AM2023.07.03Ø2

AM2023.07.03Ø Østre Landsrets 10. afdelings

KENDELSE

Som dommere fungerede landsdommerne Malou Kragh Halling, Katja Høegh og Ib Hounsgaard Trabjerg, førstnævnte som rettens formand. Dato: 3. juli 2023 Rettens sagsnr.: S-1824-23: Der foretoges Anklagemyndigheden mod Kærende, født marts 1993, (advokat Steen Leonhardt Frederiksen, besk.) Ingen var indkaldt eller mødt.

Der fremlagdes udskrift af retsbogen fra Københavns Byret (SS 91-17261/2023) med bilag, rettens fremsendelsesbrev af 28. juni 2023, kæreskrift af 27. juni 2023 og kærereplik af 30. juni 2023 fra advokat Steen Leonhardt Frederiksen, samt kæresvarskrift af 30. juni 2023 fra anklagemyndigheden.

Kærende har med påstand om løsladelse kæret kendelse afsagt af Københavns Byret den 23. juni 2023 om varetægtsfængsling i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1, til den 6. juli 2023 som sigtet for dokumentfalsk efter straffelovens § 171, stk. 1, jf. § 172, stk.1.

Advokat Steen Leonhardt Frederiksen har til støtte for påstanden om løsladelse anført navnlig, at strafforfølgning – og varetægtsfængsling – af Kærende vil være i strid med flygtningekonventionens artikel 31, jf. Rigsadvokatmeddelelsen, Dokument- og personelfalsk, senest revideret den 1. april 2016.

Hvorvidt et forudgående ophold i Grækenland vil kunne medføre, at der er grundlag for at tilbageføre Kærende dertil i medfør af Dublinforordningen, skal afgøres af udlændingemyndighederne efter en konkret vurdering og ikke af anklagemyndigheden eller domstolene.

Der har ikke under behandling af spørgsmålet i grundlovsforhøret været et tilstrækkeligt faktisk eller retligt grundlag for at kunne foretage denne vurdering, der i høj grad beror på den særlige viden og erfaring, der findes på området i henholdsvis Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet. Et forudgående ophold i Tyrkiet er uden betydning, da Tyrkiet ikke er omfattet af Dublinforordningen.

Flygtningenævnet har desuden i en to tilfælde, hvor de pågældende havde opnået konventionsstatus i Grækenland, fundet, at deres ansøgninger om asyl alligevel skulle behandles i Danmark. Den straffrihed, der følger af konventionens artikel 31, kan således påberåbes, i hvert fald indtil det er afklaret, om der er grundlag for tilbageføring.

Anklagemyndigheden har til støtte for påstanden om stadfæstelse anført navnlig, at Kærende ikke er indrejst i Danmark direkte fra Syrien, som er det land, han er flygtet fra for flere år siden. Straffesagen skal derfor ikke afvente asylsagens behandling, og betingelserne for varetægtsfængsling er opfyldt.

Efter votering afsagdes kendelse: Artikel 31, stk. 1, i FN's konvention om flygtninges retsstilling af 28. juli 1951 lyder således: ”Flygtninge, som ulovligt opholder sig i tilflugtslandet. 1.

Flygtninge, som kommer direkte fra et område, hvor deres liv eller frihed truedes i den i artikel 1 anførte betydning, og uden tilladelse indrejser til eller befinder sig inden for de kontraherende staters område, skal ikke i disse stater kunne straffes for ulovlig indrejse eller ophold, forudsat at de uopholdelig henvender sig til myndighederne og godtgør, at de har haft rimelig grund til deres ulovlige indrejse eller tilstedeværelse.” Af Rigsadvokatmeddelelsen, ”Dokument- og personelfalsk”, senest revideret den 1. april 2016 fremgår bl.a.: ”Ifølge flygtningekonventionens artikel 31 skal flygtninge, der kommer direkte fra et område, hvor deres liv eller frihed truedes i den i artikel 1 anførte betydning, og som uden tilladelse indrejser til eller befinder sig inden for de kontraherende staters område, ikke i disse stater kunne straffes for ulovlig indrejse eller ophold, forudsat at de uopholdeligt henvender sig til myndighederne og godtgør, at de har haft rimelig grund til deres ulovlige indrejse eller tilstedeværelse.

Spørgsmålet om, hvorvidt en person har været truet i den betydning, der er anført i flygtningekonventionens artikel 1, vil først blive afgjort i forbindelse med asylsagens afgørelse.

Konventionens artikel 1 omfatter bl.a. personer, der som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af deres race, religion, nationalitet, tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller deres politiske anskuelser, befinder sig uden for det land, i hvilket de har statsborgerskab, og som ikke er i stand til – eller på grund af en sådan frygt ikke ønsker – at søge dette lands beskyttelse, og som ikke på grund af andre af konventionens bestemmelser er udelukket fra flygtningestatus), Kun personer, der opnår konventionsstatus i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, er omfattet af flygtningekonventionens artikel 31.

Kravet om, at den pågældende er kommet direkte fra et område, hvor han eller hendes liv eller frihed truedes, kan godt være opfyldt, selv om den pågældende har haft et kortere ophold i et andet land uden at have søgt eller opnået asyl dér, f.eks. hvis opholdet i al væsentlighed må anses for at have været et led i den videre rejse til Danmark med henblik på at søge asyl.

Der vil endvidere først under asylsagen blive taget stilling til, om den pågældende f.eks. skal overføres til et andet EU-land i medfør af Dublinforordningen for at få sin asylsag behandlet dér.

Se hertil Østre Landsrets kendelse af 2. december 2013 – AM 2013.12.02Ø, hvor Østre Landsret løslod en udlænding, der i byretten var blevet varetægtsfængslet for overtrædelse af straffelovens § 171 om dokumentfalsk, og som var indrejst til Danmark via Tyrkiet, Grækenland og Italien.

Omvendt kan der også undtagelsesvist være situationer, hvor pågældende åbenbart ikke kan anses for at være kommet direkte fra et truet område, f.eks. fordi pågældende har haft et langvarigt ophold og således været etableret i et andet sikkert land.” Det er ubestridt, at Kærende den 22. juni 2023 indrejste til Danmark fra Grækenland og i den forbindelse fremviste en falsk svensk opholdstilladelse for de danske myndigheder.

Kærende, der har oplyst at være statsløs palæstinenser, anmodede i forbindelse med sin anholdelse i Kastrup lufthavn om asyl i Danmark. Kærende har endvidere oplyst, at han er født og opvokset i Syrien og flygtet derfra til Grækenland via Libanon, Irak og Tjekkiet, [hvilket rettelig må antages at være Tyrkiet]. Han har endelig oplyst, at han inden sin indrejse i Danmark har opholdt sig i Grækenland i 8 dage.

Henset til den korte periode på 8 dage, som Kærende efter det oplyste har opholdt sig i Grækenland – hvor Dublin-forordningen finder anvendelse – forud for sin indrejse til Danmark og til, at der ikke foreligger oplysninger om, at Kærende skulle have søgt om asyl i Grækenland, jf. herved flygtningekonventionens artikel 31 og Rigsadvokatens meddelelse, finder landsretten, at betingelserne for varetægtsfængsling af Kærende ikke er opfyldt, jf. retsplejelovens § 762, stk. 3.

Byrettens kendelse ændres, således at Kærende skal løslades.

Thi bestemmes

: Kærende skal løslades. Sagen sluttet.