OLR — Østre Landsret
AM2021.05.20Ø
OL-2021-Ø-00031
[AM2021.05.20Ø] Retten i Svendborgs
KENDELSE
- 29. april 2021 - 99-1092 /2021 - 2300-71281-00079-20
Den 29. april 2021 kl. 08.30 blev retten sat af dommer Anders Munch-Jensen.
Retsmødet var offentligt.
Anklagemyndigheden mod T1 , født november 1986 og T2 , født august 1988
Specialanklager Jacob Thaarup var mødt.
Advokat Ulrik Sjølin var mødt som forsvarer for T1 .
Advokat Alexander Nyborg Christensen var mødt som forsvarer for T2 .
Advokat Andro Vrlic var mødt som partsrepræsentant for medsigtede S1
Retten berammede sagen til hovedforhandling den 6. og 7. juli 2021, der var de første 2 dage, hvor begge forsvarer og partsrepræsentanten kunne møde.
Anklageren bemærkede, at han ikke kan møde personligt i uge 27, og fandt det ikke rimeligt, at der alene tages hensyn til forsvarernes forhold.
Retten bemærkede, at uanset uge 27 ligger i skolernes sommerferie, er det ikke en periode, hvor der i nor- male år er retsferie.
Sagen udsat.
Retten hævet.
Anders Munch-Jensen dommer
::::::::::::::::::::::::::::::::
Fyns Politis KÆRESKRIFT - 10. maj 2021 - 2300-71281-00079-20 - 99-1092/2021
Vedr. rettens (straffesagen mod T1 og T2 ) Hermed påkæres rettens afgørelse af 29. april 2021 om berammelse af hovedforhandling i ovennævnte sag til den 6. og 7. juli 2021.
Påstand: Ophævelse af byrettens afgørelse om berammelse og hjemvisning af sagen med henblik på om berammelse af hovedforhandlingen.
Som anført påkærer anklagemyndigheden hermed Rettens i Svendborgs afgørelse af 29. april 2021 om at beramme hovedforhandling i ovennævnte sag den 6. og 7. juli 2021. Det er anklagemyndighedens opfat- telse, at retten i betydeligt højere grad burde have bestræbt sig på at beramme hovedforhandlingen på dage, hvor den ansvarlige anklager, der har behandlet sagen fra dens opståen i oktober 2020 og frem til i dag, har mulighed for at give møde.
Kort om straffesagen: [...] Dagen efter - den 24. marts 2021 - skrev anklagemyndigheden til retten om status i sagen (vedlagt). Brevet blev i kopi sendt til den nye forsvarer for T1 , advokat Ulrik Sjölin. I den forbindelse blev det oplyst, at an- klagemyndigheden forventede at rejse tiltale mod T2 inden for den nærmeste fremtid, og at sagen mod ham i så fald ville blive sammenlagt med de forhold, hvor T1 var sigtet.
Anklagemyndigheden bad derfor om, at varetægtsfængslingerne vedrørende de to sigtede fremadrettet blev behandlet synkront ved retten. Endelig blev det i brevet tilkendegivet, at sagen vurderedes klar til forhåndsberammelse, og at der burde afsættes to dage til hovedforhandlingen, som skulle aftales med senioranklager Jacob Thaarup, der gennem hele forløbet har været ansvarlig anklager.
Den 16. april 2021 udfærdigedes anklageskrift mod T1 og T2 samt bevisfortegnelse (vedlagt). Der er ikke indkaldt vidner i sagen og bevisførelsen vil derfor - ud over afhøringer af de tiltalte - bestå i dokumen- tation af et omfattende materiale fra sagens 4 ringbind.
Om sagens berammelse: Trods anklagemyndighedens anmodning herom i brev af 24. marts 2021, jf. ovenfor, foretog retten ikke for- håndsberammelse af sagen inden anklagemyndighedens fremsendelse af anklageskrift, der som nævnt blev udfærdiget den 16. april 2021.
Den 21. april 2021 tilskrev retten forsvarerne og anklagemyndigheden om berammelse af sagen. Parterne blev anmodet om senest 2 dage senere at oplyse, hvilke dage parterne kunne møde i sagen forud for og senest den 15. juni 2021.
Efter at senioranklager Jacob Thaarup havde oplyste de dage, han ikke kunne møde (1 dag i den resterende del af april, 5 dage i maj og de første to uger i juni) blev hovedforhandling foreløbigt fastsat til den 25. og 26. maj 2021 (vedlagt).
Disse to dage blev imidlertid sløjfet af retten, og sagens parter indkaldt til telefonmøde den 29. april 2021 om berammelse af sagen.
Af retsbogen (vedlagt) fremgår det, at de to første dage, hvor forsvarerene for de tiltalte og for S1 kunne give møde, var den 6. og 7. juli 2021, hvorfor sagen blev berammet på disse dage. Dette uanset, at senior- anklager Jacob Thaarup oplyste, at han afholder ferie i den pågældende og følgende uger.
Anbringender
: Efter anklagemyndighedens opfattelse burde Retten i Svendborg i den konkrete sag have udfoldet større bestræbelser på at finde to dage til hovedforhandlingen, hvor senioranklager Jacob Thaarup kunne give møde.
Uanset at hovedforhandlingen er berammet over 2 dage, indeholder sagen flere betydelige problemstillin- ger med en vis kompleksitet, som en "ny" anklager vil skulle bruge ganske lang tid på at forberede sig på.
Anklagemyndigheden har forståelse for, at berammelse af retssager - navnlig med flere arrestanter - kan være vanskelig og ind i mellem det muliges kunst. Der bør imidlertid også i et vist omfang tages hensyn til anklagemyndighedens ressourceudnyttelse. I den konkrete sag var der bragt adskillige datoer i forslag til berammelse af hovedforhandlingen, hvilket imidlertid var uden betydning på grund af forsvarernes tætpak- kede kalendere.
Omkring 1. april hvert år bliver det besluttet, hvornår kredsens enkelte anklagere kan afholde sommerferie. Dette blandt andet for at sikre, at der i alle uger i sommerperioden er et forsvarligt antal erfarne anklagere til at varetage de opgaver, der skal løses. Derfor vil en del anklagere afholde sommerferie uden for den al- mindelige retsferie - netop for at også erfarne anklagere kan varetage de nødvendige opgaver i disse uger.
Samlet set er det således min opfattelse, at der i den konkrete sag ikke i fornødent omfang er taget hensyn til anklagemyndighedens forhold, hvorfor jeg skal påstå ophævelse af byrettens afgørelse herom og hjem- visning til fornyet berammelse under større hensyntagen til den ansvarlige anklagers mulighed for at give møde. Jeg kan i den forbindelse henvise til Vestre Landsrets afgørelse i lignende sag i U.2017.6268V/ TfK2017.1130.
Såfremt forsvarernes kalendere måtte umuliggøre ny berammelse inden for rimelig tid, bør det overvejes, om en eller flere af forsvarerne skal afbeskikkes.
Jeg skal anmode retten om at medsende straffesagens bilag ved fremsendelsen af mit kæreskrift med bilag til landsretten.
Mit kæreskrift er sendt i kopi til de beskikkede forsvarere (advokat Ulrik Sjölin , advokat Alexander Nyborg Christensen og advokat Andro Vrlic).
Med venlig hilsen
Martin von Bülow Advokaturchef
::::::::::::::::::::::::::::::
Østre Landsrets
KENDELSE
- 20. maj 2021 - S-1298-21
Den 20. maj 2021 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen, Bredgade 42, København. Som dommere fungerede landsdommerne Henrik Bitsch, Thomas Lohse og Jeanette Ørnvang (kst.), først- nævnte som rettens formand.
Der foretoges
Anklagemyndigheden påkærer berammelsen af sagen: Anklagemyndigheden mod T1 , født november 1986 (advokat Ulrik Sjølin Pedersen, besk.) og T2 , født august 1988 (advokat Alexander Nyborg Christensen, besk.)
Ingen var indkaldt eller mødt.
Der fremlagdes udskrift af retsbogen fra Retten i Svendborg (99-1092/2021) med bilag, rettens fremsendel- sesbrev af 11. maj 2021 samt kæreskrift af 10. maj 2021 fra Fyns Politi.
Anklagemyndigheden har kæret Svendborg Rets beslutning af 29. april 2021, hvor sagen blev berammet til den 6. og 7. juli 2021, hvor specialanklager Jacob Thaarup er forhindret i at møde.
De beskikkede forsvarere har ved mails af 16. og 17. maj 2021 fremsat deres bemærkninger og gjort gæl- dende, at berammelsen bør fastholdes.
Efter votering afsagdes
kendelse: Det fremgår af kæreskriftet, at anklagemyndigheden den 24. marts 2021 meddelte, at sagen, der er en ar- restantsag, kunne forhåndsberammes og forventedes at vare to dage.
Sagen blev efterfølgende foreløbigt berammet til foretagelse den 25. og 26. maj 2021, hvilket blev ændret, uden at dette efter det oplyste skyldtes anklagemyndighedens forhold.
Under disse omstændigheder, og henset til sagens kompleksitet, finder landsretten, at sagen ikke bør be- rammes på et tidspunkt, hvor den ansvarlige anklager er afskåret fra at give møde. Landsretten ophæver derfor byrettens afgørelse af 29. april 2021 og hjemviser sagen med henblik på omberammelse af hoved- forhandlingen.
Thi bestemmes
: Byrettens afgørelse ophæves.
Sagen hjemvises til byretten med henblik på omberammelse af hovedforhandlingen.
Sagen sluttet.
Retten hævet.
Jens Jensen Souschef
