre var statsborgere i Irak på tidspunktet for Tiltalte7’s fødsel. Udlændinge- og Integrationsministeriet skal oplyse, at det fremgår af ministeriets baggrundsoplysninger om statsborgerskab i Irak, at et barn erhverver irakisk statsborgerskab ved fødslen hvis faderen er irakisk.

Endvidere fremgår det af Udlændinge- og Integrationsministeriets baggrundsoplysninger, at der på tidspunktet for Tiltalte7s erhvervelse af dansk statsborgerskab ikke skete automatisk fortabelse af irakisk statsborgerskab i forbindelse med erhvervelse af andet statsborgerskab. Det er henset hertil Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at Tiltalte7 har erhvervet irakisk statsborgerskab ved fødslen.

Det er endvidere Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at Tiltalte7 ikke har fortabt sit irakiske statsborgerskab ved erhvervelse af dansk statsborgerskab. 3.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal endvidere bemærke, at frem til 1. september 2015 fremgik det af indfødsretslovens § 7 2), at dansk indfødsret fortabes af, 1) den, som erhverver fremmed statsborgerret efter ansøgning eller udtrykkeligt samtykke, 2) den, som erhverver fremmed statsborgerret ved at indtræde i offentlig tjeneste i et andet land, eller 3) ugift barn under 18 år, som bliver fremmed statsborger derved, at en af dets forældre, som har forældremyndigheden eller del i denne, erhverver fremmed statsborgerret på den foran under nr. 1 eller 2 angivne måde, medmindre den anden af dets forældre vedbliver at være dansk og ligeledes har del i forældremyndigheden. 2) Indfødsretslovens § 7 blev ophævet i forbindelse med vedtagelse af lov nr. 1496 af 23. december 2014 om ændring af lov om dansk indfødsret (Accept af dobbelt statsborgerskab og betaling af gebyr i sager om dansk indfødsret), som trådte i kraft den 1. september 2015.

Udlændinge- og Integrationsministeriet er ikke bekendt med oplysninger, som indikerer, at Tiltalte7 har erhvervet statsborgerskab i et andet land forud for den 1. september 2015 på en sådan måde, at det danske statsborgerskab kan være fortabt i medfør af ovenstående § 7 i Indfødsretsloven. 4.

Sammenfattende er det Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at Tiltalte7 efter de for ministeriet foreliggende oplysninger er dansk og irakisk statsborger. Med venlig hilsen Person2 …" Udtalelse om statsborgerretlige forhold, Tiltalte9, (tidl.

Tiltalte9): "… Fyns Politi har ved e-mail af 15. august 2022 anmodet Udlændinge- og Integrationsministeriet om en udtalelse om, hvorvidt Tiltalte9 ... har dobbelt statsborgerskab. 1. Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at det fremgår af det Centrale Personregister (CPR), at Tiltalte9 er født den 9. maj 1998 i Irak af en mor, Person10, der er født i Irak og en far, Person11 (tidl.

Person11), der er født i Irak. Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere oplyse, at Tiltalte9, har erhvervet dansk indfødsret (statsborgerskab) som biperson til sin fars erhvervelse af dansk indfødsret med virkning fra den 21. juni 2011 1). 1) i henhold til lov om indfødsrets meddelelse af 14. juni 2011, jf. § 6, stk. 2, jf. § 5, i lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 7. juni 2004.

Det fremgår af Udlændinge- og Integrationsministeriets oplysninger, at der i forbindelse med Tiltalte9’s fars erhvervelse af dansk statsborgerskab ikke blev stillet krav om at Tiltalte9 eller dennes far skulle løses fra deres hidtidige statsborgerskab.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere oplyse, at ministeriet ikke er i besiddelse af oplysninger som indikerer, at Tiltalte9 efterfølgende har fortabt eller er blevet løst fra sin danske indfødsret. 2.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan om Tiltalte9’s eventuelle øvrige statsborgerretlige forhold oplyse, at det fremgår af Tiltalte9’s fars sag om dansk statsborgerskab, at Tiltalte9s far er født i Irak og på tidspunktet for sin erhvervelse af dansk indfødsret var statsborger i Irak.

Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at Tiltalte9’s far var statsborger i Irak på tidspunktet for Tiltalte9’s fødsel. Udlændinge- og Integrationsministeriet skal oplyse, at det fremgår af ministeriets baggrundsoplysninger om statsborgerskab i Irak, at et barn erhverver irakisk statsborgerskab ved fødslen hvis faderen er irakisk.

Endvidere fremgår det af Udlændinge- og Integrationsministeriets baggrundsoplysninger, at der på tidspunktet for Tiltalte9s erhvervelse af dansk statsborgerskab ikke skete automatisk fortabelse af irakisk statsborgerskab i forbindelse med erhvervelse af andet statsborgerskab.

Det er henset hertil Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at Tiltalte9 har erhvervet irakisk statsborgerskab ved fødslen efter sin far. Det er endvidere Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at Tiltalte9 ikke har fortabt sit irakiske statsborgerskab ved erhvervelse af dansk statsborgerskab. 3.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal endvidere bemærke, at frem til 1. september 2015 fremgik det af indfødsretslovens § 7 2), at dansk indfødsret fortabes af, 1) den, som erhverver fremmed statsborgerret efter ansøgning eller udtrykkeligt samtykke, 2) den, som erhverver fremmed statsborgerret ved at indtræde i offentlig tjeneste i et andet land, eller 3) ugift barn under 18 år, som bliver fremmed statsborger derved, at en af dets forældre, som har forældremyndigheden eller del i denne, erhverver fremmed statsborgerret på den foran under nr. 1 eller 2 angivne måde, medmindre den anden af dets forældre vedbliver at være dansk og ligeledes har del i forældremyndigheden. 2) Indfødsretslovens § 7 blev ophævet i forbindelse med vedtagelse af lov nr. 1496 af 23. december 2014 om ændring af lov om dansk indfødsret (Accept af dobbelt statsborgerskab og betaling af gebyr i sager om dansk indfødsret), som trådte i kraft den 1. september 2015.

Udlændinge- og Integrationsministeriet er ikke bekendt med oplysninger, som indikerer, at Tiltalte9 har erhvervet statsborgerskab i et andet land forud for den 1. september 2015 på en sådan måde, at det danske statsborgerskab kan være fortabt i medfør af ovenstående § 7 i Indfødsretsloven. 4.

Sammenfattende er det Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at Tiltalte9 efter de for ministeriet foreliggende oplysninger er dansk og irakisk statsborger. Med venlig hilsen Person2 …" Udtalelse om statsborgerretlige forhold, Tiltalte5: "… Fyns Politi har ved e-mail af 15. august 2022 anmodet Udlændinge- og Integrationsministeriet om en udtalelse om, hvorvidt Tiltalte5 ... har dobbelt statsborgerskab. 1.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at det fremgår af det Centrale Personregister (CPR), at Tiltalte5 er født den 16. januar 2002 i Danmark af en mor, Person12, der er født i Algeriet og en far, Person13, der er født i Algeriet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere oplyse, at Tiltalte5, har erhvervet dansk indfødsret (statsborgerskab) som biperson til sin fars erhvervelse af dansk indfødsret med virkning fra den 3. januar 2004 1). 1) i henhold til lov om indfødsrets meddelelse af 27. december 2003, jf. § 6, stk. 2, jf. § 5, i lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 113 af 20. februar 2003.

Det fremgår af Udlændinge- og Integrationsministeriets oplysninger, at der i forbindelse med Tiltalte5’s fars erhvervelse af dansk statsborgerskab ikke blev stillet krav om at Tiltalte5 eller dennes far skulle løses fra deres hidtidige statsborgerskab.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere oplyse, at ministeriet ikke er i besiddelse af oplysninger som indikerer, at Tiltalte5 efterfølgende har fortabt eller er blevet løst fra sin danske indfødsret. 2.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan om Tiltalte5s’ eventuelle øvrige statsborgerretlige forhold oplyse, at det fremgår af CPR og af Tiltalte5’s fars sag om dansk statsborgerskab, at Tiltalte5’s far er født i Algeriet og på tidspunktet for sin erhvervelse af dansk indfødsret var statsborger i Algeriet. Endvidere fremgår det, at Tiltalte5 var indskrevet i sin fars algeriske pas udstedt den 20. marts 2001.

Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at Tiltalte5’s far var statsborger i Algeriet på tidspunktet for Tiltalte5’s fødsel. Udlændinge- og Integrationsministeriet skal oplyse, at det fremgår af ministeriets baggrundsoplysninger om statsborgerskab i Algeriet, at et barn erhverver algerisk statsborgerskab ved fødslen hvis faderen statsborger i Algeriet.

Endvidere fremgår det af Udlændinge- og Integrationsministeriets baggrundsoplysninger, at der på tidspunktet for Tiltalte5’s erhvervelse af dansk statsborgerskab ikke skete automatisk fortabelse af algerisk statsborgerskab i forbindelse med erhvervelse af andet statsborgerskab. Det er henset hertil Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at Tiltalte5 har erhvervet algerisk statsborgerskab ved fødslen.

Det er endvidere Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at Tiltalte5 ikke har fortabt sit algeriske statsborgerskab ved erhvervelse af dansk statsborgerskab. 3.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal endvidere bemærke, at frem til 1. september 2015 fremgik det af indfødsretslovens § 7 2), at dansk indfødsret fortabes af, 1) den, som erhverver fremmed statsborgerret efter ansøgning eller udtrykkeligt samtykke, 2) den, som erhverver fremmed statsborgerret ved at indtræde i offentlig tjeneste i et andet land, eller 3) ugift barn under 18 år, som bliver fremmed statsborger derved, at en af dets forældre, som har forældremyndigheden eller del i denne, erhverver fremmed statsborgerret på den foran under nr. 1 eller 2 angivne måde, medmindre den anden af dets forældre vedbliver at være dansk og ligeledes har del i forældremyndigheden. 2) Indfødsretslovens § 7 lev ophævet i forbindelse med vedtagelse af lov nr. 1496 af 23. december 2014 om ændring af lov om dansk indfødsret (Accept af dobbelt statsborgerskab og betaling af gebyr i sager om dansk indfødsret), som trådte i kraft den 1. september 2015.

Udlændinge- og Integrationsministeriet er ikke bekendt med oplysninger, som indikerer, at Tiltalte5 har erhvervet statsborgerskab i et andet land forud for den 1. september 2015 på en sådan måde, at det danske statsborgerskab kan være fortabt i medfør af ovenstående § 7 i indfødsretsloven. 4.

Sammenfattende er det Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at Tiltalte5 efter de for ministeriet foreliggende oplysninger er dansk og algerisk statsborger. Med venlig hilsen Person2 …" Udtalelse om statsborgerretlige forhold, Tiltalte3 (tidl.

Tiltalte3): "… Fyns Politi har ved e-mail af 15. august 2022 anmodet Udlændinge- og Integrationsministeriet om en udtalelse om, hvorvidt Tiltalte3 ... har dobbelt statsborgerskab. 1.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at det fremgår af det Centrale Personregister (CPR), at Tiltalte3 er født den 23. juli 1997 i Danmark af en mor, Person14 (oprindeligt Person14), der er født i Danmark, og en far, Person15, der er født i Togo.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at på tidspunktet for Tiltalte3’s fødsel erhvervede et barn dansk indfødsret ved fødslen, hvis barnet var født i ægteskab, og faderen eller moderen var dansk.

Var forældrene ikke gift, erhvervede barnet kun dansk indfødsret, hvis moren var dansk 1). 1) I medfør af § 1 i lovbekendtgørelse nr. 757 af 14. september 1995 om dansk indfødsret Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere oplyse, at Tiltalte3’s mor har erhvervet dansk indfødsret (statsborgerskab) som biperson til sin mors erhvervelse af dansk indfødsret med virkning fra den 29. januar 1990 2). 2 ) i henhold til lov om indfødsrets meddelelse af 29. marts 1989, jf. § 6, stk. 2, jf. § 5, i lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 155 af 6. april 1978.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere oplyse, at ministeriet ikke er i besiddelse af oplysninger, som indikerer, at Tiltalte3’s mor efterfølgende er blevet løst fra sit danske statsborgerskab. På den baggrund er det Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at Tiltalte3’s mor var dansk statsborger på tidspunktet for Tiltalte3s fødsel.

Henset hertil lægger Udlændinge- og Integrationsministeriet til grund, at Tiltalte3 er født i Danmark den 23. juli 1997 af en dansk mor, og derved erhvervede dansk statsborgerskab ved fødslen, jf. § 1 i lovbekendtgørelse nr. 757 af 14. september 1995 om dansk indfødsret.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere oplyse, at ministeriet ikke er i besiddelse af oplysninger som indikerer, at Tiltalte3 efterfølgende har fortabt eller er blevet løst fra sit danske statsborgerskab. 2.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan om Tiltalte3s eventuelle øvrige statsborgerretlige forhold oplyse, at det fremgår af Tiltalte3s mors sag om dansk statsborgerskab, at hun i forbindelse med sin erhvervelse af dansk statsborgerskab som biperson blev løst fra sine statsborgerretlige forhold til Jugoslavien og Bosnien og Hercegovina.

Det er henset hertil Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at Tiltalte3 ikke kan have erhvervet statsborgerskab i Bosnien og Hercegovina (eller Jugoslavien) efter sin mor. Udlændinge- og Integrationsministeriet kan om Tiltalte3s eventuelle øvrige statsborgerretlige forhold endvidere oplyse, at det fremgår af CPR og, at Tiltalte3’s far er født i Togo og statsborger i Togo.

Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at Tiltalte3’s far var statsborger i Togo på tidspunktet for Tiltalte3’s fødsel.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal oplyse, at det fremgår af ministeriets baggrundsoplysninger om statsborgerskab i Togo, at et barn erhverver togolesisk statsborgerskab, hvis faderen er statsborger i Togo, og slægtskabet er etableret i henhold til togolesisk lov.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har i den forbindelse via en advokathøring i Togo af 15. september 2022 indhentet oplysninger om etablering af slægtskab i henhold til togolesisk lov og kan oplyse, at faderskabet mellem et barn født i ægteskab og en togolesisk far etableres ved en fødselsattest, som skal indskrives i det togolesiske civilregister.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal oplyse, at ministeriet ikke er bekendt med, om Tiltalte3’s fødsel er indskrevet i det togolesiske civilregister.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal i den forbindelse oplyse, at det fremgår af ovennævnte advokathøring, at en ikke-togolesisk fødselsattest kan indskrives i det togolesiske civilregister på en togolesisk ambassade i udlandet, samt at det er en formalitet at indskrive en ikke-togolesisk fødselsattest i det togolesiske civilregister, og at det ikke skal godkendes af en højere myndighed.

Det er indfødsretskontorets vurdering, at statsløsekonventionen kan fortolkes på den måde, at hvis en person har ret til et andet statsborgerskab ved den blotte registrering hos et andet lands myndigheder, uden at der er efterladt et skøn til myndighederne, vil personen ikke kunne påberåbe sig konventionernes beskyttelse mod statsløshed 3). 3) Se f.eks. punkt 2.2.1 under gældende ret i forslag til Lov om ændring af lov om dansk indfødsret 2021/1 LSF 127: https://www.retsinformation.dk/eli/ft/202112L00127 Det er i den forbindelse indfødsretskontorets vurdering, at Tiltalte3’s er født til en togolesisk far, og at faderskabet er etableret ved en dansk fødselsattest, hvorfor han er togolesisk statsborger ved blot at lade sig registrere ved de togolesiske myndigheder, hvis han ikke allerede er registreret som sådan. 3.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal endvidere bemærke, at frem til 1. september 2015 fremgik det af indfødsretslovens § 74), at dansk indfødsret fortabes af, 1) den, som erhverver fremmed statsborgerret efter ansøgning eller udtrykkeligt samtykke, 2) den, som erhverver fremmed statsborgerret ved at indtræde i offentlig tjeneste i et andet land, eller 3) ugift barn under 18 år, som bliver fremmed statsborger derved, at en af dets forældre, som har forældremyndigheden eller del i denne, erhverver fremmed statsborgerret på den foran under nr. 1 eller 2 angivne måde, medmindre den anden af dets forældre vedbliver at være dansk og ligeledes har del i forældremyndigheden. 4) Indfødsretslovens § 7 blev ophævet i forbindelse med vedtagelse af lov nr. 1496 af 23. december 2014 om ændring af lov om dansk indfødsret (Accept af dobbelt statsborgerskab og betaling af gebyr i sager om dansk indfødsret), som trådte i kraft den 1. september 2015.

Udlændinge- og Integrationsministeriet er ikke bekendt med oplysninger, som indikerer, at Tiltalte3 har erhvervet statsborgerskab i et andet land forud for den 1. september 2015 på en sådan måde, at det danske statsborgerskab kan være fortabt i medfør af ovenstående § 7 i Indfødsretsloven. 4.

Sammenfattende er det Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at Tiltalte3 efter de for ministeriet foreliggende oplysninger erhvervede dansk statsborgerskab ved fødslen efter sin mor, og at han er statsborger i Togo, eventuelt ved blot at lade sig registrere sig som sådan.

Med venlig hilsen Person2 …" Retten i Odense afsagde den 12. oktober 2022 kendelser om, at der kunne ransages på de tiltaltes værelser hos deres forældre, hvilket Østre Landsret den 25. oktober 2022 underkendte for så vidt angår Tiltalte5 og Tiltalte6 med følgende begrundelser: " Tiltalte6 er ved anklageskrift af 29. juli 2022 tiltalt for bl.a. overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, jf. § 81 a, stk. 1.

Det lægges efter sagens oplysninger til grund, at anklagemyndighedens anmodning om ransagning ikke relaterer sig til efterforskningen af de forhold, som tiltalen vedrører, men alene angår efterforskningen i relation til anklagemyndighedens påstand om, at Tiltalte6 skal frakendes sit danske statsborgerskab, jf. indfødsretslovens § 8 B.

I Fyns Politis anmodning af 4. oktober 2022 til byretten om tilladelse til ransagningen er således anført bl.a.: Formålet med ransagningerne er at udfinde pas, identifikationspapirer, rejsedokumenter, billetter eller andre dokumenter, der kan bevise de tiltaltes og/eller forældrenes tilknytning og (dobbelte) statsborgerskab i de pågældende lande, hvilket kan belyse de sigtedes dermed afledte dobbelte statsborgerskab.

Ransagningerne og beslaglæggelserne skal derfor ses som et afgørende efterforskningsskridt for at skaffe yderligere dokumentation for belysning af de mistænktes evt. dobbelte statsborgerskab.

De beviser der evt. indsamles under ransagningerne skal sammenholdes med sagens øvrige beviser og indgå i det samlede sagsmateriale mod de mistænktes med henblik på sanktioner i medfør af straffesagsbehandlingen" Af Udlændinge- og Integrationsministeriets brev af 19. september 2022 til Fyns Politi fremgår bl.a., at Tiltalte6 ifølge CPR-registret blev født den 22. oktober 2000 i Irak af mor Person6, der er født i Irak, og far Person7, der ligeledes er født i Irak.

Tiltalte6 erhvervede den 2. januar 2014 dansk indfødsret (statsborgerskab) som biperson til farens erhvervelse af dansk indfødsret, og ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriets oplysninger blev der i forbindelse med Person7’s erhvervelse af dansk indfødsret ikke stillet krav om, at Tiltalte6 eller Person7 skulle løses fra deres hidtidige statsborgerskab, ligesom at ministeriet ikke er i besiddelse af oplysninger, som indikerer, at Tiltalte6 efterfølgende har fortabt eller er blevet løst fra sin danske indfødsret.

Af Udlændinge- og Integrationsministeriets brev fremgår det endvidere, at Person7 på tidspunktet for sin erhvervelse af dansk statsborgerskab var statsborger i Irak, at et barn ifølge ministeriets baggrundsoplysninger erhverver irakisk statsborgerskab ved fødslen, hvis faren er irakisk, og at der på tidspunktet for Person7s erhvervelse af dansk statsborgerskab ikke automatisk skete fortabelse af irakisk statsborgerskab i forbindelse med erhvervelse af dansk statsborgerskab.

På den anførte baggrund er det Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at Tiltalte6 har erhvervet irakisk statsborgerskab ved fødslen, at Tiltalte6 ikke har fortabt sit irakiske statsborgerskab ved erhvervelse af dansk statsborgerskab, og at Tiltalte6 derfor efter de for ministeriet foreliggende oplysninger er dansk og irakisk statsborger.

I den foreliggende situation finder landsretten, at betingelserne i retsplejelovens §§ 794 og 795 for at foretage ransagning ikke er opfyldt. Landsretten ophæver derfor byrettens kendelse. …" "… Tiltalte5 er ved anklageskrift af 29. juli 2022 tiltalt for bl.a. overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, jf. § 81 a, stk. 1.

Det lægges efter sagens oplysninger til grund, at anklagemyndighedens anmodning om ransagning ikke relaterer sig til efterforskningen af de forhold, som tiltalen vedrører, men alene angår efterforskning i relation til anklagemyndighedens påstand om, at Tiltalte5 skal frakendes sit danske statsborgerskab, jf. indfødsretslovens § 8 B.

I Fyns Politis anmodning af 4. oktober 2022 til byretten om tilladelse til ransagning er således anført bl.a.: Formålet med ransagningen er at udfinde pas, identifikationspapirer, rejsedokumenter, billetter eller andre dokumenter, der kan bevise de tiltaltes og/eller forældrenes tilknytning og (dobbelte) statsborgerskab i de pågældende lande, hvilket kan belyse de sigtedes dermed afledte dobbelte statsborgerskab.

Ransagningerne og beslaglæggelserne skal derfor ses som et afgørende efterforskningsskridt for at skaffe yderligere dokumentation for belysning af de mistænktes evt. dobbelte statsborgerskab.

De beviser der evt. indsamles under ransagningerne skal sammenholdes med sagens øvrige beviser og indgå i det samledes sagsmateriale mod de mistænkte med henblik på sanktioner i medfør af straffesagsbehandlingen." Af Udlændinge- og Integrationsministeriets brev af 19. september 2022 til Fyns Politi fremgår bl.a. at Tiltalte5 ifølge CPR-register blev født den 16. januar 2002 i Danmark af mor Person12, der er født i Algeriet, og far Person13, der ligeledes er født i Algeriet.

Tiltalte5 erhvervede den 3. januar 2004 dansk indfødsret (statsborgerskab) som biperson til farens erhvervelse af dansk indfødsret, og ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriets oplysninger blev der i forbindelse med Person13's erhvervelse af dansk indfødsret ikke stillet krav om, at Tiltalte5 eller Person13 skulle løses fra deres hidtidige statsborgerskab, ligesom at ministeriet ikke er i besiddelse af oplysninger, som indikerer, at Tiltalte5 efterfølgende har fortabt eller et blevet løst fra sin danske indfødsret.

Af Udlændinge- og Integrationsministeriets brev fremgår endvidere, at Person13 på tidspunktet for sin erhvervelse af dansk statsborgerskab var statsborger i Algeriet, at et barn ifølge ministeriets baggrundsoplysninger erhverver algerisk statsborgerskab ved fødslen, hvis faren er algerisk, og at der på tidspunktet for Person13’s erhvervelse af dansk statsborgerskab ikke automatisk skete fortabelse af algerisk statsborgerskab i forbindelse med erhvervelse af dansk statsborgerskab.

På den anførte baggrund er det Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at Tiltalte5 har erhvervet algerisk statsborgerskab ved fødslen, at Tiltalte5 ikke har fortabt sit algeriske statsborgerskab ved erhvervelse af dansk statsborgerskab, og at Tiltalte5 derfor efter de for ministeriet foreliggende oplysninger er dansk og algerisk statsborger.

I den foreliggende situation finder landsretten, at betingelserne i retsplejelovens §§ 794 og 795 for at foretage ransagning ikke er opfyldt. Landsretten finder derfor, at byretten ikke burde have tilladt politiets ransagning af adresserne Adresse3, 5230 Odense M, og Adresse4, 5230 Odense M. …" De fire andre tiltalte havde ikke påkæret kendelserne.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har efterfølgende oplyst, at Fyns Politis yderligere efterforskning ikke har givet anledning til en ændring af deres konklusioner.

Udlændingestyrelsen har efter gennemførte § 26-afhøringer under forudsætning af, at de tiltalte frakendes deres danske indfødsret tiltrådt anklagemyndighedens påstand om udvisning, jf. udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 4 og 6 eller § 24, nr. 2. Tiltalte3 har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han er opvokset med sin mor og har boet med hende hele sin barndom.

Han har først set sin far de seneste år efter faren fik konstateret kræft. Faren var ikke en del af hans barndom og opvækst. Moren er hans bedste ven. Deres forhold er rigtig godt. Hun er en god støtte for ham. Hans mor er født og opvokset i Danmark og anser sig selv som dansker. Han ser også sig selv om dansker. Hun har altid haft forældremyndigheden over ham.

Hans forhold til sine søskende, en storesøster og en lillebror, er rigtigt godt og under normale omstændigheder taler de sammen hver dag. Han taler kun dansk og engelsk. Hele morens familie bor i Danmark. Hvis han blev udvist, ville hverken familien eller kæresten flytte med til Togo. Han fik en blodprop i hjernen, da han var barn. Han tåler på baggrund heraf ikke vacciner.

Man skal have diverse vacciner for at opholde sig i Togo. Hans planer for fremtiden er at færdiggøre sin uddannelse, få et job og stifte en familie med kæresten. Tiltalte4 har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han er opvokset i Odense. Der er kun blevet talt dansk i hjemmet under opvæksten. De er fire børn. Hans mor er konditor. Alle fire børn har gået i skole i Danmark.

Hans forældre talte allerede dansk, da han blev født. Han har kun kendskab til dansk kultur. Det har altid været vigtigt for hans forældre, at børnene fik en god uddannelse. Hans fætter, medtiltalte Tiltalte5, og dennes familie bor også i Danmark. Tiltalte har vist kun sine bedsteforældre i Algeriet. Han har besøgt dem en enkelt gang i 2018, fordi et tæt familiemedlem var gået bort.

Det var vigtigt for moren at komme med til begravelsen, da det var en tæt relation til hende. Tiltalte og en mindre søskende var for små til at være alene hjemme, så derfor var de nødt til at blive taget med. De var ikke i Algeriet særlig længe.

Han har ikke forklaret noget om NBV og 9Hunna under § 26-afhøringen, men hans personlige liv begyndte at gå dårligere, og han fik nogle dårlige venner, så han var i 2019 nødt til at afbryde sin EUD. NBV og 9Hunna var, så vidt han ved, ikke i konflikt allerede da. Han drømmer om at færdiggøre sin uddannelse og blive mekaniker.

Han har videre på anklagerens supplerende spørgsmål forklaret, at han tror, at hans bedsteforældre lever i Algeriet. Hans forældre er i Danmark, og deres liv er her. Han ved ikke, om hans farfar er syg. Han ved ikke, hvorfor hans forældre har algeriske id-kort. Han kan ikke redegøre for sine forældres rejser. Han har kun været i Algeriet den ene gang i 2018.

Tiltalte9 har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han var ansat ved Selskab1 fra december 2021 og frem til anholdelsen. Han var rigtig glad for arbejdet og vil gerne fortsætte der, når han bliver løsladt. Når han taler med sine forældre, bruger han enkelte ord på arabisk, men ellers taler han dansk med dem. De taler 95 procent af tiden dansk.

Forældrene har altid gået meget op i, at de talte dansk hjemme i hjemmet, fordi de var blevet danske statsborgere og skulle vokse op i en dansk kultur. I starten boede de i Bogense og havde kun danske naboer. Han er opdraget og vokset op med den danske kultur. Der har ingen irakisk kultur været i hans barndom. Han var ikke med familien i Irak i 2016. Han har ikke kendskab til rejsens formål.

Tiltalte5 har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han er født og opvokset i Danmark. Alle hans venner og familie er her. Hele hans liv er her. Han var ikke klar over, at han havde dobbelt statsborgerskab før denne sag. Han tænker og drømmer på dansk. Han er dansker. Tiltalte6 har om sine personlige forhold forklaret, at han aldrig har været i Irak. Han er født i Jordan.

Han ved ikke, hvorfor det fremgår, at han skulle være født i Irak. Han var ikke klar over, at han havde dobbelt statsborgerskab. Det fandt han først ud af kort før starten af denne sag. Faren var allerede kommet til Danmark, da tiltalte blev født. De kom herop som familiesamføring. Han taler lidt arabisk/palæstinensisk. De taler primært dansk derhjemme.

Han forstår ikke særlig meget af, hvad hans forældre siger, hvis de taler irakisk. Så vidt han ved, er hans far ikke længere irakisk statsborger. Hans far har frasagt sig sit irakiske statsborgerskab. De har også talt om det i familien. Hans far flygtede fra Irak. Tiltalte har tidligere solgt kokain og hash, men han har aldrig selv haft et forbrug eller misbrug. De lever efter danske standarder og værdier.

I 2017 holdt de jul for første gang. Tiltalte7 har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han ikke var klar over, at han også var irakisk statsborger. Han er dansk statsborger. Han har aldrig set andre officielle dokumenter end sit danske pas og slet ikke et irakiske statsborgerskab. Han har aldrig været i Irak. Han ved, at hans far har været i Irak et par gange.

Hans far flygtede fra Irak i sin tid og har siden været efterlyst. Hans far skiftede derfor navn for at kunne rejse ind i Irak. Han har ingen relationer i Irak. Han har ikke noget kendskab til den irakiske kultur. Han er opdraget meget dansk. Tiltalte forklarede på anklagerens supplerende spørgsmål, at farens ture til Irak var familiebesøg til en bror, som tiltalte ikke kender.

Han var ikke klar over, at hans far ejer en lejlighed i … . De tiltalte har under sagen været frihedsberøvede siden den 1. marts 2022.

Rettens begrundelse

og afgørelse i skyldkendelsen af 28. oktober 2022: "… Forhold 1: Efter de forurettedes forklaringer, der støttes af indholdet af personundersøgelserne, er det bevist, at de forurettede, der er af somalisk afstamning, og som af EAE vurderes til at have i hvert fald en perifer tilknytning til andre somaliere i … , blev udsat for den i anklageskriftet beskrevne vold, og ud fra overvågningsoptagelserne, at der deltog gerningsmænd fra i alt tre biler, hvori der sad i hvert fald 12 personer på vejen frem til gerningsstedet på p-pladsen i Vej1, og henset til de forurettedes forklaringer om, at overfaldet foregik parallelt på begge sider af bilen, at der blev stukket med mindst to knive.

Telefoner og tilstedeværelse: Ingen af de tiltalte har forklaret, at de på gerningsaftenen havde udlånt deres telefoner til andre. Tiltalte1 har erkendt at have været i Vej1 på gerningstidspunktet.

Ni af de tiltalte har bekræftet, at det er deres mobiltelefoner, der gik på telemaster i nærheden af først Benzintank ved Rosengårdscentret, herefter på ruten fra Benzintank i retning mod gerningsstedet, midlertidigt rundt omkring og frem og tilbage i nærheden af gerningsstedet og endeligt på gerningsstedet på gerningstidspunktet.

Tiltalte3 har erkendt, at han var registreret til det 10. telefonnummer, men at han først tog den i brug den 9. februar 2022, men han har ikke redegjort for, hvem der så gik rundt med telefonen på gerningsdagen, og derfor var det uden rimelig tvivl ham, der havde telefonen med. Tiltalte10 har først under hovedforhandlingen forklaret, at han nok var med på Benzintank, men at han herefter forlod de andre.

Han har endvidere forklaret, at han på tanken glemte sin mobiltelefon i bilen, hvilket i vore dage forekommer underligt, idet unge menneskers tilknytning til samtlige sociale relationer er via mobiltelefon, og hans forklaring om, at den senere afdøde Person16 senere på aftenen skulle være kommet hjem til ham med den glemte telefon tilsidesættes som en opdigtet dækhistorie, der udnytter, at en ven i mellemtiden højst belejligt er afgået ved døden.

Tiltalte8’s forklaring om, at han slet ikke var sammen med de andre, men var på besøg hos Vidne3, støttes ikke af dialogen om, at han var taget hjem en halv time efter gerningstidspunktet eller hans forsvarers kvindelige vidners generelle forklaringer om deres gøremål i løbet af januar 2022, ligesom Vidne3’s forklaring, der først i retten har handlet om gerningsdagen, og som i øvrigt var forbeholden med hensyn til den præcise dato, kan derfor tilsidesættes som konstrueret til lejligheden.

Tiltalte8 kender alle de medtiltalte og bruger en telefon, der efter en periode uden aktivitet kl. 23.15 pludselig gik på en mast i Vej5 ligesom de medtiltaltes, og det ændrede gradtal flugter med, at han er "taget hjem", hvorfor det kan lægges til grund, at det først var nu, han havde forladt de andre.

Svagheden ved masteoplysninger ud fra internetkontakt opvejes konkret af, at der ikke kun er tale om internetkontakt til én, men ti telefoner.

Masteoplysningernes tidsregistreringer, sammenholdt med tidsregistreringerne på og indholdet af overvågningsbillederne fra først Benzintank, der viser, at nogle af de tiltalte her var ude af tre biler, en grå Citröen Picasso, som tidligere på aftenen allerede havde været på tanken, en sort Chevrolet Nubira, og en sort Peugeot 407, og de følgende overvågningsoptagelser, der viser tre biler, en grå og to sorte, følges ad gennem Odenses gader, godtgør, at det var disse tre biler, der efter nogen køren frem og tilbage først kom til Vej6, hvor nogle var ude af bilerne, og hvor én person ifølge vagten med 100 % sikkerhed råbte "Banegårdscentret", og med høj grad af sikkerhed også råbte enten "de" eller "han er på Banegårdscentret", hvorefter alle fik travlt med at komme ind i bilerne igen, der herefter fortsatte til gerningsstedet, hvor mindst to af bilerne blev midlertidigt forladt, mens overfaldet fandt sted.

Det er således bevist, at gerningsmændene befandt sig i de tre biler både før, på og efter gerningstidspunktet. De enkelte tiltalte: Tiltalte1 var som erkendt med på bagsædet allerede tidligere på aftenen i Citröenen på Benzintank, fordi han var på besøg i Odense hos sin fætter Tiltalte2, og han er også fætter til endnu en af de medtiltalte.

Han var bosiddende i København, hvor han gennem to år havde haft fast arbejde. De eneste registreringer udover den 13. januar 2022 er antræfninger sammen med fætrene dagen før og efter.

Hans forklaring om, at han hverken var ude af bilen i Vej6 eller på gerningsstedet, kan ikke tilsidesættes, og henset til hans perifere tilknytning til Odense, og til, at der intet belæg er for at anse det for godtgjort, at han efter forudgående aftale deltog, og at han medbragte sin telefon og på Benzintank end ikke havde en halsedisse på, fører til, at han frifindes.

Masteoplysningerne relateret til hans telefon er dog med til at knytte forbindelsen imellem de tre bilers færden og de medtiltaltes mobiltelfoners bevægelser. Tiltalte2 er registreret ejer af Nubiraen, der er en puljebil, og telemasterne viser, at hans telefon var med i én af bilerne. Tiltalte3 blev omtalt i snapchatten, der blev delt kl. 20.03 og blev hentet før gerningstidspunktet og blev sat af efter.

Han er tidligere straffet for ligeartet kriminalitet, hvor der anvendtes kniv af medgerningsmanden til at true med. De foreliggende fotos udelukker ikke, at det er ham, der ses. Telefonnummeret går på en telemast kl. 22.54 ved gerningsstedet, og efterfølgende følger det med på de samme master som de medtiltaltes. Tiltalte4 talte kort før gerningstidspunktet med Tiltalte6 om en hvid bil, der skulle undersøges.

Det var en hvid bil, der blev skændet i december 2021 med indridsningen af "NBV". Hans telefon går på de relevante master. Tiltalte5 telefon gik parallelt med de medtiltalte på de relevante telemaster, og kasketten peger på, at han var ude af bilen på Vej6. Tiltalte6 sad på forsædet i Nubiraen på Benzintank og i Vej6. Han talte kort før gerningstidspunktet med Tilalte4 om en hvid bil, der skulle undersøges.

Det var en hvid bil, der blev skændet i december 2021 med indridsningen af "NBV". Hans telefon følger samme rute som de medtiltaltes. Tiltalte7’s kasket fra færdselsuheldet tidligere på dagen optræder på overvågningsbillederne fra Vej6. Han er tidligere straffet for lignende kriminalitet, og hans telefon følger samme rute som de medtiltaltes.

Tiltalte8, der tidligere er dømt for tilsvarende kriminalitet, tog først hjem efter gerningstidspunktet, og kl. 23.15 var hans forældede iPhone 6 telefon uden batterifunktion af betydning efter godt halvanden times pause pludselig uden oplysninger om, hvornår den blev lagt til opladning, mens hans angiveligt færdedes til fods i retning imod sin bopæl uden at have forklaret, at han medbragte en mobiloplader gået på samme mast som de medtiltaltes, inden den begynder at bevæge sig.

Det er derfor bevist, at han bevidst havde deaktiveret sin telefon før og under gerningstidspunktet, og han har ikke afgivet en plausibel forklaring om hvorfor. Tiltalte9’s kasket optræder på overvågningsbillederne tidligere på aftenen, og telemasterne bekræfter tilstedeværelsen, hvorefter hans telefon fulgte samme rute som de medtiltaltes.

Tiltalte10 var chauffør frem til Benzintank, og den alt for sene forklaring om den glemte telefon er allerede tilsidesat. Det er derfor bevist, at det ikke kun var hans telefon, der var med i bilerne.

Forsæt: Det kan efter vagtens forklaring lægges til grund, at dem, der efter afsøgningen af Odenses gader var steget ud af bilerne i Vej6, straks reagerede ved at løbe tilbage til bilerne og sætte sig ind, da der blev råbt "banegårdscentret", hvorfor det kan lægges til grund, at de vidste, hvad det handlede om, og hvordan de skulle reagere.

Det er derfor uden rimelig tvivl bevist, at de tiltalte bortset fra Tilalte1 udover kortegekørslen deltog i overfaldet, og uanset, at der kun steg gerningsmænd ud fra to af bilerne, mens den tredje bil virkede som back up, og idet der inden havde været iværksat en eftersøgning i Odenses gader på over 40 minutter, er det bevist uanset graden af de enkeltes handlinger at det skete i forening efter forudgående aftale eller fælles forståelse.

Anvendelse af kniv har været udbredt i en række forudgående episoder i Odense, og derfor har det for disse tiltalte været påregneligt, at der ikke blot skulle uddeles en lussing. 9Hunna: Den 10. december 2021 sagde en såret person til nogle vidner, at han var blevet skudt. Inden politiets ankomst blev han fragtet væk. Der blev set en hvid BMW med fire somaliere i.

De blev anholdt, og bilen blev senere fundet skamferet med ridser i lakken med "NBV".

En række somaliere fra Sted2 deltager på sociale medier, hvor der henvises til "9", der tillige er set som et "tag" i nærheden, der prales på sociale medier med en forbindelse til den forbudte forening LTF, der patruljeres i Sted2 , nogle somaliere bestilte på Restaurant1 en "Person16’s special" og tilføjede initialerne "...", og der blev efter drabet på Person16 ved Restaurant1 optaget en video med "headshot" på p-pladsen ved Restaurant1.

Derfor, og suppleret af indholdet af dokumentationsrapporten, herunder tatoveringer med et nital, nogle gange i kombination med en krone, er det bevist, at der allerede på gerningstidspunktet eksisterede en gruppering af somaliere med navnet 9Hunna.

NBV: De tiltaltes forklaringer om, at "NBV" blot er en forkortelse for Vej2, forklarer ikke, hvorfor der i området omkring Vej2 er blevet tagget med "NBV", men hverken med "MLF", "KBH", "DobbeltA", "The Big Apple" eller andre geografiske kælenavne, et sted endda ved siden af et nital. Der udveksles oplysninger om, hvem der på givne tidspunkter er ude, hvilket er tegn på en koordineret indsats.

Tiltalte4 og Tiltalte7 taler om patruljekørsel. Der er som en hilsen indridset et "NBV" på fronten på en hvid BMW, som fire somaliere havde brugt i forbindelse med en mulig skudepisode, hvor der er fundet et projektil i bilens bagende og 4 dage efter endnu et projektil i en lejlighed, der var under renovering, i nærheden. Der er forbindelser imellem NBV og NNV.

Tiltalte4’s tegning i arresten vidner om et fællesskab, og initialerne nærmer sig en medlemsliste.

Der blev i december 2021 skrevet "det er somalierne, vi er i krig med." Det er efter en samlet vurdering, herunder suppleret af indholdet af dokumentationsrapporten, bevist, at der allerede på gerningstidspunktet eksisterede en gruppering af personer med navnlig arabisk eller mellemøstlig oprindelse ved navn "NBV" med et geografisk udgangspunkt på Vej2. Konflikt: To dommere udtaler: Der tagges ved siden af hinanden.

Der har siden den 10. december 2021 og frem til den 13. januar 2022 været en række episoder, hvor der er blevet anvendt knive og skydevåben, og hvor de forurettede på skift har været enten somaliere eller personer af arabisk oprindelse, og derfor og suppleret af indholdet af dokumentationsrapporten er det bevist, at der på gerningstidspunktet var en verserende konflikt imellem 9Hunna og NBV, men vi er er ikke enige i Fyns Politis vurdering af, at konflikten først startede den 1. januar 2022.

Det bemærkes, at der efter episoden den 13. januar 2022 yderligere har været flere alvorlige hændelser, herunder skuddrabet af Person16 på Restaurant1s p-plads, et knivoverfald den 1. juni 2022, hvor to somaliere blev såret, den ene alvorligt, og otte efterfølgende varetægtsfængslede, og et knivstikkeri den 24. september 2022.

En dommer udtaler: Jeg mener ud fra en samlet vurdering af det, der er kommet til rettens kundskab under hovedforhandlingen, ikke, at det er bevist, at der den 13. januar 2022 var en verserende konflikt. Afgørelsen træffes efter flertallets votum.

Tilknytning/medlemskab: De ni resterende tiltalte kan henset til indholdet af dokumentationsrapporterne, anvendelsen af "14.2.22" på sociale medier, den af Tiltalte4 og Tiltalte7 omtale patruljekørsel, deltagelsen i overfaldet den 13. januar 2022 og Tiltalte4’s tegning betragtes som henholdsvis medlemmer og tilknyttede NBV på gerningstidspunktet De tiltalte, bortset fra Tiltalte1, er derfor skyldige i forholdet.

Forhold 2 og 3 indledningsvist: Tiltalte Tiltalte6 har kendskab til, at forholdene hviler på aflytningerne, og han har derfor uanset anklageskriftets upræcise indhold haft mulighed for at gennemskue, hvad tiltalen angår, og forsøget bestod henholdsvis i, at han fysisk kontaktede kæresten i bilen, og i, at han ville have Tiltalte7 til at indhente bilen og om muligt tilkalde tiltalte.

Forhold 2: På baggrund af den aflyttede telefonsamtale er det bevist, at tiltalte ønskede at smaske nogen, hvis der var somaliske drenge i kærestens bil, men ikke nødvendigvis mere end vold efter straffelovens § 244, stk. 1.

Ud fra indholdet af telefonsamtalen kan det ikke afvises, at årsagen var frygt for utroskab, hvorfor tiltalte alene er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 21, jf. § 247, stk. 1.

Forhold 3: På baggrund af de aflyttede telefonsamtaler mellem Tiltalte7 og Tiltalte6 er det bevist, at tiltalte Tiltalte6 ønskede, at der skulle smaskes, hvis der var somaliske drenge i kærestens bil, men ikke nødvendigvis mere end vold efter straffelovens § 244, stk. 1.

Ud fra indholdet af telefonsamtalen med kæresten kan det ikke afvises, at årsagen var frygt for utroskab, hvorfor tiltalte alene er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 21, jf. § 247, stk. 1.

Forhold 4: Tiltalte, der har erkendt, at han kaldes "Tiltalte6", har ikke nogen forklaring på, hvorfor forurettede med knytnæveslag og knæspark blev tvunget til at sige undskyld til "Tiltalte6", og derfor og set i sammenhæng med forhold 1-3, er tiltalte skyldig i forholdet. ... Forhold 10: Tiltalte findes ud fra sin erkendelse skyldig i forholdet. Forhold 11: Tiltalte findes ud fra sin erkendelse skyldig i forholdet.

Forhold 12: Tiltalte findes ud fra sin erkendelse skyldig i forholdet. Forhold 13: Tiltaltes forklaring om, at Købmanden i Nyborg Arrest skulle have leveret ristede løg og mayonnaise med de fundne effekter i, herunder i en ubrudt bøtte med ristede løg, således at det skulle være producenten, der havde puttet ting ned i de ristede løg, må tilsidesættes som utroværdig.

Det kan efter vidnets forklaring lægges til grund, at der samme dag var blevet kastet noget ind over muren, som enten tiltalte eller den fællesskabsmedindsatte tog med op i fællesskabscellen. Derfor er tiltalte skyldig i forholdet. …" Konklusion efter skyldkendelsen: Tiltalte Tiltalte1 er ikke skyldig i forhold 1. Tiltalte Tiltalte2 er skyldig i forhold 1. Tiltalte Tiltalte3 er skyldig i forhold 1 og 10-11.

Tiltalte Tiltalte4 er skyldig i forhold 1 og 12. Tiltalte Tiltalte5 er skyldig i forhold 1. Tiltalte Tiltalte6 er skyldig i forhold 1, 4 og 13 og delvis skyldig i forhold 2 og 3. Tiltalte Tiltalte7 er skyldig i forhold 1 og delvis skyldig i forhold 3. Tiltalte Tiltalte8 er skyldig i forhold 1 og 6 og delvis skyldig i forhold 5. Tiltalte Tiltalte9 er skyldig i forhold 1.

Tiltalte Tiltalte10 er skyldig i forhold 1, 7 og 9, men ikke skyldig i forhold 8.

På baggrund af skyldkendelsen blev straffen til Tiltalte2 fastsat til fængsel i 2 år 6 måneder, jf. straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, jf. § 81 a, stk. 1, til Tiltalte8 til fængsel i 4 år 6 måneder, jf. straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, jf. § 81 a, stk. 1, § 245, stk. 1, jf. § 21, § 247, stk. 1, jf. § 81 a, stk. 1, § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1 pkt. og knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1 og § 2, stk. 1, nr. 3, jf. straffelovens § 89, og til Tiltalte10 til fængsel i 3 år 4 måneder, jf. straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, jf. § 81 a, stk. 1, lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 59 og 70, lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 59.

Der blev herved lagt vægt på, at der var 11 gerningsmænd, der efter en eftersøgning i Odenses gader fandt to forurettede, hvoraf den ene blev bragt i livsfare og har mistet sin milt, og at det ikke kan fastlægges, hvem der førte knivene. Konfiskationspåstanden blev, bortset fra 47.500 kr. hos Tiltalte10, taget til følge.

Den subsidiære forbudspåstand blev taget til følge for så vidt angår tiltalte Tiltalte2, Tiltalte8 og Tiltalte10, jf. straffelovens § 79 a, stk. 1, 1. pkt. og 2. pkt., jf. stk. 2. De skulle betale de dem vedkommende sagsomkostninger. Statskassen skulle betale de Tiltalte1 vedkommende sagsomkostninger. Retten tog påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 1 og 2.

Retsformanden tog erstatningskravet til følge.

Ved afslutningen på hovedforhandlingen den 21. december 2022 blev der i forlængelse af skyldkendelsen udmålt følgende straffe, da der blev afsagt afsluttende dom: Tiltalte Tiltalte3 straffes med fængsel i 3 år, 4 måneder, jf. straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, jf. § 81a, stk. 1, og lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 59, alt jf. straffelovens § 89.

Tiltalte Tiltalte4 straffes med fængsel i 2 år, 6 måneder, jf. straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 81a, stk. 1, og lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 59, alt jf. straffelovens § 89. Tiltalte Tiltalte5 straffes med fængsel i 2 år, 6 måneder, jf. straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 81a, stk. 1.

Tiltalte Tiltalte6 straffes med fængsel i 3 år 6 måneder, jf. straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, jf. § 81a, stk. 1, § 244, stk. 1, jf. § 21, jf. § 247, stk. 1, § 244, stk. 1, jf. § 23, jf. § 247, stk. 1, og § 124, stk. 5.

Tiltalte Tiltalte7 straffes med fængsel i 3 år, 4 måneder, jf. straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, jf. § 81a, stk. 1, og § 244, stk. 1, jf. § 21, jf. § 247, stk. 1, alt jf. straffelovens § 89. Tiltalte Tiltalte9 straffes med fængsel i 3 år, 4 måneder, jf. straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, jf. § 81a, stk. 1, alt jf. straffelovens § 89.

Der blev herved igen lagt vægt på, at der var 11 gerningsmænd, der efter en eftersøgning i Odenses gader fandt to forurettede, hvor af den ene blev bragt i livsfare og har mistet sin milt, og at det ikke kan fastlægges, hvem der førte knivene, men nu også, at det heller ikke kan fastlægges, hvem der eventuelt måtte have haft en ledende eller koordinerende rolle, og den tilfældighed, at alene Tiltalte4s telefon blev aflyttet, bør ikke i sig selv føre til en strafskærpelse.

Vedrørende eventuel frakendelse af dansk statsborgerskab: Proportionalitet bør indgå med endnu større vægt i sager om frakendelse af dansk statsborgerskab end i sager om udvisning af udlændinge. Tiltalte3 kan efter de foreliggende oplysninger blive registreret som statsborger i Togo, som han ingen tilknytning har til, og han er født og opvokset i Danmark.

Uanset den forskyldte straf vil en frakendelse, der i det mindste i en mellemperiode vil gøre ham statsløs, være ud af proportion. Tiltalte4 og Tiltalte5 har begge dobbelt statsborgerskab, men de er ikke relevant forstraffede, og henset til den forskyldte straf ville en frakendelse være ude af proportion.

Tiltalte6, Tiltalte7 og Tiltalte9s danske statsborgerskab hviler på, at de var bipersoner, da deres irakiske forældre blev danske statsborgere, hvorved de sandsynligvis mistede deres irakiske statsborgerskab, jf. § 11 i de irakiske regler, og de tiltalte vil næppe med tidsfristen og de udmålte straffe kunne generhverve irakisk statsborgerskab.

Heroverfor står Udlændinge- og Integrationsministeriets henvisninger til deres baggrundsoplysninger, men idet enhver berettiget tvivl skal komme en tiltalt til gode, og idet en frakendelse i hvert fald i en mellemperiode vil gøre dem statsløse, frifindes også de for påstand om frakendelse.

Den subsidiære forbudspåstand blev taget til følge tillige for så vidt angår tiltalte Tiltalte3, Tiltalte4, Tiltalte5, Tiltalte6, Tiltalte7 og Tiltalte9. De tiltalte skal betale de dem vedkommende sagsomkostninger. Retten tog påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 1 og 2. Retsformanden tog erstatningskravet til følge.

Thi kendes for ret

: Tiltalte Tiltalte3 straffes med fængsel i 3 år, 4 måneder. Tiltalte Tiltalte4 straffes med fængsel i 2 år, 6 måneder. Tiltalte Tiltalte5 straffes med fængsel i 2 år, 6 måneder. Tiltalte Tiltalte6, nu Tiltalte6, straffes med fængsel i 3 år, 6 måneder. Tiltalte Tiltalte7 straffes med fængsel i 3 år, 4 måneder. Tiltalte Tiltalte9 straffes med fængsel i 3 år, 4 måneder.

De tiltalte Tiltalte3, Tiltalte4, Tiltalte5, Tiltalte6, nu Tiltalte6, Tiltalte7 og Tiltalte9 frifindes for påstanden om frakendelse af dansk statsborgerskab.

Hos de tiltalte konfiskeres ca. 377 gram hash 14.500 kr. ca. 8 gram hash en mobiltelefon med tilhørende oplader De tiltalte Tiltalte3, Tiltalte4, Tiltalte5, Tiltalte6, nu Tiltalte6, Tiltalte7 og Tiltalte9 forbydes indtil videre at færdes og opholde sig i området omkring Korsløkkeparken, Vollsmoseparken og Blangstedgård afgrænset således: Nord for Haveforeningen Martinsminde/ Hindehøjen, mod øst langs Odense Å og Staupudevej videre ad Grevenlundsvej til Niels Bohrs Allé, ad Niels Bohrs Allé mod vest og nord og videre ad Gørtlervej til Stærmosegårdsvej, ad Stærmosegårdsvej mod vest til Rødegårdsvej, ad Rødegårdsvej mod nord til Østerbæksvej, ad Østerbæksvej mod nordøst, videre ad Ejby Møllevej mod nord til Skt.

Jørgens Gade, ad Vej8 mod øst til Vej7 og ad Vej7 mod nord. De tiltalte Tiltalte3, Tiltalte4, Tiltalte5, Tiltalte6, nu Tiltalte6, Tiltalte7 og Tiltalte9 skal betale de dem vedkommende sagsomkostninger, bortset fra en del af forsvarersalærerne grundet en uhensigtsmæssig sagsafvikling.

De tiltalte Tiltalte3, Tiltalte4, Tiltalte5, Tiltalte6, nu Tiltalte6, Tiltalte7 og Tiltalte9 skal inden 14 dage in solidum med de medtiltalte Tiltalte2, Tiltalte8 og Tiltalte10 til Forurettede2 betale 115.050 kr. med tillæg af procesrente fra den 18. november 2022. :::::::::::::::::::::::::::::::: Østre Landsrets 16. afdelings

DOM

(landsdommerne Dorthe Wiisbye, Lone Dahl Frandsen og Thomas Smed (kst.) med domsmænd).

Dato: 12. december 2023 Rettens sagsnr.: S-3461-22, S-4001-22 Anklagemyndigheden mod Tiltalte8, født august 1993, (advokat Naja Wærness Larsen, beskikket), Tiltalte2, december 1998, (advokat Berit Ernst, beskikket), Tiltalte10, født december 1996, (advokat Mette Grith Stage, beskikket), Tiltalte3, født juli 1997, (advokat Luise Høj, beskikket), Tiltalte4, født oktober 2002, (advokat Rolf Lindegaard Gregersen, beskikket), Tiltalte7, født marts 2002, (advokat Mai-Brit Storm Thygesen, beskikket), Tiltalte9, født maj 1998, (advokat Nicolai Berg, beskikket), Tiltalte6 (tidligere Tiltalte6), født oktober 2000, (advokat Rasmus Amandusson, beskikket) og Tiltalte5, født januar 2002, (advokat Morten Wosylus Kamp, beskikket) S-3461-22 Dom afsagt af Retten i Odense den 28. oktober 2022 (11-5843/2022) er anket af tiltalte Tiltalte8 med påstand om frifindelse i forhold 1 og i øvrigt formildelse.

Anklagemyndigheden har over for tiltalte Tiltalte8 påstået skærpelse af straffen, og at der skal meddeles Tiltalte8 et opholdsforbud i overensstemmelse med anklagemyndighedens principale påstand for byretten, men i et af retten fastsat tidsrum, jf. straffelovens § 79 a.

Anklagemyndigheden har over for de tiltalte Tiltalte2 og Tiltalte10 anket dommen med påstand om skærpelse af straffen, og påstand om, at der skal meddeles Tiltalte2 og Tiltalte10 opholdsforbud i overensstemmelse med anklagemyndighedens principale påstand for byretten, men i et af retten fastsat tidsrum, jf. straffelovens § 79 a.

Tiltalte Tiltalte2 har påstået frifindelse i forhold 1, herunder frifindelse for anvendelse af straffelovens § 81 a og frifindelse for opholdsforbud, subsidiært formildelse, herunder af længden af et eventuelt opholdsforbud.

Tiltalte Tiltalte10 har påstået frifindelse i forhold 1, herunder frifindelse for anvendelse af straffelovens § 81 a og frifindelse for opholdsforbud og i øvrigt formildelse, herunder af længden af et eventuelt opholdsforbud.

S-4001-22 Dom afsagt af Retten i Odense den 21. december 2022 (11-5843/2022) er anket af anklagemyndigheden med påstand om domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale i forhold 2 og 3 vedrørende tiltalte Tiltalte6 og domfældelse i overensstemmelse med den for byretten rejste tiltale i forhold 3 vedrørende tiltalte Tiltalte7.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om skærpelse, herunder således at de tiltalte, Tiltalte3, Tiltalte4, Tiltalte7, Tiltalte9, Tiltalte6 og Tiltalte5, frakendes deres danske statsborgerskab og udvises af landet med indrejseforbud for bestandig, subsidiært for en tidsbestemt periode.

Endvidere har anklagemyndigheden nedlagt påstand om, at der meddeles hver af de ni tiltalte opholdsforbud i overensstemmelse med anklagemyndighedens principale påstand for byretten, men for et af retten fastsat tidsrum, jf. straffelovens § 79 a.

Tiltalte Tiltalte3 har påstået frifindelse i forhold 1, herunder frifindelse for anvendelse af straffelovens § 81 a og frifindelse for opholdsforbud, og i øvrigt formildelse, herunder af længden af et eventuelt opholdsforbud. Herudover påstås stadfæstelse af byrettens bestemmelse om frifindelse for påstanden om frakendelse af statsborgerskab og om udvisning.

Tiltalte Tiltalte4 har påstået frifindelse i forhold 1, herunder frifindelse for anvendelse af straffelovens § 81 a og frifindelse for opholdsforbud, og i øvrigt formildelse, herunder af længden af et eventuelt opholdsforbud. Herudover påstås principalt afvisning af anklagemyndighedens påstand om frakendelse af statsborgerskab, da spørgsmålet ikke kan anses for at være en del af anklagemyndighedens anke.

Subsidiært påstås stadfæstelse af byrettens bestemmelse om frifindelse for påstanden om frakendelse af statsborgerskab og om udvisning. Tiltalte Tiltalte7 har påstået frifindelse i forhold 1, herunder frifindelse for anvendelse af straffelovens § 81 a og frifindelse for opholdsforbud, og i øvrigt formildelse, herunder af længden af et eventuelt opholdsforbud.

Herudover påstås stadfæstelse af byrettens bevisresultat i forhold 3 og stadfæstelse af dommens bestemmelse om frifindelse for påstanden om frakendelse af statsborgerskab og om udvisning. Tiltalte Tiltalte9 har påstået frifindelse i forhold 1, herunder frifindelse for anvendelse af straffelovens § 81 a og frifindelse for opholdsforbud, subsidiært formildelse, herunder af længden af et eventuelt opholdsforbud.

Herudover påstås stadfæstelse af byrettens bestemmelse om frifindelse for påstanden om frakendelse af statsborgerskab og om udvisning. Tiltalte Tiltalte6 har påstået frifindelse i forhold 1, 2, 3 og 4, herunder frifindelse for anvendelse af straffelovens § 81 a og frifindelse for opholdsforbud, og i øvrigt formildelse, herunder af længden af et eventuelt opholdsforbud.

Herudover påstås principalt afvisning af anklagemyndighedens påstand om fratagelse af statsborgerskab, da en påstand herom ikke kan anses for at være en del af anklagemyndighedens anke. Subsidiært påstås stadfæstelse af byrettens bestemmelse om frifindelse for påstanden om frakendelse af statsborgerskab og om udvisning.

Tiltalte Tiltalte5 har påstået frifindelse i forhold 1, herunder frifindelse for anvendelse af straffelovens § 81 a og frifindelse for opholdsforbud, subsidiært formildelse, herunder af længden af et eventuelt opholdsforbud.

Herudover påstås principalt afvisning af anklagemyndighedens påstand om frakendelse af statsborgerskab, da en påstand herom ikke kan anses for at være en del af anklagemyndighedens anke, subsidiært stadfæstelse af byrettens bestemmelse om frifindelse for påstanden om frakendelse af statsborgerskab og om udvisning.

Bistandsadvokaten har på vegne af Forurettede2 nedlagt erstatningspåstand om, at de tiltalte solidarisk skal betale 122.900 kr. i godtgørelse med tillæg af procesrente fra den 18. november 2022. I beløbet indgår en godtgørelse på 25.000 kr. efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3, og i øvrigt godtgørelse for varigt mén og vansir.

Der er i øvrigt taget forbehold for yderligere godtgørelse for varigt mén og svie og smerte, samt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, erhvervsevnetab og poster efter erstatningsansvarslovens § 1. Bistandsadvokaten har på vegne af Forurettede1 taget forbehold for erstatning og godtgørelse efter erstatningsansvarsloven.

De tiltalte har over for begge forurettede bestridt erstatningspligten og har over for Forurettede2 også bestridt kravets størrelse under henvisning til manglende dokumentation. Ankesagerne S-3461-22 og S-4001-22 er behandlet sammen. Ankesagerne omfatter ikke spørgsmålet om konfiskation.

Sagernes oplysninger Forhold 1 Der er også for landsretten bl.a. afspillet klip af videoovervågning fra forskellige steder i Odense før, under og efter gerningstidspunktet den 13. januar 2022, kl. 22.57.

På videosekvenserne ses bl.a. tre biler, der fremstår som biler af mærkerne Citroën Xsara Picasso, Chevrolet Nubira og Peugeot 407 samt forskellige personer, ligesom der er forevist stillbilleder fra videoovervågningen.

Videoovervågningerne viser ikke selve voldsepisoden eller de forurettede, men viser de tre bilers ankomst til parkeringspladsen ved Vej1 umiddelbart før gerningstidspunktet kl. 22.57, og at de tre biler kort efter sammen kørte fra området ved parkeringspladsen. Det fremgår videre af videoovervågningen, at de tre biler samme aften var optaget på video ved bl.a.

Benzintank på Vej4 i Odense kl. 22.19 og på Vej6 i Odense kl. 22.54. Videosekvensen fra Vej6 viser de tre biler og personer, der stiger ud af bilerne og lidt efter løber tilbage til bilerne, hvorefter bilerne kører fra stedet samtidig. På samme sekvens ses endvidere en person, der som vidne for byretten og landsretten har afgivet forklaring om, hvad han observerede på stedet.

Der er endvidere afspillet videosekvens kl. 22.30 fra krydset Vej7/Vej8, hvor en lille, hvid bil ses køre ad Vej7 efterfulgt af de tre førnævnte biler. Den hvide bil svinger til højre ad Vej8 ved brug af svingbanen.

Chevrolet Nubira ses trække fra første vognbane hen over spærrefladen og ind mod den hvide bil, samtidig med at Peugeot 407 kører frem mod den hvide bil bagfra i svingbanen og Citröen Xsara Picasso skifter fra anden til første vognbane, således at denne bil kortvarigt er foran Chevrolet Nubira.

Der er endvidere forevist stillbilleder fra videoovervågning fra den 13. januar 2022 fra forskellige boligbebyggelser med tilknytning til henholdsvis Tiltalte3, Tiltalte6 og Tiltalte9.

Der er herudover dokumenteret en lang række teleoplysninger fra den 13. januar 2022, kl. 20.00 til 24.00, herunder historiske teleoplysninger, lokaliseringsdata, masteoplysninger, fund på de tiltaltes telefoner, korrespondance, screenshot af SnapChat og internetsøgning den 14. januar 2022 på Fyens.dk, Endvidere er der afspillet aflytninger af telefonsamtaler den 13. januar 2022 mellem Tiltalte4 og andre personer.

Et screenshot af SnapChat af 13. januar 2022, kl. 20.03, fra Tiltalte6’s telefon indeholder bl.a. følgende: ”… Tiltalte3 sendte dig en chatbesked Tiltalte9 Yaret omkring 19 tiden shabab Tiltalte6 Mennesker skal lige gør sig klar Tiltalte9 Nogen er på arbejd osv Og Tiltalte3 er her ik Men nok deromkring, 20 tiden cirka Tiltalte9 Okay Tiltalte6 Tiltalte10 Hvor er mennesker Tiltalte3 Snsrt Odense Tiltalte7 Er sammen men Tiltalte2 og Tiltalte1 hans fætter Tiltalte8 Hjemme Tiltalte10 Is Skal i ikk ud Tiltalte8 Jo …” Af politiets nedskrivning af en aflyttet telefonsamtale den 13. januar 2022, kl. 20:12:07, fremgår bl.a., at personen B (der taler fra et telefonnummer, der anvendes af Tiltalte7) bl.a. udtaler ”Var du ikke i patrulje?” og ”Skaf lige en patrulje først brormand, fordi vi er 5 mand i min”.

Af politiets nedskrivning af en aflyttet telefonsamtale den 13. januar 2022, kl. 21:25:51, mellem Tiltalte4 og en person B (som efter politiets opfattelse er Tiltalte9) fremgår bl.a. følgende: ”… A: det er Tiltalte4 B: ok. Er du ude? A: Ja. B: iskøligt.

A: vi er her omkring ”Sted1” B: hvor skal vi mødes? …” Af politiets nedskrivning af en aflyttet telefonsamtale den 13. januar 2022, kl. 21:41:48, mellem Tiltalte4 og en person B (angivet som ukendt mand, men som taler fra et telefonnummer, der anvendes af Tiltalte7) fremgår bl.a. følgende: ”… A: Iskoldt vi kommer til jer … hvor hvor henne præcist B: Øøøø bare kør kom til Sted1 A: Jeg er lige bagved brormands hus bror A: Tiltalte9 siger til mig hvis du kører forbi brormands hus du ser os. jeg kører forbi der var ikke nogen … A: Så i ikke en sort peugeot flyve forbi B: Nej wallah yallah bare kom til hvad hedder det Sted1. …” Af politiets nedskrivning af en aflyttet telefonsamtale mellem Tiltalte4 og en person B (der er angivet som ukendt, men som anvender et telefonnummer, der anvendes af Tiltalte6) den 13. januar 2022, kl. 22:46:48, indeholder bl.a. følgende: ”… A Jeg sagde tjek den der hvide bil der kører ind B: Halal vi kører over til den fra den anden side A: Iskold vejen fører ikke nogen steder vejen er lukket …” Af sms-korrespondance mellem Tiltalte7 og hans kæreste den 13. januar 2022 fremgår bl.a., at kæresten kl. 22.42 skrev: ”Hvad laver du”, og at Tiltalte7 kl. 22:44 svarede: ”Har lidt stress sjrivet efter”, at der ikke var nogen smskorrespondance fra kl. 22.45 til kl. 23.30, og at sms-korrespondancen ophørte kl. 23.53.

Af politiets nedskrivning af en aflyttet telefonsamtale mellem Tiltalte4 (A) og en person B (som taler fra et nummer, der i rapporten er angivet som ukendt, men som anvendes af Tiltalte6) den 13. januar 2022, kl. 23:29:19, fremgår bl.a.: ”… A: Hvor er i henne? B: Motorvejen A: Hvor skal du hen?

B: Ikke så meget … A: Kommer i ikke her over B: Neej det tænker jeg ikke … B: Ikke noget er i ikke mange der oppe A: Nej B: Vi er tre-fire A: Nej (fo) Tiltalte8 var smuttet alle de andre … B: Jeg sagde er i ikke mange der oppe A: Nej Tiltalte8 er smuttet vi er ikke så mange bror vi er 4 B: Bror hvem er smuttet siger du A: Tiltalte8 han er taget hjem …” Af en aflyttet telefonsamtale mellem Tiltalte4 (A) og hans mor (B) den 14. januar 2022, kl. 08:47:11, fremgår bl.a.: ”A: hva så mama?

B: Ikke så meget. Jeg spørger bare om du sover endnu A: Nej. Jeg sover hos en ven B: nåå hos ”Tiltalte10” (fon) A: nej … hos en anden ven B: ok. Har du det godt? A: ja, hvad laver du? B: Ikke noget. Jeg har bare læst artiklen, så jeg blev bare bekymret, så jeg skulle bare spørge A: Hvilken artikel? B: De der 2 der blev stukket ned i byen i går. A: Hvorfor tror du altid, det er …. B: du ved. Det er hjertet.

Det er mor, der hele tiden tænker sådan der. Nu du er ikke hjemme så jeg bliver… … A: er jeg en ballademager? B: nej, du er ikke ballademager … jeg bliver bare … nu du sover ikke hjemme, så jeg bliver … stresset og … den der sag i går.

A: Nej, det har jeg ikke noget med at gøre …” Der er endvidere dokumenteret ransagningsrapporter i forbindelse med anholdelserne af de tiltalte den 1. marts 2022, herunder fund af telefoner, beklædningsgenstande og sko samt en tegning, der blev fundet hos Tiltalte4, da han var varetægtsfængslet i arresten i Odense.

Af tegningen fremgår bl.a.: ”N.B.V”, ”VI SIDDER PÅ ODENSE 5220 – NBV”, ”#Free The Brothers”, ”#Loyalitet hele livet”, ”#...”, ”Jeg har 9 bønner til … 9 venner”, ”#9HOES”, ”#9bitches”, ”#...”, ”14two22”, ”#Blokkens Advokat” under et af advokat Mette Grith Stages visitkort, et skema med en række bogstavkombinationer samt ”Person16” og en gravsten.

Af personundersøgelse vedrørende Forurettede1 foretaget den 14. januar 2022 på Retsmedicinsk Institut, Statsobducenturet for Fyn, Syd- og Sønderjylland, fremgår bl.a. følgende: ”… Konklusion Ved undersøgelsen af den 21-årige Forurettede1, …, der angiveligt cirka tre timer forud for undersøgelsen havde været udsat for vold i form af knivstik, fandtes af læsioner skarprandede, sammensyede stik-/snitlæsioner på bugen (1), venstre underarm (2) og højre lår (3).

Af journalmateriale fra Odense Universitetshospital fremgår, at undersøgte havde overfladiske stiklæsioner på venstre albue og højre lår samt en lidt dybere stiklæsion i fedtvæv på venstre side af bugen. Denne læsion havde ikke forbindelse til bughulen. Læsionerne var friske og kan være opstået på det angivne gerningstidspunkt. Læsionerne skyldtes skarp vold og kan være påført med kniv.

Læsionen på venstre underarm (2) kan have karakter af afværgelæsion. Undersøgte kan ikke antages at få varige fysiske mén af de påviste læsioner.

Læsionerne vurderes ikke at have indebåret livsfare. …” Af personundersøgelse vedrørende Forurettede1 foretaget den 14. januar 2022 på Retsmedicinsk Institut, Statsobducenturet for Fyn, Syd- og Sønderjylland, indeholder bl.a. følgende: ”Konklusion Ved undersøgelse af den 20-årige Forurettede1, …, der angiveligt cirka fem timer forud for undersøgelsen havde været udsat for vold i form af knivstik, fandtes af læsioner et kvæstningssår på højre side af hovedet (1), tre skarprandede stiksår på venstre side af brystkassen (5) samt hudafskrabninger på højre side af brystkassen og bugen (2, 3, 4).

Af journalmateriale fra Odense Universitetshospital fremgår, at undersøgte ved indlæggelsen havde to knivstik i venstre side af brystkassen/bugvæggen, det ene gik igennem brysthulen, videre gennem mellemgulvsmuskulaturen og endte i milten, som på grund af blødning blev bortopereret. Læsionerne var friske og kan være opstået på det angivne gerningstidspunkt.

Kvæstningssåret på højre side af hovedet (1) kan være som følge af slag med en genstand eller ved fald, hvor hovedet har ramt et hårdt underlag eller genstand. De skarprandede stiksår på brystkassens venstre side (5) kan skyldes stik med kniv. De øvrige læsioner var ukarakteristiske. Det er ikke muligt at afgøre, om undersøgte vil få varige fysiske mén af de påviste læsioner.

Undersøgte har været i livsfare, da den ene stiklæsion til brysthulen og bugen har punkteret den venstre lunge og perforeret milten med sammenklapning af venstre lunge og blødning i bughulen til følge, hvilket uden operation kunne have ført til døden. …” Der er vedrørende spørgsmålet om bandegruppering og bandekonflikt bl.a. dokumenteret dokumentationsrapporter af 22. februar 2022 fra Efterretnings- og Analyseenheden tilknyttet Fyns Politi (EAE) vedrørende NBV og 9Hunna, dokumentationsrapporter fra juli 2022 for hver af de tiltalte, rapport af 19. juli 2022 fra EAE vedrørende de to forurettede i forhold 1 og dokumentationsrapport af 15. juli 2022 fra EAE vedrørende konflikt.

Heri udtaler EAE bl.a., at NBV og 9Hunna af EAE anses for at være bandegrupperinger, og at der på gerningstidspunktet den 13. januar 2022 var en verserende voldelig konflikt mellem grupperne.

Det fremgår videre, at samtlige tiltalte omfattet af ankesagen af EAE på gerningstidspunktet var registreret som medlemmer af NBV, og at Tiltalte1, der blev frifundet i byretten og ikke er omfattet af ankesagen, af EAE ikke var registreret som medlem af NBV, men som en randperson til grupperingen.

Det fremgår endelig, at EAE har vurderet, at de to forurettede på gerningstidspunktet havde en perifer tilknytning til 9Hunna. I dokumentationsrapport af 15. juli 2022 fra EAE vedrørende konflikt er angivet en række hændelser fra december 2021 og indtil juni 2022. Af rapporten fremgår bl.a. følgende: ”… 10-12-2001 på Vej3, 5000 Odense C … Kl. 2253 modtog politiet en anmeldelse om, at en mand muligt var ramt af skud.

Vidner forklarede, at de havde set en mand sidde op ad et træ nær en havareret bil. Manden havde sagt til vidnerne, at han var ramt af skud og havde brug for en ambulance. Kort efter blev manden ifølge vidner, samlet op af en sort Ford Focus startende med … , og kørt væk fra stedet. På Vej3 blev fundet et afskudt patronhylster. En time senere blev en sort Ford Focus med reg.nr. … standset i Sted2.

Bilen er ejet af en person, som EAE vurderer var medlem af 9Hunna. Kl. 2300 blev et andet køretøj, hvid BMW, standset lige i nærheden og fire personer, som sad i bilen blev kortvarigt anholdt. Ved undersøgelse af køretøjet fandt man et mærke i bagklappen, som kunne være fra et projekttil, ligesom der var ridset ”NBV” i lakken på kølerhjelmen. Ingen forurettede har henvendt sig til politiet i sagen.

Det er EAEs vurdering, at der i bandemiljøet er en generel tendens til at man ikke involverer politiet i forbindelse med voldelige angreb grupperne imellem. … 01-01-2022 i Sted2, Vollsmose, 5240 Odense NØ … En person ramt af skud i maven og på armen. Der blev udfundet en patron i forurettedes arm samt en patronrest i forurettedes mave. Det er EAEs vurdering, at den forurettede var medlem af 9Hunna.

I kælderrum under Adresse5 blev fundet fire aptronhylstre på stedet, to dele til et haglgevær samt tre jagtpatroner. Seks tilstedeværende personer blev kortvarigt anholdt i sagen. Det er EAEs vurdering, at alle seks personer var medlem af eller havde tilknytning til 9Hunna.

En af de anholdte råbte i forbindelse med hensætning i patruljevogn: ”Wallah Vej2 gem jer, gem jer, gem jer godt og ”M, jeg putter dig i din mors fisse, M, jeg putter dig i din mors fisse, Wallah M, jeg putter dig i din mors fisse og fuck Vej2. Jeg knepper jeres mødre, jeg knepper jeres mødre.” Citatet er anonymiseret, idet navnet som blev nævnt er erstattet med et M.

Det er EAEs vurdering, at M er medlem af NBV. … 27-02-2022 Adresse6, Odense SØ, ved Restaurant1 … En person blev dræbt ved skud siddende i sin bil på P-plads ud for Restaurant1. Det er EAEs vurdering, at den afdøde var medlem af NBV. En person er anholdt og sigtet i sagen.

Det er EAEs vurdering, at den anholdte på gerningstidspunktet var medlem af 9Hunna.” Der er herudover dokumenteret sms-korrespondance mellem Tiltalte4 og en brugerkontakt, der kaldes ”Person17”, hvor Tiltalte4 den 12. december 2021 skrev ”Og de der somalier vi i krig med dem, de beskidte lige pludselige de gør noget ved vores bil eller noget.” Forhold 2 Der er også for landsretten afspillet en aflyttet telefonsamtale af 31. januar 2022, kl. 02:23:30, mellem Tiltalte6 (A) og Person18 (B).

Af udskriften af samtalen fremgår bl.a. følgende: ”A: hvem var du sammen med i dag tidligere B: Nårh da i kom og lavede ragnarok … A: hvorfor gemmer i jer alle sammen inde i bilen B: i fucking skræmte livet ud af dem … A: hold nu din kæft mand, hele fucking Danmark ved den hvide bil… B: Jeg havde ikke set nogen bil, jeg så en shabab stå ved et busstoppested…. A: ja, det var mig der stod ved et busstoppested.

B: ja, det vidste jeg ikke A: bare lad være med at ligge at køre forbi det samme sted tre gange og tage hættetrøjer på B: hættetrøjer, det er fordi hendes lortebil, den ikke tænder varmen … … A: når i kører forbi Vej2 så bare tage den helt af B: nårh så i vores familie må vi ikke gå med hættetrøje, fordi ellers kommer der fucking 50 shababer og vil fucking smadre os A: bare lad være, der er ikke nogen der har smadret jer eller noget B: men det var fandme tæt på A: det var mig der åbnede bildøren og kiggede B: du kiggede, du kiggede, de kom bagfra, de kom foran, laver du sjov…. … B: kan man ikke engang kører forbi Vej2 to, tre gange, uden at man næsten skal blive overfaldet wallah A: ikke når man kører forbi to, tre gange, og så kører man ind og har hættetrøje på B: hættetrøje, må man ikke have hættetrøje på A: nej det må man ikke have på Vej2 … A: du ved selv somalierne, når man har en bil ligesom somalierne, så tager vi vores forholdsregler, somalierne kører rundt i sådan en bil, når vi ser fire hoveder sidde i sådan en og pludselig kører rund på Vej2 med hættetrøjer på. … A: og det vidste i ikke, og vi vidste heller ikke det var jer piger, så derfor kører vi op og kigger B: nårh okay derfor, så siger man ikke efter man har givet en pige et sådan stort hjertestop, så siger man ikke jeg beklager, det må du undskylde, … det var grimt gjort, det gør man ikke eller hvad, det var fucking dumt. … B: nårh imens du åbnede bilen, der var din shabab ikke løbet frem fra garagen, og de var ikke løbet ud fra deres bil bagfra os, det var de ikke maskerede … A: alle tre i bilen, da jeg åbnede døren … B: de lå alle sammen ned, jeg siger de sked i bukserne, laver du sjov med mig, de troede de skulle skydes, wallah vi gjorde … B: du skal ikke forsvare … (fon) … jeg er en pige A: jeg er fucking ligeglad med hvad du er, jeg ringer til dig nu, for at sige vi vidste ikke det var dig, det var sådan det var, og vi beklager igen, det så bare mærkeligt ud, at den samme bil køre forbi tre, fire gange og somalierne har præcis den samme og menneskene der sidder inde i bilen har hættetrøje på og de piver frem og tilbage … A: hvis vi havde lagt i hovedet at det var somaliere, så havde du ikke kunne snakke med mig nu, så havde vi direkte slået til og smasket dig, og fundet ud af lige efter, nej det var ikke n somalier, det var en muslim … A: men du kan godt se det er mærkeligt fra min side at den samme bil køre forbi tre fire gange og når vi leder efter sådan en bil og de kører rundt med hættetrøjer på. …” Forhold 3 Der er også for landsretten afspillet aflyttede telefonsamtaler den 30. januar 2022, kl. 22:09:27, kl. 22:15:10 og kl. 22:17:45, mellem Tiltalte7 (A) og Tiltalte6 (B).

Af telefonsamtalen kl. 22:09:27 fremgår bl.a. dette: ”… A: Brormand – kører somalierne i en sort Peugeot B: Øhh tjek op på den …” Telefonsamtalen kl. 22:15:10 indeholder bl.a. følgende: ”B: Walla bror jeg tror det er dem – Jeg kører 170-180 bror – de vil ikke stoppe op til mig … B: Nu jeg kører – Jeg er lige kørt forbi By1 By2… De trykker den af … A: Mod Jylland?

B: Ja.. nej mod Odense A: Ja – iskoldt – så få mennesker til at møde dig et eller andet sted B: Ja, bror, jeg skal bare lige vide om det er dem, brormand, de flyver, de vil bare ikke stoppe op.

A: argh ja bror, bare kør op på siden af dem, bare kig om det er somalier B: bror jeg sværger på min mor, at jeg kører 170, lige nu brormand, min bil, jeg tør ikke at køre hurtigere, den gider ikke at køre med op … B: jeg ringer gruppen op hvis det er A: ja, men vær sikker på det er dem før du ringer B: jaja … kan i læse nummerpladen op, … , og hvad mere, 2 sek jeg skal lige komme tættere, … A: yallah jeg slår den lige op” Af telefonsamtalen kl. 22:17:45 fremgår bl.a.: ”… A: hvem er det, var det dem?

B: det var to neger brormand, ligeså snart de så mig, de kørte direkte op af afkørslen, du ved i sidste sekund, hvor du kan køre op af afkørslen… A: jamen har du dem stadig nu B: nej, men jeg vender om til dem, se lige om der er nogen shabab (venner) i nærheden af Bolbro, eller de kører mod Blommenslyst …” Forhold 4 Der er også for landsretten afspillet en videosekvens af 11. februar 2022, der viser en person, der bliver overfaldet af flere maskerede gerningsmænd, der tildeler den forurettede flere knytnæveslag mod ansigtet og hovedet og knæspark mod maveregionen.

Det fremgår videre, at gerningsmændene flere gange til den forurettede udtaler: ”sig undskyld til Tiltalte6”. Forklaringer Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte Tiltalte8, Tiltalte10, Tiltalte4, Tiltalte7, Tiltalte3 og Tiltalte6 samt af vidnerne anonymt vidne (Vidne1), Vidne2, Vidne3, politiassistent Vidne4, Forurettede1, Forurettede2 og politiassistent Vidne5.

Der er endvidere afgivet forklaring af tiltalte Tiltalte9 og vidnerne politiassistent Vidne6, Vidne7 og Vidne8. Den forklaring, som Tiltalte1 har afgivet for byretten, er dokumenteret. De forklaringer, som vidnerne Vidne9, politiassistent Vidne10 og fængselsbetjent Vidne11 har afgivet for byretten, er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Der er vedrørende vidnet Vidne12 med parternes samtykke og rettens tilladelse foretaget dokumentation fra politirapport af 29. september 2022, herunder vedrørende link til en artikel, der blev sendt af tiltalte Tiltalte8 til en for politiet ukendt person, der skulle være identisk med Vidne12. Det fremgår af politirapporten, at afhøringen er sket telefonisk, og at rapporten ikke er gennemlæst eller underskrevet.

De tiltalte Tiltalte2 og Tiltalte5 har ikke ønsket at afgive forklaring. [FORKLARINGER UDELADT] Personlige oplysninger Tiltalte Tiltalte8 Tiltalte8 er af betydning for sagen tidligere straffet ved: Dom af 12. september 2016 fra Retten i Odense med 40 dages betinget fængsel for overtrædelse af straffelovens § 244.

Bødeforelæg af 21. november 2017 fra Fyns Politi med bøde på 3.000 kr. for overtrædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer. Dom af 2. oktober 2018 fra Retten i Odense med fængsel i 14 dage og bøde på 3.000 kr. for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og færdselsloven.

Ankedom 7. januar 2019 fra Vestre Landsret med fængsel i 2 år og 3 måneder for overtrædelse af straffelovens § 247, jf. § 245, stk. 1, jf. § 89. Afsoningen omfattede tillige dom af 18. oktober 2018. Tiltalte blev løsladt den 20. august 2019 med prøvetid indtil den 3. november 2020 og med en reststraf på 217 dage.

Udeblivelsesdom af 28. april 2020 fra Retten i Odense med bøde på 12.000 kr. for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Dom af 3. november 2020 fra Retten i Aarhus med fængsel i 1 år og 5. måneder for overtrædelse af straffelovens § 261, stk. 1, jf. til dels § 21, og § 244, jf. § 247, stk. 1. Straffen blev udmålt som en fællesstraf med reststraffen på 217 dage, jf. straffelovens § 40, stk. 1, jf. § 61, stk. 2.

Dom af 8. september 2022 fra Retten i Odense med 20 dages fængsel og bøde på 2.500 kr. for overtrædelse af færdselsloven. Tiltalte8 har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han igen er sammen med sin tidligere kæreste Person19. De har talt om at finde en fælles bolig, når han bliver løsladt. Person19 læser til socialrådgiver. Han har arbejdet hos Vidne8. Han har en gymnasieuddannelse.

I fængslet har de ikke kunnet tilbyde ham undervisning ud over 9. klasses niveau, og han har derfor alene modtaget spanskundervisning. Inden sin anholdelse var han indkaldt til en optagelsesprøve på kvote 2 til mellemøstlige studier. Han er flere gange blevet standset i en bil sammen med Tiltalte3, og de har kendt hinanden siden folkeskolen.

De var ikke klar over, at politiet registrerede det som antræffelser i banderegi. Efter Aarhus-dommen troede han, at han var færdig med det. Aarhus-dommen angik en sag, der var familierelateret, og det havde ikke noget med bander at gøre. Det er korrekt, at ”14 2 22” står for NBV. Han har siden sin barndom kaldt Vej2 for NBV.

Da han blev løsladt efter Aarhus-dommen, fjernede han med det samme ”14 2 22” på sin instagram-profil, da han ikke ville opfattes som et bandemedlem. Han har siden sin barndom anvendt NBV som betegnelse for Vej2. Under varetægtsfængslingen har han ”fået en stor hammer i hovedet”, da han bl.a. har mistet sin far, og han ønsker at ændre sit liv.

Tiltalte Tiltalte2 Tiltalte2 er af betydning for sagen tidligere straffet ved: Udeblivelsesdom af 8. juni 2022 fra Københavns Byret med bøde på 5.100 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 42, stk. 1, nr. 1.

Udeblivelsesdom af 15. marts 2023 fra Retten i Svendborg med bøde på 4.000 kr. for overtrædelse lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 59.

Dom af 21. april 2023 fra Retten i Odense med en bøde på 18.500 kr. for overtrædelse af straffelovens § 287, stk. 1, jf. § 276, lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer, og færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 65, stk. 1 og 2, til dels jf. straffelovens § 89.

Udeblivelsesdom af 22. maj 2023 fra Retten i Odense med bøde på 2.500 kr. for overtrædelse af færdselslovens § § 118, jf. § 65, stk. 1. Tiltalte2 har om sine personlige forhold forklaret, at han efter sin løsladelse begyndte at arbejde fra september 2023. Han var ansat omkring en til halvanden måned, men han har ikke kunnet passe sit arbejde på grund af den verserende sag.

Han havde ikke en fast arbejdstid, men mødte kl. 12.00 og arbejdede typisk i 7-8 timer. Han skulle transportere forskellige materialer. Arbejdsgiveren havde adresse i Odense, men han mødte op på et lager i Fredericia. Han kan vende tilbage til sit arbejde, når han bliver løsladt. Det er korrekt, at hans arbejdsgiver, er gået konkurs, men arbejdsgiveren har planer om at påbegynde ny virksomhed i Jylland.

Han vil derfor gerne vende tilbage til den pågældende arbejdsgiver, når han bliver løsladt. Hvis det ikke kan lade sig gøre, har han andre alternativer. Virksomhedens navn, Selskab2, fremgår af den fremlagte lønseddel. Han har bopæl på den adresse, der er angivet på lønsedlen. Han bor sammen med sin bror, men han vil gerne have sin egen bolig, når der er økonomi til det.

Tiltalte Tiltalte10 Tiltalte10 er af betydning for sagen tidligere straffet ved: Dom af 22. marts 2016 fra Retten i Odense med 10 dagbøder á 1.250 kr. for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 121, våbenlovens § 10, stk. 2, jf. § 4, stk. 1, og våbenbekendtgørelsen.

Dom af 21. august 2017 fra Retten i Odense med fængsel i 1 år og 3 måneder for overtrædelse af straffelovens § 244, § 119, stk. 1, § 121 og § 191, stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer, jf. straffelovens § 89. Udeblivelsesdom af 12. september 2018 fra Retten i Svendborg med bøde på 6.000 kr. for overtrædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, bilag liste A, nr. 1.

Dom af 21. september 2018 fra Retten i Odense med fængsel i 1 år for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer. Udeblivelsesdom af 12. oktober 2018 fra Retten i Svendborg med bøde på 4.000 kr. for overtrædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer.

Ankedom af 30. marts 2023 fra Østre Landsret, der angik strafudmålingen, hvorved dom afsagt af Retten i Odense den 14. februar 2022 blev ændret bl.a., således at fængselsstraffen på 3 måneder blev gjort ubetinget. Tiltalte10 var ved byrettens dom fundet skyldig i overtrædelse af bl.a. straffelovens § 252, færdselslovens § 54, stk. 1, nr. 2, og lov om euforiserende stoffer.

Der er for landsretten fremlagt mail af 1. september 2023 fra socialrådgiver/kontaktperson Person20, Odense Kommune, og handleplan af 6. november 2023 fra Kriminalforsorgen, Nyborg Fængsel. Tiltalte10 har om sine personlige forhold forklaret, at det var hans daværende socialrådgiver Person21, der i forbindelse med byretsdom af 14. februar 2022 afgav forklaring om hans personlige forhold.

Han kan bekræfte det gengivne om hans personlige forhold i mail af 1. september 2023 fra hans socialrådgiver Person20. Det har gjort en forskel i hans liv, at han har mødt Person22. De blev islamisk gift, inden han blev varetægtsfængslet. Person22 har medvirket til at få ham ud af det kriminelle miljø. Han har været rigtig glad for sit arbejde med transport.

Virksomheden lå i Odense, men han skulle møde op i Fredericia. Virksomheden, der hedder Selskab3, tilhører hans onkel Person23, som bl.a. arbejder for Selskab5. Han har taget et AMU-kursus og et matematikkursus. Han har også fulgt en række kurser i arresten, så han kan fortsætte den gode stil, når han bliver løsladt. Han kan genoptage sit arbejde, når sagen er afsluttet.

Han og Person22s bolig er blevet opsagt i forbindelse med hans varetægtsfængsling. Det er meningen, at de skal flytte sammen igen, når han bliver løsladt. Tiltalte Tiltalte3 Tiltalte3 er af betydning for sagen tidligere straffet ved: Bødeforelæg af 31. juli 2014 med bøde på 1.000 kr. for overtrædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer.

Dom af 11. februar 2016 fra Retten i Odense med betinget fængsel i 6 måneder for overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, og våbenbekendtgørelsen. Udeblivelsesdom af 5. august 2016 fra Retten i Odense med 10 dagbøder á 700 kr. for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 119, stk. 3, og lov om euforiserende stoffer.

Dom af 16. oktober 2017 fra Retten i Odense med 10 dagbøder á 800 kr. for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 3, og lov om euforiserende stoffer. Udeblivelsesdom af 21. november 2017 fra Retten i Odense med bøde på 4.000 kr. for overtrædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer.

Udeblivelsesdom af 2. august 2018 fra Retten i Svendborg med bøde på 4.000 kr. for overtrædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer. Udeblivelsesdom af 24. maj 2019 fra Retten i Kolding med bøde på 4.000 kr. for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Dom af 3. november 2020 fra Retten i Aarhus med fængsel i 9 måneder for overtrædelse af straffelovens § 261, stk. 1, jf. til dels § 21, og § 244.

Udeblivelsesdom af 9. marts 2021 fra Retten i Odense med bøde på 4.000 kr. for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Dom af 31. januar 2022 fra Retten i Odense med bøde på 30.000 kr. for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 119, stk. 4, og lov om euforiserende stoffer. Udeblivelsesdom af 8. februar 2022 fra Retten i Sønderborg med bøde på 5.000 kr. for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Der er også for landsretten dokumenteret § 26-afhøring af 30. november 2022, udtalelse af 14. oktober 2022 fra Udlændinge- og Integrationsministeriet om statsborgerretlige forhold og udtalelse fra Udlændingestyrelsen af 13. december 2022 vedrørende spørgsmål om udvisning.

Tiltalte3 har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han under varetægtsfængslingen i Enner Mark Fængsel er ved at færdiggøre engelsk på HF-niveau, og at han skal til eksamen i midten af december 2023. I forbindelse med ankesagen er han varetægtsfængslet i Vestre Fængsel, men har fortsat sin HF-uddannelse som selvstudium. Han mangler kun at færdiggøre et forløb i dansk for at have gennemført HF.

Når han er færdig med HF, vil han tale med sin uddannelsesvejleder om de forskellige muligheder. Han kunne godt tænke sig noget med handel, økonomi eller sport. Han er fortsat kæreste med Person24. Han har boet hos sin mor, siden han var lille, men flyttede ind hos sin far, da faderen blev ramt af epilepsi og havde behov for, at der var en person, der kunne tage sig af ham. Han har fortsat et tæt forhold til sin mor.

Han har ikke haft noget med Togo at gøre, og han har ikke kendskab til kulturen i Togo. Hans far har lidt familie i Togo, og faderen kommunikerer med familien via de sociale medier. Tiltalte har kun haft kontakt med de familiemedlemmer, der bor i Frankrig, og de kommunikerer sammen på engelsk.

Tiltalte Tiltalte4 Tiltalte4 er af betydning for sagen tidligere straffet ved: Udeblivelsesdom af 16. december 2021 fra Retten i Odense med bøde på 2.000 kr. for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Dom af 15. juni 2022 fra Retten i Odense med fængsel i 14 dage og bøde på 14.000 kr. og førerretsfrakendelse i 6 måneder for overtrædelse af straffelovens § 164, stk. 1, færdselsloven og lov om euforiserende stoffer.

Der er også for landsretten dokumenteret § 26-afhøring af 5. oktober 2022, Udlændinge- og Integrationsministeriets udtalelse af 19. september 2022 om statsborgerretlige forhold og ministeriets supplerende udtalelse af 6. december 2022 samt Udlændingestyrelsens udtalelse af 17. december 2022 om udvisning.

Tiltalte4 har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han har flere danske venner, og at han også har haft flere danske kolleger. Hans danske venner udgør ca. 60 %. Han opfatter sig selv som dansker. Han har fået en ny kæreste, og hun er dansker. Han forstår hverken arabisk, algerisk eller fransk. Hans far ønskede, at de skulle blive danske.

Da han blev løsladt i juni måned 2023, ville han afvente udfaldet af landsretssagen. Han har derfor ikke søgt arbejde efter løsladelsen. Han har i stedet hjulpet sin mor med bl.a. at levere nogle kager. Han vil gerne være tømrer, da han godt kan lide at arbejde med hænderne. Den jakke, han havde på ved anholdelsen den 1. marts 2022, var hans primære jakke, og det var den, som han anvendte i vinteren 2022.

Jakken har ikke nogen hætte. Tiltalte har forevist sin jakke for landsretten. Tiltalte Tiltalte7 Tiltalte7 er af betydning for sagen tidligere straffet ved: Dom af 4. februar 2021 fra Retten i Svendborg med betinget fængsel i 40 dage og bøde på 40.500 kr. for overtrædelse af straffelovens § 121, § 285, stk. 1, jf. § 276 a, stk. 1, færdselsloven og lov om euforiserende stoffer.

Østre Landsrets ankedom af 14. juni 2022 med fængsel i 2 år for overtrædelse af straffelovens § 123, § 119, stk. 1, og § 245, stk. 1, jf. § 81 c. Straffen blev fastsat som en fællesstraf med den betingede straf i dom af 4. februar 2021 fra Retten i Svendborg. Udeblivelsesdom af 15. juni 2022 fra Retten i Odense med bøde på 4.000 kr. for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Udeblivelsesdom af 22. september 2022 fra Retten i Svendborg med bøde på 4.000 kr. for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Udeblivelsesdom af 4. november 2022 fra Retten i Svendborg med bøde på 4.000 kr. for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Dom af 26. april 2023 fra Retten i Odense med fængsel i 3 måneder og bøde på 8.000 kr. for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 276 a og § 164, stk. 1 og færdselsloven. Straffen blev fastsat som en tillægsstraf i medfør af straffelovens § 89.

Der er også for landsretten dokumenteret § 26-afhøring af 5. oktober 2022, Udlændinge- og Integrationsministeriets udtalelse af 19. september 2022 om statsborgerretlige forhold og Udlændingestyrelsens udtalelse af 6. december 2022 om udvisning. Tiltalte7 har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han blev student fra Gymnasium i sommeren 2021.

Efter sin studentereksamen aftalte han med skoleinspektøren for gymnasiet, at han kunne følge et kursus i matematik, da han skulle forbedre sin karakter. Han afsluttede dette kursus i slutningen af 2021. Han opfyldte herefter betingelserne for at komme ind på uddannelsen til bygningskonstruktør. Nu vil han imidlertid gerne være bygningsingeniør, hvilket kræver, at han skal forbedre sin karakter i matetik til 7.

Hans far har fortalt om sin flugt fra Irak. Familien er sunnimuslimer, og hans far blev jagtet ud af Irak. Hans far har en bror i Irak. Hans far har fortalt ham, at han mistede sit irakiske statsborgerskab, da han flygtede fra Irak. Efter flugten har hans forældre ikke haft irakiske pas, og hans mor er dansk statsborger. Han havde derfor ikke kendskab til, at han selv skulle være irakisk statsborger.

Han har ikke set noget, som skulle indikere dette. Han skiftede sit efternavn, da hans far havde skiftet efternavn. Det skete formentlig, da han var under 15 år. Hans far havde ændret efternavn i forbindelse med, at han gerne ville besøg sin bror i Irak. Hvis faderen ikke ændrede navn, kunne han ikke komme ind i Irak.

Tiltalte Tiltalte9 Tiltalte9 er af betydning for sagen tidligere straffet ved: Dom af 22. september 2015 fra Retten i Odense med betinget fængsel i 30 dage og en bøde på 1.750 kr. for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276, og § 293, stk. 1.

Ankedom af 24. november 2016 fra Østre Landsret med fængsel i 6 måneder for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, § 134 a og § 252, jf. til dels § Straffen blev fastsat som en fællesstraf med den betingede straf i dom af september 2015, jf. straffelovens § 61, stk. 1. Dom af 11. september 2017 fra Retten i Odense med fængsel i 1 år for overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, jf. til dels § 21.

Dom af 1. november 2018 fra Retten i Odense med fængsel i 40 dage og bøde på 8.500 kr. for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 119, stk. 1. Dom af 16. maj 2022 fra Retten i Odense med fængsel i 30 dage og bøde på 50.000 kr. for overtrædelse af bl.a. færdselslovens § 117, stk. 2, nr. 3, jf. § 54, stk. 1, nr. 2, våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 1, og lov om euforiserende stoffer.

Straffen blev til dels fastsat i medfør af straffelovens § 89. Ved Østre Landsrets ankedom af 24. oktober 2023 er den idømte fængselsstraf bortfaldet. Dom af 1. maj 2023 fra Retten i Odense med betinget fængsel i 14 dage for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 290, stk. 1, og lov om euforiserende stoffer.

Der er også for landsretten dokumenteret § 26-afhøring af 5. oktober 2022, udtalelse af 19. september 2022 fra Udlændinge- og Integrationsministeriet om statsborgerretlige forhold, politirapport af 26. oktober 2022 om irakisk lovgivning og Udlændingestyrelsens udtalelse af 5. december 2022 om udvisning.

Tiltalte9 har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han efter sin løsladelse skal arbejde i sin søster, Person25’s virksomhed, som hedder Selskab4. Her skal han arbejde pakketransport. Under sin varetægtsfængsling har han modtaget undervisning i dansk og engelsk. Han gik i 9. klasse, da han blev anholdt og varetægtsfængslet. Han har tidligere heddet Tiltalte9.

Det er hans far, der inden for de seneste 5 år, har skiftet navn for alle familiemedlemmer. Han ved ikke, om der er en irakisk sædvane vedrørende navneskifte. Tiltalte Tiltalte6 Tiltalte6 er af betydning for sagen tidligere straffet ved: Dom af 23. januar 2018 fra Retten i Odense med betinget fængsel i 30 dage for overtrædelse af straffelovens § 244.

Østre Landsrets ankedom af 22. august 2019 med 4 måneders fængsel for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1. Der var tale om en fællesstraf med den betingede dom af 23. januar 2018, jf. straffelovens § 61, stk. 1. Tiltalte blev prøveløsladt den 1. januar 2020 med prøvetid indtil den 3. november 2020 og en reststraf på 45 dage.

Dom af 19. maj 2020 fra Retten i Odense med fængsel i 3 måneder og bøde på 25.000 kr. for overtrædelse af lov om euforiserende, færdselsloven og ordensbekendtgørelsen. Straffen blev til dels fastsat i medfør af straffelovens § 89. Dom af 3. november 2020 fra Retten i Aarhus med fængsel i 11 måneder for overtrædelse af straffelovens § 261, stk. 1, jf. til dels § 21, og § 244, jf. § 247, stk. 1.

Straffen blev fastsat som en tillægsstraf, jf. straffelovens § 89, og en fællesstraf med en reststraf på 45 dage i forbindelse med prøveløsladelse den januar 2020, jf. straffelovens § 40, stk. 1, jf. § 61, stk. 2. Udeblivelsesdom af 12. maj 2022 fra Retten i Odense med bøde på 9.000 kr. for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Der er også for landsretten dokumenteret § 26-afhøring af 18. november 2022, Udlændinge- og Integrationsministeriets udtalelse af 19. september 2022 om statsborgerretlige forhold og ministeriets supplerende udtalelse af 6. december 2022 samt Udlændingestyrelsens udtalelse af 15. december 2022 om udvisning.

Tiltalte6 har om sine personlige forhold forklaret, at han for byretten ikke har forklaret noget om, at han tidligere skulle have solgt kokain og hash. Han har ikke længere en kæreste. Deres forhold er ophørt under varetægtsfængslingen. Før fængslingen boede han hos sine forældre. Når han bliver løsladt, vil han flytte hjem til sine forældre, men han er tilmeldt en venteliste til egen bolig.

Forinden anholdelsen var det meningen, at han skulle til optagelsesprøve med henblik på at komme ind på pædagoguddannelsen. Efter løsladelsen vil han på ny søge ind på pædagoguddannelsen. I arresten følger han enkeltfag i samfundsfag, og han skal til optagelsesprøve i januar 2024. Hans bror er flyttet til England. Han havde en onkel i Irak, men onklen er død. Hans moster er Tiltalte7s mor.

Han er født i Jordan, og i forbindelse med straffesagen har han fået sin storebror til at undersøge, om han havde dobbelt statsborgerskab. Den fremlagte erklæring af 28. september 2022 fra den irakiske ambassade er svar på hans brors forespørgsel. Tiltalte Tiltalte5 Tiltalte5 er ikke tidligere straffet af betydning for sagen.

Der er også for landsretten dokumenteret § 26-afhøring af 18. november 2022, Udlændinge- og Integrationsministeriets udtalelse af 19. september 2022 om statsborgerretlige forhold og Udlændingestyrelsens udtalelse af 13. december 2022 om udvisning, mail fra Person26 fra Virksomhed, der er modtaget af forsvareren den 15. november 2023, hvori er indeholdt en udtalelse af 12. november 2021 fra Person26, ansættelsesbevis af 20. juli 2023 mellem Tiltalte5 og Selskab2 og ansættelsesbevis mellem Tiltalte5 og Virksomhed, der er underskrevet på vegne af Virksomhed pr. 21. december 2023, men ikke underskrevet af Tiltalte5.

Tiltalte5 har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han pt. har været på standby i 3 til 4 uger i Virksomhed på grund af retssagen. Person26 er hans chef, og han har tilbudt tiltalte nyt arbejde i Aarhus, når sagen er afsluttet. Han er ikke i familie med Person26. Han har fået oplyst, at firmaet i Aarhus allerede eksisterer. Han har fortsat en kæreste, men ingen børn. De har været kærester i 2 år.

Han har færdiggjort 10. klasse, og han har derefter taget HF på Skole. Efter HF har han haft sabbatår. Han har før anholdelsen haft samtale med en vejleder om uddannelse. Det kom som en overraskelse, at han skulle have dobbelt statsborgerskab. Han har flere danske venner. Han dyrker ikke længere sport, men fokuserer på at være sammen med familien.

Frihedsberøvelse under sagen De tiltalte Tiltalte8, Tiltalte10, Tiltalte3, Tiltalte7, Tiltalte9 og Tiltalte6 har været frihedsberøvet siden 1. marts 2022 og har siden da, også under anken, været fortsat frihedsberøvet. De tiltalte Tiltalte2, Tiltalte4 og Tiltalte5 har været frihedsberøvet fra den 1. marts 2022 og derefter, til dels under anken, indtil den 2. juni 2023.

Retsgrundlag Opholdsforbud Straffelovens § 79 a, stk. 1, 1. pkt., stk. 3 og stk. 4 har følgende ordlyd: ”… Den, som idømmes ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af § 81 a, kan ved dommen gives opholdsforbud efter stk. 2. … Stk. 3.

Politiet kan meddele tilladelse til færden eller ophold i et område omfattet af et opholdsforbud efter stk. 1, hvis det af særlige grunde må anses for beføjet. Stk. 4. Opholdsforbud gives på tid fra 1 til 10 år regnet fra endelig dom.

Ved udståelse af fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter forlænges opholdsforbuddet tilsvarende. …” Straffelovens § 79 a blev indført ved lov nr. 1402 af 5. december 2017. Af forarbejderne til bestemmelsen (FT 2017-18, tillæg A, lovforslag nr. L 35 af 4. oktober 2017, s. 15 ff) fremgår bl.a. følgende: ”… Almindelige bemærkninger … 2.1.4.

Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention … Opholdsforbuddet har til formål at styrke indsatsen mod rocker- og bandekriminalitet ved at fjerne den pågældende fra det eller de områder, hvor personen har begået kriminalitet, eller hvor gruppen, som kriminaliteten er begået i tilknytning til, opholder sig.

Opholdsforbuddet skal sikre, at den pågældende ikke efter løsladelse umiddelbart genoptager sin kriminelle tilværelse i tilknytning til gruppen i de områder, hvor den pågældende tidligere har begået kriminalitet, eller hvor gruppen holder til.

Forslaget vil således varetage hensynene til den offentlige tryghed, opretholdelse af den offentlige orden, forebyggelse af forbrydelse og hensynet til at beskytte andres rettigheder og friheder. … Der gør sig i sådanne alvorlige sager om bl.a. rockerog bandekriminalitet særligt tungtvejende hensyn gældende til at mindske risikoen for recidiv og negativ resocialisering og til at beskytte omgivelserne mod de store gener, som kriminaliteten genererer.

Der er herved lagt vægt på, at der er en direkte sammenhæng mellem forbuddets geografiske udstrækning og det eller de steder, hvor kriminaliteten er begået, eller hvor den gruppe, som kriminaliteten har tilknytning til, opholder sig. … Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1 … Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at en person, der idømmes ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a om strafforhøjelse og skærpet straf for visse straffelovsovertrædelser med relation til en rockereller bandekonflikt mv., ved dommen kan gives opholdsforbud. … Det forudsættes, at en person, som idømmes ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en lovovertrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, i almindelighed vil skulle gives et opholdsforbud efter den foreslåede bestemmelse, uanset hvilken af de i § 81 a nævnte bestemmelser, den pågældende dømmes for overtrædelse af.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at der endvidere kan gives opholdsforbud til en person, som idømmes ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer eller lov om våben og eksplosivstoffer, og som har tilknytning til en gruppe af personer, der tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, når overtrædelsen har relation til den dømtes tilknytning til gruppen.

Den foreslåede bestemmelse er først og fremmest tiltænkt at skulle finde anvendelse i relation til rockerog bandekriminalitet, men den vil også hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt kunne finde anvendelse på anden organiseret kriminalitet.

I praksis vil der i relation til rockerog bandekriminalitet ofte være tale om at anvende bestemmelsen over for personer, som er registreret i politiets register over rockerog bandemedlemmer, eller som i øvrigt monitoreres af politiet i den forbindelse. … Et opholdsforbud vil indebære et forbud mod at bosætte sig i det område, der er omfattet af forbuddet.

Opholdsforbuddet vil således i praksis indebære et påbud til den pågældende om at bosætte sig uden for det område, som opholdsforbuddet omfatter. Dette gælder dog ikke, hvis der undtagelsesvist er grundlag for at meddele tilladelse efter den foreslåede § 79 a, stk. 3, …. Et opholdsforbud skal som udgangspunkt omfatte den eller de kommuner, hvor den pågældende lovovertrædelse er begået.

Herudover kan der gives et opholdsforbud i den eller de kommuner, hvor den gruppe af personer, jf. § 81 a eller det foreslåede § 79 a, stk. 1, 2. pkt., som den dømte er tilknyttet, opholder sig. Det vil navnlig bero på et politifagligt skøn, hvor en gruppe af personer anses for at opholde sig. I den forbindelse vil der bl.a. kunne lægges vægt på politiets observationer, ransagninger, afhøringer mv.

Det er ikke kun gruppens formelle opholdssted i form af et klubhus mv., der skal anses som gruppens opholdssted. Også steder eller områder, hvor gruppen i praksis samles og f.eks. udøver negativ påvirkning, herunder i form af kriminalitet, vil skulle anses som gruppens opholdssted.

I vurderingen af den nærmere afgrænsning af opholdsforbuddet, herunder om forbuddet skal omfatte mere end én kommune, f.eks. både den kommune, hvor forholdet er begået, og den kommune, hvor gruppen opholder sig, vil der navnlig skulle lægges vægt på karakteren, omfanget og grovheden af den begåede kriminalitet, herunder om den begåede kriminalitet har forbindelse til en konflikt mellem forskellige grupper, f.eks. hvor der bliver kæmpet om territoriet i forhold til hashhandel.

Der vil endvidere skulle lægges afgørende vægt på, hvor forbuddet mest effektivt forhindrer, at den pågældende genoptager sine kriminelle aktiviteter.

Hvis der er tale om en geografisk stor kommune med en eller flere større byer eller en kommune, der hovedsageligt består af tæt bebyggede områder, og hvor det er tydeligt, at den pågældendes kriminalitet og/eller gruppe hører til i en bestemt by eller bydel, kan retten i stedet for hele kommunen begrænse opholdsforbuddet til alene en eller flere byer eller bydele, hvis en bredere udstrækning konkret vurderes ikke at stå i rimeligt forhold til den begåede kriminalitet.

Der kan endvidere gives et opholdsforbud, der alene omfatter dele af to kommuner, hvis f.eks. gruppen opholder sig omkring og eventuelt på begge sider af kommunegrænsen.

Er der tale om mindre alvorlig kriminalitet, som f.eks. alene har givet anledning til en kortere ubetinget fængselsstraf, og vurderes et geografisk bredt fastlagt forbud dermed ikke at stå i rimeligt forhold til den begåede kriminalitet, kan opholdsforbuddet indskrænkes geografisk til et eller flere mindre områder, som ikke hindrer den dømtes sædvanlige ophold og færden de steder, hvor den dømte har sin bopæl og sine sædvanlige legitime gøremål, men som hindrer den dømte i at opholde sig og færdes, hvor den eller de pågældende lovovertrædelser er begået, og/eller hvor den gruppe af personer, som den dømte er tilknyttet, opholder sig.

Den præcise afgrænsning af opholdsforbuddet vil i øvrigt afhænge af en konkret proportionalitetsvurdering, hvor ovenstående retningslinjer om fastsættelse af forbuddet indgår. Det vil være op til domstolene i de konkrete tilfælde at vurdere, hvordan det geografiske område, som et opholdsforbud skal dække, angives tilstrækkeligt præcist i dommen.

Når opholdsforbuddet omfatter en eller flere hele kommuner hvilket som nævnt vil være udgangspunktet vil det være naturligt, at forbuddet afgrænses ved at angive den eller de pågældende kommuner.

I andre tilfælde vil det eksempelvis kunne fastsættes i dommen, hvilke gadenavne der omkranser det område, som er omfattet af forbuddet, men andre objektive beskrivelser af et område vil også kunne anvendes, så længe det sikres, at det omfattede område let og utvetydigt kan identificeres. … Det foreslås i § 79 a, stk. 3, at politiet kan meddele tilladelse til færden eller ophold i et område omfattet af et forbud efter stk. 1, hvis det af særlige grunde må anses for beføjet. … Tilladelsesordningen forudsættes administreret restriktivt, således at der som udgangspunkt kun meddeles tilladelse, når Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK, kræver dette, eller når det vil være nødvendigt, for at den dømte kan opfylde visse lovbestemte pligter, jf. i øvrigt herom nedenfor. … Som anført ovenfor vil et opholdsforbud i de tilfælde, hvor den pågældende forud for dommen måtte være bosat i det område, som et opholdsforbud omfatter, i praksis indebære et påbud til den pågældende om at flytte uden for det område, som opholdsforbuddet omfatter.

Hvor den pågældende bor alene eller sammen med personer, som ikke er den pågældendes nærmeste pårørende, vil hensynet til at undgå recidiv og hensynet til omgivelserne, hvor kriminaliteten er begået, efter Justitsministeriets opfattelse som det klare udgangspunkt vægte højere end den pågældendes mulighed for at opretholde sin bopæl i et område, som er omfattet af et opholdsforbud.

Der vil derfor som det klare udgangspunkt ikke kunne meddeles tilladelse til ophold i egen bolig i disse tilfælde. Hvor den pågældende har bopæl sammen med sine nærmeste pårørende, skal der foretages en afvejning af hensynet til familielivet over for hensynet til karakteren og grovheden af den kriminalitet, som har begrundet opholdsforbuddet, samt risikoen for recidiv.

Der vil også skulle lægges betydelig vægt på, om opretholdelse af bopælen kan ske, uden at den pågældende vil komme til at opholde sig i det specifikke område inden for opholdsforbuddets anvendelsesområde, hvor gruppen af personer, som den pågældende er tilknyttet, opholder sig.

Hvis opretholdelse af bopælen indebærer, at den pågældende vil komme til at opholde sig i netop det område, vil det med betydelig vægt tale for, at bopælen ikke kan opretholdes.

Det vil bl.a. også være relevant at lægge vægt på, hvor lang tid husstanden har været etableret, hvorvidt en ægtefælle eller samlever havde kendskab til kriminalitet, der var begået forud for etableringen af forholdet, hvorvidt der er hjemmeboende børn og i givet fald deres alder samt børnenes bedste interesser og velbefindende.

Udøver den pågældende således et familieliv med en samlever eller ægtefælle med fælles mindre, hjemmeboende børn vil dette være forhold, som med betydelig vægt taler for, at der meddeles tilladelse med henvisning til EMRK artikel 8. I sådanne situationer vil der således skulle meddeles tilladelse, medmindre særdeles tungtvejende hensyn taler herimod.

Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis den pågældende er dømt for meget alvorlig kriminalitet (f.eks. drab) og samtidig har opretholdt kontakten til sin gruppering.

Hvis de ovennævnte familiemæssige forhold er til stede på tidspunktet for domsafsigelsen, kan retten også, ved idømmelse af en kortere ubetinget fængselsstraf, tage hensyn hertil ved fastsættelsen af den geografiske udstrækning af opholdsforbuddet, således at den dømte kan opholde sig i og omkring bopælen.

Hvis der derimod er tale om idømmelse af en længerevarende fængselsstraf, bør retten ikke tage et sådant hensyn, idet de familiemæssige forhold vil kunne ændre sig i løbet af den periode, hvor den pågældende afsoner fængselsstraffen, og forholdet bør derfor reguleres gennem konkrete tilladelser. … Hvornår færden eller ophold af særlige grunde må anses for »beføjet« i bestemmelsens forstand, således at der kan meddeles tilladelse til færden eller ophold i et område omfattet af opholdsforbuddet, beror på en konkret og individuel afvejning af på den ene side formålet med tilladelsen samt den pågældendes personlige forhold og på den anden side karakteren og grovheden af den kriminalitet, som har begrundet opholdsforbuddet, samt risikoen for misbrug eller ny kriminalitet ved at meddele tilladelse.

Afvejningen og vurderingen af, om der er grundlag for at meddele tilladelse, beror således på et skøn, som bl.a. indeholder en række politifaglige elementer.

Der vil ved vurderingen f.eks. kunne lægges vægt på, om den pågældende fortsat har tilknytning til den gruppe, som opholdsforbuddet vedrører, herunder om den pågældende har gennemført et exit-forløb, eller om den pågældende i øvrigt ved sin adfærd har vist, at vedkommende har lagt afstand til sin tidligere kriminelle løbebane.

Der vil desuden kunne lægges vægt på, hvor den begivenhed, som der søges tilladelse til at deltage i, skal finde sted, herunder afstanden til områder, hvor gruppen, som den pågældende har tilknytning til, opholder sig, eller til området, hvor lovovertrædelsen, som har begrundet opholdsforbuddet, har fundet sted.

Herudover kan der lægges vægt på, om der er aktuelle konflikter i området mellem rivaliserende grupperinger, som den pågældende har tilknytning til. Der kan tillige lægges vægt på, hvor lang tid der er passeret fra det tidspunkt, hvorfra opholdsforbuddet har haft virkning, til ansøgningen om tilladelse.

Der kan også lægges vægt på, om opholdsforbuddet har været tilsidesat tidligere, eller om der vurderes at være en nærliggende risiko herfor. … Det foreslås i § 79 a, stk. 4, 1. pkt., at opholdsforbud gives på tid fra 1 til 10 år regnet fra endelig dom. Den tidsmæssige udstrækning af opholdsforbuddet vil skulle afhænge af de konkrete omstændigheder i sagen.

Opholdsforbuddets længde skal således afspejle den begåede kriminalitet, herunder grovheden og omfanget af denne kriminalitet. Der bør herved lægges afgørende vægt på længden af den idømte straf eller karakteren af den foranstaltning mv., som idømmes.

I sager, hvor der i den samlede strafudmåling også indgår straf for lovovertrædelser, som ikke opfylder betingelserne for idømmelse af opholdsforbud efter den foreslåede bestemmelse, eller hvor der udløses reststraf fra tidligere domme, vil retten skulle fastsætte opholdsforbuddet ud fra et skøn over, hvilken del af straffen der kan henføres til lovovertrædelser, som er omfattet af den foreslåede bestemmelse om opholdsforbud.

Ved fængsel i indtil 1 år eller ved foranstaltninger efter straffelovens § 74 a forudsættes opholdsforbuddet som udgangspunkt fastsat til mellem 1 og 4 år. Ved fængsel i mere end 1 år, men ikke over 4 år, eller ved foranstaltninger efter straffelovens §§ 68 og 69 forudsættes opholdsforbuddet som udgangspunkt fastsat til mellem 3 og 6 år.

I sager, hvor den idømte fængselsstraf er på mere end 4 år, men ikke over 8 år, forudsættes opholdsforbuddet som udgangspunkt fastsat til mellem 5 og 8 år. Ved fængsel i 8 år eller derover eller ved forvaring efter straffelovens § 70 forudsættes opholdsforbuddet som udgangspunkt fastsat til mellem 7 og 10 år.

Der vil efter en konkret vurdering kunne være grundlag for, at opholdsforbuddet fastsættes i længere tid end de angivne udgangspunkter for udmålingen (inden for den fastsatte ramme på 10 år).

Eksempelvis forudsættes det, at der i sager, hvor den dømte har en ledende eller koordinerende rolle i en gruppe af personer, som tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, udmåles et længere opholdsforbud end det udgangspunkt, som er angivet ovenfor. … Fastsættelsen af længden af opholdsforbuddet vil i øvrigt bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det ovenfor anførte vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning (inden for den fastsatte ramme på 1 til 10 år), hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder. … Frakendelse af dansk indfødsret ved dom Ved lov nr. 1193 af 8. juni 2021 om ændring af lov om dansk indfødsret blev indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, affattet således: ”… Den, som dømmes for overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13, eller som ifalder straf efter straffelovens § 81 a, kan ved dom frakendes sin danske indfødsret, medmindre den pågældende derved bliver statsløs. …” Ændringsloven trådte i kraft den 1. juli 2021 og var således gældende i januar og februar 2022, hvor denne sags forhold 1-4 på forskellige tidspunkter ifølge anklageskriftet blev begået.

Af forarbejderne til bestemmelsen i § 8 B som affattet ved den nævnte ændringslov fremgår bl.a. følgende, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, lovforslag nr. 230 af 4. maj 2021, Alm. bem., pkt. 2.1.: ”… Almindelige bemærkninger … 2. Indførelse af frakendelse af dansk statsborgerskab for visse typer af alvorlig bandekriminalitet 2.1. Gældende ret 3.1.1.

Frakendelse af dansk statsborgerskab … Indfødsretslovens § 8 B blev indført ved lov nr. 311 af 5. maj 2004 om ændring af indfødsretsloven (Ændring af reglerne om erhvervelse af dansk indfødsret ved erklæring samt indførelse af ny bestemmelse om frakendelse af dansk indfødsret).

Ved indførelsen af adgangen til at frakende dansk statsborgerskab, jf. indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, blev det i pkt. 4.2.4 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 138 af 28. januar 2004, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 4908, lagt til grund, at straffelovens kapitel 12 og 13 normerer, hvad der må anses for at være til alvorlig skade for statens vitale interesser.

Det blev endvidere lagt til grund, at indfødsretslovens § 8 B efter bestemmelsens udformning også ville omfatte forhold, som på et senere tidspunkt måtte blive kriminaliseret i straffelovens kapitel 12 eller 13. Det fremgår endvidere af pkt. 4.2.4 i de almindelige bemærkninger, jf.

Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 4908, bl.a., at muligheden for at frakende en person dennes danske statsborgerskab efter forslaget er betinget af, at den pågældende er dømt for handlinger kriminaliseret i straffelovens kapitel 12 (Landsforræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed) eller kapitel 13 (Forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v.).

Det anføres, at bestemmelsen på dette punkt bygger på Den europæiske konvention om statsborgerret, hvorefter statsborgerskab kan fratages på grund af en handlemåde, som er til »alvorlig skade for et lands vitale interesser«. Det fremgår af pkt. 4.2.5 i de almindelige bemærkninger, jf.

Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 4908, at det i overensstemmelse med almindelige betragtninger om proportionalitet er forudsat, at domstolene ved vurderingen af, om en person skal frakendes dansk statsborgerskab, foretager en afvejning af på den ene side forholdets grovhed, og på den anden side frakendelsens betydning for den pågældende.

Det fremgår videre, at den betydning, som frakendelse eller fratagelse af dansk statsborgerskab har for en person, beror på en konkret vurdering af den pågældendes forhold. Ved denne vurdering bør der navnlig lægges vægt på personens tilknytning her til landet og til udlandet, herunder det eller de lande, den pågældende tillige er statsborger i.

Der kan i den forbindelse bl.a. lægges vægt på varigheden og karakteren af en persons ophold i Danmark og i udlandet.

Det bør således tillægges særlig vægt, hvor den pågældende har haft sin opvækst, ligesom ophold i udlandet kan tillægges mindre vægt, hvis udlandsopholdet skyldes arbejde for danske interesser, eller hvis den pågældende person under sit ophold i udlandet har bevaret en tæt tilknytning til Danmark f.eks. gennem tilbagevendende feriebesøg, deltagelse i danske foreninger i udlandet mv.

Der kan ifølge bemærkningerne endvidere lægges vægt på bl.a. en persons aktuelle familiemæssige forhold her i landet og i udlandet samt den pågældendes rødder, herunder om familien har en langvarig tilknytning til Danmark. Også sprogkundskaber kan have en betydning, herunder navnlig i hvilket omfang den pågældende behersker dansk og sproget i det eller de lande, den pågældende tillige er statsborger i.

Også udlændingelovens regler om inddragelse og opnåelse af opholdstilladelse og udvisning bør i et vist omfang indgå i proportionalitetsafvejningen. … 2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 2.2.1.

Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser … Der er allerede efter gældende ret mulighed for frakendelse af dansk statsborgerskab ved dom i tilfælde, hvor en person dømmes for overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 (Landsforræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed) eller kapitel 13 (Forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v.).

Af bemærkningerne til den gældende bestemmelse fremgår det, at også forhold, som på et senere tidspunkt kriminaliseres i straffelovens kapitel 12 eller 13, kan danne grundlag for frakendelse af dansk statsborgerskab. Det er således forudsat, at den daværende affattelse af kapitel 12 og 13 ikke udtømmende normerer, hvad der kan anses for at være til skade for statens vitale interesser.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at der inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser vil kunne indføres en ordning, hvorefter der kan ske frakendelse af dansk statsborgerskab ved dom for visse typer af alvorlig bandekriminalitet.

Det vil f.eks. kunne være tilfældet for konflikter mellem grupperinger af kriminelle personer, der udfordrer og sætter spørgsmålstegn ved statens magtmonopol, og som derved udgør en handlemåde til alvorlig skade for statens vitale interesser.

Det foreslås derfor, at indfødsretslovens § 8 B ændres, således at der også i tilfælde, hvor personen dømmes efter straffelovens § 81 a, kan ske en frakendelse af statsborgerskabet ved dom, medmindre den pågældende derved bliver statsløs. Med forslaget tilsigtes en udvidelse af, i hvilke tilfælde der kan ske frakendelse af dansk statsborgerskab ved dom som følge af handlinger til skade for statens vitale interesser.

I overensstemmelse med Danmarks konventionsforpligtelser vil den foreslåede ændring således alene rette sig mod frakendelse af statsborgerskabet for personer, som dømmes for visse typer af alvorlig bandekriminalitet, der er til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser. … 2.2.2.

Gerningsindhold Med forslaget lægges der op til at udvide anvendelsesområdet for den gældende bestemmelse i indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, om frakendelse ved dom til også at gælde i de tilfælde, hvor en person ifalder straf efterstraffelovens § 81 a. Med forslaget vil der således efter omstændighederne kunne ske frakendelse i tilfælde, hvor en person ifalder straf efter straffelovens § 81 a.

Den foreslåede bestemmelse vil som den gældende bestemmelse i indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, skulle anvendes inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser, hvilket bl.a. medfører, at der alene vil kunne ske frakendelse, hvis den pågældende har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser.

Formuleringen ”handlemåde, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser” stammer fra Europarådets konvention af 6. november 1997 om statsborgerret, hvorved der udtømmende er fastsat, i hvilke tilfælde en kontraherende stats nationale lovgivning må indeholde bestemmelser om fortabelse af statsborgerskab ex lege, dvs. ifølge (eller i henhold til) loven, eller på foranledning af en kontraherende stat.

Det følger af konventionens artikel 7, stk. 1, litra d, at en af disse situationer er fortabelse i tilfælde, hvor en person har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for den kontraherende stats vitale interesser.

Det fremgår af den forklarende rapport til konventionen, der alene indeholder begrænsede bidrag til den nærmere forståelse af formuleringen ”handlemåde som er til alvorlig skade for den kontraherende stats vitale interesser”, at bestemmelsen især omfatter landsforræderi og andre handlinger rettet mod statens vitale interesser (f.eks. arbejde for en udenlandsk efterretningstjeneste), mens eksempelvis almindelig kriminalitet ikke er omfattet, hvor alvorlig denne end måtte være.

Det vil således være arten og karakteren af handlemåden, herunder handlemådens følgevirkninger, der konkret afgør, om der efter den foreslåede ordning vil kunne ske frakendelse af dansk statsborgerskab. Dét, at der er tale om alvorlig kriminalitet, vil ikke i sig selv kunne begrunde, at der er tale om en handlemåde, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser.

Handlemåden skal være egnet til at påvirke statens vitale interesser negativt for at kunne føre til fratagelse. Det vurderes overordnet, at konflikter mellem grupperinger af kriminelle personer kan udfordre og sætte spørgsmålstegn ved magtmonopolet, som er en helt central del af statsmagtens kompetence, og ved den grundlæggende samfundsstruktur og orden.

Handlinger, der foretages som led i en allerede igangværende konflikt, må på den baggrund antages i almindelighed i højere grad at kunne føre til frakendelse end handlinger, som mere abstrakt er egnet til at fremkalde en konflikt mellem grupper, men der vil altid skulle foretages en konkret vurdering af handlemådens art, karakter og følgevirkninger.

Der ændres med den foreslåede ordning ikke på straffelovens § 81 a og dens anvendelsesområde, dvs. at der fortsat skal være tale om handlinger, som har baggrund i eller som er egnet til at fremkalde en konflikt omfattet af straffelovens § 81 a mellem grupper af personer.

Grupper af personer, der udøver systematisk kriminalitet i et område og måske også udøver en vis effektiv kontrol over dette, men uden at der foreligger en konflikt eller handlinger, der er egnet til at fremkalde en konflikt omfattet af straffelovens § 81 a, vil ikke kunne dømmes og frakendelse ved dom af dansk statsborgerskab vil dermed ikke kunne ske med henvisning til straffelovens § 81 a.

Ved vurderingen af om den enkelte gerningsmand har udvist en handlemåde, der er til alvorlig skade for statens vitale interesser, vil der med den foreslåede ordning bl.a. kunne lægges vægt på antallet af handlinger og deres grovhed.

Et enkeltstående mindre alvorligt forhold vil formentlig kun sjældent i sig selv være tilstrækkeligt til frakendelse af dansk statsborgerskab, uanset at personen er dømt med henvisning til straffelovens § 81 a, men hvis flere personer virker sammen, f.eks. om at opretholde kontrollen over et område med vold, ulovlig, tvang, trusler eller lignende, vil et enkelt forhold efter omstændighederne kunne være tilstrækkeligt til, at der kan ske frakendelse.

Det vil heller ikke være udelukket, at enkeltstående grove forhold udført af få eller en enkelt person kan have en sådan karakter, at frakendelse af dansk statsborgerskab kan ske efter den foreslåede ordning.

Frakendelse ved dom af dansk statsborgerskab kan med den foreslåede ordning ske, uanset at gerningsmanden ikke selv direkte har udført de forhold, der er omfattet af straffelovens § 81 a, men f.eks. medvirket til dem, jf. straffelovens § 23.

F.eks. vil ledende bandemedlemmers planlægning, koordinering, organisering eller understøttelse af andre kriminelle handlinger i konfliktsituationer ofte være af en karakter og have implikationer, der er til alvorlig skade for statens vitale interesser.

Ved vurderingen af, om der skal ske frakendelse af dansk statsborgerskab, vil det som efter gældende ret kunne tillægges vægt, om vedkommende tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet, jf.

Højesterets dom af 8. juni 2016 i sag nr. 211/2015 (gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2016, s. 3235 ff.), hvor Højesteret ved frakendelse af dansk statsborgerskab bl.a. lagde vægt på, at tiltalte tidligere havde været straffet for ligeartet kriminalitet.

Denne retsstilling forudsættes også at gælde for den foreslåede ordning ved vurderingen af, om der er udvist en handlemåde, der er til alvorlig skade for statens vitale interesser.

Eksempelvis vil et strafbart forhold omfattet af straffelovens § 81 a vurderet i lyset af tidligere, ligeartet kriminalitet kunne være af en sådan karakter, at det er til alvorlig skade for statens vitale interesser, uanset at forholdet til pådømmelse ikke i sig selv ville have en sådan karakter. 2.2.3.

Proportionalitetsvurdering Det forudsættes, at domstolene i hver enkelt sag foretager en konkret og individuel vurdering af frakendelsens betydning for den pågældende sammenholdt med handlemådens grovhed.

Proportionalitetsvurderingen vil være på linje med den proportionalitetsafvejning, der i dag foretages ved domstolene i forbindelse med frakendelse efter den nuværende § 8 B, stk. 1, i indfødsretsloven, jf. afsnit 2.1.1 ovenfor. 3. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser … 3.1.

Europarådets konvention af 6. november 1997 om statsborgerret (statsborgerretskonventionen) … Europarådets forklarende rapport til statsborgerretskonventionen indeholder bidrag til den nærmere forståelse af formuleringen af hvilke handlinger, som er til alvorlig skade for den kontraherende stats vitale interesser.

Det er således anført, at bestemmelsen omfatter især landsforræderi og andre handlinger rettet mod statens vitale interesser (f.eks. arbejde for en udenlandsk efterretningstjeneste), mens almindelig kriminalitet ikke er omfattet, hvor alvorlig denne end måtte være.

Fortolkningen af, hvilke handlinger som er til alvorlig skade for statens vitale interesser, må ske med udgangspunkt i traktatretskonventionens artikel 31, hvorefter en traktat skal fortolkes loyalt i overensstemmelse med den sædvanlige betydning, der måtte tillægges traktatens udtryk i dens sammenhæng og belyst af dens hensigt og formål.

Derudover kan relevant praksis i andre deltagerstater, samt øvrige relevante folkeretlige regler, som finder anvendelse mellem deltagerstaterne indgå i fortolkningen.

Det følger af statsborgerretskonventionens artikel 7, stk. 3, at en stats nationale lovgivning ikke må indeholde bestemmelser om, at statsborgerretten fortabes, hvis den pågældende person derved bliver statsløs. … Den foreslåede udvidelse af bestemmelsen om frakendelse af dansk statsborgerskab ved dom, således at den også omfatter alvorlig bandekriminalitet, forudsættes med forslaget anvendt således, at der kun kan ske frakendelse i tilfælde, hvor den person, der dømmes i medfør af straffelovens § 81 a, har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for den danske stats vitale interesser.

Bestemmelsen indeholder endvidere forbehold for, at der ikke kan ske frakendelse i tilfælde, hvor pågældende derved bliver statsløs. Frakendelsen vil derudover som følge af dette lovforslag være hjemlet ved lov, ligesom det vil fremgå af lovhjemlen, i hvilke tilfælde frakendelsen kan ske. Det er endvidere forudsat, at der foretages en individuel og konkret proportionalitetsvurdering i hver sag om frakendelse. … 3.2.

FN’s konvention af 1961 om begrænsning af statsløshed (statsløsekonventionen) … Det fremgår af pkt. 24-26 i UNHCR’s guidelines on statelessness no. 4 vedrørende tildeling af statsborgerskab til statsløse, at en stat ikke er forpligtet til at tildele statsborgerskab til en statsløs, hvis den pågældende kan opnå et andet statsborgerskab ved blot at lade sig registrere i det pågældende land.

Det er en forudsætning, at der ikke er tillagt myndighederne et skøn i forhold til tildeling af statsborgerskab, men at det alene beror på en registrering. … Endvidere fremgår følgende af pkt. 5 i summary conclusions fra et ekspertmøde arrangeret af UNHCR i 2013 om ”Interpreting the 1961 Statelessness Convention and Avoiding Statelessness resulting from Loss and Deprivation of Nationality” om, hvornår en person er statsløs (dansk oversættelse): ”Hvor det følger af konventionen af [30. august] 1961 [om begrænsning af statsløshed], at en person ikke kan fortabe sin statsborgerret, hvis vedkommende derved bliver statsløs, er de kontraherende stater forpligtede til at undersøge, om en person er i besiddelse af en anden statsborgerret på tidspunktet for fortabelsen eller fratagelsen af statsborgerretten, og ikke om vedkommende på et tidspunkt i fremtiden kan erhverve en statsborgerret.” Der vurderes på baggrund af ovenstående, herunder pkt. 24-26 i UNHCR’s guidelines on statelessness no. 4 vedrørende tildeling af statsborgerskab til statsløse, at være rum for at fortolke statsløsekonventionen på den måde, at hvis en person har ret til et andet statsborgerskab ved den blotte registrering hos det andet lands myndigheder, uden at der er efterladt et skøn til myndighederne, vil personen ikke kunne påberåbe sig konventionernes beskyttelse mod at blive frakendt til statsløshed.

Det bemærkes, at følgende bl.a. fremgår af pkt. 80-82 i UNHCR’s Guidelines on statelessness no. 5 fra maj 2020 (dansk oversættelse): “80.

Med forbehold af de begrænsede undtagelser fra det generelle forbud mod statsløshed som følge af fortabelse eller fratagelse af statsborgerret, der er beskrevet i konventionen af 1961, skal de kontraherende stater sikre, at den nationale lovgivning indeholder beskyttelse mod statsløshed, hvis lovgivningen giver mulighed for at frakende personer deres statsborgerret.

En kontraherende stats vurdering af, om en person har en anden statsborgerret, skal foretages samtidig med den kontraherende stats afgørelse om at fratage den pågældende person vedkommendes statsborgerret.

De kontraherende stater kan som sådan og med forbehold af de begrænsede undtagelser i artikel 8, stk. 2, og artikel 8, stk. 3, i konventionen af 1961 ikke fratage en person vedkommendes statsborgerret på det grundlag, at vedkommende tidligere har haft, er berettiget til eller kan (gen)erhverve en anden statsborgerret.

Det er god praksis, at de kontraherende stater fastsætter i deres egen lovgivning, at der kun kan ske frakendelse af statsborgerretten, hvis personen allerede har en anden statsborgerret. 81. For at vurdere, om en person vil blive statsløs efter frakendelse af statsborgerretten, er det relevant, om vedkommende aktuelt er i besiddelse af eller har bevis for at have en anden statsborgerret.

Denne vurdering bør ikke foretages på grundlag af en stats fortolkning af en anden stats indfødsretslovgivning, men bør i stedet underbygges af høringer af og skriftlig bekræftelse fra den pågældende stat. 82.

Hvis en kontraherende stat ønsker at fratage en person vedkommendes statsborgerret i overensstemmelse med artikel 8 i konventionen af 1961, skal den pågældende stat foretage en vurdering af, om personen bliver statsløs i det øjeblik, vedkommende bliver frataget statsborgerretten.

Det er spørgsmålet om statsløshed efter frakendelse af statsborgerret og ikke en persons eventuelle berettigelse til en anden statsborgerret, der er afgørende i forhold til konventionen af 1961.

Lovgivning, der tillader, at personer fratages deres statsborgerret, såfremt de anses for at have mulighed for at få en anden statsborgerret, er yderst problematisk, eftersom der er stor risiko for, at personer kan blive statsløse efter at være blevet frataget deres statsborgerret.” … Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1 … Det foreslås, at indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, ændres, således at også den, som ifalder straf efter straffelovens § 81 a ved dom kan frakendes sit danske statsborgerskab, medmindre den pågældende derved bliver statsløs. … Den foreslåede bestemmelse vil som den gældende bestemmelse i indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, skulle anvendes inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser, hvilket bl.a. medfører, at der alene kan ske frakendelse, hvis den pågældende har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser.

Formuleringen ”handlemåde, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser” stammer fra Europarådets konvention af 6. november 1997 om statsborgerret, hvorved der udtømmende er fastsat, i hvilke tilfælde en kontraherende stats nationale lovgivning må indeholde bestemmelser om fortabelse af statsborgerskab ex lege dvs. ifølge (eller i henhold til) loven eller på foranledning af en kontraherende stat.

Det følger af konventionens artikel 7, stk. 1, litra d, at en af disse situationer er fortabelse i tilfælde, hvor en person har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for den kontraherende stats vitale interesser.

Det fremgår af den forklarende rapport til konventionen, der alene indeholder begrænsede bidrag til den nærmere forståelse af formuleringen "handlemåde som er til alvorlig skade for den kontraherende stats vitale interesser", at bestemmelsen især omfatter landsforræderi og andre handlinger rettet mod statens vitale interesser (f.eks. arbejde for en udenlandsk efterretningstjeneste), mens eksempelvis almindelig kriminalitet ikke er omfattet, hvor alvorlig denne end måtte være.

Det vil således være arten og karakteren af handlemåden, herunder handlemådens følgevirkninger, der konkret afgør, om der efter den foreslåede ordning vil kunne ske fratagelse af dansk statsborgerskab. Dét, at der er tale om alvorlig kriminalitet, vil ikke i sig selv kunne begrunde, at der er tale om en handlemåde, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser.

Handlemåden skal være egnet til at påvirke statens vitale interesser negativt for at kunne føre til fratagelse. Det vurderes overordnet, at konflikter mellem grupperinger af kriminelle personer kan udfordre og sætte spørgsmålstegn ved magtmonopolet, som er en helt central del af statsmagtens kompetence, og ved den grundlæggende samfundsstruktur og orden.

Handlinger, der foretages som led i en allerede igangværende konflikt, må på den baggrund antages i almindelighed i højere grad at kunne føre til frakendelse end handlinger, som mere abstrakt er egnet til at fremkalde en konflikt mellem grupper, men der vil altid skulle foretages en konkret vurdering af handlemådens art, karakter og følgevirkninger. … Ved vurderingen af om den enkelte gerningsmand har udvist en handlemåde, der er til alvorlig skade for statens vitale interesser, vil der med den foreslåede ordning bl.a. kunne lægges vægt på antallet af handlinger og deres grovhed.

Et enkeltstående mindre alvorligt forhold vil formentlig kun sjældent i sig selv være tilstrækkelig til frakendelse af dansk statsborgerskab, uanset at personen er dømt med henvisning til straffelovens § 81 a, men hvis flere personer virker sammen, f.eks. om at opretholde kontrollen over et område med vold, ulovlig, tvang, trusler eller lignende, vil et enkelt forhold efter omstændighederne kunne være tilstrækkeligt til, at der kan ske frakendelse.

Det vil heller ikke være udelukket, at enkeltstående grove forhold udført af få eller en enkelt person kan have en sådan karakter, at frakendelse af dansk statsborgerskab kan ske efter den foreslåede ordning.

Frakendelse ved dom af dansk statsborgerskab kan med den foreslåede ordning ske, uanset at gerningsmanden ikke selv direkte har udført de forhold, der er omfattet af straffelovens § 81 a, men f.eks. medvirket til dem, jf. straffelovens § 23.

F.eks. vil ledende bandemedlemmers planlægning, koordinering, organisering eller understøttelse af andre kriminelle handlinger i konfliktsituationer ofte være af en karakter og have implikationer, der er til alvorlig skade for statens vitale interesser.

Ved vurderingen af, om der efter den foreslåede bestemmelse skal ske frakendelse af dansk statsborgerskab, vil det som efter gældende ret kunne tillægges vægt, om vedkommende tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet, jf.

Højesterets dom af 8. juni 2016 i sag nr. 211/2015 (gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2016, s. 3235 ff.), hvor Højesteret ved frakendelse af dansk statsborgerskab bl.a. lagde vægt på, at tiltalte tidligere havde været straffet for ligeartet kriminalitet.

Denne retsstilling forudsættes også at gælde for den foreslåede ordning ved vurderingen af, om der er udvist en handlemåde, der er til alvorlig skade for statens vitale interesser.

Eksempelvis vil et strafbart forhold omfattet af straffelovens § 81 a vurderet i lyset af tidligere, ligeartet kriminalitet kunne være af en sådan karakter, at det er til alvorlig skade for statens vitale interesser, uanset at forholdet til pådømmelse ikke i sig selv ville have en sådan karakter.

Den foreslåede bestemmelse vil i princippet kunne omfatte alle danske statsborgere, uanset hvorledes dansk statsborgerskab er erhvervet. Bestemmelsen vil således omfatte både personer, som har erhvervet dansk statsborgerskab ved fødslen, ved adoption, ved erklæring og ved naturalisation.

Det er dog efter forslaget en betingelse for frakendelse af dansk statsborgerskab, når en person dømmes efter straffelovens § 81 a, at den pågældende ikke ved frakendelsen bliver statsløs.

I vurderingen af om en person ved frakendelsen bliver statsløs, kan det indgå, om den pågældende kan erhverve et statsborgerskab i et andet land ved blot at lade sig registrere ved dette lands myndigheder, selv om den pågældende på tidspunktet for frakendelsen kun er i besiddelse af dansk statsborgerskab.

Det kan eksempelvis være tilfældet i en frakendelsessituation, hvor personen har ret til et andet statsborgerskab ved blot at lade sig registrere som statsborger i dette land. Personen kan så lade sig registrere og erhverve dette lands statsborgerskab og derved undgå statsløshed.

Det kan også være tilfældet i en frakendelsessituation, hvor en person lader sig løse fra det andet lands statsborgerskab for at undgå frakendelse af det danske statsborgerskab, og hvor personen ved en registrering kan generhverve det løste statsborgerskab. Det bemærkes i den forbindelse, at det skal være en reel mulighed for personen at opnå det pågældende statsborgerskab.

Hvis den pågældende ikke har et andet statsborgerskab og reelt ikke har mulighed for at opnå et andet statsborgerskab, og den pågældende derved ved en frakendelse af det danske statsborgerskab vil blive statsløs, vil personen ikke kunne frakendes sit danske statsborgerskab, uanset at de øvrige betingelser måtte være opfyldt.

Ved domstolenes vurdering af, om der efter den foreslåede ordning kan ske frakendelse af dansk statsborgerskab for personer, der er ifaldet straf efter straffelovens § 81 a, vil der skulle foretages en konkret proportionalitetsafvejning af frakendelsens betydning for den pågældende sammenholdt med handlemådens grovhed.

Proportionalitetsvurderingen vil være på linje med den proportionalitetsafvejning, der i dag foretages ved domstolene i forbindelse med frakendelse efter den nuværende § 8 B, stk. 1, i indfødsretsloven. Den betydning, som frakendelse af dansk statsborgerskab har for en person, må herefter bero på en konkret vurdering af den pågældendes forhold.

Ved denne vurdering bør der navnlig lægges vægt på personens tilknytning her til landet og til udlandet, herunder det eller de lande, den pågældende tillige er statsborger i.

Der kan i den forbindelse bl.a. lægges vægt på varigheden og karakteren af en persons ophold i Danmark og i udlandet samt en persons aktuelle familiemæssige forhold her i landet og i udlandet samt den pågældendes rødder, herunder om familien har en langvarig tilknytning til Danmark.

I sager, hvor frakendelsen af dansk statsborgerskab samtidig medfører fortabelse af vedkommendes unionsborgerskab, vil det efter den foreslåede ordning endvidere som efter den gældende bestemmelse i indfødsretslovens § 8 B, stk. 1 skulle indgå i vurderingen, om frakendelsen af statsborgerskabet har følger, som på en uforholdsmæssig måde i forhold til det mål, som lovgivningen forfølger påvirker den normale udvikling af vedkommendes familie- og arbejdsliv i forhold til EU-retten.

Der skal således også indgå tilknytningselementer, der knytter sig til øvrige EU-lande i proportionalitetsvurderingen. …”

Landsrettens begrundelse og resultat

Bevisspørgsmål Efter anklagemyndighedens og de tiltaltes påstande omfatter bevisanken om skyldspørgsmål i de to straffesager udelukkende forhold 1, 2, 3 og 4. S-3461-22 og S-4001-22 Forhold 1 Det er ubestridt, at der den 13. januar 2022 omkring kl. 22.57 på en parkeringsplads beliggende på Vej1 i Odense var en episode, hvor Forurettede1 og Forurettede2, der begge er af somalisk afstamning, blev udsat for vold.

Efter de lægelige oplysninger lægger landsretten til grund, at Forurettede1 bl.a. fik overfladiske stiklæsioner på venstre albue og højre lår samt en lidt dybere stiklæsion i fedtvæv på venstre side af bugen.

Det lægges endvidere til grund, at Forurettede2 bl.a. fik kvæstningssår på højre side af hovedet og tre skarprandede stiksår på venstre side af brystkassen, og at Forurettede2 kom i livsfare, da den ene stiklæsion til brysthulen og bugen punkterede den venstre lunge og perforerede milten med sammenklapning af venstre lunge og blødning i bughulen, hvilket uden operation kunne have ført til døden.

Henset til karakteren og omfanget af de forurettedes skader, og det oplyste om, at de forurettede hver især blev angrebet af flere personer fra flere sider, lægges det herudover til grund, at der under voldsepisoden blev anvendt mindst to knive.

Efter de forurettedes forklaringer lægges det endvidere til grund, at gerningsmændene kom fra flere retninger, at de omringede den bil, som de forurettede sad i, og at gerningsmændene var maskerede. Forurettede2 har dog forklaret, at det var muligt at se hudområdet under gerningsmændenes øjne, at de var hvide i huden som arabere og personer fra Mellemøsten, og at gerningsmændenes stemmer havde en mellemøstlig klang.

Herudover lægges det efter de forurettedes forklaringer til grund, at der var omkring 10 gerningsmænd, hvilket også stemmer overens med de dokumenterede klip af videoovervågning vedrørende de tre biler og antallet af personer i de pågældende biler.

Efter den dokumenterede videoovervågning fra området ved parkeringspladsen på Vej1 lægges det endvidere til grund, at der kort tid før gerningstidspunktet ankom tre biler, en metalgrå Citroën Xsara Picasso, en sort Chevrolet Nubira og en sort Peugeot 407, og at de tre biler kort tid efter gerningstidspunktet sammen forlod området ved parkeringspladsen på Vej1.

Det fremgår videre af videoovervågningen, at de tre biler samme aften var optaget på video ved bl.a. Benzintank på Vej4 i Odense kl. 22.19, i krydset Vej7/Vej8 kl. 22.30 og på Vej6 i Odense kl. 22.54. Efter bevisførelsen lægges det til grund, at den omtvistede vold imod de to personer den 13. januar 2022 kl. ca. 22.57 på den i øvrigt øde parkeringsplads på Vej1 er udøvet af personer fra de tre biler.

Spørgsmålet er herefter, om de tiltalte har befundet sig i de pågældende biler, og om de har deltaget i voldsepisoden. Ved bedømmelsen heraf må der i første række lægges vægt på de dokumenterede videooptagelser, inklusive stillfotos, og teleoplysninger med masteoplysninger, lokaliseringsdata, tekstbeskeder og uddrag af aflyttede telefonsamtaler.

Efter de dokumenterede teleoplysninger, inklusive masteoplysninger, lokaliseringsdata og telefonsamtaler lægger landsretten til grund, at de tiltaltes mobiltelefoner den 13. januar 2022 om aftenen på forskellig måde har været knyttet til telefonmaster, der passer med de tre bilers rute før, lige indtil og efter voldsepisoden.

Om Tiltalte8s telefon bemærkes, at denne telefon blev slukket kl. 21.39 og tændt igen kl. 23.15, men at den, mens den var tændt, gik på de samme master som telefonerne tilhørende Tiltalte9, Tiltalte4 og Tiltalte5.

Teleoplysningerne med uddrag af samtaler på Tiltalte7’s og Tiltalte4’s mobiltelefoner samme aften, kl. 20.12, kl. 21.41 og 22.46, indeholder udtalelser om at ”skaffe en patrulje”, om en sort Peugeot, der ”fløj forbi”, om at ”tjekke den hvide bil”, om at køre ”over til den hvide bil fra den anden side” og om noget, som Tiltalte9 samtidig siger.

Samtalen kl. 22.46 føres mellem Tiltalte4s’ telefon og et telefonnummer, der er registreret til Tiltalte6.

Et screenshot optaget kl. 20.03 fra SnapChat-korrespondance på Tiltalte6’s telefon drejer sig desuden om, at ”mennesker lige skal gøre sig klar”, at Tiltalte3 ikke er der endnu, at Tiltalte3 lidt efter udtaler ”snart Odense”, at Tiltalte7 er sammen med ”Tiltalte2 og Tiltalte1 hans fætter”, og at Tilalte8 svarer ”jo” til et spørgsmål, om han ikke skal ud.

I SnapChat-udvekslingen på Tiltalte6 telefon indgår Tiltalte8, Tiltalte10, Titalte3, Tiltalte7 og Tiltalte9, og Tiltalte2 omtales som tilstedeværende. Indholdet heraf stemmer overens med telefonsamtalen mellem Tiltalte4 og Tiltalte9 kl. 21.25, hvor de aftalte at mødes.

Disse oplysninger suppleres af forklaringen for byret og landsret fra det udenforstående anonyme vidne, der figurerer på videosekvensen fra Vej6 kl. 22.54.

Det fremgår af forklaringen, at vidnet så mindst tre personer løbe ud fra hver af de ankommende biler, heraf en person med tørklæde trukket op for næse og mund, og at en anden person, der kom løbende hen imod bilerne, råbte ”De er ved Banegårdscentret” eller ”Banegårdscentret”, hvorefter personerne fra bilerne løb tilbage til bilerne og straks kørte derfra.

Det fremgår videre, at vidnet opfattede, at det var tilråbet angående banegårdscentret, der fik personerne til at løbe tilbage til bilerne, og at der var en ophidset stemning, idet personerne var hektiske og ”oppe at køre”. Det var vidnets indtryk, at personerne fra bilerne var ude efter nogen.

Supplerende om de enkelte tiltalte bemærkes følgende: Tiltalte8 Af de dokumenterede teleoplysninger fremgår, at Tiltalte8s telefon før den blev slukket kl. 21.39, og da den senere blev tændt kl. 23.15, gik på de samme master som telefonerne tilhørende Tiltalte9, Tiltalte4 og Tiltalte5.

Som nævnt deltog han endvidere i den ovenfor nævnte SnapChat-korrespondance med flere af de øvrige tiltalte og svarede ”jo” til Tiltalte10’s spørgsmål om ”Skal i ikk ud”. Det fremgår også af en aflyttet telefonsamtale den 13. januar 2022 kl. 23.29, at Tiltalte4 udtaler, at ”Tiltalte8 er taget hjem”, hvilket tyder på, at de har været sammen.

På dette grundlag må landsretten tilsidesætte Tiltalte8’s forklaring om, at han tilbragte hele aftenen hos en ven. Tre vidneforklaringer fra hans venner, der ikke har kunnet bekræfte datoen, kan heller ikke føre til en anden vurdering. Tiltalte2 Tiltalte2, der ikke har ønsket at afgive forklaring, er registreret som ejer af den sorte Chevrolet Nubira, der ses på videooptagelserne.

Som nævnt er Tiltalte2 omtalt i SnapChat-korrespondancen med flere af de øvrige tiltalte i sagen, hvorunder Tiltalte7 skrev: ”er sammen med Tiltalte2 og Tiltalte1 hans fætter”, hvilket kan være en henvisning til Tiltalte2 og Tiltalte1. Tiltalte10 Tiltalte10 har forklaret, at han havde været med i Citroënen, herunder at han steg ud fra førersædet, da bilen blev optaget på video ved Benzintank den 13. januar kl. 22.19.

Han har imidlertid forklaret, at han kort tid efter at de havde forladt tanken, blev sat af ved Rosengårdcentret, hvor hans varevogn holdt parkeret, og at han derefter kørte i den hjem til sin kæreste. Af teleoplysningerne fremgår, at hans telefon på gerningstidspunktet gik på master svarende til Vej1.

Tiltalte10 har forklaret, at han havde glemt telefonen i Citroënen og først fik den udleveret senere af vennen Person16, der siden da er afgået ved døden. Landsretten tiltræder, at denne forklaring, der ikke fremkom under grundlovsforhøret, men først under hovedforhandlingen i byretten og i landsretten, må tilsidesættes som utroværdig.

Tiltalte3 Af teleoplysningerne fremgår, at der den 13. januar 2022, fra kl. 20.50 til kl. 21.10 er opkald og opkaldsforsøg til et telefonnummer, der er registreret som denne tiltaltes, fra et nummer, der er registreret som tilhørende Tiltalte6. Det fremgår endvidere af den ovennævnte videoovervågning på Vej6 kl. 22.54, at der ses en person, der er iført tøj, der kan passe med, at det er Tiltalte3, der ses på videoen.

Tiltalte4 På videoovervågningen fra Benzintank den 13. januar 2022, kl. 22.19, ses en sortklædt person, der stiger ud af den sorte Peugeot og går hen og taler med nogen på henholdsvis passagersædet og bagsædet af den sorte Chevrolet. Den sortklædte persons påklædning ses at svare til den påklædning, som Tiltalte4 var iført tidligere på dagen ifølge andre dokumenterede still-fotos i sagen.

Tiltalte7 og Tiltalte9 Disse tiltalte har ikke før hovedforhandlingen i landsretten afgivet forklaring angående den omstændighed, at deres mobiltelefoner gik på telemaster ved Vej6 og på gerningstidspunktet på Vej1.

For landsretten har de begge forklaret, at de sad i Citroënen, men ikke var ude af bilen, idet de sad og spillede ludo med hinanden på deres telefoner uden at ænse, hvad der i øvrigt foregik, og at føreren af Citroënen var den eneste, der steg ud af bilen.

Deres forklaringer herom må tilsidesættes som utroværdige, herunder henset til forklaringen afgivet fra det udenforstående vidne om hændelsesforløbet på Vej6 med en ophidset stemning, og hvor vidnets indtryk var, at personerne i bilerne skulle ud og have fat i nogen.

Tiltalte6 Denne tiltalte har for landsretten forklaret, at han sad på passagersædet foran i den sorte Chevrolet, men blev sat af umiddelbart efter at bilen havde forladt Benzintank, hvor den var kl. 22.19, og at han da glemte sin telefon i bilen. Han fik et lift med en ven i en anden bil, som kørte ham til By1.

Dette må sammenholdes med de ovennævnte oplysninger om, at tiltaltes mobiltelefon gik på master ved Vej6 og på gerningstidspunktet ved Vej1, og med den aflyttede telefonsamtale kl. 22.46 mellem ham og Tiltalte4 om at tjekke en hvid bil.

Herefter og henset til det tidsmæssigt urealistiske i at køre fra Odense til By1 og senere før kl. 23.46 at opnå at få udleveret mobiltelefonen af vennen Person16, der siden er afgået ved døden, må forklaringen om den glemte mobiltelefon i Chevroleten tilsidesættes som utroværdig.

Tiltalte5 Tiltalte5 har ikke ønsket at afgive forklaring til belysning af, hvorfor hans mobiltelefon er gået på master ved Vej6 og Vej1, og hvorfor der er opkaldsforsøg mellem hans telefon og Tiltalte4’s telefon samme aften kl. 20.16 – 20.21.

Han har heller ikke ønsket at forklare om, hvorvidt det er ham, der kan ses på videoovervågningen på Vej6, og om, hvorfor tøjet i givet fald ligner det, han havde på dagen før under en anholdelse.

Under bedømmelsen af den samlede bevisførelse må især lægges vægt på de dokumenterede teleoplysninger i form af mastekontakt, telefonopkald, opkaldsforsøg, SnapChatkorrespondance og videosekvenser fra den 13. januar 2022 samt det udenforstående vidnes forklaring om hændelsesforløbet i Vej6.

Herefter og med baggrund i den samlede bevisførelse lægger landsretten til grund, at hver af de tiltalte var med i en af de tre biler, og at bilerne standsede ved parkeringspladsen ved Vej1, hvor deltagere fra de tiltaltes biler udøvede vold imod Forurettede1 og Forurettede2 som nævnt i tiltalens forhold 1.

Efter de dokumenterede videosekvenser samt indholdet af de aflyttede telefonsamtaler, uddrag af SnapChat-korrespondance samt efter det udenforstående vidnes forklaring om forløbet i Vej6 lægges det videre til grund, at køreturen drejede sig om, at de tiltalte skulle have fat i nogle andre personer, og at hver af de tiltalte forholdt sig accepterende til, at der skulle udøves vold, herunder med kniv, over for de forurettede.

Samtlige tiltalte findes derfor skyldige i den rejste tiltale for vold efter straffelovens § 245, stk. 1, i sagens forhold 1. Spørgsmålet om anvendelsen af straffelovens § 247, stk. 1, behandles nedenfor under sanktionsspørgsmål.

Straffelovens § 81 a Bevisførelsen har omfattet dokumenterede rapporter om konkrete observationer fra EAE vedrørende de tiltalte og de forurettede, grupperinger og konflikt mellem NBV og 9Hunna og graffititags, hvilket må sammenholdes med forklaringerne afgivet af politiassistent Vidne4 og politiassistent Vidne5.

Herefter lægger landsretten til grund, at NBV og 9Hunna må anses som bandegrupperinger, at de tiltalte var medlemmer af NBV, og at de forurettede havde perifer tilknytning til 9Hunna.

Efter dokumentationsrapporten af 15. juli 2022 fra EAE vedrørende konflikt, hvori der er angivet konkrete observationer vedrørende en række episoder i perioden fra december 2021 og indtil juni 2022, sammenholdt med forklaringerne afgivet af politiassistent Vidne4 og politiassistent Vidne5, herunder særligt episoderne den 10. december 2021 på Vej3 i Odense og den 1. januar 2022 i Sted2 i Vollsmose i Odense, lægges det yderligere til grund, at der på gerningstidspunktet den 13. januar 2022 bestod en konflikt mellem NBV og 9Hunna, og at der i denne konflikt var anvendt skydevåben.

Efter en samlet vurdering af bevisførelsen finder landsretten det bevist, at voldsudøvelsen mod de to forurettede havde baggrund i konflikten mellem NBV og 9Hunna, og at alle de tiltalte var klar over dette. Samtlige tiltalte findes derfor skyldige i den rejste tiltale for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, og § 81 a, stk. 1, i sagens forhold 1.

S-4001-22 Forhold 2 Efter indholdet af den aflyttede telefonsamtale den 31. januar 2022 kl. 02.23 mellem Tiltalte6 og Person18 lægges det til grund, at samtalen angik eftersætning af en bil med henblik på at begå vold mod somaliere, men at dette mislykkedes, da det viste sig, at der ikke sad somaliere i bilen. Landsretten har herved tilsidesat tiltaltes forklaring om, at samtalen angik jalousi i forhold til Person18.

Efter bevisførelsen er det ikke godtgjort med den sikkerhed, som må kræves til domfældelse i en straffesag, at tiltalte har haft forsæt til at begå grov vold efter straffelovens § 245, stk. 1. Landsretten tiltræder derfor, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 21. Forholdet henføres tillige under straffelovens § 81 a, stk. 1, jf. det ovenfor anførte herom.

Spørgsmålet om anvendelsen af straffelovens § 247, stk. 1, behandles nedenfor under sanktionsspørgsmål. Forhold 3 Efter indholdet af de aflyttede telefonsamtaler den 30. januar 2022 mellem Tiltalte7 og Tiltalte6 lægges det til grund, at samtalen angik Tiltalte7s eftersætning af en bil med henblik på at begå vold mod somaliere, men at dette mislykkedes, da den pågældende bil kørte fra ham.

Efter bevisførelsen er det ikke med den til domfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed godtgjort, at de tiltalte havde forsæt til at begå grov vold efter straffelovens § 245, stk. 1. Landsretten tiltræder derfor, at de tiltalte Tiltalte7 og Tiltalte6 er skyldige i overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 21. Forholdet henføres tillige under straffelovens § 81 a, stk. 1, jf. det ovenfor anførte herom.

Spørgsmålet om anvendelsen af straffelovens § 247, stk. 1, behandles nedenfor under sanktionsspørgsmål.

Forhold 4 Efter bevisførelsen, herunder den afspillede videosekvens af 11. februar 2022 og forklaringen afgivet af vidnet Vidne7, findes det ikke godtgjort med den sikkerhed, som må kræves til domfældelse i en straffesag, at tiltalte Tiltalte6 ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til voldsudøvelsen, jf. straffelovens § 23. Tiltalte frifindes derfor i dette forhold.

S-3461-22 og S-4001-22 Sanktion Særskilt om straffelovens § 247, stk. 1 For de tiltalte Tiltalte8, Tiltalte10, Tiltalte3, Tiltalte7, Tiltalte9 og Tiltalte6 henføres forhold 1 på grund af deres forstraffe for forsætlig vold endvidere under straffelovens § 247, stk. 1.

De tiltalte Tiltalte2, Tiltalte4 og Tiltalte5 er ikke tidligere straffet for forsætligt legemsangreb, for psykisk vold eller for en forbrydelse, der har været forbundet med forsætlig vold. Derfor frifindes disse tre tiltalte for påstanden om, at forhold 1 skal henføres under straffelovens § 247, stk. 1.

Overordnede bemærkninger om strafudmålingen Landsretten har ved strafudmålingen for samtlige tiltaltes vedkommende lagt afgørende vægt på karakteren og grovheden af forhold 1, hvor to forurettede som led i en bandekonflikt blev overfaldet af de ni tiltalte, hvorunder der blev anvendt knive, og hvorved den ene forurettede kom i livsfare.

Overfaldet skete på en efter det oplyste i øvrigt øde parkeringsplads i det centrale Odense ved 23-tiden i januar 2022. Landsretten finder, at der ikke foreligger omstændigheder, som giver grundlag for at fravige udgangspunktet ifølge straffelovens § 81 a, stk. 1, hvorefter straffen kan forhøjes indtil det dobbelte.

Landsretten finder efter sagens omstændigheder i forhold 1, at 4 års fængsel er et passende udgangspunkt for strafudmålingen vedrørende forhold 1. Der er herefter for hver af de tiltalte taget hensyn til de forhold, som de i øvrigt måtte være fundet skyldige i, personlige forhold og tidligere straffe.

S-3461-22: Tiltalte8 Straffen for forhold 1, 5 og 6 forhøjes til fængsel i 6 år, der fastsættes som tillægsstraf i medfør af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, jf. § 81 a, stk. 1, § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt. og knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1 og § 2, stk. 1, nr. 3, jf. i det hele straffelovens § 84 - 89.

Der er herved navnlig lagt vægt på karakteren og grovheden af forhold 1 og mængden af kokain i forhold 5, samt at tiltalte tidligere er straffet for personfarlig kriminalitet. Tiltalte2 Straffen for forhold 1 forhøjes til fængsel i 4 år, der fastsættes som tillægsstraf i medfør af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 81 a, stk. 1, jf. § 89.

Der er herved på lagt vægt på karakteren og grovheden af det idømte forhold, og at Tiltalte2 ikke tidligere er straffet for personfarlig kriminalitet.

Tiltalte10 Straffen for forhold 1, 7 og 9 forhøjes til fængsel 4 år og 6 måneder, der fastsættes som tillægsstraf i medfør af straffelovens § 245, stk. 1, § 247, stk. 1, jf. § 81 a, stk. 1, § 290, stk. 1, og lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, Liste B, nr. 59 og 70, jf. i det hele straffelovens § 89.

Der er herved lagt vægt på karakteren og grovheden af forhold 1, og at Tiltalte10 tidligere er straffet for personfarlig kriminalitet.

S-4001-22: Tiltalte3 Straffen for forhold 1, 10 og 11 forhøjes til fængsel i 4 og 6 måneder, der fastsættes som tillægsstraf i medfør af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, jf. § 81 a, stk. 1, og lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, Liste B, nr. 59, jf. i det hele straffelovens § 89.

Der er herved lagt vægt på karakteren og grovheden af forhold 1, og at Tiltalte3 tidligere er straffet for personfarlig kriminalitet.

Tiltalte4 Straffen for forhold 1 og 12 forhøjes til fængsel i 4 år, der fastsættes som tillægsstraf i medfør af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 81 a, stk. 1, og lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, Liste B, nr. 59, jf. i det hele straffelovens § 89.

Der er herved lagt vægt på karakteren og grovheden af forhold 1, og at Tiltalte4 ikke tidligere er straffet for personfarlig kriminalitet. Tiltalte7 Straffen for forhold 1 og 3 forhøjes til fængsel i 5 år, der fastsættes som tillægsstraf i medfør af straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 21, jf. § 247, stk. 1, jf. § 81 a, stk. 1, og § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, jf. § 81 a, stk. 1, jf. i det hele straffelovens § 89.

Der er herved lagt vægt på karakteren og grovheden af forhold 1 samt forhold 3 om voldsforsøg, og at Tiltalte7 tidligere er straffet for personfarlig kriminalitet, herunder for grov vold, samt at der er tale om et hurtigt recidiv.

Tiltalte9 Straffen for forhold 1 forhøjes til fængsel i 4 år og 6 måneder, der fastsættes som fælles- og tillægsstraf i medfør af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, jf. 81 a, stk. 1, jf. straffelovens § 61, stk. 1, og § 89. Der er herved lagt vægt på grovheden og karakteren af det idømte forhold, og at Tiltalte9 tidligere er straffet for personfarlig kriminalitet.

Tiltalte6 Straffen for forhold 1, 2, 3 og 13 forhøjes til fængsel i 5 år, der fastsættes som tillægsstraf i medfør af straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 21, jf. § 247, stk. 1, jf. § 81 a, stk. 1, § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, jf. § 81 a, stk. 1, og straffelovens § 124, stk. 5 jf. i det hele straffelovens § 89.

Der er herved lagt vægt på grovheden og karakteren af forhold 1 samt forhold 2 og 3 om voldsforsøg, og at Tiltalte6 tidligere er straffet for personfarlig kriminalitet. Tiltalte5 Straffen for forhold 1 forhøjes til fængsel i 4 år, der fastsættes i medfør af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 81 a, stk. 1.

Der er herved lagt vægt på grovheden og karakteren af det idømte forhold, og at Tiltalte5 ikke tidligere er straffet for personfarlig kriminalitet.

S-3461-22 og S-4001-22 Opholdsforbud Efter straffelovens § 79 a, stk. 1, 1. pkt., kan den, som idømmes ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig følge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, ved dommen gives opholdsforbud efter stk. 2.

Efter straffelovens § 79 a, stk. 2, indebærer et opholdsforbud forbud mod at færdes og opholde sig i et eller flere afgrænsede områder, hvor den pågældende lovovertrædelse er begået, eller hvor den gruppe af personer, som den domfældte er tilknyttet, opholder sig.

Politiet kan meddele tilladelse til færden eller ophold i et område omfattet af et opholdsforbud, hvis det af særlige grunde må anses for beføjet, jf. straffelovens § 79 a, stk. 3. Et opholdsforbud gives på tid fra 1 til 10 år regnet fra endelig dom, jf. straffelovens § 79 a, stk. 4, 1. pkt.

Efter forarbejderne til § 79 a fastsættes den geografiske og tidsmæssige udstrækning af et opholdsforbud efter en konkret proportionalitetsvurdering, hvorved der navnlig skal lægges vægt på karakteren, omfanget og grovheden af den begåede kriminalitet.

Der skal endvidere lægges afgørende vægt på, hvor forbuddet mest effektivt forhindrer, at den pågældende genoptager sine kriminelle aktiviteter i tilknytning til gruppen i de områder, hvor den pågældende tidligere har begået kriminalitet, eller hvor gruppen holder til.

Som anført i lovforarbejderne udgør et opholdsforbud et indgreb i den dømtes ret til at færdes frit og til frit at vælge sit opholdssted, jf. artikel 2, stk. 1, i 4. Tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Det fremgår af artikel 2, stk. 3, at der kan gøres indgreb i bevægelses- og opholdsfriheden, hvis indgrebet er i overensstemmelse med loven, og hvis det er nødvendigt af hensyn til bl.a. den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller forebyggelse af forbrydelser.

Som anført i Højesterets dom af 16. august 2019 (UfR 2019.3586) følger det af praksis fra Menneskerettighedsdomstolen, at begrænsninger i bevægelsesfriheden kan være retfærdiggjort som led i forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet, f.eks. som en præventiv foranstaltning vedrørende en person, der er mistænkt eller dømt for kriminalitet, og hvor formålet er at forebygge yderligere kriminalitet.

Samlet må fastsættelse af et opholdsforbud og i givet fald den geografiske og tidsmæssige udstrækning heraf bero på en proportionalitetsvurdering i overensstemmelse med det, der fremgår af forarbejderne til straffelovens § 79 a, og som kan udledes af Menneskerettighedsdomstolens praksis.

Ved proportionalitetsvurderingen må der således lægges vægt på bl.a. karakteren, omfanget og grovheden af den aktuelle kriminalitet og eventuel tidligere relevant kriminalitet og på, hvor et forbud mest effektivt vil kunne forhindre, at den pågældende genoptager sine kriminelle aktiviteter i tilknytning til den gruppering, som den pågældende er medlem af.

Der må endvidere lægges vægt på den dømtes personlige forhold, herunder familie, bopæl og arbejdsmæssige forhold. Efter § 79 a, stk. 2, kan et opholdsforbud omfatte forbud mod at færdes og opholde sig i et eller flere nærmere afgrænsede områder, hvor den pågældende lovovertrædelse er begået, eller hvor den gruppe af personer, som den domfældte er tilknyttet, opholder sig.

Efter lovforarbejderne er udgangspunktet, at et opholdsforbud skal omfatte den kommune, hvor lovovertrædelsen er begået. I en kommune med tæt bebyggede områder kan et opholdsforbud dog begrænses til en eller flere bydele, hvor det er tydeligt, at den pågældende kriminalitet eller gruppe hører til, og hvor en bredere udstrækning konkret vurderes ikke at stå i rimeligt forhold til den begåede kriminalitet.

Den præcise afgrænsning af opholdsforbuddet vil i øvrigt afhænge af en konkret proportionalitetsvurdering. Et opholdsforbud gives på tid fra 1 til 10 år regnet fra endelig dom. Efter forarbejderne forudsættes opholdsforbuddet ved fængsel i mere end 1 år, men ikke over 4 år, som udgangspunkt fastsat mellem 3 og 6 år.

Hver af de tiltalte er i forhold 1 fundet skyldig i legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 81 a, stk. 1, ved at være kørt i tre biler efter to forurettede, som de kontaktede og tildelte slag og knivstik.

Ved angrebet kom den ene forurettede i livsfare, idet knivstikkene imod ham medførte sammenklapning af den ene lunge og blødning i bughulen, hvilket uden operation kunne have ført til døden og førte til, at milten måtte bortopereres. Endvidere er Tiltalte7 i forhold 3 fundet skyldig i at have forsøgt at udøve vold efter straffelovens § 244, jf. § 81 a, jf. § 21, ved i samarbejde med bl.a.

Tiltalte6 på motorvejen ved Odense i bil at have eftersat en anden bil med personer i, som han formodede var 9Hunna-medlemmer, for at udøve vold imod dem.

Endvidere er Tiltalte6 i forhold 2 fundet skyldig i forsøg på vold efter straffelovens § 244, jf. § 81 a, stk. 1, jf. § 21, ved sammen med andre i bil at have eftersat og bragt en bil til standsning for at overfalde de personer, der sad i den, idet de formodede, at disse andre var medlemmer af banden 9Hunna.

I forhold 3 er han fundet skyldig i forsøg på vold efter straffelovens § 244, jf. § 81 a, jf. § 21, ved på motorvejen ved Odense at have forsøgt at overfalde flere personer, idet han opfordrede Tiltalte7 til at overfalde disse personer og opfordrede ham til at tilkalde yderligere personer til at deltage i overfaldet.

Det er endelig lagt til grund, at volden i forhold 1 og forsøgene på vold i forhold 2 og 3 havde baggrund i konflikten mellem NBV og 9Hunna.

Efter karakteren og grovheden af volden i forhold 1 og længden af den del af de enkelte straffe, der angår § 81 a-voldskriminaliteten, sammenholdt med hver enkelt af de tiltaltes personlige forhold, herunder de fremkomne oplysninger om de tiltaltes bolig- og familieforhold, uddannelses- og arbejdsmæssige forhold, finder landsretten, at der bør pålægges hver af de tiltalte et opholdsforbud imod at opholde sig i Odense Kommune, gældende for 5 år.

Efter en samlet proportionalitetsvurdering, hvori disse konkrete momenter er inddraget og afvejet, har landsretten således fundet, at et opholdsforbud gældende for 5 år vedrørende Odense Kommune er relevant og nødvendigt for at hindre hver af de tiltalte i at genoptage deres kriminelle aktivitet i tilknytning til NBV-grupperingen.

Herunder har landsretten fundet, at et sådant forbud, der for hver af de tiltalte betyder, at de ikke længere kan bo og opholde sig i Odense Kommune, ikke hindrer dem i – med den relativt unge alder, de har – at etablere bopæl, uddannelse, arbejde og kontakt med deres familie uden for kommunen.

S-4001-22 Frakendelse af statsborgerskab og udvisning Afvisningspåstanden De tiltalte Tiltalte4, Tiltalte6 og Tiltalte5 har nedlagt principal påstand om, at anklagemyndighedens påstand om frakendelse af statsborgerskab afvises.

Til støtte herfor er det anført, at spørgsmålet om frakendelse af statsborgerskab angår bevismæssige spørgsmål, og at det derfor ikke kan anses for at være del af anklagemyndighedens påstand om skærpelse af sanktionen. Spørgsmål om frakendelse af statsborgerskab må anses at angå sanktionsvalg og ikke den bevismæssige vurdering af skyldspørgsmålet i sagen.

Efter retsplejelovens § 913, jf. § 912, kan det ikke anses for et krav, at der er nedlagt eksplicitte påstande om sanktionsvalg og strafudmåling i ankemeddelelsen, der imidlertid i det konkrete tilfælde udtrykkeligt angiver, at påstanden om skærpelse også omfatter frakendelse af statsborgerskab.

Herefter finder landsretten, at der ikke er grundlag for at tage Tiltalte4’s, Tiltalte6’s og Tiltalte5’s påstand om afvisning til følge.

Indfødsretslovens betingelser Det følger af indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, i den affattelse, som var gældende i januar 2022, at den, som dømmes for overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13, eller som ifalder straf efter straffelovens § 81 a, ved dom kan frakendes sin danske indfødsret, medmindre den pågældende derved bliver statsløs, jf. lovbekendtgørelse nr. 1191 af 5. august 2020, som ændret ved bl.a. lov nr. 1193 af 8. juni 2021.

Af ændringslovens forarbejder fremgår, at der ”efter omstændighederne [vil] kunne ske frakendelse i tilfælde, hvor en person ifalder straf efter straffelovens § 81 a”, og at formålet med ændringsloven således har været inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser at indføre en ordning, hvorefter der kan ske frakendelse af dansk statsborgerskab ved dom for visse typer af alvorlig bandekriminalitet.

Videre fremgår, at der derfor ifølge Danmarks forpligtelser i henhold til Europarådets konvention om statsborgerret (Statsborgerretskonventionen) alene vil kunne ske frakendelse, hvis den pågældende har ”udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser”.

I lovforslaget nævnes, at denne formulering i overensstemmelse med Statsborgerretskonventionen navnlig omfatter landsforræderi og andre handlinger rettet mod statens vitale interesser (f.eks. arbejde for en udenlandsk efterretningstjeneste), mens eksempelvis almindelig kriminalitet ikke er omfattet, hvor alvorlig denne end måtte være.

I tilknytning hertil fremgår, at det således er arten og karakteren af handlemåden, herunder dens følgevirkninger, der konkret afgør, om der efter den foreslåede ordning vil kunne ske frakendelse af dansk statsborgerskab. Dét, at der er tale om alvorlig kriminalitet, vil ikke i sig selv kunne begrunde, at der er tale om en handlemåde, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser.

Handlemåden skal være egnet til at påvirke statens vitale interesser negativt for at kunne føre til frakendelse.

Som eksempel er i lovforslaget nævnt, at dette vil kunne være tilfældet for konflikter mellem grupperinger af kriminelle personer, der udfordrer og sætter spørgsmålstegn ved magtmonopolet, som er en helt central del af statens kompetence, og sætter spørgsmålstegn ved den grundlæggende samfundsstruktur og orden.

Det fremgår videre, at det overordnet vurderes, at handlinger, der foretages som led i en allerede igangværende konflikt, må antages i almindelighed i højere grad at kunne føre til frakendelse end handlinger som mere abstrakt er egnet til at fremkalde en konflikt mellem grupper, og det vil også kunne tillægges vægt, om vedkommende tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet.

Også situationer, hvor flere personer virker sammen, f.eks. om at opretholde kontrollen over et område ved vold, ulovlig tvang, trusler eller lignende, kan være omfattet.

De konkrete handlinger og landsrettens vurdering Hver af de tiltalte er i forhold 1 som nævnt fundet skyldig i legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 81 a, stk. 1, ved at være kørt i tre biler efter to forurettede, som de kontaktede og tildelte slag og knivstik på en i øvrigt øde parkeringsplads i det centrale Odense ved 23-tiden.

Ved angrebet kom den ene forurettede i livsfare, idet knivstikkene imod ham medførte sammenklapning af den ene lunge og blødning i bughulen, hvilket uden operation kunne have ført til døden og førte til, at milten måtte bortopereres. Endvidere er Tiltalte7 i forhold 3 fundet skyldig i at have forsøgt at udøve vold efter straffelovens § 244, jf. § 81 a, jf. § 21, ved i samarbejde med bl.a.

Tiltalte6 på motorvejen ved Odense i bil at have eftersat en anden bil med personer i, som han formodede var 9Hunna-medlemmer, for at udøve vold imod dem.

Endvidere er Tiltalte6 i forhold 2 fundet skyldig i forsøg på vold efter straffelovens § 244, jf. § 81 a, stk. 1, jf. § 21, ved sammen med andre i bil at have eftersat og bragt en bil til standsning for at overfalde de personer, der sad i den, idet de formodede, at disse andre var medlemmer af banden 9Hunna.

I forhold 3 er han fundet skyldig i forsøg på vold efter straffelovens § 244, jf. § 81 a, jf. § 21, ved på motorvejen ved Odense at have forsøgt at overfalde flere personer, idet han opfordrede Tiltalte7 til at overfalde disse personer og opfordrede ham til at tilkalde yderligere personer til at deltage i overfaldet.

Det er endelig lagt til grund, at volden i forhold 1 og forsøgene på vold i forhold 2 og 3 havde baggrund i konflikten mellem NBV og 9Hunna.

Efter en samlet vurdering af handlingernes art og karakter i forhold 1-3 og af følgevirkningerne i forhold 1, finder landsretten, at voldsudøvelsen i forhold 1-3 sammenholdt med de her refererede bemærkninger fra forarbejderne ikke i fuldt tilstrækkeligt omfang kan anses som en handlemåde, som er til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser, som det efter disse forarbejder til indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, og Statsborgerretskonventionen må kræves.

Med denne begrundelse tiltræder landsretten, at de tiltalte Tiltalte3, Tiltalte4, Tiltalte7, Tiltalte9, Tiltalte6 og Tiltalte5 er frifundet for påstanden om frakendelse af dansk statsborgerskab og dermed også for påstanden om udvisning.

Erstatning De juridiske dommere finder, at de ni tiltalte efter voldshandlingens karakter i forhold 1 og dens følger i medfør af erstatningsansvarslovens § 26, stk., 3, in solidum skal betale en godtgørelse på 20.000 kr. med tillæg af renter efter erstatningsansvarslovens § 16 fra den 18. november 2022 til Forurettede2.

Uden tilstrækkelig dokumentation vedrørende påført mén og vansir mv. må den resterende del, dvs. 97.900 kr. af Forurettede2’s bestridte krav, henskydes til behandling ved Erstatningsnævnet eller eventuelt civilt søgsmål. Forurettede2 har endvidere taget forbehold for senere at rejse krav i øvrigt om poster vedrørende erstatning og godtgørelse fra de tiltalte.

Forurettede1 har ligeledes taget forbehold for senere at rejse krav om erstatning og godtgørelse fra de tiltalte. Byrettens bestemmelse om det nedlagte erstatningskrav ændres derfor som her anført.

Thi kendes for ret

: For så vidt de er anket, stadfæstes byrettens domme i sagerne mod Tiltalte8, Tiltalte2, Tiltalte10, Tiltalte3, Tiltalte4, Tiltalte7, Tiltalte9, Tiltalte6 og Tiltalte5 med følgende ændringer: Byrettens dom af 28. oktober 2022 (j.nr. 11-5843/2022) – landsrettens j.nr. S-3461-22: Straffen for Tiltalte8, der er en tillægsstraf, forhøjes til fængsel i 6 år.

Bestemmelsen om opholdsforbud i byrettens dom ændres således, at der meddeles Tiltalte8 forbud imod at færdes og opholde sig i Odense Kommune i 5 år. Straffen for Tiltalte2, der er en tillægsstraf, forhøjes til fængsel i 4 år. Bestemmelsen om opholdsforbud i byrettens dom ændres således, at der meddeles Tiltalte2 forbud imod at færdes og opholde sig i Odense Kommune i 5 år.

Straffen for Tiltalte10, der er en tillægsstraf, forhøjes til fængsel i 4 år og 6 måneder. Bestemmelsen om opholdsforbud i byrettens dom ændres således, at der meddeles Tiltalte10 forbud imod at færdes og opholde sig i Odense Kommune i 5 år. Byrettens dom af 21. december 2022 (j.nr. 11-5843/2022) – landsrettens j.nr. S-4001-22: Straffen for Tiltalte3, der er en tillægsstraf, forhøjes til fængsel i 4 år og 6 måneder.

Bestemmelsen om opholdsforbud i byrettens dom ændres således, at der meddeles Tiltalte3 forbud imod at færdes og opholde sig i Odense Kommune i 5 år. Straffen for Tiltalte4, der er en tillægsstraf, forhøjes til fængsel i 4 år. Bestemmelsen om opholdsforbud i byrettens dom ændres således, at der meddeles Tiltalte4 forbud imod at færdes og opholde sig i Odense Kommune i 5 år.

Straffen for Tiltalte7, der er en tillægsstraf, forhøjes til fængsel i 5 år. Bestemmelsen om opholdsforbud i byrettens dom ændres således, at der meddeles Tiltalte7 forbud imod at færdes og opholde sig i Odense Kommune i 5 år. Straffen for Tiltalte9, der er en fælles- og tillægsstraf, forhøjes til fængsel i 4 år og 6 måneder.

Bestemmelsen om opholdsforbud i byrettens dom ændres således, at der meddeles Tiltalte9 forbud imod at færdes og opholde sig i Odense Kommune i 5 år. Straffen for Tiltalte6, der er en tillægsstraf, forhøjes til fængsel i 5 år. Bestemmelsen om opholdsforbud i byrettens dom ændres således, at der meddeles Tiltalte6 forbud imod at færdes og opholde sig i Odense Kommune i 5 år.

Straffen for Tiltalte5 forhøjes til fængsel i 4 år. Bestemmelsen om opholdsforbud i byrettens dom ændres således, at der meddeles Tiltalte5 forbud imod at færdes og opholde sig i Odense Kommune i 5 år. Byrettens domme af både 28. oktober 2022 og 21. december 2022 (j.nr. 11-5843/2022) – landsrettens j.nr.

S-3461-22 og S-4001-22: Bestemmelserne i byrettens domme om betaling af godtgørelse efter erstatningsansvarsloven ændres således, at de tiltalte Tiltalte8, Tiltalte2, Tiltalte10, Tiltalte3, Tiltalte4, Tiltalte7, Tiltalte9, Tiltalte6 og Tiltalte5 inden 14 dage in solidum skal betale 20.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 18. november 2022 til Forurettede2 c/o advokat Advokat, Adresse7, 7100 Vejle.

Kravet på 97.900 kr. med renter, som udgør den øvrige del af Forurettede2’s nu rejste krav, henskydes til behandling ved Erstatningsnævnet eller ved eventuelt civilt søgsmål. De tiltalte skal hver især betale de dem tilhørende sagsomkostninger for landsretten. :::::::::::::::::::::::::::::: Højesterets 1. afdelings

DOM

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Jens Peter Christensen, Kurt Rasmussen, Lars Apostoli, Rikke Foersom og Søren Højgaard Mørup.

Dato: 30. oktober 2024 Rettens sagsnr.: 35/2024 Anklagemyndigheden mod Tiltalte2, (advokat Berit Ernst, beskikket), Tiltalte10, (advokat Mette Grith Stage, beskikket) og Tiltalte8, (advokat Naja Wærness Larsen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Odense den 28. oktober 2022 (11-5843/2022) og af Østre Landsrets 16. afdeling den 12. december 2023 (S-3461-22).

Procesbevillingsnævnet har den 29. maj 2024 meddelt Tiltalte2, Tiltalte10 og Tiltalte8 begrænset tilladelse til anke til Højesteret, således at tilladelsen alene omfatter spørgsmålet om opholdsforbud i medfør af straffelovens § 79 a, stk. 1.

Påstande

Dommen er anket af Tiltalte2, Tiltalte10 og Tiltalte8 med påstand om formildelse, sådan at det idømte opholdsforbud ændres, så det omfatter et nærmere afgrænset område i Odense Kommune. Tiltalte10 har subsidiært påstået opholdsforbuddet begrænset, således at han har mulighed for dels med tog, dels via Fynske Motorvej E20 at passere gennem Odense Kommune i øst- og vest- gående retning.

Tiltalte8 har subsidiært påstået opholdsforbuddet begrænset, således at han kan passere gennem Odense Kommune i øst- og vestgående retning med tog eller bil. Anklagemyndigheden har påstået det idømte opholdsforbud ændret, således at det gælder i mindst 6 år.

Supplerende sagsfremstilling

Af Rigspolitiets evaluering af straffelovens § 79 a af 31. januar 2022 fremgår bl.a.: ”… 3.2. Politiets erfaringer med opholdsforbud Halvdelen af landets politikredse har gode erfaringer med anvendelse af opholdsforbud efter straffelovens § 79 a. Det er politikredsenes vurdering, at opholdsforbud efter straffelovens § 79 a kan være et effektivt redskab til at fjerne bandemedlemmer fysisk fra deres sædvanlige miljø.

Det er samtidig kredsenes vurdering, at bandemedlemmerne typisk oplever det som meget indgribende at blive forhindret i at færdes i f.eks. det område, hvor de er opvokset og har deres daglige liv. Et opholdsforbud medfører ikke nødvendigvis mindre uro eller færre konflikter, men det medfører i nogle tilfælde, at grupperinger i perioder svækkes og har mindre aktivitet.

Det er således erfaringen fra flere politikredse, at et opholdsforbud medfører, at det pågældende medlem af en gruppering fjernes fra sine faste og vante omgivelser og dermed bliver tvunget til at opholde sig et sted, hvor grupperingen ikke er så talstærkt til stede. Bandegrupperinger er imidlertid meget dynamiske og mobile, herunder i forhold til deres opholdssted.

Enkelte politikredse er således bekendt med, at gruppers opholdssted er blevet flyttet til steder placeret uden for det geografiske område, der er omfattet af opholdsforbuddet. Dette ses særligt at være tilfældet, hvor flere af en grupperings medlemmer er idømt et opholdsforbud i det samme område.

Rigspolitiet kan endelig oplyse, at de resterende politikredse ikke har erfaring eller kun begrænset erfaring med redskabet. Endvidere bemærkes, at muligheden for at idømme et opholdsforbud alene har eksisteret i fire år, og at den persongruppe, der modtager et opholdsforbud, typisk bliver idømt længere fængselsstraffe, og at opholdsforbuddet derfor først får virkning efter endt afsoning. … 3.4.

Særligt om den geografiske udstrækning af et idømt opholdsforbud Opholdsforbud er et forbud mod at færdes eller opholde sig i et eller flere geografisk nærmere afgrænsede områder. Områderne omfatter stedet, hvor kriminaliteten er begået, eller hvor gruppen af personer, som den domfældte er tilknyttet, opholder sig, jf. straffelovens § 79 a, stk. 2.

Forarbejderne til straffelovens § 79 a lægger bl.a. op til, at et opholdsforbud som udgangspunkt skal omfatte den eller de kommuner, hvor den banderelaterede lovovertrædelse, der ligger til grund for opholdsforbuddet, er begået. Retspraksis viser imidlertid, at domstolene – med enkelte undtagelser – hidtil har lagt en restriktiv linje ved fastsættelsen af opholdsforbuddets geografiske udstrækning.

Det skyldes, at domstolene foretager en samlet proportionalitetsafvejning, hvor bl.a. karakteren, omfanget og grovheden af den begåede kriminalitet, herunder om den begåede kriminalitet har forbindelse til en konflikt mellem forskellige grupper, indgår. Domstolene synes på den baggrund overordnet set at være tilbageholdende med at idømme opholdsforbud, der gælder for hele kommuner.

Østre Landsret har dog i dom af 21. juni 2021 (gengivet i TfK.2021.971) afgrænset et opholdsforbud til bl.a. at omfatte samtlige registrerede klubhuse og andre lokaliteter, der relaterer sig til en navngiven gruppering samt støttegrupper i Danmark, og dertilhørende jordstykker.

Det er politikredsenes vurdering, at den geografiske udstrækning af opholdsforbuddet efter straffelovens § 79 a, stk. 2, generelt vurderes at være relevant og tilstrækkelig.

Københavns Politi har dog bemærket, at det er erfaringen, at domstolene typisk fastsætter opholdsforbuddet til at omfatte et geografisk meget afgrænset område, og at det efter Københavns Politis opfattelse vil være hensigtsmæssigt, hvis områderne blev udvidet, idet dette kan have indvirkning på grupperingernes mulighed for at finde nye opholdssteder.

Rigspolitiet skal i forlængelse heraf bemærke, at øget brug af opholdsforbud i hele kommuner – i det omfang det er muligt – potentielt vil medføre, at grupperingen hindres i at flytte tilholdsstedet inden for kommunen, f.eks. til en anden bydel i kommunen.

Rigspolitiet vurderer dog, at i det omfang kriminaliteten er begået langt fra det geografiske område, hvor gruppen normalt opholder sig (f.eks. hvis kriminaliteten er begået i Jylland, mens gruppen primært opholder sig på Sjælland), vil opholdsforbuddet alene have en begrænset effekt, medmindre der samtidig idømmes et opholdsforbud i det område, hvor gruppen normalt holder til.

Det er herudover politikredsenes vurdering, at når navnlig rockere som følge af et opholdsforbud efter straffelovens § 79 a bliver afskåret fra at komme i klubbens klubhuse, medvirker det til, at det bliver mere vanskeligt for de pågældende at genoptage deres kriminelle aktiviteter i klubregi. Rocker- og bandemiljøet er imidlertid – som nævnt – meget dynamisk, hvilket også afspejles i gruppernes tilholdssteder.

Det er således ikke ualmindeligt, at grupperinger (herunder også rockergrupperinger) flytter til nye tilholdssteder. Det kan eksempelvis skyldes, at eksisterende tilholdssteder lukkes af politiet eller kommunen, interne forhold i grupperingen, billigere lejemål på en anden adresse mv.

I praksis kan det have den konsekvens, at de tilholdssteder, som er omfattet af den dømtes opholdsforbud, ikke længere benyttes som et tilholdssted, når den dømte har afsonet sin (eventuelle længerevarende) dom, og dermed kan et opholdsforbud, der alene omfatter klubbens aktuelle tilholdssteder, vise sig at være uden konsekvens for personens færden eller aktiviteter i klubregi efter endt afsoning. 3.5.

Politiets håndhævelse af den dømtes overtrædelse af opholdsforbud Rigspolitiet vurderer, at det generelt er muligt at håndhæve opholdsforbuddene. En væsentlig årsag hertil er, at politiet har et godt kendskab til de dømte personer og de grupperinger, som personerne er tilknyttet.

Håndhævelsen sker således ikke alene ved, at personerne antræffes af politiet inden for det område, der er omfattet af opholdsforbuddet, men også gennem politiets systematiske monitering af bandemiljøet, hvor der f.eks. via andre efterforskninger, tilgængelig videooptagelse og lignende tilgår politikredsene oplysninger om, at et opholdsforbud er overtrådt.

Flere politikredse har dog påpeget, at håndhævelsen af opholdsforbuddet i praksis bliver besværliggjort af, at domstolene – som nævnt under afsnit 3.4. – er tilbageholdende med at idømme opholdsforbud, der gælder for hele kommuner.

Når opholdsforbuddet begrænses til udvalgte områder eller enkelte, specifikke adresser, stiller det tilsvarende store krav til politiets dokumentation for, hvor overtrædelsen er sket, ligesom der eventuelt skal udarbejdes detaljeret kortmateriale mv., før et opholdsforbud kan håndhæves af politiet. …” Om bandegrupperingen NBV fremgår følgende af Fyns Politis dokumentationsrapport af 22. juli 2022: ”… 2 Gruppens navn og historiske ophav I oktober 2017 blev bandegrupperingen Black Army vurderet ophørt af politiet.

De nu tidligere medlemmer bar ikke længere synlig bandebeklædning, men der eksisterede stadigvæk en form for netværk, som var delt i to lejre. Begge lejre vurderedes at være involveret i alvorlig narkokriminalitet. Det blev ligeledes vurderet, at begge lejre var præget af familiebårne strukturer, hvor medlemmer fra mere toneangivende familier i miljøet typisk stod for ledelsen.

Den ene side havde tilholdssted omkring Bøgeparken/Vollsmose i Odense og den anden omkring Korsløkkeparken/Nyborgvej i Odense. Den 25. september 2018 vurderede politiet, at der var grundlag for at oprette de to lejre som netværk. Netværket med tilholdssted i Vollsmose blev benævnt Fraktion A, og Netværket med tilholdssted omkring Korsløkkeparken blev benævnt Fraktion D. A stod for X, og D stod for Y.

Det var særligt to skyderier hhv. den 1. april og 13. juli 2018, som indikerede personkredsen i hvert netværk. Efter to nye skyderier den 24. januar og 29. januar 2019 vurderede politiet den 30. januar 2019, at der var grundlag for at oprette begge fraktioner som reelle bandegrupperinger betegnet hhv. som Gruppe A og Gruppe D.

Det blev imidlertid vurderet uhensigtsmæssigt at betegne en bandegruppering med brug af et stort bogstav for efternavnet af en familie, særligt når grupperingen havde andre medlemmer uden for denne familie, hvorfor politiet ændrede grupperingers navne i foråret 2019 til hhv. Bøgetorvsgruppen og Korsløkkegruppen, som i stedet tog afsæt i et geografisk tilhørssted.

I forbindelse med den systematiske politimæssige monitering af kriminelle grupper og netværk er der imidlertid tegnet et klart billede af, at Korsløkkegruppen af sig selv og andre benævnes NBV eller Nyborgvej, hvorfor politiet ændrede Korsløkkegruppens navn til NBV d. 28. maj 2021. Det er gennemgående den samme personkreds i NBV siden 2018 med tilgang af nye personer og afgang af enkelte.

Foruden de nævnte skyderier har der været yderligere fem skyderier grupperingerne i mellem fordelt på den 20. februar 2019 (ét skud afgivet med gas/signalpistol for at skræmme: Rettens nr. 4-5068/2019), 10. september 2019, 16. december 2019, 17. juni 2020 og den 24. juni 2020. Det er politiets vurdering, at alle ni skyderier var relaterede til de bandegrupperinger politiet p.t. benævner Bøgetorvsgruppen og NBV.

Se nedenstående oversigtskort for placeringerne af skyderierne. 3. Område Gruppen vurderes at have tilknytning til Odense, nærmere lokalt bestemt området ved og omkring Korsløkkeparken, Blangstedgård og Nyborgvej i Odense. … 5.

Kriminalitet Personerne i NBV mistænkes for at være involveret i drabsforsøg, narkotikahandel, grov vold og berigelse i forening samt våbenbesiddelse jf. straffeloven. …” Af ”Politifaglig vurdering ift.

Straffelovens § 79 a” af 21. juli 2022 fremgår bl.a.: ”… Det er politiets indstilling, at der i forhold til tiltalte ..., ..., ..., Tiltalte8, Tiltalte10, Tiltalte2, ..., ..., ... og ... bør nedlægges opholdsforbud i medfør af straffelovens § 79 a for at sikre, at de tiltalte ikke efter løsladelse umiddelbart genoptager deres kriminelle tilværelse i tilknytning til NBV i det område, hvor de tiltalte i nærværende sag har begået kriminalitet, og i det område hvor NBV hører til. … Det er politiets vurdering, at opholdsforbuddet vil have den største præventive effekt, såfremt der nedlægges påstand om et opholdsforbud for hele Odense Kommune (Kort 1), subsidiært for postnumrene 5000, 5220, 5230 og 5240 (Kort 2). … I vurderingen af det definerede område er der bl.a. lagt vægt på NBV’s adfærdsmønster og de forpligtelser, der kan være forbundet med at være medlem af gruppen.

Der er tillige lagt vægt på risikoen for voldelige sammenstød med andre grupperinger, og af den grund er postnummeret 5240 medtaget. Det er politiets vurdering, at NBV har stor interesse i at beskytte deres tilholdssteder og territorier mod udefrakommende. Det er mest synligt i konfliktperioder, hvor grupperingen har udvist voldsparathed over for udefrakommende personer og grupper.

Som supplement til vurderingen er nedenstående kort udfærdiget, som viser de tiltaltes samlede sigtelser (undtaget færdselsloven) i Odense Kommune fra og med år 2020. Som det fremgår af kortet er størstedelen af sigtelserne sket med gerningssteder i postnumrene 5000, 5220 og 5230. I ”Politifaglig vurdering ift.

Straffelovens § 79 a” af 27. juli 2022 er der indsat følgende kort, som viser, hvor politiet har truffet medlemmer af NBV i 2022: I rapporten er det gentaget, at det er politiets vurdering, at opholdsforbuddet vil have den største præventive effekt, hvis det omfatter hele Odense Kommune, subsidiært et nærmere angivet område.

Det nærmere angivne område svarer til det område, som er omfattet af forbuddet ifølge byrettens dom. Af personundersøgelse af 9. september 2024 vedrørende Tiltalte2 fremgår, at han til Kriminalforsorgen har forklaret, at han ikke har en kæreste. Opholdsforbuddet har medført, at han ikke har kunnet mødes med sine forældre og søskende i Odense.

Af udskrift fra CPR af 16. september 2024 fremgår, at Tiltalte2 er ugift og ikke har børn, og at hans forældre er bosiddende i Odense. Af personundersøgelse af 16. september 2024 vedrørende Tiltalte10 fremgår, at han til Kriminalforsorgen har forklaret, at han er muslimsk gift, at parret sammen flyttede fra Odense til Langeskov nogle uger inden anholdelsen den 1. marts 2022, og at hans kone nu igen bor i Odense.

Hans mor, stedfar og de fleste af hans søskende bor også i Odense. Hans far bor i Libanon. Han vil gerne genoptage sit arbejde for sin onkels transportvirksomhed, når han bliver løsladt. Af udskrift fra CPR af 16. september 2024 fremgår, at Tiltalte10 er ugift og ikke har børn, og at hans mor er bosiddende i Odense.

Af personundersøgelse af 9. september 2024 vedrørende Tiltalte8 fremgår, at han til Kriminalforsorgen har forklaret, at han var blevet gift for seks måneder siden, at hans ægtefælle har en lejlighed i Horsens, hvor de skal flytte sammen, når han bliver løsladt, og at han netop var startet på en uddannelse på Aarhus Universitet.

Af udskrift fra CPR af 16. september 2024 fremgår, at Tiltalte8 er ugift og ikke har børn, at hans mor er bosiddende i Langeskov, og at hans far ikke længere lever. Han har oplyst, at moderen er flyttet fra Odense til Langeskov for at have bopæl uden for Odense Kommune, således at de kan mødes, når han har udgang.

Supplerende retsgrundlag Af de specielle bemærkninger til straffelovens § 79 a fremgår (Folketingstidende 2017-18, tillæg A, lovforslag nr. L 35, s. 18 ff.): ”… Det foreslås i § 79 a, stk. 3, at politiet kan meddele tilladelse til færden eller ophold i et område omfattet af et forbud efter stk. 1, hvis det af særlige grunde må anses for beføjet.

Tilladelsesordningen indebærer, at den pågældende på forhånd og på eget initiativ skal søge om tilladelse, og at den pågældende ikke lovligt kan færdes i et område omfattet af et opholdsforbud efter den foreslåede bestemmelse, før der eventuelt måtte være meddelt en sådan tilladelse.

Tilladelsesordningen forudsættes administreret restriktivt, således at der som udgangspunkt kun meddeles tilladelse, når Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK, kræver dette, eller når det vil være nødvendigt, for at den dømte kan opfylde visse lovbestemte pligter, jf. i øvrigt herom nedenfor. … Der vil i visse situationer endvidere kunne foreligge særlige grunde i bestemmelsens forstand, hvis der er tale om at meddele tilladelse til den pågældendes transit igennem et område, der er omfattet af et opholdsforbud, f.eks. via en central færdselsåre eller til afgang fra en lufthavn, hvor opholdsforbuddet vil medføre en meget væsentlig omvej for transporten eller besværliggøre ud- og indrejse til Danmark i væsentligt omfang.

Det forudsættes dog i givet fald, at en tilladelse ikke væsentligt vil vanskeliggøre håndhævelsen af et opholdsforbud, og at der ikke vurderes at være risiko for misbrug.

Der vil f.eks. kunne være tale om tilladelse til transport via en central motorvejsstrækning som den fynske motorvej E20, der bl.a. passerer igennem Odense Kommune, eller transport til og fra Københavns Lufthavn i Kastrup i forbindelse med en konkret afrejse eller ankomst. Der vil også kunne være tale om tilladelse til at benytte en bestemt togstrækning.

Desuden vil der, for en person med opholdsforbud i Københavns Kommune, kunne være tale om tilladelse til transport gennem Københavns Kommune, såfremt den pågældende er bosat i Frederiksberg Kommune, idet den pågældende i modsat fald ikke ville kunne forlade sin bopælskommune. … Den tidsmæssige og geografiske udstrækning af tilladelsen vil ligeledes bero på en nærmere vurdering af formålet med tilladelsen og forholdene i øvrigt.

Ved vurderingen af, hvordan tilladelsen skal begrænses geografisk eller tidsmæssigt, vil der således bl.a. kunne lægges vægt på de samme forhold, som måtte tale for eller imod, at der gives tilladelse. Det må antages, at de nærmere geografiske eller tidsmæssige vilkår for tilladelsen ofte vil følge umiddelbart af formålet med tilladelsen.

Hvor der således gives tilladelse til at deltage i en enkeltstående begivenhed, f.eks. en planlagt operation på et hospital i en kommune omfattet af et opholdsforbud, vil tilladelsen skulle omfatte transport til og fra den pågældende operation samt det heraf nødvendige ophold på hospitalet.

Der er imidlertid intet til hinder for, at tilladelsen, f.eks. hvor datoerne for en længerevarende hospitalsbehandling måtte blive fastlagt løbende, kan tænkes givet som en stående tilladelse til for den pågældende at færdes til og fra og opholde sig på hospitalet med det bestemte formål for øje. …”

Anbringender

Tiltalte2, Tiltalte10 og Tiltalte8 har alle anført, at den geografiske udstrækning af det opholdsforbud, som landsretten har fastsat, er uproportional. Gerningsstedet i det forhold, der har begrundet opholdsforbuddet (forhold 1), er et enkelt sted i Odense Kommune, men forbuddet omfatter hele kommunens areal på 305 km². Tiltalte2 har desuden anført navnlig, at han ikke har en lang historik med lignende kriminalitet.

Der er ikke konkrete grunde til at tro, at der er risiko for, at han i fremtiden begår kriminalitet andre steder i Odense Kommune. Størstedelen af Odense Kommune har ikke samme karakter som området omkring gerningsstedet. Tiltalte10 har desuden anført navnlig, at der ikke er en konkret og aktuel risiko for, at han i fremtiden vil genoptage sine kriminelle aktiviteter med tilknytning til grupperingen NBV.

Opholdsforbuddets udstrækning skal ikke være mere vidtgående end nødvendigt for at forebygge fremtidig kriminalitet. Et opholdsforbud indskrænket til gerningsstedet eller grupperingen NBV’s udgangspunkt i området omkring Nyborgvej i Odense vil fuldt ud tilgodese hensynet til forebyggelse, imødegåelse og bekæmpelse af kriminalitet. Hans kone, mor, stedfar og elleve af hans tolv søskende bor i Odense.

Han var før anholdelsen ansat i en transportvirksomhed i Odense, der vil genansætte ham, når han bliver løsladt. Et opholdsforbud omfattende hele kommunen vil derfor være uforholdsmæssigt indgribende. Tiltalte8 har desuden anført navnlig, at risikoen for, at han begår ny kriminalitet i Odense kan imødegås ved at meddele et zoneforbud efter reglerne herom, og et opholdsforbud er således ikke nødvendigt.

Hvis han skal meddeles et opholdsforbud, skal det ikke omfatte hele Odense Kommune, idet et opholdsforbud i en hel kommune alene bør anvendes i de groveste sager.

I en kommune med tæt bebyggede områder kan et opholdsforbud begrænses til en eller flere bydele, hvor det er tydeligt, at den pågældende kriminalitet eller gruppe hører til, og hvor en bredere udstrækning konkret vurderes ikke at stå i rimeligt forhold til den begåede kriminalitet.

Der skal lægges afgørende vægt på, hvor forbuddet mest effektivt forhindrer, at den pågældende genoptager sine kriminelle aktiviteter i tilknytning til gruppen i de områder, hvor den pågældende tidligere har begået kriminalitet, eller hvor gruppen holder til. NBV holder til i det område, hvor forbuddet skulle gælde ifølge byretten.

Et opholdsforbud geografisk fastlagt som ved byrettens dom vil fuldt ud tilgodese hensynet til forebyggelse og forhindring af ny kriminalitet. Han er født og opvokset i Odense, og hans mor, søskende og niece har bopæl i Odense. Dog har hans mor midlertidigt flyttet sin bopæl til Langeskov, for at han har et sted at få udgang til, idet opholdsforbuddet også er effektueret under afsoning.

Et opholdsforbud lægger dermed også uforholdsmæssige hindringer for opretholdelse af familierelationerne. Tiltalte10 og Tiltalte8 har herudover anført, at et opholdsforbud i hele Odense Kommune vil gøre det uforholdsmæssigt vanskeligt for dem at færdes hen over Fyn.

Anklagemyndigheden har anført navnlig, at det beror på en proportionalitetsvurdering i overensstemmelse med det, der fremgår af forarbejderne til straffelovens § 79 a, og som kan udledes af Menneskerettighedsdomstolens praksis, hvor omfattende et opholdsforbud skal være. Efter forarbejderne skal et opholdsforbud som udgangspunkt omfatte den eller de kommuner, hvor den pågældende lovovertrædelse er begået.

Den proportionalitetsvurdering, som skal foretages, må tage højde for, hvilke undtagelser fra udgangspunktet der er nævnt i forarbejderne. I andre tilfælde må det kræve meget tungtvejende grunde, herunder navnlig nødvendige hensyn til Danmarks internationale forpligtelser, for at den konkrete proportionalitetsvurdering kan føre til, at der skal gøres en undtagelse.

Ingen af de i lovforarbejderne udtrykkeligt nævnte undtagelsestilfælde er aktuelle i den foreliggende sag. Uanset at Odense Kommune er geografisk stor, er der ikke oplysninger i sagen om de tiltaltes personlige forhold, herunder om deres familie, bopæl og arbejdsmæssige forhold, som med nogen vægt taler for, at der må tages et særligt hensyn hertil.

De personlige forhold sammenholdt med den meget alvorlige personfarlige kriminalitet giver ikke grundlag for at anse en udstrækning til hele kommunen for ikke at stå i rimeligt forhold til den begåede kriminalitet. Hertil kommer, at alle tre tiltalte tidligere er straffet mange gange, og at Tiltalte10 og Tiltalte8 tidligere er straffet for forsætlig vold.

Der er ikke grundlag for, at opholdsforbuddet begrænses som ved byrettens dom. Den konkrete kriminalitet blev ikke begået i det ved byretsdommen fastsatte område og kunne være blevet begået, hvor end de forurettede den pågældende aften havde befundet sig i Odense Kommune. Fyns Politi har desuden vurderet, at opholdsforbuddet vil have den største effekt, hvis der nedlægges et opholdsforbud for hele Odense Kommune.

Opholdsforbuddet skal derfor geografisk udstrækkes til Odense Kommune. Hvis Højesteret finder, at opholdsforbuddet ikke bør udstrækkes til hele Odense Kommune, bør forbuddet fastlægges som ved byrettens dom. Det er forudsat i forarbejderne, at muligheden for transit gennem Odense Kommune ikke skal reguleres ved, at transit via f.eks.

Fynske Motorvej E20 generelt tillades, men ved konkrete tilladelser, så risikoen for ny kriminalitet kan vurderes konkret, jf. § 79 a, stk. 4 (tidligere stk. 3). Når det gælder længden af opholdsforbuddet, stemmer det bedst med forarbejderne til § 79 a, hvis det er den konkrete straf for det forhold, der udløser opholdsforbuddet, som er retningsgivende for forbuddets længde.

Det anføres i forarbejderne, at i sager, hvor der i den samlede strafudmåling også indgår straf for lovovertrædelser, som ikke opfylder betingelserne for idømmelse af opholdsforbud efter § 79 a, vil retten skulle fastsætte opholdsforbuddet ud fra et skøn over, hvilken del af straffen der kan henføres til lovovertrædelser, som er omfattet af bestemmelsen.

Længden af opholdsforbuddet i den foreliggende sag bør være den samme for de tre tiltalte og baseret på, at landsretten har udtalt, at 4 års fængsel er et passende udgangspunkt for strafudmålingen vedrørende sagens forhold 1. I denne sag bør længden af opholdsforbuddet fastsættes til ikke under 6 år.

Det skyldes, at en fængselsstraf på 4 år ud fra tilkendegivelserne i forarbejderne må føre til en længde på som udgangspunkt 6 år, og at sagen desuden angår meget alvorlig personfarlig kriminalitet begået som led i en bandekonflikt, hvor de tiltalte er dømt for i forening og efter forudgående aftale med seks andre at have overfaldet to personer, der blev tildelt flere slag og flere knivstik, hvorved den ene person kom i livsfare.

Praksis fra Højesteret taler desuden for, at opholdsforbuddet i den foreliggende sag bør være længere end 5 år.

Højesterets begrundelse og resultat

Sagens baggrund og problemstilling Tiltalte2, Tiltalte10 og Tiltalte8 er fundet skyldig i legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter, jf. straffelovens § 245, stk. 1, ved den 13. januar 2022 på en parkeringsplads ved Vej1 i Odense sammen med seks medtiltalte at have overfaldet Forurettede1 og Forurettede2 med slag og knivstik, således at Forurettede2 kom i livsfare.

Landsretten har fundet, at overfaldet havde baggrund i en verserende bandekonflikt mellem bandegrupperingen NBV, som de tiltalte var medlem af, og bandegrupperingen 9Hunna, som Forurettede1 og Forurettede2 havde tilknytning til, og at der som led i konflikten blev benyttet skydevåben, jf. § 81 a, stk. 1. Tiltalte2 er idømt 4 års fængsel.

Tiltalte10, der tillige blev fundet skyldig i overtrædelse af bl.a. straffelovens § 290, stk. 1, og lov om euforiserende stoffer, og som tidligere er straffet for vold, er idømt 4 år og 6 måneders fængsel. Tiltalte8, der tillige blev fundet skyldig i overtrædelse af bl.a. straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, og knivloven, og som tidligere er straffet for vold, er idømt 6 års fængsel.

Landsretten har meddelt dem forbud mod at færdes og opholde sig i Odense Kommune i 5 år (opholdsforbud). Sagen angår for Højesteret, om opholdsforbuddet skal begrænses til kun at omfatte en del af Odense Kommune, og om varigheden af forbuddet skal forlænges.

Reglerne om fastsættelse og afgrænsning af opholdsforbud Efter straffelovens § 79 a, stk. 1, 1. pkt., kan den, som idømmes ubetinget fængselsstraf for en overtrædelse, der er omfattet af lovens § 81 a, ved dommen gives opholdsforbud.

Efter stk. 2 kan et opholdsforbud omfatte forbud mod at færdes og opholde sig i et eller flere nærmere afgrænsede områder, hvor den pågældende lovovertrædelse er begået, eller hvor den gruppe af personer, som den domfældte er tilknyttet, opholder sig. Et opholdsforbud gives på tid fra 1 til 10 år regnet fra endelig dom, jf. § 79 a, stk. 5 (tidligere stk. 4).

Ved udståelse af fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter forlænges forbuddet tilsvarende. Det anføres i forarbejderne til § 79 a (Folketingstidende 2017-18, tillæg A, lovforslag nr. L 35, s. 17 ff.), at forbuddet som udgangspunkt skal omfatte den eller de kommuner, hvor lovovertrædelsen er begået.

Det anføres endvidere, at opholdsforbuddet ved fængsel i mere end 1 år, men ikke over 4 år, som udgangspunkt forudsættes fastsat til mellem 3 og 6 år. Ved fængsel i mere end 4 år, men ikke over 8 år, forudsættes forbuddet som udgangspunkt fastsat til mellem 5 og 8 år. Den geografiske og tidsmæssige udstrækning af et opholdsforbud skal dog i alle tilfælde fastsættes efter en konkret proportionalitetsvurdering.

Som anført i Højesterets dom af 15. juni 2023 (UfR 2023.3946) skal der ved den konkrete proportionalitetsvurdering lægges vægt på bl.a. karakteren, omfanget og grovheden af den aktuelle kriminalitet og eventuel tidligere relevant kriminalitet og på, hvor et forbud mest effektivt vil kunne forhindre, at den pågældende genoptager sine kriminelle aktiviteter.

Der må endvidere lægges vægt på den dømtes personlige forhold, herunder familie, bopæl og arbejdsmæssige forhold. Efter straffelovens § 79 a, stk. 4 (tidligere stk. 3), kan politiet meddele tilladelse til færden eller ophold i et område omfattet af et opholdsforbud, hvis det af særlige grunde må anses for beføjet.

Ifølge forarbejderne vil der i visse situationer kunne foreligge særlige grunde, hvis der er tale om at meddele tilladelse til den pågældendes transit igennem et område, der er omfattet af et opholdsforbud, f.eks. via en central færdselsåre, hvor opholdsforbuddet vil medføre en meget væsentlig omvej for transporten.

Det forudsættes dog i givet fald, at en tilladelse ikke væsentligt vil vanskeliggøre håndhævelsen af et opholdsforbud, og at der ikke vurderes at være risiko for misbrug. Der vil ifølge forarbejderne f.eks. kunne være tale om tilladelse til transport via en central motorvejsstrækning som den fynske motorvej E20, der bl.a. passerer igennem Odense Kommune.

Der vil også kunne være tale om tilladelse til at benytte en bestemt togstrækning. Det er i forarbejderne anført, at en tilladelse kan gives som en stående tilladelse.

Højesteret finder, at forarbejderne må forstås således, at der som udgangspunkt vil blive givet en stående tilladelse til transit gennem Odense Kommune via E20 eller med tog, medmindre der er konkrete omstændigheder, der giver grundlag for at antage, at der er risiko for misbrug, eller at en tilladelse vil vanskeliggøre håndhævelsen af et opholdsforbud.

Det bemærkes, at en tilladelse vil kunne inddrages i tilfælde af misbrug.

Den konkrete sag Tiltalte2, Tiltalte10 og Tiltalte8 er fundet skyldig i alvorlig personfarlig kriminalitet som led i en bandekonflikt mellem NBV og en anden bandegruppering, hvor der som led i konflikten blev anvendt skydevåben, ved i forening og efter forudgående aftale med seks andre at have overfaldet to personer, der blev tildelt flere slag og flere knivstik, hvorved den ene person kom i livsfare.

Opholdsforbuddet skal forhindre, at de tiltalte genoptager deres kriminelle aktiviteter, når de bliver løsladt. Landsretten har fundet, at de var medlemmer af bandegrupperingen NBV, der ifølge Fyns Politi er involveret i alvorlig narkotikakriminalitet, berigelseskriminalitet og personfarlig kriminalitet, herunder som deltager i en række skyderier i perioden 2018-2020 som led i konflikter med andre bandegrupperinger.

Der er ifølge politiet rejst sigtelser mod medlemmer af NBV i 2020-2022 for forhold begået på en lang række forskellige adresser spredt ud over Odense, ligesom medlemmer af NBV er antruffet i store dele af Odense. NBV’s virkeområde er således ikke begrænset til en bestemt del af byen.

Højesteret vurderer på den baggrund, at det er nødvendigt, at opholdsforbuddet – i overensstemmelse med udgangspunktet i lovens forarbejder og politiets faglige vurdering – omfatter hele Odense Kommune, og Højesteret finder således ikke grundlag for at begrænse forbuddet, så det kun omfatter et nærmere afgrænset område i kommunen.

Højesteret finder efter det, der er anført ovenfor om muligheden for at opnå tilladelse til transit gennem Odense Kommune, heller ikke grundlag for at begrænse opholdsforbuddet, således at de tiltalte kan passere gennem Odense Kommune i øst- og vestgående retning med tog eller bil, herunder via Fynske Motorvej E20.

Opholdsforbuddet skal således – i overensstemmelse med lovens udgangspunkt – omfatte hele Odense Kommune. Landsretten har udtalt, at 4 års fængsel er et passende udgangspunkt for strafudmålingen vedrørende overfaldet på Forurettede1 og Forurettede2, og at der ved straffastsættelsen for hver af de tiltalte er taget hensyn til, hvad de i øvrigt er fundet skyldig i, personlige forhold og tidligere straffe.

Landsretten har under henvisning til karakteren og grovheden af volden ved overfaldet og længden af den del af de enkelte straffe, der angår § 81 a-voldskriminaliteten, sammenholdt med hver enkelt af de tiltaltes personlige forhold fastsat forbuddets varighed til 5 år efter en samlet proportionalitetsvurdering.

Højesteret finder, at der ikke er fuldt tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte landsrettens vurdering om varigheden af forbuddet. Efter en samlet vurdering af opholdsforbuddets indhold og varighed, dets baggrund og formål samt det, der er oplyst om Tiltalte2s, Tiltalte10s og Tiltalte8s personlige forhold, finder Højesteret, at forbuddet ikke udgør et uforholdsmæssigt indgreb over for dem.

Konklusion Højesteret stadfæster landsrettens dom.

Thi kendes for ret

: Landsrettens dom stadfæstes. Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret.