Tilbage til sager

BRByretterne

SS-7035/2010-GLO

OL-2011-BYR-00076

Appelleret
Dato
08-04-2011
Sagsemne
Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 163 og åbenbekendtgørelsens § 44, stk. 4, jf. § 15, stk. 1, nr. 1, 5, 9 og 11 samt våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 7, jf. § 2, stk. 1. Påstand om konfiskation
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

D7.DTD

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 238.2px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

Retten i Glostrup

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 8. april 2011

Rettens nr. 15-7035/2010 Politiets nr. 0700-70641-00001-10

Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr.(Født 1980)

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 6. september 2010.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

1. overtrædelse af straffelovens § 163, ved hhv. den 23. juli 2007 og den 20. juni 2008 til Ishøj Kommune, Ishøj Store Torv 20, Ishøj - til brug i retsforhold, der vedkommer det offentlige -urigtigt at have afgivet erklæring om, at han havde mistet sine pas med hhv. Pas nr. 1 og Pas nr. 2, selv om han den 26. november 2009 blev fundet i besiddelse af begge pas.

2. overtrædelse af våbenbekendtgørelsens § 44, stk. 4, jf. § 15, stk. 1, nr. 1, 5, 9 og 11 samt våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 7, jf. § 2, stk. 1, ved den 26. november 2009 ca. kl. 21.30 på sin bopæl Adresse, By, uden politiets tilladelse at have været i besiddelse af en totenschlæger, en gaspistol m. 10 stk. tilhørende gaspatroner, en CS-Gasspray, en butter-flykniv samt 1 krumkniv m. klingelængde på 13,5 cm.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf samt om konfis-kation efter straffelovens § 75, stk. 2 og § 77 a af de nævnte pas og våben samt et pas med nr. Pas nr. 3..

Tiltalte har nægtet sig skyldig, men har ikke haft indsigele mod konfiskati-onspåstanden.

Std 75284

side 2

Sagens oplysninger

Tiltalte har forklaret vedrørende passene, at han rejser, tit først impulsivt be-sluttet i sidste øjeblik, og så er det hændt, at han ikke har kunnet finde sit pas. Han har alvorlige hukommelsesproblemer efter et biluheld, hvor han slog hovedet ind i forruden. Han har kronisk spændingshovedpine og proble-mer med hukommelsen, således som det også fremgår af de erklæringer, som forsvareren har fremlagt.

Når han ikke har kunnet finde sit pas, er han gået til kommunen og har forelagt dem situationen. De har så anbefalet ham, at underskrive de erklæringer, der er er fremlagt som bilag 1 - 3. Han er også på et tidspunkt flyttet fra sin familie, og i den sammenhæng blev der rod i hans ting.

Tiltalte blev forevist den IT-tekniske erklæring, hvoraf fremgår, at der på hans computer lå indscannede kopier af hans pas og af hans taxakort.

Tiltalte forklarede, at det er til brug for forskellige jobansøgninger. Han for-klarede videre, at han bor alene i lejligheden, der er en 1-værelses lejlighed, men faktisk opholder han sig en del hos sin familie og bruger mest lejligheden til at studere i for at få fred og ro.

Vedrørende de forskellige våben, der blev fundet i lejligheden, forklarede til-talte, at han ofte kommer i Moske. En dag kom en person, som han ikke kendte, hen til ham og spurgte, om han måtte få lov til at overnatte i tiltaltes lejlighed. Det var en bekendt af tiltalte ved navn Person 1, der havde hen-vist den pågældende til at rette henvendelse til tiltalte. Tiltalte sagde, at det var i orden.

Personen hed Person 2 og vist nok Navn til efternavn, Person 2 havde åbenbart problemer med konen og var blevet smidt ud hjemmefra. Til at starte med skulle det kun dreje sig om et par dage; men det endte med at blive længere tid, 2-3 uger. Faktisk var det lige op til det tids-punkt, hvor politiet kom og ransagede. Tiltalte mener, at Person 2 var flyt-tet og havde afleveret nøglen netop et par dage i forvejen.

Tiltalte kender in-tet til den jakke, som angiveligt skal være blevet fundet i entreen, og hvori politiet siger, at passene og nogle af våbene blev fundet. Han havde ikke be-mærket de våben, der angiveligt skulle være blevet fundet rundt omkring i lejligheden. Han ved ikke, hvad der er blevet af jakken. Han mener, at politiet må have taget den med.

Han var i chok i forbindelse med ransagningen og derfor ikke i stand til at udtale sig til politiet. Efterfølgende har politiet ikke kontaktet ham for at høre nærmere om sagen. Derimod har han selv flere gange rettet henvendelse til politiet i anledning af den computer som de be-slaglagde. Han forsøgte igennem Person 1 at få fat i Person 2, og på et tids-punkt lykkedes det. Person 2 sagde, at han nu boede i Malmø.

Tiltalte for-talte, at han var røget ind i en masse problemer med de våben, der var fundet i lejligheden. Person 2 fortalte først en masse om, at våbene i virkeligheden var defekte og ikke duede. Han ønskede ikke at rette henvendelse til politiet, og forklare omkring det, og det endte med, at han faktisk truede tiltalte.

side 3

Tiltalte bekræftede, at han har fået et nyt pas igen i januar 2010.

Tiltalte forklarede supplerende, at lejligheden var en 1-værelses lejlighed; men der er en lille entre med adgang til toilet. Der er en dør mellem entreen og stuen. Han sad selv i stuen, sammen med vist nok den politimand der hed-der Person 3, mens de andre ransagede rundt omkring.

Vedrørende det pas, der påstås konfiskeret, uagtet det ikke er omfattet af til-talen, er fremlagt udskrift fra pasregisteret, hvoraf fremgår, at dette pas er meldt bortkommet den 20. november 2009. Det fremgår videre af pasregiste-ret, at tiltalte har fået udstedt nyt pas den 29. januar 2010.

Det er under sagen oplyst, at tiltalte protesterede mod politiets beslaglæggel-se af hans computer. Protesten blev behandlet af retten i retsmøde den 3. fe-bruar 2010, hvor anklagemyndigheden påstod beslaglæggelsen opretholdt med henblik på konfiskation udfra en mistanke om, at den havde været an-vendt ved forsøg på dokumentfalsk. Retten godkendte beslaglæggelsen ved kendelse af 10. februar 2010, siden stadfæstet af Østre Landsret den 2. marts 2010. Computeren er siden udleveret til tiltalte.

Ifølge anmeldelsesrapport omkring ransagningen blev de tre pas fundet i en lomme i en jakke, der hang i entreen. I jakken blev desuden fundet gasammu-nitionen til gaspistolen, CS-sprayen og butterflykniven.

Tiltalte har under hovedforhandlingen anerkendt, at der ved ransagningen i lejligheden blev fundet de pas og våben, der er anført i anklageskriftet, men har bestridt, at det er bevist, at de er fundet som anført i politirapporten.

Tiltalte er tidligere straffet, senest ved dom af 29. april 2002 med en fælles-straf af fængsel i 1 år for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1 og vå-benloven.

Der er til brug for sagen foretaget personundersøgelse efter retsplejelovens § 808.

Tiltalte har fremlagt udskrifter af lægejournal, hvoraf fremgår, at han den 29. august 2006 havde søgt læge på grund af hovedpine og tiltagende hukom-melsesproblemer. Han blev henvist til neurolog, hvor tiltalte ifølge journa-ludskrift fra undersøgelse den 31. januar 2007 oplyste, at han havde en daglig trykken for panden og besvær med at koncentrere sig. Han oplyste at bruge en til to panodil om måneden. Speciallægens konklusion var, at det utvivl-somt drejede sig om spændingshovedpine, og han anbefalede desuden tiltalte at kontakte en øjenlæge.

Rettens begrundelse

og afgørelse

Ved ransagning i tiltaltes etværelses lejlighed blev fundet både tre pas, som

side 4

han havde meldt bortkommet, og de våben, der er anført i anklageskriftet.

Tiltalte ønskede under ransagningen ikke at udtale sig. Han har efter sin egen forklaring siden gentagne gange været i kontakt med politiet omkring den be-slaglagte computer, men har på intet tidspunkt fundet anledning til at gøre opmærksom på, at han ikke kendte noget til våbnene, heller ikke under ret-smødet omkring beslaglæggelsen af computeren, hvor han selv var til stede og desuden var repræsenteret ved forsvarer. Han og forsvareren har heller ikke før under hovedforhandlingen bestridt oplysningerne i rapporten om, hvor pas og våben blev fundet.

Vedrørende våbnene bemærkes, at tiltaltes forklaring om Person 2, der ne-top havde opholdt sig i lejligheden og få dage før politiets ankomst havde af-leveret nøglen og var flyttet, efterladende våben og tilsyneladende også en jakke, er usandsynlig og, ikke mindst sammenholdt med, at den først frem-kommer nu, tilsidesættes som helt utroværdig.

Vedrørende passene forekommer ikke sandsynligt, at tiltalte ikke én, men he-le tre gange med kun omkring et års mellemrum skulle have forlagt sit pas, og det er også bemærkelsesværdigt, at alle tre pas blev fundet i hans lejlig-hed, uden han på noget tidspunkt har tilbageleveret passene trods anvisnin-gen herom i bortkomsterklæringerne, som han havde underskrevet.

Rteten bemærker i øvrigt omkring tiltaltes påberåbelse af dårlig hukommelse med mere, at ifølge den speciallægeerklæring, som tiltalte har fremlagt, var diagnosen alene spændingshovedpine eventuelt kombineret med behov for briller, og det fremgår af personundersøgelsen, at tiltalte i september 2005 til juni 2008 læste til maskiningeniør og afsluttede med topkarakter for sit bach-elorprojekt. Han har til personundersøgeren oplyst, at han fik problemer med et knæ efter et trafikuheld, og at han har belastet sin ryg forkert, men ellers ikke har fysiske gener.

Tiltalte findes i det hele skyldig efter anklageskriftet.

Straffen efter straffelovens § 163 og våbenlovens § 10, stk. 1 jf. § 2, stk. 1 jf. § 1, stk. 1, nr. 4, og nr. 7, og § 10, stk. 3 jf. § 4, stk. 2, nr. 1 og nr. 6 jf. vå-benbekendtgørelsens § 44, stk. 4 jf. § 15, stk. 1, nr. 1, nr. 5 og nr. 9 fast-sættes til fængsel i 30 dage.

Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på, at det ikke kun er én gang, men to gange tiltalte har overtrådt straffelovens § 163 og derved skaffet sig et ekstra pas, samt vedrørende våbenlovsovertrædelserne, at der var tale om flere forskellige typer våben, omend af mindre farlig karakter, og at tiltalte tidligere var dømt for overtrædelse af våbenloven.

Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2 og, for så vidt angår det pas, der ikke er omfattet af tiltalen, jf. straffelovens

side 5

§ 77 a.

Vedrørende sagsomkostningerne bemærkes, at da beslaglæggelse af compu-teren skete med henblik på konfiskation udfra mistanke om dokumentfalsk, hvilket siden er frafaldet, bør statskassen betale den del af forsvarersalæret, der vedrører beslaglæggelsessagen, jf. nedenfor.

Thi kendes for ret

:

Tiltalte straffes med fængsel i 30 dage.

Tre pas med numrene Pas nr. 1, Pas nr. 2 og Pas nr. 3 samt en gaspi-stol, 10 gaspatroner, en CS-spray, en butterflykniv, en krumkniv og en to-tenschlæger konfiskeres.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger, idet dog statskassen af forsvarersa-læret endeligt betaler 2.300 kr. med tillæg af moms

Dommer

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 163 og åbenbekendtgørelsens § 44, stk. 4, jf. § 15, stk. 1, nr. 1, 5, 9 og 11 samt våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 7, jf. § 2, stk. 1. Påstand om konfiskation
Straffesag · 1. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/2614