220/2007

I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 1. afdeling den 23. marts 2007. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Per Walsøe, Niels Grubbe, Poul Dahl Jensen, Jens Peter Christensen og Lars Hjortnæs. Påstande Appellanten, Fromsseier Plantage A/S, har principalt nedlagt påstand om, at indstævnte, Natur- og Miljøklage¬nævnet (tidligere Naturklagenævnet), skal anerkende, at dets afgørelse af 5. maj 2004 vedrørende arealerne 3, 4, 6 og 7 i Fromsseier Plantage er ugyldig, subsidiært at den er ugyldig for så vidt angår nogle af de arealer, der er anført i den principale påstand. Mere subsidiært skal Natur- og Miljøklagenævnet aner¬kende, at sagerne hjemvises helt eller delvist til fornyet administrativ behandling. Natur- og Miljøklagenævnet har påstået stadfæstelse. Supplerende sagsfremstilling og forklaringer I syn- og skønsrapport af 21. august 2009 udarbejdet af Signe Nepper Larsen hedder det bl.a.: ”4.1 Spørgsmål 1 4.1.1 Spørgsmål Syn- og skønsmanden bedes beskrive om - og i bekræftende fald i hvilket omfang - det på grundlag af de i sagen foreliggende luftfotos er muligt at bestemme de pågæl-dende områders vegetation. 4.1.2 Svar De undersøgte luftfotos omfatter: Årstal Billede Flyrute 2001 42-45 16 1995 1445-1448 17 1992 451-454 14 1990 428-431 G382G 1985 543-544 41 1985 486-487 42 1980 224-227 32 1976 565-569 (-568) D7702E 1970 283-285 D380E 1964 28-31 D339N Samtlige luftfotos er undersøgt vha. en lup med 10x forstørrelse. Til at starte med kan de fremlagte luftfotos anvendes til at afgøre, om arealet er vegeta-tionsdækket eller henligger med bar jord. Mulighederne for at afgøre en given vegeta-tionstype vha. luftfotos afhænger af, hvilken type der er tale om. Det vil næsten altid være muligt at konstatere, om et areal er træbevokset eller ej og dermed kan klassificeres som skov, plantage m.v. Størrelsen af træerne kan til en vis grad afgøres ud fra den skygge, de kaster. Min vurdering er, at jeg kan erkende træbe-voksede arealer ud fra de fremlagte luftfotos, herunder kan jeg se de nævnte mindre skygger fra træerne ved anvendelse af lup. Det er min erfaring, at det ofte er muligt på luftfofo at erkende hedevegetation, dvs. ve-getation med indslag af dværgbuske som f.eks. hedelyng (Calluna vulgaris), da de fremstår med en uregelmæssig overflade ifht. f.eks. dyrkede arealer. Desuden er det naturligt for en person uddannet inden for f.eks. biologi eller geografi at forvente at finde hedevegetation ved gennemgang af luftfoto fra et område som ved Fromsseier Plantage, da dette område rent landskabsøkologisk giver grundlag for netop denne ve-getationstype. På farveluftfotos vil lyng, der er den væsentligste indikatorart for hedevegetation, fremstå med en brunlig eller olivengrøn nuance, afhængig af årstiden og lysforholdene ved optagelsen. På sort-hvide fotos fremstår hedevegetationen med en grålig og lidt ujævn nuance, der lader sig adskille fra f.eks. dyrkede araler. Hedevegetationen vil ofte være mosaik-agtig med uregelmæssige afgrænsninger mellem de enkelte farveto-ner/gråtoner, der vidner om vegetationens tuestruktur. Bortset fra områder med åbent vand (søer) er det kun sjælden muligt at bedømme fug-tighedsforholdene på et areal alene ud fra luftfotos. Det kan derfor være vanskeligt at udtale sig om udbredelsen af vegetationen i moser og enge alene på baggrund af studier af luftfotos. I enkelte tilfælde kan forekomsten af særligt karakteristiske fugtigbunds-arter, der danner store tuer, erkendes. Ved en registrering af naturområder og deres afgrænsning, der alene gennemføres "ved skrivebordet" ud fra luftfoto (se mere om denne metode i kapitel 5), er det helt normalt at supplere iagttagelserne med Kort- og Matrikelstyrelsens 4-cm kort (1:25.000), hvor der er signaturer for naturtyper på fugtig bund som eng, mose og marsk, og disse er tegnet ind på kortene. Ved at sammenholde 4-cm-kortene og luftfotos kan vegetationstyperne afgrænses på et fagligt velargumenteret niveau. Naturligvis vil besigtigelser på arealerne kunne understøtte det langt bedre.. Ud fra de fremlagte luftfoto fra området ved Fromsseier Plantage vurderer jeg, at jeg med en rimelig nøjagtighed kan afgøre, om de pågældende arealer kan deles op i plan-tage/skov, dyrket areal med årlig omlægning eller naturområde (forstået som udyrket areal med forekomst af vilde dyr og planter og med en vis kontinuitet i størrelse og driftsforhold). Vegetationstypen hede kan afgrænses ud fra luftfotos, mens vegetations-typerne mose eller eng ikke kan afgrænses præcist uden inddragelse af f.eks. 4 cm-kort. Harvning o. lign. landbrugsmæssige tiltag på naturtyper som eng kan være svær at er-kende på luftfoto, mens egentlig omlægning med pløjespor og korndyrkning godt kan skelnes for permanente græsmarker /ferske enge. … 4.3 Spørgsmål 3 4.3.1 Spørgsmål Syn- og skønsmanden bedes - om muligt - på grundlag af de i sagen fremlagte luftfotos beskrive, hvorledes dyrkningen og vegetationen på areal 3 i perioden 1970 til 2004 har udviklet sig.