AM2025.07.11Ø2

AM2025.07.11Ø Retten i Lyngbys

DOM

Dato: 9. april 2024 Rettens sagsnr.: 1-1114/2023 Politiets sagsnr.: 0900-70308-00030-22 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født juli 1960 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag Anklageskrift er modtaget den 17. marts 2023 Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, ved den 12. marts 2022 kl. 10. 15 til 12. marts 2022 kl. 11.50 på adressen i Adresse i By, at have truet med at Øve vold mod nogen, hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv, under udførelsen af tjenesten eller hvervet eller i anledning af samme, idet tiltale truede sygeplejerske Forurettede1 samt hjemmehjælperne Forurettede2 og Forurettede3, der var på hjemmebesøg hos tiltalte, idet tiltalte råbte "Jeg skal nok få fat på jer", mens han slog og kastede genstande mod et vindue til et soveværelse, hvor de forurettede havde barrikaderet sig mod tiltalte, og hvorefter tiltalte formede sin hånd som en pistol, som han pegede mod de forurettede, ligesom tiltalte efterfølgende til Forurettede1 råbte "Hende der har Ødelagt min familie.

Jeg slår hende ihjel" eller lignende, samtidig med at tiltalte formede sin hånd som en pistol og pegede denne mod Forurettede1. Påstand Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte dømmes til ambulant psykiatrisk behandling ved psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om indlæggelse.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at der ikke fastsættes en længstetid for foranstaltningen jf. straffelovens § 68 a, stk.2. Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse. Tiltalte har nedlagt påstand om, at såfremt retten finder, at han har overtrådt straffeloven og skal idømmes en foranstaltning, skal der fastsættes en længstetid på 5 år for den foranstaltning, han måtte blive idømt.

Sagens oplysninger

Forklaringer [FORKLARINGER UDELADT] Personlige forhold Tiltalte er ikke tidligere straffet. Tiltalte er mentalundersøgt. Af retspsykiatrisk erklæring af 14. november 2022, udarbejdet af læge Person1 og tiltrådt af ledende overlæge Person2, fremgår bl.a.: "… Konklusion Observanden er herefter ikke sindssyg, men han var sindssyg på tidspunktet for det påsigtede forhold.

Han er normalt begavet og lider ikke af epilepsi eller anden alvorlig hjerneorganisk sygdom. Han var muligvis påvirket af rusmidler på gerningstidspunktet, men måtte dette være tilfældet, er der ikke tale om en såkaldt abnorm rustilstand. Observanden oplyser at være vokset op under almindelig og gode forhold hos sin mor og fra 12-årsalderen med en stedfar, som han fik et godt forhold til.

Skolegangen beskrives som uproblematisk og afsluttedes med studentereksamen. Observanden har ingen videregående uddannelse, men har antageligt været stabilt i arbejde. Han er muligvis udlært rørlægger, men arbejdede i vidt forskellige brancher, indtil han fik tilkendt førtidspension for seks-syv år siden. Som voksen er han flyttet hyppigt og boede i nogle år på Fyn, hvorfra hans kone stammede.

Efter 30 års ægteskab døde hun kort efter det påsigtede. Siden har observanden klaret sig selv med støtte fra parrets to voksne sønner og en kontaktperson fra Misbrugscenter, der besøger ham dagligt. Observanden begyndte at drikke alkohol i 14-årsalderen, men udviklede først et egentligt alkoholmisbrug i 30-års alderen. Han har angiveligt ikke drukket alkohol de seneste 20 år.

Han er tilknyttet Misbrugscenter, da han er i opioidsubstitutionsbehandling med metadon. Han har i perioder haft et større hashmisbrug, men ryger nu kun sjældent. Observanden har løbende været tilknyttet misbrugscenter og alkoholambulatorium, fra han var 46 år gammel til nu. Han havde flere indlæggelser i psykiatrisk regi, fra han var 31 til 61 år gammel. Disse var oftest med henblik på abstinensbehandling.

Han blev indlagt få timer efter det påsigtede og vurderet psykotisk. Han blev udskrevet to dage senere for at blive genindlagt en uge efter, få dage efter hustruens død. Indlæggelsen blev foretaget ved hjælp afpsykiatrisk udrykningstjeneste, men foregik frivilligt. Han blev vurderet psykotisk og præget af forfølgelsesforestillinger, og man indledte behandling med antipsykotisk virkende medicin.

De psykotiske symptomer blev vurderet stof- eller belastningsudløste, og han var apsykotisk ved udskrivelsen to måneder senere. Han har ikke været i behandling med antipsykotisk virkende medicin siden udskrivelsen. Ved herværende undersøgelse findes observanden præget af et hårdt liv. Han fremstår hverken stofpåvirket eller med symptomer på abstinenser. Han er tidvis overfamiliær og flirtende.

Hans tankegang er samlet, og han svarer relevant, om end svarerne bærer præg af mangelfuld hukommelse for især årene med omfattende misbrug. Han giver også en noget idylliseret fremstilling afopvækst og ægteskab. Stemningslejet skønnes neutralt, ligesom han vurderes normalbegavet. Han forekommer hverken ængstelig, tvangspræget, depressiv eller manisk, lige såvel som han ikke frembyder psykotiske symptomer.

Observanden findes herefter omfattet af straffelovens § 16, stk. 1.

Man skal, såfremt han findes skyldig, som mest formålstjenlig foranstaltning til imødegåelse af en ringe, men af hans psykiske helbredstilstands afhængig, risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet,jf. samme lovs§ 68, 2. pkt., anbefale dom til ambulant psykiatrisk behandling ved psykiatrisk afdeling med tilsyn af kriminalforsorgen, således at kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om indlæggelse. …”

Rettens begrundelse

og afgørelse Domsmandsretten lægger til grund, at Forurettede1, Forurettede2 og Forurettede3 havde et lovligt ærinde i huset, da skulle ind og yde pleje til tiltaltes hustru, Person3, som var sengeliggende samt, at Tiltalte gav dem adgang, efter Forurettede2 havde talt med ham.

Efter vidneforklaringerne lægger domsmandsretten til grund, at tiltalte råbte "jeg skal ind til Person3" eller "jeg skal ind til jer", da han stod uden for den lukkede soveværelsesdør.

Ordlyden af tiltaltes råb var ikke i sig selv en trussel, men sammenholdt med, at han samtidig prøvede at komme ind i soveværelset og smed ting mod døren, måtte tiltaltes råb og adfærd opfattes som en trussel mod Forurettede1, Forurettede2 og Forurettede3 under udførelsen af deres hverv.

Efter vidneforklaringerne lægges det til grund, at tiltalte viste pistoltegn med hånden uden for vinduet, da Forurettede1 ringede til politiet. Domsmandsretten finder, at det var en trussel rettet mod Forurettede1. Forurettede1 har forklaret, at tiltalte råbte "hende der har ødelagt min familie, jeg slår hende ihjel", da hun forlod huset for at tage videre til en anden patient.

Hun har forklaret, at tiltalte da var omkring 10 meter fra hende og at der var politi omkring ham. Tiltalte har forklaret, at han kiggede en enkelt gang, hvorefter politiet sagde til ham, at han ikke engang måtte kigge. Efter en samlet vurdering finder domsmandsretten, at Forurettede1’s forklaring er troværdig og til dels støttes af tiltaltes egen forklaring.

Domsmandsretten finder det således bevist, at tiltalte råbte "hende der har ødelagt min familie, jeg slår hende ihjel", og at det var en trussel rettet mod Forurettede1. Forurettede1 har tillige forklaret, at tiltalte samtidig med begge arme lavede en bevægelse som om han holdt et gevær og pegede på hende.

Efter anklageskriftet er tiltalte tiltalt for i situationen at have formet sin hånd som en pistol og peget hen mod Forurettede1. Efter Forurettede1’s forklaring er det således ikke bevist, at tiltalte er skyldig i denne del af tiltalen i overensstemmelse med anklageskriftets ordlyd.

Henset til, at tiltalte stod omgivet af politiet, finder domsmandsretten heller ikke, at det med den fornødne sikkerhed mod tiltaltes benægtelse er bevist, at tiltalte gjorde en anden bevægelse, som var en truende bevægelse med begge arme og rettet mod Forurettede1, sådan som hun har forklaret, at hun opfattede det. Tiltalte findes i dette omfang at have overtrådt straffelovens § 119, stk. 1.

På grundlag af den retspsykiatriske erklæring lægger domsmandsretten til grund, at tiltalte på gerningstidspunktet har været utilregnelig på grund af sindssygdom eller en tilstand, der må ligestilles med sindssygdom. Tiltalte straffes derfor ikke, jf. straffelovens § 16, stk. 1.

For at forebygge nye lovovertrædelser, og da mindre indgribende foranstaltninger ikke findes tilstrækkelige, skal tiltalte undergive sig psykiatrisk behandling som påstået, jf. straffelovens § 68. Under hensyn til arten af den pådømte kriminalitet fastsættes ingen længstetid for foranstaltningen, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2.

Thi kendes for ret

: Tiltalte Tiltalte skal undergive sig ambulant psykiatrisk behandling ved psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om indlæggelse. Der fastsættes ingen længstetid for foranstaltningen. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. ::::::::::::::::::::::::::::::: Østre Landsrets 14. afdelings

DOM

(landsdommerne Michael Kistrup, Morten Christensen og Mie Vinkel Sørensen (kst.) med domsmænd).

Dato: 11. juli 2025 Rettens sagsnr.: S-1344-25 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født juli 1960, (advokat Martin Due Lomholdt, besk.) Dom afsagt af Retten i Lyngby den 9. april 2024 (1-1114/2023) er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse, således at der for foranstaltningen fastsættes en længstetid på 5 år. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet Forurettede2 (tidligere Forurettede2). De i byretten af vidnerne Forurettede1 og Forurettede3 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923. Tiltalte har forklaret bl.a., at han har kendt behandlerteamet, Forurettede2, Forurettede1 og Forurettede3, i næsten fem år. De talte altid pænt til hinanden.

Forurettede2 havde en gang foræret en pose med tøj til en af tiltaltes to sønner. Den pågældende dag gik hjemmeplejens ansatte alle sammen bare ind, selvom han spurgte, om de ikke kunne få fred. De havde bedt om en enkelt fridag, hvor hjemmeplejen ikke kom. Han åbnede døren for dem, hvorefter de møvede sig ind. Han blev ikke overtalt til, at de kunne komme ind.

Han kan ikke huske de svinske ord, han måske sagde til hjemmeplejens ansatte. Det blev nok sagt i et lidt højt toneleje. Han var ikke aggressiv. Han forsøgte en enkelt gang at komme ind i soveværelset til sin kone, som kaldte på ham, men den store dame spærrede vejen. Han gik ud og kastede en blød plastikbold på ruden for at fange deres opmærksomhed. Han lavede ingen tegn med hænderne.

Vidnet Forurettede2 har forklaret bl.a., at hun ikke ved, hvorfor tiltalte var utilfreds med deres tilstedeværelse. Hun tror, at det skyldtes hans tilstand. Tiltalte lå på sofaen, da de kom ind i boligen. De havde ikke set ham uden for, mens de var ved at tage udstyr på. Hun kan ikke huske, om hun til politiet har forklaret, at tiltalte kom gående med sin scooter og var noget ophidset over sin søn, da de ankom.

De nægtede ikke tiltalte at være til stede under behandlingen af hans hustru. Men de lukkede døren, da han blev ophidset. Tiltalte forsøgte at komme ind. Døren blev smadret på den anden side af, hvor de var. Uden for pegede tiltalte med hånden formet som en pistol. Det skete, så vidt hun husket, da han hørte politiets udrykningssignal. Hun så ham gøre det. Tiltalte havde et vildt udtryk i ansigtet.

Hun havde tidligere kun oplevet ham se sådan ud, hvis han var presset. Han kastede bl.a. en fodbold mod ruden samt nogle andre genstande, som hun ikke kan huske. Det var ikke sten. Hun hørte ikke på noget tidspunkt tiltaltes hustru kalde på ham, men hun var ked af det.

Personlige oplysninger Der er også for landsretten sket dokumentation af konklusion i retspsykiatrisk erklæring af 14. november 2022 vedrørende tiltalte. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret bl.a., at han bor for sig selv i samme villakvarter. Han modtager ikke hjælp fra andre end sin søn. Han er i behandling hos Misbrugscenter. De kommer på besøg hjemme hos ham to gange om ugen.

Han modtager førtidspension.

Landsrettens begrundelse og resultat

Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, som byretten har anført, skyldig i det i dommen angivne omfang. Det bemærkes herved, at de forurettede utvivlsomt er omfattet af den i straffelovens § 119 beskrevne personkreds, og landsretten finder efter vidneforklaringerne intet grundlag for at antage, at der ikke var tale om lovlige tjenestehandlinger.

Det tiltrædes af de af byretten anførte grunde, at tiltalte er frifundet for straf.

Landsretten finder efter indholdet af den retspsykiatriske erklæring og karakteren af den begåede kriminalitet, at det vil være hensigtsmæssigt for at forebygge yderligere lovovertrædelser, at tiltalte skal undergive sig psykiatrisk behandling som påstået, jf. straffelovens § 68, idet mindre indgribende foranstaltninger som anført af byretten ikke findes at være tilstrækkelige.

En del af de fremsatte trusler er af den i straffelovens § 266 beskrevne art. Landsretten tiltræder derfor, at der ikke er fastsat en længstetid for foranstaltningen, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2. Det oplyste om tiltaltes aktuelle personlige forhold kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten stadfæster derfor dommen.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom i sagen mod tiltalte Tiltalte stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.