SS-3449/2012-OLR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 96.1px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 4. april 2013 af Østre Landsrets 6. afdeling (landsdommerne Ulla Langholz, Finn Morten Andersen og Jess Thiersen (kst.) med domsmænd).

6. afd. nr. S-3449-12: Anklagemyndigheden mod Tiltalte (CPR nr.) (advokat Jørgen Lange, besk.)

Københavns Byrets dom af 23. oktober 2012 (SS 2-24395/2012) er anket af anklagemyn-digheden med påstand om skærpelse.

Tiltalte har påstået frifindelse i forhold 4, pkt. b, og i øvrigt nedlagt påstand om formil-delse, subsidiært stadfæstelse.

Tiltalte har i forlængelse af påstanden anført, at hvis der sker frifindelse i forhold 4, pkt. b, må der ligeledes frifindes for konfiskation af 145.000 kr. og 3.000 Euro.

Tiltalte har i landsretten forklaret om sine personlige forhold. Han har forklaret, at han i januar 2013 er påbegyndt en uddannelse til Stilling. Han bor fortsat i Valby i en lejet lejlighed med sin kæreste. Han får økonomisk støtte fra sine forældre i samme om-fang som hidtil. Han træner fortsat bodybuilding, men slet ikke i samme omfang som tidli-gere, og han er ophørt med brug af de præparater, han tidligere anvendte.

- 2 -

Retsgrundlaget

:

Dopinglovens § 4, har følgende ordlyd:

”§ 4. Overtrædel se af § 3, stk. 1, eller vilkår som nævnt i § 3, stk. 3, 2. pkt., straffes med bøde eller fængsel i indtil 2 år. Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en skærpende omstændighed, at der er tale om forhandling, udlevering eller fordeling af dopingmidler. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straf-felovens 5. kapitel.”

Dopingloven blev ændret ved lov nr. 352 af 6. maj 2009 om ændring af lov om forbud mod visse dopingmidler (Skærpelse af straffen for forhandling, udlevering eller fordeling af dopingmidler). I den forbindelse blev bestemmelsen i § 4, stk. 2, indsat i loven.

Til brug for overvejelserne om strafskærpelse havde Rigsadvokaturen foretaget en gennemgang af domstolspraksis på området siden 2002. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår således føl-gende om Rigsadvokaturens redegørelse for det hidtidige strafniveau:

”Gennemgangen har alene omfattet domme, hvor der er idømt fængselsstraf for overtrædelse af lov om forbud mod visse dopingmidler i form af salg eller besiddelse med henblik på vi-dereoverdragelse, og hvor denne overtrædelse må anses for hovedforholdet.

Gennemgangen har således ikke omfattet domme, hvor der samtidig med domfældelsen for overtrædelse af lov om forbud mod visse dopingmidler tillige er sket domfældelse for anden kriminalitet, når denne anden kriminalitet må antages at have haft afgørende indflydelse på strafudmålingen. Da forholdsvis få domme opfylder disse kriterier, er angivelse af det gældende strafniveau behæftet med betydelig usikkerhed.

Når gerningsmanden ikke tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet, synes der i dag som hovedregel at blive udmålt en betinget straf i niveauet 20-60 dages fængsel ved salg eller be-siddelse med henblik på videreoverdragelse af op til omkring 15.000 enheder. Når der er tale om betydelige mængder dopingmidler, fastsættes straffen i måneder.

Der foreligger to domme, der vedrører salg eller besiddelse med henblik på videreoverdra-gelse foretaget af personer, der tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet. I den ene sag, der vedrørte besiddelse delvis med henblik på videresalg af 786 enheder, nedsatte landsretten den af byretten udmålte straf af ubetinget fængsel i 3 måneder til 60 dages ubetinget fængsel.

Tiltalte var to gange tidligere idømt frihedsstraffe for ligeartet kriminalitet. I den anden sag var tiltalte tidligere idømt en bødestraf for ligeartet kriminalitet. Byretten udmålte straffen for bl.a. salg af 3.500 enheder til 60 dages betinget fængsel. Retten lagde i den sidstnævnte dom vægt på tiltaltes særdeles gode personlige forhold og sagsbehandlingstiden.

På baggrund af disse domme må det antages, at udgangspunktet, når tiltalte tidligere er dømt for ligeartet kriminalitet, er en ubetinget frihedsstraf.”

- 3 -

Om det forudsatte fremtidige strafniveau er det i bemærkningerne til lovforslaget blandt andet an-ført, at:

”Med forslaget forudsættes, at der idømmes frihedsstraf ved forhandling, udlevering eller fordeling af dopingmidler i strid med lovens § 3 samt at der i de tilfælde, hvor der allerede i dag idømmes frihedsstraf, skal ske en skærpelse af straffen.

Lovændringen indebærer, at der som altovervejende hovedregel vil skulle idømmes friheds-straf i alle sager vedrørende overdragelse af dopingmidler eller besiddelse af dopingmidler med henblik på videreoverdragelse uanset hvilken mængde dopingmidler, der er tale om.

Med forslaget forudsættes det, at der fremover, når der er tale om salg eller besiddelse med henblik på videreoverdragelse af dopingmidler, som udgangspunkt skal fastsættes en kortere frihedsstraf i de tilfælde, hvor der i dag vil blive idømt en bødestraf.

Når der er tale om salg eller besiddelse med henblik på videreoverdragelse af under 1.000 enheder, bør der således fremover som udgangspunkt fastsættes en frihedsstraf på 7 dages fængsel. For så vidt angår de tilfælde, hvor der allerede i dag idømmes en frihedsstraf, dvs. ved salg eller besiddelse med henblik på videreoverdragelse af 1.000 enheder og derover, forudsættes det, at der sker en skærpelse af straffen.

Da strafniveauet i disse sager imidlertid allerede i dag forekommer relativt højt sammenlig-net med f.eks. narkotikakriminalitet, bør der som udgangspunkt ikke udmåles længere straffe end i dag. I stedet bør den straf, der i dag udmåles i sådanne sager, fremover som udgangs-punkt fastsættes som en ubetinget frihedsstraf fremfor betinget frihedsstraf.

Delvis ubetinget frihedsstraf (en såkaldt kombinationsdom) vil også kunne anvendes, hvis f.eks. tiltaltes per-sonlige forhold eller lignende taler for det.

Dette vil indebære en væsentlig skærpelse af straffen i forhold til i dag, hvor der som hovedregel idømmes en betinget straf, medmindre gerningsmanden er indsat i fængsel eller tidligere er dømt for ligeartet kriminalitet. … Den konkrete straffastsættelse i hver enkelt sag vil fortsat bero på domstolenes vurdering i hvert enkelt tilfælde af sagens samlede omstændigheder, idet der i forbindelse med strafud-målingen eksempelvis vil kunne lægges vægt på, om der er tale om udbredelse af en betyde-lig mængde dopingmidler eller af dopingmidler af en betydelig værdi, om der er tale om ud-bredelse af dopingmidler i motions- og idrætsmiljøer, som f.eks. motions- og fitnesscentre samt idrætsforeninger eller om der er tale om udbredelse af dopingmidler til unge, herunder i miljøer, hvor unge almindeligvis færdes.

Endvidere vil det ved udmålingen af straffen kunne tillægges betydning, såfremt der eksempelvis er tale om gentagen, systematiseret eller orga-niseret udbredelse af dopingmidler.

Herudover vil der i forbindelse med strafudmålingen bl.a. kunne lægges vægt på, at der alene er tale om overdragelse af en ganske ubetydelig mængde af dopingmidler eller overdragelsen har en lejlighedspræget karakter og er sket uden vederlag.”

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår videre om opgørelsen af mængder, at

”Det fremgår af Rigsadvokatens meddelelse, at mængden af dopingmidler i praksis som ud-gangspunkt opgøres i antal enheder uafhængigt af stofkoncentrationen, og uafhængigt af om midlerne er i pille- eller ampulform.”

I Rigsadvokatens meddelelse nr. 3/2007 om Sanktionspåstande mv. i dopingsager er blandt andet anført følgende om anklagemyndighedens strafpåstande i sager om overdragelse eller besiddelse af dopingmidler med henblik på videreoverdragelse:

- 4 -

”Når gerningsmanden ikke tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet, og der er tale om overdragelse eller besiddelse med henblik på videreoverdragelse af under 1.000 enheder, bør anklagemyndighedens strafpåstand fremover som udgangspunkt være en frihedsstraf på 7 dages fængsel.

Ved mængder fra 1.000 til omkring 15.000 enheder bør anklagemyndighedens strafpåstand som udgangspunkt være en ubetinget fængselsstraf i niveauet 20-60 dage afhængigt af mængden af enheder og de øvrige omstændigheder ved lovovertrædelsen, jf. det ovenfor an-førte i lovforslagets bemærkninger.

Når der er tale om betydelige mængder dopingmidler, bør udgangspunktet for anklagemyndighedens strafpåstand være en ubetinget fængselsstraf fastsat i måneder. Hvis tiltalte er tidligere straffet for ligeartet kriminalitet, bør anklagemyndighedens påstand i sager om overdragelse eller besiddelse med henblik på videreoverdragelse af under 5.000 enheder som udgangspunkt være 60 dages ubetinget fængsel.

Hvis der er tale om overdragelse eller besiddelse med henblik på videreoverdragelse af en mængde på 5.000 enheder eller derover, bør udgangspunktet for anklagemyndighedens straf-påstand være en ubetinget fængselsstraf fastsat i måneder.”

Landsrettens begrundelse og resultat

:

Landsretten tiltræder, at tiltalen i anklageskriftets forhold 4, pkt. b, under hensyn til forhol-dets karakter har en sådan tilstrækkelig og tydelig beskrivelse af tiltalen, at tiltalte har kun-net forholde sig hertil og tilrettelægge sit forsvar, og at kravene i retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 2, nr. 4, således er opfyldt. Tiltaltes påstand om frifindelse i forhold 4, pkt. b, tages derfor ikke til følge.

Ved strafudmålingen må det lægges til grund, at tiltalte er dømt for med henblik på videre-overdragelse i juli 2010, april 2011 og maj 2012 dels at have været i besiddelse af, dels at have solgt i alt ikke under skønsmæssigt 18.000 enheder dopingmidler omfattet af forbud-det i dopingloven, idet antallet af enheder i forhold 4, pkt. b, må opgøres under hensyn til beløbets størrelse og i lyset af det, der er anført om opgørelse af enheder i bemærkningerne til det ovennævnte lovforslag.

Herudover er han dømt for med henblik på videreoverdra-gelse at have besiddet et kvantum på 4.181 enheder lægemidler omfattet af forbuddet i læ-gemiddelloven og 183 enheder dopingmidler til eget forbrug.

Under hensyn hertil og i lyset af den forudsatte skærpelse af straffen ved lovændringen i 2009 tiltræder landsretten, at straffen er udmålt til fængsel i 4 måneder.

Det tiltrædes endvidere, at en del af straffen er gjort betinget som sket.

Herudover tiltrædes, at der er sket konfiskation som fastsat i dommen.

- 5 -

Landsretten stadfæster derfor dommen i det omfang, den er anket.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.