SS-1702/2021-OLR

ALO003

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 140.0px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS RETSBOG

____________

Den 14. september 2021 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen, Bredgade 59, København.

Som dommere fungerede landsdommerne Janni Christoffersen, Ane Røddik Christensen og Anne Malling Hansen (kst.), førstnævnte som rettens formand.

Der foretoges

16. afd. nr. S-1702-21: Anklagemyndigheden mod Vidne (CPR nr. (Født 1973)) og Sigtede (CPR nr. (Født 2002)) (advokat Gert Dyrn, besk.)

Ingen var indkaldt eller mødt.

De tidligere fremlagte bilag var til stede.

Der fremlagtes kærereplik af 9. august 2021 fra advokat Gert Dyrn på vegne af Vidne og Sigtede.

Vidne og Sigtede har kæret Retten i Svendborgs kendelse af 1. juni 2021, hvorved retten godkendte politiets beslaglæggelse af en personbil med Reg. nr. hos Vidne.

- 2 -

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse og henvist til det for byretten anførte.

Til støtte for den nedlagte påstand har advokat Gert Dyrn gentaget det for byretten anførte, herunder at der efter forarbejderne til færdselslovens § 133 a, stk. 2, 2. pkt., sammenholdt med de konkrete omstændigheder som belyst ved blandt andet Vidnes forklaring, ikke er grundlag for at godkende og opretholde den skete beslaglæggelse.

Retsgrundlag I færdselslovens § 133 a, stk. 2, hedder det:

”Stk. 2.

Konfiskation skal ske, hvis ejeren af et motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert har gjort sig skyldig i spirituskørsel med en alkoholkoncentration i blodet under eller efter kørslen på over 2,00 promille eller en alkoholkoncentration i udåndingsluften under eller efter kørslen på over 1,00 mg pr. l luft eller i et forhold, der medfører ubetinget frakendelse af førerretten efter § 126, stk. 1, nr. 4, 10 eller 11.

I tilfælde, hvor køretøjet føres af en anden person end køretøjets ejer og føreren har gjort sig skyldig i en eller flere af de i 1. pkt. nævnte overtrædelser, skal konfiskation ske, medmindre konfiskation må anses for uforholdsmæssigt indgribende, navnlig henset til ejerens mulighed for at kunne vide, at køretøjet ville blive anvendt ved en eller flere af de overtrædelser, der nævnes i 1. pkt., og for at tage alle rimelige skridt til at sikre sin økonomiske stilling i anledning af overdragelsen af køretøjet til den anden person.”

Færdselslovens § 133 a, stk. 2, fik sin nuværende ordlyd på baggrund af et ændringsforslag, der blev fremsat i forbindelse med Transportudvalgets behandling af det fremsatte lovforslag nr. L 127, som blev fremsat den 16. december 2020. Der blev i udvalgsbetænkningen (Transportudvalgets betænkning af 15. marts 2021 over Forslag til ændring af færdselsloven (Skærpet indsats mod vanvidskørsel) med bilag) affattet nye bemærkninger til bestemmelsen.

Det fremgår blandt andet heraf:

Ved bedømmelsen af, om konfiskationen må anses for uforholdsmæssigt

indgribende, vil der under alle omstændigheder skulle anlægges enhelhedsvurdering af sagens samlede omstændigheder. Ved vurderingen vil dernavnlig skulle henses til ejerens mulighed for at kunne vide, at køretøjet villeblive anvendt ved en eller flere af de overtrædelser, der nævnes i 1. pkt., og for attage alle rimelige skridt til at sikre sin økonomiske stilling i anledning afoverdragelsen af køretøjet til den anden person.

- 3 -

At der skal henses til ejerens mulighed for at kunne vide, at køretøjet ville blive

anvendt ved en eller flere af de overtrædelser, der nævnes i 1. pkt., indebærer, atder skal foretages en samlet vurdering af, om det måtte anses for helt upåreg-neligt for ejeren, at køretøjet ville blive anvendt på denne måde.Det vil indgå i denne vurdering, om ejeren har kendskab, til eller har benyttet, alletilgængelige muligheder for at opnå viden om forhold, som kan belyse risikoenfor, at køretøjet ville blive anvendt ved en eller flere af de omfattedelovovertrædelser.

Der vil navnlig skulle lægges vægt på ejerens forhold ogadfærd, herunder om ejeren af køretøjet har udvist agtpågivenhed.…Er køretøjet ejet af en privatperson, og er der tale om privat udlån af køretøjet, måejeren som udgangspunkt forudsættes at have tilstrækkeligt kendskab til denperson, som vedkommende vælger at udlåne køretøjet til.

Også i denne situationer ejerens agtpågivenhed afgørende, herunder hvilke muligheder den pågældendehavde for at vurdere, om der var en risiko for, at bilen ville blive anvendt til enovertrædelse, der kan medføre konfiskation, og om disse muligheder er udnyttet.Der vil i den forbindelse bl.a. skulle lægges vægt på ejerens mulighed for at kunnevide, at køretøjet ville blive anvendt ved en eller flere af de omfattedelovovertrædelser.

Det vil bl.a. kunne indgå, om føreren tidligere har begået mangeeller grovere færdselslovsovertrædelser eller andre relevante lovovertrædelser, ogom lovovertrædelsen begås i ejerens køretøj, men af en anden end den person,ejeren lånte køretøjet ud til.

Der vil dog også ved privat udlån kunne lægges vægtpå, hvad ejeren i det interne låneforhold har gjort for at sikre sig, at køretøjet aleneville blive ført af den person, køretøjet udlånes til.

Selv om ejeren i et konkrettilfælde vurderes ikke at have haft mulighed for at kunne vide, at køretøjet villeblive anvendt ved en eller flere af de overtrædelser, der nævnes i 1. pkt., vil derogså for private udlån ved den samlede helhedsvurdering endvidere skulle hensestil, om ejeren har taget alle rimelige skridt til at sikre sin økonomiske stilling ianledning af overdragelsen af køretøjet til den anden person.

Det vil i denforbindelse skulle tages i betragtning, at private ikke har samme muligheder for atundersøge den anden persons økonomiske forhold som professionelle.”Ved brev af 5. marts 2021, der er optrykt som bilag 1 til Transportudvalgetsovennævnte betænkning af 15. marts 2021, korrigerede transportministeren flerepunkter i lovforslagets almindelige bemærkninger, herunder i pkt. 2.5.2.3, hvorefter detblandt andet hedder således:”Det foreslås, at konfiskation af tredjemands køretøj ikke kan ske, hviskonfiskationen må anses for uforholdsmæssigt indgribende, navnlig henset tilejerens mulighed for at kunne vide, at køretøjet ville blive anvendt ved en ellerflere af de overtrædelser, der nævnes i 1. pkt., og for at tage alle rimelige skridt tilat sikre sin økonomiske stilling i anledning af overdragelsen af køretøjet til denanden person.

Det forudsættes, at der er tale om en snæver undtagelse, idetudgangspunktet vil være, at køretøjer benyttet til vanvidskørsel som udgangspunktkonfiskeres, og ejeren herefter må søge sit tab dækket gennem et erstatningskravmod føreren.

- 4 -

Ved bedømmelsen af, om konfiskationen må anses for uforholdsmæssigt

indgribende, vil der under alle omstændigheder skulle anlægges enhelhedsvurdering af sagens samlede omstændigheder.

Ved vurderingen vil dernavnlig skulle henses til ejerens mulighed for at kunne vide, at køretøjet villeblive anvendt ved en eller flere af de overtrædelser, der nævnes i 1. pkt., og for attage alle rimelige skridt til at sikre sin økonomiske stilling i anledning afoverdragelsen af køretøjet til den anden person.At der skal henses til ejerens mulighed for at kunne vide, at køretøjet ville bliveanvendt ved en eller flere af de overtrædelser, der nævnes i 1. pkt., indebærer, atder skal foretages en samlet vurdering af, om det måtte anses for helt upåreg-neligt for ejeren, at køretøjet ville blive anvendt på denne måde.

Det vil indgå idenne vurdering, om ejeren har kendskab til, eller har benyttet alle tilgængeligemuligheder for, at opnå viden om forhold, som kan belyse risikoen for, atkøretøjet ville blive anvendt ved en eller flere af de omfattede lovovertrædelser.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 13.Selvom ejeren i et konkret tilfælde vurderes ikke at have haft mulighed for atkunne vide, at køretøjet ville blive anvendt ved en eller flere af de overtrædelser,der nævnes i 1. pkt., vil der endvidere ved den samlede helhedsvurdering skullehenses til ejerens økonomiske stilling i anledning af overdragelsen af køretøjet tilden anden person.

Det indebærer, at udgangspunktet om konfiskation bl.a. vilskulle fraviges, hvis ejeren godtgør, at adgangen til at gøre et erstatningskravgældende over for føreren ikke er tilstrækkelig til at forhindre, at konfiskationener uforholdsmæssigt indgribende.…Adgangen til konfiskation af tredjemands køretøj er således ikke undtagelsesfri.Det forudsættes dog, at der er tale om en snæver undtagelse.

Udgangspunktet vilvære, at køretøjer benyttet til vanvidskørsel konfiskeres, og ejeren herefter måsøge sit tab dækket gennem et erstatningskrav mod føreren.” Efter votering afsagdes følgende

k e n d e l s e :

Efter de foreliggende oplysninger finder landsretten, at der er en begrundet mistanke om, at Sigtede har gjort sig skyldig i overtrædelse af færdselslovens § 37, stk. 4, og at kørslen er omfattet af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 4.

Hvis han findes skyldig, vil der derfor som udgangspunkt skulle ske konfiskation af bilen, jf. herved færdselslovens § 133 a, stk. 2, 2. pkt., jf. 1. pkt. Dette gælder dog blandt andet ikke, hvis konfiskation må anses for uforholdsmæssigt indgribende, navnlig henset til ejerens mulighed for at kunne vide, at køretøjet ville blive anvendt ved en overtrædelse, der kan medføre konfiskation, jf. herved § 133 a, stk. 2, 2. pkt. som anført ovenfor.

- 5 -

Det fremgår af de afgivne forklaringer, at den omhandlede bil var indkøbt af Vidne 14 dage før, at der skete beslaglæggelse, og at Vidne og sønnen, Sigtede, ud over den omhandlede bil hver især råder over en anden bil. Beslaglæggelsen er oplyst at være foretaget den 24. april 2021 kl. 23.33.

På baggrund af de anførte oplysninger om omstændighederne ved udlånet af bilen og den nære familiemæssige relation mellem Vidne og Sigtede finder landsretten det ikke på det foreliggende grundlag godtgjort, at det var helt upåregneligt for Vidne, at køretøjet ville blive anvendt som angiveligt sket.

Herefter finder landsretten, at betingelserne for beslaglæggelse med henblik på konfiskation er opfyldt, idet beslaglæggelse dog rettelig skal ske efter retsplejelovens § 802, stk. 1, nr. 2, da bilen blev beslaglagt, mens Sigtede havde rådighed over den.

Under de anførte omstændigheder, hvor der efter det oplyste fandt kap- og væddeløbskørsel sted, findes der videre at have været fornødent grundlag for beslaglæggelse uden at afvente forudgående retskendelse, jf. retsplejelovens § 806, stk. 4.

Landsretten stadfæster herefter byrettens kendelse med den ændring, at beslaglæggelse sker hos Sigtede.

T h i b e s t e m m e s :

Byrettens kendelse stadfæstes med den ændring, at beslaglæggelse sker hos Sigtede.

Sagen sluttet.

Retten hævet.