HR — Højesteret
120/2020
OL-2021-H-00087
HØJESTERETS DOM
afsagt torsdag den 3. juni 2021 Sag 120/2020 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Kåre Pihlmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Nykøbing Falster den 12. december 2019 (1-4454/2019) og af Østre Landsrets 21. afdeling den 24. juni 2020 (S-3713-19). I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Vibeke Rønne, Henrik Waaben, Oliver Talevski, Anne Louise Bormann og Jørgen Steen Sørensen.
Påstande
mv. Dommen er anket af T med påstand om afvisning af tiltalen i forhold 1 samt formildelse. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Anklagemyndigheden har for Højesteret oplyst, at det er en fejl i byrettens dom, at der hos T er konfiskeret 1.131,55 kg amfetamin, idet der i overensstemmelse med påstanden for byret- ten rettelig kun bør være tale om 1.131,55 g amfetamin.
Anbringender
T har anført navnlig, at tiltalen i forhold 1 på grund af ubestemthed i angivelsen af tid, sted, genstand og udførelsesmåde i urimelig grad har vanskeliggjort hans forsvar, og at tiltalen ikke lever op til kravene i retsplejelovens § 834. Især angiver anklageskriftet ikke, hvordan de 27 kg euforiserende stoffer fordeler sig på de omtalte kategorier af narkotika, og det er dermed overladt til forsvaret at forholde sig til et
- 2 -
stort antal kombinationsmuligheder. Indkøbsprisen pr. gram er meget forskellig for de enkelte stoffer, og manglen på præcisering har derfor afgørende betydning for muligheden for bereg- ning af mængden af stoffer og dermed i sidste ende for muligheden for korrekt straffastsættel- se.
Straffen er udmålt for højt henset til stoffernes art og mængde, hans rolle i sagen og retsprak- sis. Han optrådte alene, han kendte ikke identiteten på leverandøren, og hans eneste forudsæt- ning for at foretage indkøbene var kendskab til Tor-browseren og til kryptovaluta samt ad- gang til internettet. Hertil kommer, at han bestilte levering med PostNord uden benyttelse af sædvanlige kurerer.
Anklagemyndigheden har anført navnlig, at tiltalen i forhold 1 opfylder kravene i retsplejelo- vens § 834. Der foreligger en tilstrækkelig og tydelig beskrivelse af forholdet, idet tid, sted, genstand og udførelsesmåde er angivet. T har derfor haft tilstrækkelig mulighed for at vareta- ge sit forsvar.
Det fremgår således af anklageskriftet, at kriminaliteten er begået i en nærmere bestemt og afgrænset periode på ca. to år, og det er angivet, fra hvilke adresser T bestilte stofferne. Der foreligger også en mængdebeskrivelse, ligesom det fremgår, hvordan han bestilte stofferne. Endelig er det angivet, hvordan mængden af stoffer omtrentligt fordeler sig på kategorier af narkotika.
Straffen skal fastsættes som en fællesstraf med Retten på Frederiksbergs dom af 16. december 2016, hvoraf der henset til den udførte samfundstjeneste henstår ca. et års fængsel. Straffen bør skærpes, og der er i hvert fald ikke grundlag for formildelse.
Der må lægges vægt på mængde, karakter og farlighed af stofferne og på, at der hovedsageligt er tale om videreover- dragelse og besiddelse med henblik på videreoverdragelse. T er tidligere straffet flere gange for ligeartet kriminalitet, og der er tale om meget hurtigt recidiv. Der foreligger ikke formil- dende omstændigheder, idet T havde en central rolle i indførslen og videreoverdragelsen af stofferne.
Højesterets begrundelse og resultat
Sagen angår, om anklageskriftets beskrivelse af forhold 1 lever op til kravene i retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 2, nr. 4. Herudover angår sagen spørgsmål om strafudmåling.
- 3 -
Efter § 834, stk. 2, nr. 4, skal et anklageskrift indeholde en kort beskrivelse af det forhold, der rejses tiltale for, med sådan angivelse af tid, sted, genstand, udførelsesmåde og andre nærmere omstændigheder, som er nødvendig for en tilstrækkelig og tydelig beskrivelse. Bestemmelsen har bl.a. til formål at sikre, at tiltalte har reel mulighed for at vide, hvad tiltalen går ud på, og dermed for at tilrettelægge sit forsvar forsvarligt.
Det fremgår af anklageskriftet bl.a., at forhold 1 er begået i perioden fra den 1. januar 2017 til den 21. februar 2019, at det er begået fra bl.a. to nærmere angivne adresser, og at det er begået ved bestillinger over flere gange via ”Det mørke net” mod betaling med bitcoins for ca. 360.000 kr. Det fremgår også, at der er tale om ca. 27 kg euforiserende stoffer, i hovedsagen amfetamin samt tillige ecstasypiller, MDMA, heroin og ketamin. Det er således med hensyn til stoffernes mængde og art dette forhold, anklagemyndigheden har skullet bevise, jf. retsple- jelovens § 883, stk. 3.
Højesteret tiltræder, at beskrivelsen i forhold 1 lever op til kravene i retsplejelovens § 834, stk. 2, nr. 4, og at T således har haft tilstrækkelig mulighed for at tilrettelægge sit forsvar. Der er efter det nævnte formål med bestemmelsen ikke grundlag for som sket i byretten og tiltrådt af landsretten at lægge vægt på, at han under hovedforhandlingen i byretten erkendte sig skyl- dig i sagens forhold 4-10.
Af de grunde, som landsretten har anført, finder Højesteret ikke tilstrækkeligt grundlag for at nedsætte straffen.
Højesteret stadfæster herefter dommen, idet der dog i overensstemmelse med anklagemyn- dighedens påstand for byretten kun sker konfiskation af 1.131,55 g amfetamin.
T har fortsat været fængslet under anken.
Thi kendes for ret
:
Landsrettens dom stadfæstes med den ændring, at der hos T konfiskeres 1.131,55 g amfeta- min.
T skal betale sagens omkostninger for Højesteret.
UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________ D O M
Afsagt den 24. juni 2020 af Østre Landsrets 21. afdeling (landsdommerne Henrik Gam, Nikolaj Aarø-Hansen og Jesper Stage Thusholt (kst.) med domsmænd).
21. afd. nr. S-3713-19: Anklagemyndigheden mod T (cpr.nr. ...) (advokat Kåre Pihlmann, beskikket)
Retten i Nykøbing Falsters dom af 12. december 2019 (1-4454/2019) er anket af tiltalte med påstand om afvisning af sagens forhold 1, subsidiært til frifindelse i det ikke erkendte omfang og i øvrigt formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået domfældelse efter anklageskriftet samt skærpelse.
Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne G, C, IT-specialist M, politiassistent L og politiassistent N.
Der er endvidere afgivet forklaring af vidnet Q.
De i byretten af vidnerne F, H, K og I afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.
Tiltalte T har supplerende forklaret blandt andet, at han slet ikke ved, hvor stor en del af det samlede beløb, han købte bitcoins for, som kom fra Gs og Hs konti. Han ved heller ikke, hvor
- 2 -
ofte det er sket. Han havde kun en konto i andelskassen, han overførte pengene til. Hans bestillinger var meget forskellige. Det kom an på, hvad folk havde bedt om. I forhold til bestillingen den 13. september 2018 (BX:564) angik den 1 kg amfetamin. Det havde han bestilt.
Forevist billedet af ”recent orders” (BX:569) med en ordredato 12 dage tidligere har han forklaret, at det var den samme ordre, hvilket fremgår af, at der er ens tekst ud for de to indførsler – det er ikke to ens ordrer. Om billedet af ”recent orders” (BX:568), hvoraf man kan se, at der også er bestilt Sanex, har han videre forklaret, at han også bestilte disse stoffer på det mørke net.
Det kostede nok 10-15 kr. pr pille. Det samme gjaldt Diazepam, som man kan se, han bestilte 30 af. Han købte jævnligt Diazepam og Sanex, men det var mest til eget brug, selvom det også er forekommet, at han solgte sådanne piller.
Når han i byretten har forklaret, at han ikke havde modtaget 1 kg amfetamin, og han alligevel har forklaret, at han havde bestilt 1 kg amfetamin, skyldes det, at sælgeren normalt delte en sådan leverance op i flere forsendelser.
En normal bestilling kunne godt være på 1 kg, hvis der var nogen, der havde bedt om det.
Om billedet fra hans telefon med en ordre på 1 kg (BX:574) har han forklaret, at det også må være en bestilling, han havde foretaget. Det kunne så godt passe, at han havde bestilt f.eks. 2 kg på en måned. Om korrespondancen med H (BX:588) om ”1 pind amfi” – det var et kg amfetamin. Det må være 1 kg, han havde solgt til en.
Udtrykket ”den dårlige” er også amfetamin, så når han har fået 250 af den dårlige tilbage, har køberen så nok i alt fået 750 gram amfetamin. Om forholdene 4, 5 og 7-10 har han forklaret, at det nok passer meget godt, som han forklarede i byretten, at han boede på ...gade i et halvt år, men at han bestilte til adressen i perioden 7. marts - 21. januar 2019.
Han mener, at hans forklaring for byretten om, at han kun skulle have købt narkotika fordelt over 30 pakker, er for lidt. Han har i hvert fald bestilt flere end 30 pakker, nok snarere 60 pakker. Nogle gange fik han en pakke om måneden, andre gange var det fem til seks gange på en måned. Hvis han bestilte fra flere sælgere, fik han mindst en pakke fra hver. Det passer nok nogenlunde med lidt over en pakke om ugen.
- 3 -
Det kan godt være, at han har købt 500 ecstasy-piller på en gang. Det må han have gjort, men det kan han ikke huske det længere. Det var ikke sådan, at der var 200-500 piller i alle pakker, han bestilte. Om pakken med kaffemaskinen vejede mere end 1 kg, kan han ikke sige, men hvis den gjorde, har den samlede pakke, inkl. stoffer vejet mere end det, selvom han i byretten forklarede, at han ikke havde modtaget så tunge pakker. Han har aldrig bestilt pakker med stoffer til adressen på ...vej. Han ved dog ikke, om han har bestilt reservedele dertil.
Han ved ikke, hvor mange kg amfetamin han i alt har købt.
Han husker ikke længere, om han boede hos F før, han boede hos G. Det kan passe, at han på et tidspunkt boede lidt begge steder på samme tid.
D solgte nogle gange for ham. Om der var andre af hans kunder, som solgte det, de havde købt, videre, ved han ikke.
Inden han blev anholdt, bad han en kammerat om at grave stofferne ned i en skov. Han vil ikke oplyse kammeratens navn, og han ved ikke, hvilken skov stofferne er nedgravet i.
Forevist anklagerens hjælpebilag 4 om sammenhæng mellem datoerne for tiltaltes bitcoinhandler, datoer for leverede pakker og deres vægt har han forklaret, at det nok var sådan, at han bestilte bitcoins samtidig med, at han bestilte stofferne, og at han således betalte med bitcoins. Derefter modtog han typisk stofferne op til 14 dage senere.
De reservedele, han bestilte over nettet, betalte han også med bitcoins, selvom det ikke foregik over det mørke net. Det var meget billigere at købe det i Tyskland. Han ved ikke, hvor tit han i løbet af den toårige periode, forholdet angår, købte sådanne reservedele. Det var nok hver måned. Han aftalte så med kunden, at de kunne splitte differencen i forhold til at købe delene hos THansen. På enten JustEat eller Hungry kan man betale med bitcoins, men han husker ikke, hvilken af dem det var.
Han ved heller ikke, hvor mange penge han har købt stoffer for. Han kender ikke de hjemmesider på det mørke net, som politiet har indhentet gennemsnitspriserne i sagen fra. Han husker, han købte stoffer på markedspladserne Dream Market og Alphabay, men han ved
- 4 -
ikke, om han også købte på andre markedspladser. Hvis man skal have amfetamin til 10 kr. pr. gram, vil han mene, at man nok skal købe mere end blot 1 kg af stoffet på én gang. Han husker ikke længere, om stofferne både blev leveret i kuverter og kasser med bobleplast. Det var mest PostNord, der leverede stofferne, og han ved ikke, om det også skete, at de kom med DHL.
Om billedet af 21. oktober 2018 af en snapchat-besked fra tiltaltes telefon (BX:585) har han forklaret, at den angik køb af et halvt gram amfetamin, men at han forsøgte at formå sælgeren til at sende ham 1 gram i stedet. Dette ville blive sendt med en pakke. Han ved ikke, hvor mange pakker af denne størrelse, han har bestilt i perioden 2017-2019.
Om billedet (BX:591) har han forklaret, at han vil mene, at stof nr. 1 må være kokain, da det er fast og hvidt. Stof nr. 2 ligner måske 3,5 gram heroin, fordi det er hårdt og brunt. Normalt køber man 1 gram og derefter i ounces, dvs. 3, 5 eller 7gram. Det samme er der i pose nr. 3. Pose nr. 4 er ketamin. Han har taget så meget stof, så han kan kende det. Pose nr. 5 er kokain, der er kogt op til en hård klump.
Den unummererede er en Sanex-pille, mens pose nr. 6 er 30-40 ecstasypiller.
Om videoen fra hans telefon, der viser en række stoffer og nogle penge, samtidig med at han taler til ”G”, har han forklaret, at han ikke ved, hvorfor han optog denne, men at det nok hang sammen med, at han skulle have besøg af den pågældende G. Han ved ikke, hvorfor han filmede de 9.300 kr., man kan se på bordet, men måske skulle han spille smart.
De 233 gram af et hvidt stof, man kan se 6 sekunder inde i videoen, ligner kokain. Det mener han, fordi det skinner. 16 sekunder inde i videoen kan man se to ark med Sanex-piller og et ark stesolid. De metalcylindere, man kan se samme sted i videoen, anvendes til indtagelse af kokain som alternativ til at lægge streger op. De blå piller, man kan se i de to poser 19 sekunder inde videoen, må være ecstasy.
De gule piller, man kan se samme sted i videoen, må være piller med 20 mg morfin. Samme sted ser man en pose med LSD-frimærker. På den lille vægt ligger der 24,98 gram hvidt stof. Det er ketamin. Det er også ketamin, der ligger som streger på tallerkenen til højre for vægten og i den sølvgrå pose med påskriften ”28 K”, man ser senere på videoen ovenfor den hvide tallerken. Der havde været 28 gram ketamin i alt.
Nederst i billedet ligger en pose med, hvad der ligner 3 gram heroin.
- 5 -
Q, der skal afgive forklaring for byretten under sagen, har han kendt i 10 år. De har arbejdet sammen på teatercafeen. Det er Q, som han har snakket mest med bitcoins om, men efter at Q havde mistet penge på bitcoins, tabte han også sin interesse for disse.
Vidnet G har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke husker, om der også var andet end stoffer i tiltaltes pakker, heller ikke om der var reservedele til biler. Han erindrer heller ikke, om der faktisk var en kaffemaskine i en af pakkerne. Når han i byretten forklarede, at der på et tidspunkt var mange stoffer hjemme hos ham, var det amfetamin, han forklarede om. Der var ikke hash, og han husker ikke kokain.
Der var ketamin og måske benzodiazepiner. Det var mest amfetamin. Da han afgav forklaring, forklarede han det, sådan som han følte det. Men i dag husker han det ikke. Han har ikke hentet noget i Kvickly. Han er dårligt gående og kan ikke selv gå op til Kvickly. Det kan godt passe, at der nogle gange kom mindre pakker.
Det er to år siden, og han kan ikke huske, om det skete, at der kom pakker med ned til 1 gram narkotika. Han har ikke i den periode, tiltalte boede hos ham, selv bestilt pakker hjem til sig. Han er i en tilståelsessag for Retten i Nykøbing blevet dømt for 4 kg amfetamin. Tiltalte boede, så vidt han husker det, hos ham i sommerperioden 2018.
Grunden til, at han bad tiltalte om at flytte, var, at han ikke ønskede at have stofferne i sit hjem. Det er to år siden, og han husker ikke, om der var mange stoffer. Men han husker, at solen bagte.
Vidnet C har supplerende forklaret blandt andet, at han vil mene, at prisen på amfetamin falder, hvis man køber større mængder, måske til 25 kr. pr. gram. 10 kr. pr. gram lyder billigt. Der kan godt have været en kaffemaskine i kassen. Det lignede 2 kg stoffer, men han kan ikke sige, hvad der stod på vægten, hvis man vejede det.
Foreholdt politirapport af 26. februar 2019 om afhøring af vidnet (BX:580) har han forklaret, at det godt kan passe, at han forklarede til politiet, at prisen på amfetamin kostede 50 kr. pr. gram. Det kan også godt passe, at han forklarede, at han var 100 % sikker på, at der var 2 kg amfetamin, fordi han så, det blev kontrolvejet. Det var en god kvalitet amfetamin. Det var noget, der virkede.
Det var altid god amfetamin, han købte hos tiltalte. Han har ikke købt kokain hos tiltalte, men de har taget det sammen. Foreholdt, at det fremgår af hans forklaring for byretten, at han havde købt kokain hos tiltalte, har han forklaret, at så har han det nok også. De har taget meget kokain sammen; de var misbrugere. Hvor meget de tog, hang sammen med, om det var til hverdagsbrug eller fest.
Det gjorde de gennem en længere periode, flere måneder. Han ved
- 6 -
ikke, hvor tiltalte havde købt sin kokain. Nogle gange havde han også selv taget stof med til tiltalte.
Vidnet IT-specialist M har supplerende forklaret blandt andet, at det af transaktionerne den 3. januar 2017, man kan se i anden kolonne, bl.a. fremgår, at der skete en overførsel fra tiltaltes bitcoinadresse til Alphabay Market. Man kan også se tilsvarende overførsler til Dream Market.
Om de ukendte modtagere har han forklaret, at det også kan være indirekte overførsler til nogle af de markeder, som har identificeret, men hvor de ikke har identificeret mellemleddet. På grafen kan man f.eks. se, at der i tre tilfælde er sket overførsel fra Copenhagen Bitcoin til en og samme wallet, hvorfra der er betalt til andre modtagere. Politiet har fulgt pengene, så langt de kunne.
Når de ikke kan sætte navn på, er det mere sandsynligt, at det er et mørkenets-marked; men det kunne også være en ukendt privatperson. Det kunne således f.eks. også være en transaktion til en anden bitcoinadresse, som den pågældende selv ejer, der anvendes som uidentificerbart mellemled. Hvis der overføres penge til f.eks. et stort vekselererfirma, er der større mulighed for, at politiet kan identificere det.
Han har indhentet mange informationer fra Alphabay, og han har dybest set aldrig fundet, at det angik andet end narkotika. På Dream Market har han ikke fået indhentet tilsvarende oplysninger. Der er en risiko ved at handle på et mørkenetsmarked, da brugerne risikerer, at markedet, der kontrollerer pengene i markedet, kan stikke af med alle pengene.
Der er også eksempler på, at dem, der kontrollerede markedet, er stukket af med flere mio. kr. Om transaktionen den 28. september 2018 (BX:521) har han forklaret, det ikke alene på grundlag af excelarket kan ses, om der er købt noget som helst. Man kan kun se, at der er sket en overførsel fra en wallet til en anden. Han har ikke undersøgt en wallet, men kun en række ordrer.
Han kan ikke ud fra rapporten sige, om tiltalte fortsat har bitcoins i en wallet.
Priserne på Alphabay er bl.a. afhængig af den pågældende sælger og almindelige markedsmekanismer.
På det mørke net sælges – ud over narkotika – bl.a. våben, børneporno og professionel malware. Der kan principielt også sælges andre ting som f.eks. kopiure.
Der har været en periode, hvor kursen på bitcoins tabte 30 % over en kortere tid. Bitcoins købes også til andre, f.eks. til valutainvestering. Man kan også betale for almindelige ydelser
- 7 -
og varer på det almindelige net. Man kan i princippet også købe lovlige effekter på et mørkenetsmarked, men det forudsætter, at også den lovlige sælger anvender et mørkenetsmarked.
Regnearket (BX:454) viser kun en del af det samlede regneark. Der må således være nogle flere kolonner, der skulle have været til højre for de kolonner, man kan se, og i en af disse kolonner vil man kunne se, hvor mange bitcoins der er købt i alt. Ved at sammenholde med oplysningen i de første kolonner om, hvor mange danske kr. der er købt for, vil det være muligt at beregne kursen på bitcoins den pågældende dag. F.eks. kan man af regnearket (BX:513) se, at der er købt ca. 0,179 bitcoin – men her kan man så ikke se, hvad det kostede i danske kr.
Vidnet politiassistent L har supplerende forklaret blandt andet, at de beregnede gennemsnitspriser på markedspladserne Belusconi og Empire blev beregnet på grundlag af flere hundrede udvalgte priser på disse markedspladser. Priserne er indhentet over en eller ganske få dage af en kollega i open source-afdelingen. Han kan ikke sige, hvilke datoer de er indhentet, men han kan se, at rapporten er udfærdiget den 6. juni 2019, så de er formentlig indhentet i slutningen af maj. Han blev ikke bedt om oplysninger om priser i 2017 og 2018.
Der blev alene indhentet priser fra de to markedspladser, Belusconi og Empire, han omtalte i sin forklaring for byretten. Han vil tro, at de to markedspladser, som er indgået i rapporten, er medtaget, fordi de er store markedspladser, men det var som nævnt ikke ham selv, der valgte de to markedspladser ud, men en kollega i open source-afdelingen. Der kan godt være enkelte priser, der stikker lidt af nogle steder.
Han har ikke selv været inde og søge priser på det mørke net. Fra de to markedspladser indgår der flere hundrede sælgeres priser i gennemsnitstallene. Når det af oversigten over gennemsnitspriser på amfetamin fremgår, at der ikke er forskel på højste og laveste pris ved køb af 2, 2,5 og 5 kg amfetamin, skyldes det, at der kun har været én sælger, der udbød salg af disse mængder amfetamin.
Foreholdt, at de markedspladser, der er identificeret i transaktionsoversigten (BX:512), ikke omfatter markedspladserne Empire og Berlusconi, som priserne til notatet blev indhentet fra, har han forklaret, at de i Rigspolitiet ikke var bekendt med, at sagen angik de markedspladser,
- 8 -
der er nævnt i oversigten. Hvis de havde været bekendt med dette, kunne priserne være indhentet derfra.
Med sit kendskab til markedspriserne på narkotika på gadeplan ved han, at priserne generelt ikke ændrer sig meget over tid. Det kan man se af de priser, som Rigspolitiet løbende indsamler hvert år om gadeplanspriser. Rigspolitiet monitorerer ikke på tilsvarende priserne på det mørke net, men han vil tro, at priserne også er stabile på det mørke net – men det ved han ikke.
Han vil mene, at det generelt er sådan, at priserne pr. gram falder, jo mere af det pågældende stof man køber. Han ved ikke, hvorfor det af oversigten over kokainpriserne fremgår, at prisen nogle gange stiger, men det sker nogle gange, at enkelte priser ”stikker af”.
Vidnet Q har forklaret blandt andet, at han har kendt tiltalte gennem de seneste 13-15 år. De er vokset op sammen og har bl.a. spillet computer sammen. Han kender tiltalte godt. Han kender ingen, der har købt og solgt eller byttet flere biler end tiltalte, efter at tiltalte havde fikset bilen eller lavet den lidt lækker. Tiltalte fik således en ny bil hver anden eller tredje måned i den tid, de har kendt hinanden.
Han går ud fra, at tiltalte selv har købt reservedele; det har han næsten været nødt til. Han ved ikke, hvorfra tiltalte har købt sådanne dele. Han har selv købt reservedele over nettet, og han vil tro, at tiltalte også har gjort det.
Det er rigtigt, når det i politirapport af 15. april 2020 om afhøring af vidnet, side 4, fremgår, at han til politiet skulle have forklaret, at han ville tro, at tiltalte i perioden 2017-februar 2019 måske kunne have handlet biler for 200.000 kr., men det var ikke noget, han vidste noget om.
Når han forklarede sådan, hang det sammen med, at politimanden spurgte ind til dette, og til hans kendskab til handlerne forud for den nævnte periode, således som det også fremgår af det sidste afsnit nederst på siden. Det var et skøn, men det passer nok meget godt.
Tiltalte var den første i deres vennegruppe, der begyndte at interessere sig for bitcoins. Det skete måske allerede for 4-5 år siden. I en periode derefter steg de rigtig meget, og det fortalte tiltalte meget entusiastisk om, og tiltalte syntes, det ville være sejt, hvis han kun kunne leve af bitcoins, og man kunne f.eks. købe mad på Hungry.dk. Han har desværre aldrig selv investeret i bitcoins.
- 9 -
Foreholdt, at det af politirapport af 15. april 2020 om afhøring af vidnet, side 3, fremgår, at han til politiet skulle have forklaret, at han havde investeret i bitcoins, har han forklaret, at det må politimanden have misforstået.
Senest han talte med tiltalte var nok i begyndelsen af 2019, hvor de så et standup-show. I 2018 hang de ikke ud, men de skrev lidt sammen. De er nok gledet lidt fra hinanden, fordi han for 5-6 år siden selv flyttede til København, hvor han også har haft meget travlt på sit arbejde. Tiltalte ringede til ham og spurgte, om det var i orden, at han blev indkaldt til retsmødet i dag. Tiltalte bad ham om at komme og fortælle sandheden.
Vidnet politiassistent N har supplerende forklaret blandt andet, at gennemsnitspriserne i sagen er udregnet på grundlag af de prisoplysninger, de fik fra NEC (BX:736). Der er ikke taget højde for vekselgebyrer; det var derfor, der blev fratrukket 25 %. Dette var så stort, at det måtte kunne rumme alle sådanne omkostninger. De har ikke set på kursudsving. Hver gang, der blev bestilt en pakke, kom der 3-5 dage senere en pakke med en vægt, der svarer til de gennemsnitspriser på 8-10 kr., de havde regnet med.
Han er bekendt med, at hans kollega foretog en ny beregning, idet mængderne i forhold 2-11 skulle have været trukket ud af regnestykket, og det var derfor, de endte på de 27 kg.
Han tror, at baggrunden for, at de ikke bad om prisoplysninger for hele gerningsperioden, nok var, at de tænkte, at priserne var nogenlunde konstante også på det mørke net. De 25 %, de trak fra, tog højde for usikkerhederne ved priserne, og da det var hans første sag om indkøb fra det mørke net. Det er ikke noget, man gør i alle narkotikasager, men det gør man i skunksager, og det var på baggrund heraf, de også gjorde dette i denne sag.
Der er for landsretten fremlagt udskrift af overførsler til og fra tiltalte MobilePay-konto.
Personlige oplysninger Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forhold supplerende forklaret blandt andet, at han fortsat er clean og kun har afleveret negative urinprøver. Når han på et tidspunkt bliver løsladt, vil han fortsat være clean og finde sig et arbejde, måske som håndværker.
- 10 -
Tiltalte har været fortsat frihedsberøvet under anken.
Landsrettens begrundelse og resultat
Ad afvisningspåstanden Af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at anklageskriftets forhold 1 er en tilstrækkelig og tydelig beskrivelse af det forhold, der er rejst tiltale for. Den omstændighed, at der i forhold 1 ikke er angivet en præcis fordeling af, hvilke af de ulovlige euforiserende stoffer, tiltalte har indført, kan konkret ikke føre til andet resultat.
Ad skyldsspørgsmålet (forhold 1) Efter forklaringen fra politiassistent N lægges det til grund, at der ikke ved de foretagne beregninger er taget højde for udgifter til forsendelse, gebyrer ved køb og brug af bitcoins.
Efter de foreliggende forklaringer finder landsretten, at det er bevist, at disse omkostninger ikke overstiger 15 % af det i forholdet omhandlede beløb på 360.000 kr., således at det resterende beløb udgør 306.000 kr.
Tiltalte har for landsretten forklaret, at han bestilte bitcoins i forbindelse med sine køb af stoffer på det mørke net, og landsretten finder herefter ikke grundlag for at fratrække et beløb på grund af kursudsving, der kan gå begge veje, på bitcoins.
Tiltalte har ikke forklaret, at han fortsat skulle være i besiddelse af en del af de bitcoins, der er indkøbt i gerningsperioden, og der er allerede derfor ikke grundlag for at foretage fradrag herfor.
Uanset tiltaltes og vidnet Qs forklaringer om, at tiltalte reparerede og handlede med biler, er det ikke – f.eks. ved fremlæggelse af kvitteringer eller lignende – sandsynliggjort, at køb af reservedele på det almindelige internet skulle være sket ved betaling med bitcoins.
Det lægges herefter og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, til grund, at tiltalte – ud over værdien af stofferne i forholdene 2-11 – har købt euforiserende stoffer for ikke under 306.000 kr.
Tiltalte har i forholdene 2-11 for langt den største del købt stofferne amfetamin samt ecstasy, mens de resterende stoffer kun indgår i langt mindre mængder. Landsretten lægger på denne baggrund til grund, at der også for det nævnte beløb i alt væsentligt er købt de to stoffer i samme forhold, og at der for et mindre beløb indgår andre stoffer i form af MDMA, kokain og ketamin, uden at dette kan fastlægges nærmere.
- 11 -
Det lægges efter de fremlagte video- og billedoptagelser, der er udlæst fra tiltaltes telefon, sammenholdt med forklaringerne fra F og G om til grund, at tiltalte flere gange har købt 1 kg amfetamin ad gangen. På den baggrund, og under hensyn til de fremlagte prisoplysninger fra det mørke net og forklaringen fra politiassistent L fra Nationalt Efterforskningscenter ved Rigspolitiet, finder landsretten, at det må lægges til grund, at tiltalte på det mørke net har købt amfetaminen for en pris på ikke over 10 kr. pr. gram, og at ecstasy er købt for ikke over 88 kr. pr. gram.
Landsretten finder det herefter bevist, at tiltalte i alt har indført ikke under 7 kg amfetamin og i alt 2,5 kg ecstasy.
I dette omfang findes tiltalte skyldig i forhold 1.
Ad strafudmålingen Under hensyn til mængden, karakteren og farligheden af de stoffer, som tiltalte har indført her i landet, jf. forhold 1-10, samt til, at tiltalte tidligere er straffet for overtrædelse af straffelovens § 191, og at der er tale om et hurtigt recidiv i prøvetiden for denne dom, forhøjer landsretten fællesstraffen til fængsel i 12 år.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes med den ændring, at fællesstraffen forhøjes til fængsel i 12 år.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten, dog at statskassen endeligt bærer 6.525 kr. + moms af salæret til forsvareren.
RETTEN I NYKØBING F. Udskrift af dombogen D O M afsagt den 12. december 2019 Rettens nr. 1-4454/2019 Politiets nr. 1900-71281-00005-19 Anklagemyndigheden mod T cpr-nummer … Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 15. juli 2019.
T er tiltalt for overtrædelse af 1. straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3 og § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, jf. § 2 og § 3, jf. bilag 1 liste A, nr. 3 og liste B, nr. 16, nr. 119 og nr. 131. ved i perioden fra den 1. januar 2017 til den 21. februar 2019, fra blandt andet adressen ...gade 39, st., i X-by samt ...gade 30, 2. tv., i X-by, med henblik på videreoverdragelse af en betydelig mængde særligt farligt eller skadeligt stof, til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag, at have indført ca. 27 kilo euforiserende stoffer, idet tiltalte flere gange via ”Det mørke net”, bestilte i hovedsagen amfetamin samt tillige ecs tasypiller, MDMA, heroin og ketamin, som via PostNord blev sendt til flere adresser, herunder ...gade 39, st., i X-by, ...gade 30, 2. tv., i X-by samt ...vej 9 i Y-by, og som tiltalte betalte for med bitcoins for ca. 360.000 kr. 2. straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, jf. § 3, jf. bilag 1 liste B, nr. 16 og nr. 131. ved i perioden fra den 1. januar 2017 til den 21. februar 2019 fra u kendte gerningssteder til et større antal personer, herunder A, B, C og D, hvis sager er afgjort, mod betydeligt vederlag at have videresolgt ikke under Std 75284 465 gram amfetamin, 70 gram MDMA og 70 ecstasypiller. 3.
- 2 -
lov om euforiserende stoffer § 3, st k. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 16, 43, 119 og 131, ved den 22. september 2017 ca. kl. 01.30 ud for adressen ...vej 11 i X-by, i forening, efter forudgående aftale eller i fælles forståelse med E, hvis sag er afgjort, at have været i besiddelse af 20 gram amfetamin, 1 gram kokain, 10 gram ketamin, 15 gram MDMA, 2,42 gram ecstasy og 11 ecstasy piller mærket ”Chupa Chops” med henblik på videreoverdragelse. 4. straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, jf. § 3, jf. bilag 1 liste B, nr. 131, ved den 27. marts 2018 med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag via postforsendelse fra Tyskland at have indført 228 ecstasypiller til levering til F, hvis sag er afgjort, på adressen ...gade 39, st., i X-by, hvilken forsendelse imidlertid blev standset i Internationalt Postcenter, SKAT, Kystvejen 26 i Kastrup. 5. straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, jf. § 2, jf. bilag 1, liste A, nr. 3 og § 3, jf. bilag 1 liste B, nr. 131, nr. 16, ved den 26. november 2018 med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag via to postforsendelser fra Tyskland at have indført i alt 254 ecstasy piller, 259,59 gram amfetamin og 3, 65 gram heroin til levering til F, hvis sag er afgjort, på adressen ...gade 39, st., i X-by, hvilken forsendelse imidlertid blev standset i PostNord, Bohus Boulevard 1 i Høje Taastrup. 6. straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforis erende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, jf. § 3, jf. bilag 1 liste B, nr. 16, ved den 29. august 2018, med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag via p ostforsendelse fra Tyskland at have indført 117 gram amfetamin til levering til G, hvis sag er afgjort, på adressen ...gade 30, 2. tv., i X-by, hvilken forsendelse imidlertid blev standset i PostNord, Bohus Boulevard 1 i Høje Taastrup. 7. straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, jf. § 3, jf. bilag 1 liste B, nr. 131, ved den 15. oktober 2018, med henblik på videreoverdragelse til et stør re antal personer eller mod betydeligt vederlag via postforsendelse fra Tyskland at have indført 500 ecstasypiller til levering til F, hvis sag er afgjort, på adressen ...gade 39, st., i X-by, hvilken forsendelse imidlertid blev standset i PostNord, Bohus Boulevard 1 i Høje Taastrup.
- 3 -
8. straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, jf. § 3, jf. bilag 1 liste B, nr. 131, ved den 12. november 2 018, med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag via postforsendelse fra Tyskland at have indført 307 ecstasypiller til levering til F, hvis sag er afgjort, på adressen ...gade 39, st., i X-by, hvilken forsendelse imidlertid blev standset i PostNord, Bohus Boulevard 1 i Høje Taastrup. 9. straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, jf. § 3, jf . bilag 1 liste B, nr. 16, ved den 16. december 2018, med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag via postforsendelse fra Tyskland at have indført 269,96 gram amfetamin til levering til F, hvis sag er afgjor t, på adressen ...gade 39, st., i X-by, hvilken forsendelse imidlertid blev standset i Internationalt Postcenter, SKAT, Kystvejen 26 i Kastrup. 10. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, jf. § 3, jf. bilag 1 liste B, nr. 131, ved den 21. januar 2019, med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag via postforsendelse fra Holland at have indført 2,98 gram ketamin til levering til F, hvis sag er afgjort, på adressen ...gade 39, st., i X-by, hvilken forsendelse imidlertid blev standset i PostNord, Bohus Boulevard 1 i Høje Taastrup. 11. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27 stk. 1, jf. bilag 1, liste B, nr. 119, ved den 21. februar 2019 ca. kl. 11.40 på ...vej 9 i Y-by at have været i besiddelse af 1,3 gram ketamin til eget brug.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har nedlagt påstan d om udbyttekonfiskation på 67.000 kr., jf. straffelovens § 75, stk. 1 samt påstået konfiskation af 1.131,55 gram amfetamin, 1 g kokain, 14,28 g ketamin, 85 g MDMA, 2,42 g ecstasy, 3,65 g heroin og 1.370 ecstasypiller, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 2.
Tiltalte har nedlagt påstand om afvisning af forhold 1, subsidiært at forholdet nægtes. I forhold 2-11 har tiltalte erkendt sig skyldig, dog at stofferne i forhold 2-11 til dels også var til eget brug.
- 4 -
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af ti ltalte T og af vidnerne F, G, H, I, C, J, K, politiassistent L, it- specialist M og politiassistent N. Tiltalte, T, har forklaret vedrørende forhold 2, at A, B, C og D var hans venner. Han havde været kæreste med D. Han havde kendt dem i et par år. Han havd e solgt stoffer til dem. Han havde selv taget stoffer hver eller hver anden dag.
Han tog blandt andet amfetamin, kokain og ketamin. Det var lidt forskelligt. Det havde stået på i flere år. Han har solgt amfetamin, kokain, heroin og ecstasypiller til dem. H an havde købt stofferne på internettet. Amfetamin kostede 50-100 kr. pr. gram, MDMA kostede 200 -300 kr. pr. gram og ecstasypiller kostede 50 kr. pr. pille.
Han kunne ikke huske priserne som A, B, C og D gav, men det var nok nogenlunde de priser, som var næ vnt. Han havde en fortjeneste på det. De betalte for det meste med MobilePay. Han betalte for stofferne med bitcoins. Han husker ikke om D købte en ecstasypille for 25 kr., men det passede nok meget godt. Jo større mængder man købte, jo billigere var det. Det var forskellige steder i X-by handlerne foregik.
Han havde boet hos F og hos Fs far på ...vej 9 i Y-by. Han tog tit bussen til X-by og leverede stofferne. I weekenderne tog han selv flere gram om dagen. Det var forskelligt hvilke stoffer han tog, men p rimært ketamin og kokain. Han købte bitcoins via Copenhagen Bitcoin, hvor han oprettede en wallet-konto. Han vekslede sine egne penge på Copenhagen Bitcoin til bitcoins, som han købte stofferne med.
Tiltalte forklarede vedrørende forhold 3, at han havde mø dt E gennem B. Han var sammen med E den 22. september 2017. De var på vej hjem for at feste. Det var E, der kørte bilen. De var på vej til ...vej, hvor der boede en der hedder O. Han husker ikke, hvad O hedder til efternavn. De kom ikke ind på adressen, fo rdi de blev stoppet af politiet på ...vej. Politiet fandt lidt forskellige stoffer.
Det passede meget godt med det, der var nævnt i forholdet. Han ved ikke, hvor stofferne blev fundet i bilen. Foreholdt ekstrakten side 115, foto af bilen, forklarede han, at det var den bil, de var kørende i. Det kunne godt passe, at der blandt andet blev fundet stoffer i et termokrus. Det var en, der hed P, der ejede bilen. Det var stoffer til dem alle sammen. Det var ham og E, der havde placeret stofferne i bilen.
Tiltalte forklarede vedrørende forhold 4, at han boede på ...gade 39, st., den 27. marts 2018. Han havde ikke noget sted at bo, så derfor boede han hos F. Han boede der cirka 6 måneder plus. Han havde ikke betalt husleje, men han havde betalt mad og stoffer. F betalte husleje, og han betalte for mad og stoffer til dem til deling. Det var ham, der havde lavet bestillingen i forholdet.
Det var Fs computer, der blev brugt til bestillingen. Det var i orden med F, at han brugte computeren. Man kom hen på "det mørke net" via en torbrowser. Han var rimelig sikker på, at det var ham der installerede torbrowseren. Mængden passer nok meget godt. Han har ikke modtaget forsendelsen, da den blev taget af SKAT. Han blev foreholdt ekstrakten side 129 og 130 om indberetning fra SKAT om beslaglæggelsen.
Han bestilte pakker hver eller hver anden måned. Nogle gange en pakke og andre gange et par stykker ad gangen. Det var som regel den måde pakkerne var sendt. Forsendelserne kom som regel i postkassen. Han kan ikke huske, om han skrev under med sit eget navn. F havde også taget imod nogle pakker. Antallet 228 ecstasypiller kunne godt passe. Han bestilte i størrelsesorden 50-200 stk.
- 5 -
Tiltalte forklarede vedrørende forhold 5, at det var korrekt, hvad der er anført. Der var mange forskellige stoffer. Det var ikke til eget forbrug. Der var salg i disse typer stoffer. Foreholdt ekstrakten side 241, indberetning vedrørende beslaglæggelse, forklarede han, at det var fra forskellige hjemmesider han bestilte. Der var mængderabat, når han købte me get. Heroin brugte han ikke selv, men var til videresalg.
Tiltalte forklarede vedrørende forhold 6, at G var en af hans venner. Han havde boet hos G i 2-4 måneder. Han kan ikke huske i hvilken periode. Det var ham, der havde bestilt stofferne. Det var på s amme måde som hos F. Han kan ikke huske, om det var Gs computer der blev brugt. Han havde ikke selv en computer, så det kunne godt være Gs der blev brugt. Han havde installeret torbrowseren på Gs computer.
G og F vidste godt, at han bestilte stoffer fra de res computer. Han betalte ikke husleje, men betalte for mad, stoffer og byture. Pakkerne plejede at blive leveret til døren. Han havde kun bestilt stoffer til Gs adresse et par få gange. Når stofferne blev afleveret, lagde de det under sengen eller sofaen. Amfetamin skulle helst ligge i en fryser, og der blev det gemt.
Amfetamin kunne godt sendes med posten, men skulle i fryseren, når det blev modtaget. Nogle gange havde G og F været der, når forsendelserne blev åbnet. Han havde solgt stoffer videre fra Gs adresse. Noget af amfetaminen skulle videresælges, og noget var til eget forbrug. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 7, at det var korrekt som der var anført i forholdet. Stofferne var til videresalg.
De kunne tage 3 -7 piller på en aften. Han tog selv piller ved festlige lejligheder, men ikke til hverdag. Han var stofbruger på det tidspunkt, og han skulle have en del for at få virkningen. Foreholdt ekstrakten side 232, indberetning vedrørende beslaglæggelse, forklarede han, at det var sådan det så ud. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 8, at det var på samme måde.
Det kunne godt passe, at der var gået 2 måneder. Han mente, at han havde bestilt noget ketamin ind i mellem. Han bestilte et par gange om måneden. Hvis efterspørgsel var til det, blev der b estilt mere. Foreholdt ekstrakten side 237 indberetning vedrørende beslaglæggelse, forklarede han, at det passede meget godt. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 9, at han havde stået for bestillingen.
Tiltalte forklarede vedrørende forhold 10, at han h avde stået for bestillingen. Det kostede en procentdel at få pakkerne sendt. Denne forsendelse var til eget forbrug. Dengang tog han meget ketamin på en weekend. Han tog omkring 10 -20 gram. Han havde givet ketamin til andre, hvis de havde spurgt. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 11, at Fs far, I, boede på ...vej 9.
Han boede der på et tidspunkt, idet Fs lejlighed blev sagt op. Han nåede at bo på ...vej 9 i et par måneder, til han blev anholdt af politiet. Han vil mene, at der havde været 0,3 gram ketamin. Det var til eget forbrug. Han kunne ikke huske, om han havde hentet det i ... eller ....
Foreholdt ekstrakten side 772, om mængden på 1,3 gram ketamin han var i besiddelse af, forklarede han, at han mente det var mindre, men det havde nok ikke den store betydning.
- 6 -
Tiltalte forklarede vedrørende forehold 1, at han ikke ved, hvor mange gange han har købt stoffer på nettet. Det kunne måske være 30 gange. Han købte nok et par gange om måneden. Han fik SU i forbindelse med at han gik i skole, og han havde o gså fået kontanthjælp. Der blev betalt via MobilePay og kontanter. Det var ham selv, der satte pengene ind på hans konto.
F og D havde nok hjulpet ham med at sætte nogle kontanter ind på deres egen konto. De købte også bitcoins for ham. Pengene blev sat in d på hans wallet -konto. Der var også nogle købere, der havde betalt via MobilePay til f.eks. F for betaling af stoffer. Det var nok i den periode, hvor han ikke havde MobilePay. Han ved ikke, hvor mange penge der var blevet brugt.
De 360.000 kr. lød som et højt tal, men det kunne godt passe. Han havde også købt reservedele til biler og mad for bitcoins. Han vidste ikke, hvor mange penge, der var købt stoffer for i den periode. Beløbet på 360.000 kr. er også for de forsendelser, der ikke blev modtaget. Det, der var anført i forhold 3, var købt kontant.
Foreholdt ekstrakten side 451 og 454, om bitcoins overførsler, forklarede han, at det var hans mailadresse. Der var købt bitcoins for 429.000 kr. i den periode. Hvis hans beløb oversteg 50.000 kr. på et år, så havde H og F købt bitcoins for ham. Foreholdt ekstrakten side 559, fotorapport, forklarede han, at hjemmesiden godt kunne se sådan ud. Det var ham, der havde foretaget bestillingerne.
Speed og amfetamin var det samme. Det kunne godt passe, at der var flere bestillinger på samme dag. Foreholdt ekstrakten side 568, forklarede han, at man godt kunne se, hvad man tidligere havde bestilt, og så kunne man genbestille. Det var forskelligt, hvor korte intervaller der var mellem bestillingerne. Det kom an på eftersp ørgslen.
Om sommeren var der flere bestillinger i forhold til i vinterperioden og til jul, hvor folk ikke havde så mange penge. Foreholdt ekstrakten side 574, vedrørende billede på telefon om forsendelse den 28. september på 1 kg. speed, forklarede han, at han ikke mindes at have bestilt et helt kilo speed. Han vidste ikke, hvorfor han havde det billede liggende på sin telefon. Han kendte nogen der købte et helt kilo.
Han kunne godt have modtaget billedet fra en anden. Foreholdt ekstrakten side 576, forklarede han, at billedet af bestillingen af 30. november 2018 på 1 kg. speed kunne være sendt til ham. Han ønsker ikke at oplyse, hvem der sendte billederne. Han har ikke modtaget en pakke på 1 kg. eller derover. Han har ikke set, at F skulle have modtaget noget. F bestilte ikke noget selv, og G gjorde heller ikke.
Hvis han ikke selv kunne bestille stoffer, havde han hentet nogle i ... eller København Det var muligt, at han havde handlet med stoffer på taget af Kvickly. H var en af hans kammerater. H havde købt kokain af ham en gang i mellem. H havde ikke været med, når han havde solgt stoffer til andre.
Foreholdt ekstrakten side 588, vedrørende messenger-korrespondance mellem ham og H, forklarede han, at det handlede om en handel der var foregået. Det kunne god t være på Kvicklys tag. 11 lapper betød 11.000 kr. Det betød også, at han havde 250 gram amfetamin, 10 gram kokain og MDMA. 1 pind "ammffii" var 1 kg. amfetamin. Det kunne godt være, at han havde hentet 1 kg. amfetamin.
Han vidste ikke, hvor meget han solgte til B. Det var forskellige mængder B købte. Foreholdt afspillet video fra tiltaltes telefon, forklarede han, at det var ham der havde filmet det. Det var hos F. Det var rester af amfetamin og omslag fra pakke med 100 gram amfetamin. Han vidste ikke, hvo rfor han havde denne video. Han havde sendt den over snapchat til 10-15 personer.
Det var for at vise, hvor vildt han havde haft det. Foreholdt afspillet video fra tiltaltes telefon, forklarede han, at det var ham, der havde filmet videoen. Han vidste ikke , hvor den var blevet filmet henne. Det var ham, der talte på videoen. Det var hans bestillinger af ketamin, amfetamin, MDMA, LSD -frimærker,
- 7 -
ecstasypiller og afslappende piller. Man kunne ikke se forskel på amfetamin og ketamin. Han havde et massivt misbru g. Ketamin glimtede og kunne ligne sukkerkorn. Han ved ikke, om han har sendt filmen rundt. Han ved heller ikke, hvorfor han lavede den. D havde ikke solgt stoffer videre for ham. Hun havde købt lidt amfetamin hos ham. Hun var ikke en mellemhandler.
Foreholdt ekstrakten side 614, korrespondance, forklarede han, at det var D, som han skrev sammen med. Der var en, der havde spurgt om at købe amfetamin af ham. Han vidste, at D havde noget liggende. Han gik ud fra, at det var køberens nummer der stod på beskede n. ... var Ds adresse. Cola var kokain. Han kunne nok godt have talt med B over telefonen. ... var B.
Foreholdt ekstrakten side 622 om samtale med B, forklarede han, at han ikke kunne huske samtalen. Det var kokain, han havde fået leveret med posten. Han v idste ikke, om han fik besked om, at F var blevet anholdt. Foreholdt ekstrakten side 628, sms korrespondance med ..., forklarede han, at han godt vidste, hvem det var, men han ønskede ikke at oplyse, hvem det var. ... var F.
Han havde nok fået at vide, at F var blevet anholdt. Det var Fs far, der havde fortalt ham det. De stoffer, han havde tilbage, havde han gravet ned i en skov. Han vil ikke oplyse, hvilken skov stofferne var gravet ned i. Han har ikke gravet det op igen. Der havde cirka været 100200 gram amfetamin, nogle ecstasypiller, MDMA og ketamin. Han tænkte, at når politiet havde taget F, ville de nok også komme efter ham.
Han vidste ikke, om stofferne var gravet op igen. De pakker, han havde fået leveret, var med stoffet ketamin og nogle afslappend e piller. De stoffer, der var blevet taget i postcentret, var ketamin og amfetamin, fordi det lugtede mere. Foreholdt ekstrakten side 343 og 344, om en pakke leveret den 14. januar 2019, forklarede han, at han ikke kunne huske bestillingen på 250 gram.
Und erskriften på ekstrakten side 348 var ikke hans underskrift. Nogle gange havde F taget imod hans pakker. De pakker, der blev modtaget, var noget han havde bestilt. F kunne godt have skrevet under på dem. Han havde nok modtaget en pakke den 22. oktober 2019 på 1,15 kg. Han havde bestilt reservedele til biler, så det kunne være det, der var i pakken.
Foreholdt ekstrakten side 355, om en pakke leveret den 14. januar 2019 på 300 gram, forklarede han, at det godt kunne være noget, han havde bestilt. Det var ikke hans underskrift. Foreholdt ekstrakten side 361, om pakker leveret den 14. januar 2019 på 200 gram, forklarede han, at han ikke huskede, at der skulle været kommet 3 pakker den 14. januar 2019.
Foreholdt ekstrakten side 367 og 373, om pakker leveret den 1 4. januar 2019 på hver 250 gram, forklarede han, at han ikke havde taget imod så mange pakker på en dag. F havde ikke selv bestilt noget, så pakkerne der kom, var til ham. Han bestilte stoffer fra Tyskland, Polen, Holland, England, hvor det var billigst.
- 8 -
Foreholdt ekstrakten side 379, om en pakke leveret den 19. september 2018 på 1,2 kg., forklarede han, at han ikke kunne huske, at han skulle have modtaget en papkasse fra DHL. Han kunne have bestilt reservedele. Det var ikke ham, der havde skrevet under med Fs navn.
Foreholdt ekstrakten side 385, om en pakke leveret den 5. oktober 2018 på 1,05 kg. fra DHL, forklarede han, at afsenderen og papkassen ikke sagde ham noget. Hver anden måned kunne han have bestilt reservedele. Han fik betaling for at lave biler. Det var ikke ham, der havde skrevet under på pakken.
Foreholdt ekstrakten side 391, om en pakke leveret den 6. november 2018 på 1,4 kg., forklarede han, at han ikke kunne huske, hvad der var i pakken. Det kunne ikke være stoffer med den vægt og størrelse. Foreholdt ekstrakten side 397, om en pakke leveret den 11. januar 2019 på 50 gram, forklarede han, at han ikke vidste, om det kunne være stoffer. Nogle gange fik han stoffer i papkasse som var en kuvertstørrelse.
Det var ikke ham, der havde skrevet under p å den. Han havde ikke skrevet under på noget i Fs navn. Foreholdt ekstrakten side 403, om en pakke afhentet i Kvickly den 7. september 2018 på 1,6 kg., forklarede han, at han ikke kunne huske, om han havde hentet en pakke i Kvickly. Hvis G havde bestilt noget, så vidste han det ikke. Han bestilte også reservedele, da han boede hos G. Han havde gjort det i mange år.
Han havde ikke bestilt stoffer på 1 kg. eller derover til ...gade 30, 2. tv . Han boede hos G i 3-4 måneder. Det var ikke ham, der havde skrevet under i Gs navn. Han kunne ikke huske, om han bestilte pakker hjem til ...vej 9. Foreholdt ekstrakten side 409 og 413, om en pakke leveret den 13. februar 2019 på 1,2 kg. forklarede han, at han ikke kendte noget til pakken. I vidste godt, at han solgte sto ffer.
Han havde nok fortalt I om det. Han mente ikke, at han havde bestilt pakker hjem til I. Foreholdt ekstrakten side 414, om en pakke leveret til ...vej 9 til 20. februar 2019 på 1,65 kg., forklarede han, at han ikke kendte noget til pakken. Han vidste ikke, hvorfor der stod ... på pakken. Han kunne købe 1 gram amfetamin for 20 -40 kr. på nettet. Prisen var svingede.
Hvis man købte meget, kunne det godt koste helt ned til 10 kr. pr. gram. Han havde en fortjeneste på mellem 30-60 %, men det var alt efter e fterspørgsel og type af stoffer. Dream Market var en hjemmeside med stoffer. Det var ikke den, han havde handlet på hver gang. Foreholdt ekstrakten side 571, forklarede han, at $116,28 ville svare til 7800 kr.
Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, a t han fik SU og kontanthjælp i perioden. Han lavede også biler for nogle kammerater. Det kunne svinge fra en gang til 3 -4 gange på en måned, at han lavede biler. Han tjente 180 -200 kr. i timen sort. Det havde han gjort i mange år og også før 2017. Det var en hobby. Han havde også været nedriver i København, hvor han skulle gøre nogle lokaler klar.
Han arbejdede som nedriver omkring 2016 -2017. Han fik
- 9 -
betalingen sort. Det var kontant afregning ude på pladsen. Han arbejdede fra mandag til fredag i 2 uger, og så havde han 2 uger fri. Han købte og solgte receptpligtig medicin. Han havde ikke købt skunk, men han havde købt hash. Det kostede 3,5 -4,5 % at købe eller sælge bitcoins. De enkelte sider på "det mørke marked" tog også 3,5 -4,5 %. En bitcoin udløb ikke, me n den kunne stige eller falde i kurs.
Kursen for bitcoins svingede meget. Køberen af stoffer betalte også for forsendelsen. Det var en procentdel af den aftalte pris. Foreholdt ekstrakten side 458, forklarede han, at han ikke kendte disse hjemmesider. Han havde ikke foretaget bestillinger på disse sider. Der var nok 30-50 forskellige sider. Prisen på stofferne svingede fra den ene butik til den anden.
Han vil ikke tro, at kokain ville ligge til den samme pris på de forskellige sider. Priserne svingede meget og kunne være på baggrund af efterspørgslen. Foreholdt ekstrakten side 568, forklarede han, at Diazepam var beroligende piller. Han havde købt dem på nettet. Man kunne minimum købe 30 tabletter. Foreholdt ekstrakten side 569, forklarede han, at Xanax var lidt af det samme som Diazepam.
Prisen på 450 kr. pr. gram kokain var tæt på normalen. Det kunne godt være dyre. Heroin kostede cirka 550-650 kr. pr. gram. I starten købte han bitcoins, fordi han troede det var en god investering. Han havde tabt pengene. Han havde også købt steroider for bitcoins. Foreholdt ekstrakten side 579, billede fra telefon, forklarede han, at det var hans total på hans wallet.
Foreholdt ekstrakten side 570, forklarede han, at linket endte på "punktum onion". Foreholdt ekstrakten sid e 585, snapchat, forklarede han, at han måske ikke havde haft så meget på sin wallet. I nogle perioder var kontoen tom. Foreholdt ekstrakten side 591, forklarede han, at han ikke kunne huske billedet. Han kunne godt have haft sådan et billede på sin telefo nen. Han havde ikke selv taget billedet.
Nr. 6 på billedet måtte være ecstasypiller, nr. 5 var kokain, nr. 3 var MDMA eller heroin, nr. 2 var MDMA eller heroin, nr. 1 var ketamin. Han vidste ikke hvad nr. 4 var. Foreholdt ekstrakten side 382, 455, 405 og 5 74 forklarede han, at det ikke havde nogen sammenhæng mellem billeder på hans telefon, transaktioner og leveringer.
Tiltalte forklarede supplerende, at han godt husker episoden med en pakke med en kaffemaskine i og 2 pakker med amfetamin, hvor C var til st ede. Han ved ikke, hvorfor der var en kaffemaskine med i pakken. Amfetaminen var vakuumpakket i aflange pakker. Der var 250-300 gram i hver pakke. Der havde ikke været 2 kg i.
Tiltalte forklarede supplerende, at papkassen med en kaffemaskine, var den enest e papkasse han havde fået, hvor der var stoffer i. Det var i samme periode, at han havde købt reservedele og mad for bitcoins. To måneder før anholdelsen købte han ikke reservedele og mad, idet han var flyttet, og pakkerne kunne ikke leveres der. Reservede le hos thansen var dyre, og tit skulle bilerne også laves hurtigt.
Det var både MobilePay og kontanter han fik som betaling for reservedele og reparation af biler.
- 10 -
Et gram amfetamin kostede i gennemsnit 40 -50 kr. Det kan ikke passe, at der er nogen, der har betalt mellem 15 -25 kr. for et gram amfetamin. MDMA kostede cirka 180 -250 kr. for et gram, og 100 ecstasypiller kostede cirka 40 -50 kr. Antallet på 20 -30 pakker lød af meget, men han kan ikke huske det. Foreholdt ekstrakten side 420, kontoudtog, forklarede han, at han også solgte mobiltelefoner.
Han kunne ikke huske de enkelte overførsler. Han lånte tit penge ud. Han havde pengene fra salg af stoffer, sort arbejde, SU eller kontanthjælp. Overførslen på 7.034 kr. var for køb af bitcoins. Han kunne ikke huske, hvad han havde overført til bitcoins. Der var ikke andre, der havde adgang til hans konto. Overførslerne til bitcoins var også til opsparing. Han fik kontanthjælp i 2019.
Adspurgt af forsvareren forklarede han, at han ikke havde andre bankkontoer, end den der var blevet foreholdt. F har forklaret, at han fik dom den 12. september 2019. ...gade 39, st., har været hans adresse. Han bor ikke længere på adressen. I januar eller februar flyttede han fra ...gade 39, st. Tiltalte boede hos ham på ...gade 39, st. Han har været gode venner med tiltalte.
De lærte hinanden at kende for cirka 2 år siden. Tiltalte boede hos ham, idet tiltalte ikke havde noget sted at bo. Han betalte huslejen, og tiltalte betalte mad. Han tog selv stoffer, da tiltalte boede hos ham. Han havde fået stoffer fra tiltalte. Han tog forskellige stoffer, blandt andet amfetamin, ecstasy og ketamin. Tiltalte bestilte stofferne via internettet. Hans computer havde været brugt til at bestille.
Han havde ikke selv bestilt stoffer via internettet. Stofferne kom med posten. Tiltalte boede hos ham i cirka et halvt år. Han kan ikke huske, hvor lang tid der gik, efter tiltalte var flyttet ind, før tiltalte bestilte stoffer. Der kom ikke pakker hver dag. Der kom breve og et par enkelte pakker, hvor der skulle skrives under. Han har nok skrevet under på nogle pakker. Han har ikke tænkt over det.
Tiltalte har nok også fået pakker, der skulle skrives under på. Han ved ikke, om tiltalte skrev under med sit eget navn. Han kan ikke huske, hvad der var i de enke lte pakker. Der har nok været lidt blandede stoffer. Han mener ikke, at der skulle skrives under på modtagelse af brevene. Han har set, at tiltalte havde åbnet nogle af pakkerne, men husker det ikke tydeligt. Han pakkede ikke pakkerne, som han modtog.
Han havde nok en formodning om, at det var noget til tiltalte. Han kan ikke udelukke, at han havde set tiltalte pakke noget op. Han vidste ikke, hvor tiltalte havde stofferne liggende. Der var kommet en pakke et par gange, hvor der skulle skrives under. Han kunne ikke huske, hvor meget han selv havde skrevet under på. Han havde hjulpet med at sætte penge ind på sin egen konto.
Han ved ikke, om han havde set en pakke med 2 kg. Han kan ikke huske, hvad han har set i pakkerne. På det tidspunkt tog han mange stoffe r. Han tog dagligt stoffer. Det var lidt af det hele han tog. Der var ikke kode på hans computer. Han havde aldrig selv bestilt stoffer. Han havde set tiltalte bestille stoffer. Han kunne ikke huske, hvem der installerede browseren. Han kunne ikke udelukke, at det var ham.
Han mente, at tiltalte var "Mr. ...". Han kan ikke huske, hvad han gjorde med pengene han fik. Han gav tiltalte sin telefon, og så overførte tiltalte selv pengene. Han kan ikke udelukke, at der havde været nogen på adressen og købe stoffe r. Han har ikke interesseret sig for, hvor meget der blev solgt. Han har ikke sagt stop til tiltalte. Han var ikke bange for tiltalte. Han havde set tiltalte veje stoffer af.
Han ved ikke, hvilke stoffer tiltalte vejede af. Tiltalte havde været på adressen alene i en periode, hvor hans mor skulle opereres. Det var omkring
- 11 -
august/september 2018. Han kan ikke udelukke, at der også blev modtaget pakker i den periode. Foreholdt ekstrakten side 265 og 274, afhøringsrapport, forklarede han, at det godt kan passe, at han havde set tiltalte modtage 10 pakker, og at det var forskelligt hvad der var i pakkerne. Han havde ikke snakket med tiltalte om det der foregik. G har forklaret, at han fik dom den 12. august 2019.
Han havde kendt tiltalte i mange år. Han var 18-19 år, da han lærte tiltalte at kende. Tiltalte boede hos ham i 2 -3 måneder på ...gade 30, 2. tv. Tiltalte spurgte, om han måtte bestille en pakke. Da han kom hjem, så han, at tiltalte havde lidt af hvert liggende. Han kunne ikke huske, hvor lang tid der gik , før tiltalte spurgte om at bestille en pakke. Tiltalte spurgte, om han måtte bruge hans computer.
Tiltalte brugte også computeren til at spille på. Til sidst fandt han ud af, at computeren også blev brugt til at bestille stoffer. Han mener, at der blev l everet et brev på adressen. Han kan ikke huske, hvad der var i brevet. Der kom 2 -3 pakker, hvor der skulle kvitteres. Den ene pakke var der amfetamin i. Han så det, da den blev pakket op. Der var en kaffekande på pakken. Det var tiltalte, der pakkede den o p.
Der var en mere til stede, som hed C. Man kunne ikke lugte amfetaminen. Amfetamin lugter ikke særlig godt. Det har en kemisk lugt. Han mente, at der havde været 2 poser med hver 1 kg. i pakken. Tiltalte pakkede amfetaminen ned i nogle fryseposer, og lag de det i fryseren. Han fik en gang i mellem lov til at suge noget. Tiltalte solgte stoffer fra hans adresse. Han så det selv.
Han så ikke, om det var store mængder, der blev handlet med. Der var en gang, hvor det så ud til at være en større mængde, der ble v købt fra adressen. Der kom 1 eller 2 pakker mere, med cirka 1 kg. amfetamin i hver. Den ene gang var der en, der overførte betalingen til hans konto, hvor tiltalte skulle overføre fra hans konto og til bitcoins. Han blev sur over det, fordi det kunne gå ud over hans kontanthjælp.
Han har ikke hentet nogen pakke i Kvickly. Han kvitterede for en eller to pakker, når tiltalte ikke var hjemme. Han så ikke hvilket navn tiltalte kvitterede med. C var sammen med dem, da de åbnede den ene pakke. Han har set 10 -20 pakker på de 3 måneder, hvor tiltalte boede hos ham. I fryseren var der mange stoffer. Han bad tiltalte om at stoppe. Han har sagt til tiltalte, at han skulle finde et andet sted at bo.
Tiltalte flyttede derefter hjem til F. Han har ikke talt med F om det. Han har besøgt tiltalte en gang hos F. Han vidste ikke, om tiltalte fortsatte med stofferne hos F. Tiltalte har bestilt en pakke med ketamin, som blev leveret hos ham, efter tiltalte var flyttet. Han kan ikke huske, hvor mange stoffer han tog den gang. D et var ikke dagligt. Dengang kostede 1 gram amfetamin cirka 50 eller 100 kr.
Han husker ikke, hvad ecstasy kostede. Han har set tiltalte bestille stoffer på nettet. Han så ikke, hvor meget tiltalte bestilte ad gangen. Adspurgt af forsvareren forklarede han, at mængden på 2 kg. fik han at vide af C. Tiltalte har fortalt mængden til C. Han så tiltalte stå og ordne amfetaminen ved hans spisebord. Der var noget plastik omkring og det var to firkanter. Han havde ikke selv vejet det.
Han kan ikke huske, hvornår d e to andre leverancer blev leveret. Han mente, at det var amfetamin pga. lugten. Han kan ikke huske prisen på kokain, måske mellem 5-700 kr. pr. gram. Foreholdt ekstrakten side 159, sidste afsnit, afhøringsrapport, forklarede han, at han har forklaret sådan til politiet.
Foreholdt ekstrakten side 161, forklarede han, at det godt kunne passe, at det var 20-30 pakker, og at pakkerne 3-5 gange var for store til at være i postkassen.
- 12 -
H har forklaret, at han er venner med tiltalte. De blev venner for nogle år si den. Han havde selv været ude i noget rod. Tiltalte havde ikke noget med det at gøre. Han har været stofmisbruger. Han kom i det samme miljø som tiltalte. Han havde selv taget stoffer med tiltalte og købt stoffer af ham. Det var kokain. Han har ikke talt m ed tiltalte om, hvor han fik stofferne fra.
Han sad på taget af Kvickly sammen med tiltalte, hvor en person kom og hentede en pose. Det var en lukket sort pose. Posen var cirka 30x20 cm stor. Tiltalte fik nogle kontanter af manden, men han kunne ikke huske hvor mange. Nogle uger senere fik han at vide, at manden, der hentede posen, ikke kunne huske det, og tiltalte spurgte ham derfor om han kunne huske episoden.
Han ved ikke, hvem personen der hentede posen, var. Tiltalte havde efterfølgende skrevet til ham, at det var amfetamin, der var i posen. Han kunne ikke huske mængden. Han ved ikke, om de 11.000 kr. var for indholdet i posen, eller om nogle af pengene var fra noget tidligere. Han skulle selv købe stoffer af tiltalte den dag. På det tidspunkt havde han kendt tiltalte i halvandet til to år.
Han havde købt kokain en enkelt gang. Han vidste ikke, om tiltalte solgte andre stoffer. Foreholdt ekstrakten side 722 og 723, afhøringsrapport, forklarede han, at han havde læst beskeden fra tiltalte før afhøringen h os politiet. Det passer meget godt, at der var et kilo i posen. Foreholdt ekstrakten side 588, samtale fra snapchat, forklarede han, at den dag på Kvicklys tag var en sensommer aften og solskinsvejr.
Han husker ikke datoen nærmere. Han var ikke tit sammen med tiltalte i den periode, men nok en gang om måneden og for at handle. Det snakkede ikke om, hvor tiltalte fik stofferne fra. Han betalte via MobilePay. Adspurgt af forsvareren forklarede han, at han betalte 500 kr. for et gram kokain. I har forklaret, a t han kendte tiltalte gennem sin søn, F. Han har kendt tiltalte i et år til halvandet.
Tiltalte har boet hos ham fra januar 2019 til februar 2019. Han vidste ikke, om tiltalte havde bestilt pakker til hans adresse. Han modtog ikke selv nogle pakker. Han havde ikke kendskab til, om tiltalte solgte stoffer fra hans adresse. Han kender heller ikke til, at tiltalte lavede biler og købte reservedele. Han overførte penge til tiltalte en gang. Han overførte 1.000 kr.
Han kunne ikke huske, hvordan han overførte dem . Det kunne godt være via MobilePay. Det er korrekt, at politiet kom ud til hans adresse, mens han ikke var hjemme. Han havde talt med politiet om tiltalte, og de penge han havde sat ind på tiltaltes konto. Han har ikke fundet stoffer hjemme hos ham eller talt med politiet om fund af stoffer.
Foreholdt ekstrakten side 442, kontoudtog, forklarede han, at han ikke kunne huske overførslerne. Foreholdt ekstrakten side 643, fjerde afsnit, afhøringsrapport, forklarede han, at han ikke vidste, at der blev sendt pa kker til Fs adresse. Han kan ikke huske, at han har forklaret, at tiltalte skulle have fået en del pakker hos F.
Foreholdt ekstrakten side 643, anden sidste afsnit, afhøringsrapport, forklarede han, at han ikke kunne huske hvordan det foregik, men at det g odt kunne passe, at han havde forklaret sådan. Han vidste ikke, hvorfor han fik pengene af tiltalte, eller hvorfor han skulle hjælpe
- 13 -
med at overføre dem. Han havde ikke talt med politiet om fundet af ecstasypiller. Han har problemer med hukommelsen. Foreholdt ekstrakten side 644, afhøringsrapport, forklarede han, at der var 56 ecstasypiller. Han havde fundet piller på adressen. Han kan ikke huske, at han har fundet en kasse med tiltaltes navn på. Han kunne ikke huske, at politiet havde været hjemme hos ham og tage nogle billeder.
Foreholdt ekstrakten side 525, forklarede han, at billedet var taget hos ham. Foreholdt ekstrakten side 527, forklarede han, at han havde fundet det der var på billedet. Han havde ikke modtaget nogle pakker på hans adresse. Foreholdt ekstrakten side 409, forklarede han, at han ikke havde bestilt pakken. Han kender ikke noget til, at pakken skulle være afleveret på ...vej 9 den 13. februar 2019.
Foreholdt ekstrakten side 414, om en pakke leveret den 20. februar 2019 på ...vej 9 , forklarede han, at det kendte han ikke noget til. Han havde ikke skrevet under på nogle leveringer. Han havde ikke snakket med tiltalte om at bestille pakker til adressen. Han talte ikke med F om det, og han vidste ikke, at F havde et narkomisbrug. C har forklaret, at ham og tiltalte er gamle kammerater.
Det blev de for et par år siden. Han vidste godt, at tiltalte solgte stoffer. Han har selv købt amfetamin og kokain af tiltalte. Han vidste godt, at tiltalte bestilte stoffer over nettet. Han ved ikke, hvilke st offer tiltalte har bestilt over nettet. Tiltalte havde lidt forskellige stoffer. Et gram kokain kostede cirka 500 kr., og et gram amfetamin kostede cirka 50 -100 kr. hos tiltalte.
Han har været på Gs adresse, da der kom en pakke. Han mente, at det var en DH L pakke. Det var en papkasse med en kaffemaskine på, hvor der var 2 pakker med amfetamin i. Der var ikke nogen kaffemaskine i. Det var ham, tiltalte og G der var til stede. Det var tiltalte der pakkede den op. Han så, at det hele blev vejet op. Der var et eller to kilo.
Han vidste, at der var amfetamin i pakkerne, idet han selv købte noget af det, og de tog også noget af det sammen. Han havde selv et misbrug dengang. Han mente, at det var to poser med et kilo i hver. Han snakkede ikke med tiltalte om, at de r var to kilo i alt. Han så det heller ikke på vægten. Han vidste ikke, at der blev leveret til flere adresser. Det fandt han først ud af, efter han fik kendskab til sagen.
Han kendte kun til Gs adresse. Han har kun været der en gang. Han har ikke talt med tiltalte om, hvor meget der blev leveret. Han har ikke set tiltalte skrive under på modtagelsen. Han så ikke, hvem der tog imod pakken. Han har ikke set en kaffemaskine, men det kunne der godt have været. Han betalte kontant for sine stoffer. Han har ikke set tiltalte sælge til andre.
Poserne var vakuumpakket, og man kunne ikke lugte amfetaminen. Det var god amfetamin, der var i pakkerne. Han har ikke snakket med G om sagen. Han var hos tiltalte et par gange om ugen den gang for at købe. Han købte også sto ffer andre steder. I perioder kom han hos tiltalte hver dag. Han havde ikke set stoffer ligge rundt omkring, men kun dem de selv tog. Andre i selskabet havde også stoffer med. Der var ikke hash.
De tog amfetamin og kokain, og så drak de.
- 14 -
Adspurgt af forsva reren forklarede han, at han ikke var påvirket af stoffer før pakken blev åbnet. Han var ikke sikker på, om der var et til to kilo i pakkerne. J har forklaret, at han er postmand. Det har han været i 37 år. Han har kørt en rute på .... Han har været på adr essen ...gade 39, st., i X-by med blandt andet rekommanderet forsendelser.
Han har været på adressen cirka fem gange i en periode omkring sensommer/efterår 2018. Han kan huske, at han leverede nogle prøveposer, som er en større kuvert, og som altid kræver underskrift. Han kan ikke huske, om kuverterne var bløde. Han husker ikke den person, der skrev under på forsendelsen. Han har set tiltalte på ...gade 39, st .
Han kan ikke huske, om han har afleveret breve til tiltalte, men det vil han umiddelbart mene. De r havde været fem breve, der skulle afleveres på adressen, og som kævede kontakt med en modtager. De andre forsendelser kunne måske være puttet i postkassen. Det er afsenderen, der kan kræve, at modtageren skal underskrive. Ved alle pakker får man en kvitt ering. Det er afsenderen der afgør, hvordan man vil sende det.
Det kan også være afhængig af vægten, om det er en pakke. Foreholdt ekstrakten side 728, afhøringsrapport, forklarede han, at han ikke kan huske pakkerne nærmere. Det var tit om formiddagen, at han var på adressen. Foreholdt ekstrakten side 729, afhøringsrapport, forklarede han, at han ikke kan huske, om han har forklaret, at der dagligt var breve til adressen.
Det var ikke unormalt, at der dagligt kom breve til en enkelt adresse. Foreholdt ekst rakten side 386, vedrørende levering, forklarede han, at det var sådan nogle pakker han leverede og som krævede underskrift. Foreholdt ekstrakten side 393, forklarede han, at han havde leveret sådan en pakke. Den krævede også underskrift. Foreholdt ekstrakten side 365, forklarede han, at det var sådan brevene så ud.
Adspurgt af forsvareren forklarede han, at størrelsen af forsendelsen ikke var unormal. Han husker, at der i en periode kom en del pakker til adressen, der lignede hinanden. Der var ikke noget s pecielt ved de pakker. Han havde set den type breve før. Han kunne ikke huske afsenderen, men mente, at noget af det var fra udlandet. K har forklaret, at han arbejder hos PostNord. Det har han gjort i cirka 11 måneder.
Han har været postmand på ...vej 9. Han kan huske adressen, og han kom forbi hver dag. Han kører stadig den rute. Midt i februar 2019 startede han med at køre ruten og har kørt den siden. Han har afleveret breve, en del pakker og kinapakker på adressen. Kinapakker er f.eks. små wish pakker. Han har leveret til en ældre mand med gråt skæg og til en yngre mand. Han har også leveret til tiltalte.
Han kan huske, at han havde leveret nogle sko og en hvid kuvert fra udlandet til tiltalte. Da han startede, var det meget normalt, at der blev aflevere mange pakker. Efter 4 måneder stoppede der med at komme så mange pakker til adressen. Tidligere var det tre gange om ugen, at der kom pakker og breve til adressen. Kuverterne var hvide maxibreve fra udlandet, som skulle scannes og have underskrift.
Normal t skulle de have en underskrift, men deres system virkede ikke altid, og så kunne de scanne dem til modtagerflex
- 15 -
eller bare lægge dem i postkassen. Kuverterne var ikke stive, og de kunne sagtens komme i postkassen. Han kan ikke sige, hvad kuverterne vejede. Foreholdt ekstrakten side 641, øverst, afhøringsrapport, forklarede han, at det godt kan passe, at han havde forklaret sådan. Han huskede det, fordi manden kom ud i bar overkrop.
Foreholdt ekstrakten side 411, billede af forsendelse, forklarede han, at h an ikke ud fra billedet kan huske pakken. Foreholdt ekstrakten side 416, forklarede han, at modtagerflex blev brugt på største del af pakkerne, hvor de var blevet afleveret uden underskrift og direkte til en modtager. Der var måske en eller to, hvor han ha vde fået underskrift.
Hvis politiet havde skrevet i afhøringsrapporten, at der havde været noget, som ikke kunne komme i postkassen, så må det have været sådan, men han kunne ikke huske det. Adspurgt af forsvareren forklarede han, at kinapakker kommer fra Kina. Der kom en del kinapakker til ...vej 9. Han ved ikke, hvad der var i kinapakkerne. Det meste var fra Wish, som er en app, hvor der kan bestilles vare fra.
Politiassistent L har forklaret, at han er politiassistent fra National Efterforskningscenter v ed Rigspolitiet. Han har lavet en rapport til sagen med udregning af narkopriser. Priserne blev fundet på Dark Web. De havde kigget på to forskellige markedspladser; Empire og Berlusconi. Det var tilfældigt, at det var de to markedspladser. Det var nogle af de større.
Det er ikke ham, der har indhentet priserne, men han har arbejdet med dem og lavet rapporten. Det var en ny platform for handel med narkotika. Der var ikke danske sælgere. Det hele er krypteret på Dark Web, og sælgerne er anonyme. Foreholdt ekstrakten side 458, rapport, forklarede han, at priserne på narkotika ligger rimelig fast. Det kan også afhænge af udbud, efterspørgsel og mængden.
Han har ikke været så meget inde på Dark Web. En gang om året indhenter de narkopriser fra politikredsene. På Dark Web var priserne lavere end priserne på gadeplan. Jo større mængder man køber, jo billigere vil prisen være. For et gram kokain var det højeste beløb på Dark Web 201 kr. og det billigste var 187 kr. Det var et udpluk fra forskellige sælgere, og så ha vde de taget den laveste og højeste pris.
På Empire og Berlusconi var der mange sælgere, og det var et udpluk af flere sælgere fra hver af disse markedspladser. For 10 gram amfetamin var den højeste pris 172 kr. og den laveste pris 75 kr. og gennemsnittet var 123 kr. Sælgeren reklamere for koncentrationen af varen. Jo højere koncentration, jo bedre kvalitet er stoffet. Koncentrationen falder løbende, hvis det bliver cuttet op eller fortyndet.
Koncentrationen i øjeblikket i Danmark ligger på 61 % og er en go d kvalitet. I 2015 lå gennemsnittet af koncentration på 31 %. Han kan ikke huske, hvor mange sælgere de var inde og kigge på, men omkring 70 -100 sælgere. Det ligner ikke en almindelig hjemmeside, hvor man kan se stoffet. Det ligner mere et regneark, hvor d er er en rubrik, hvor der står kokain, en procentangivelse for koncentrationen samt prisen.
Det er ikke så mange informationer man får. Det står ud for hver sælger. Et gram kokain på gadeplan koster 500700 kr. Bedre kvalitet kunne koste op til 900 kr. Man kan få en ganske god fortjeneste på kokain, som er købt på Dark Web. Et gram amfetamin på gadeplan koster 50 -150 kr. Et gram MDMA på gadeplan koster 200-500 kr.
Ecstasypiller koster i gennemsnit 22 kr. pr. pille på Dark Web og 50 -75 kr. pr. pille på gadeplan.
- 16 -
Foreholdt ekstrakten side 462, rapport om ketamin, forklarede han, at der på Berlusconi var en gennemsnitspris pr. gram ketamin på 270 kr. På gadeplan ligger det på 200 -600 kr. pr. gram ketamin. Ketamin er ikke så udbredt på det danske marked, og derfo r er kendskabet ikke så stort. Priserne fra politikredsene bliver indhentet en gang om året, og priserne ligger stabilt.
Der bliver ikke brugt tid på Dark Web, medmindre der skal efterforskes. Det var ikke ham, der fandt de to markedspladser, men det blev skønnet, at de var de bedste. Adspurgt af forsvareren forklarede han, at han ikke ved hvor mange markedspladser der fandtes. Han vil ikke sætte tal på det. På de markedspladser, de var inde på, var der rigtig mange forskellige forhandlere. Der kunne være h undredevis af forhandlere.
Nogle forhandlere solgte flere forskellige stoftyper, og solgte også forskellige mængder. Nogle forhandlere gik igen under flere forskellige navne. Nogle steder kunne man købe flere slags stoffer hos samme forhandler. Prisen kunn e svinge fra butik til butik. Han ved ikke, hvorfor det netop var disse to markedspladser, der blev valgt. Han vil tro, at det var fordi, det var de mest populære og de største.
Han har ikke kendskab til, om der er blevet handlet på disse to markedspladser i denne sag. Han har ikke fået at vide, at disse markedspladser var nogle af de større. Foreholdt ekstrakten side 459, forklarede han, at det var ham der havde lavet excelarket. Det var vedrørende kokainpriser for maj/juni 2019. Generelt vil prisen være f aldende. Det viste priserne på markedspladsen.
Der var kun en sælger, af dem de havde kigget på, som solgte 500 gram. De fleste solgte mindre mængder. Der var få sælgere, der solgte 500 gram og et kilo. Der var ikke indhentet priser for januar 2017. De er ikke blevet anmodet om at indhente priser på heroin. Heroin kan også købes på Dark Web. Han kender ikke priserne for heroin på Dark Web.
Heroin på gadeplan koster for hvid heroin ca. 1.000 kr. pr. gram og for brun heroin 600 -900 kr. pr. gram. Han mener ikk e, at sælgerne brugte track and trace til deres forsendelser. Han er ikke bekendt med, om pakkerne kunne spores, eller om man kan tjekke bestillingen og følge forsendelsen. Der er et ratingsystem, hvor man kan se forhandlerens rating.
Man plejer, at kunne betale med andre valuta end bitcoins på Dark Web. Der kan også købes andet på Dark Web, som f.eks. steroider, receptpligtig medicin, våben og falske kreditkort med tilhørende pinkode. IT-Specialist M har forklaret, at han er ansat hos National Cybercrime C enter hos Rigspolitiet. Han har udarbejdet en rapport til sagen vedrørende bitcoinstransaktioner.
En bitcoinadresse kan sammenlignes med et kontonummer, hvor man overføre penge fra et kontonummer til et andet kontonummer. Med bitcoin overføre man fra en bi tcoinadresse til en anden bitcoinadresse, eller fra flere adresser til flere adresser. En wallet er ligesom en netbank. Man logger ind, og kan se, hvor meget der er indestående, men bare som andre valutaer end de kendter.
Princippet er det samme som en net bank. Der er muligheder for at se, hvem der er virksomheden bag bitcoinadressen. I denne sag tilhørte bitcoinadressen det mørke nets marked. De kan se, at bitcoinadresserne tilhører det mørke nets marked. I visse tilfælde var det mørke nets markeder taget ned, som f.eks. AlphaBay. Han kunne via Europol eller FBI spørge, om de kunne komme med oplysninger om den bagvedliggende konto.
Man følger transaktionen fra adresse til adresse, indtil man kan finde et sted, hvor man kan identificere en konto eller lignen de. I dette tilfælde blev det hele købt hos Copenhagen
- 17 -
Bitcoin, og hos dem valgte man hvilken bitcoinadresse man ville have sat sine bitcoins ind på. Det er en adresse man selv taster og så betaler man med kreditkort eller laver en overførsel. Det bliver s at ind på den valgfrie bitcoinadresse. Det var de valgfrie bitcoinadresser, som han havde lavet en analyse på, hvor man kunne se, at et udsnit af dem tilhørte nogle mørke nets markeder.
Man kunne godt have flere bitcoinadresser på den samme wallet. Man kan næsten lave et ubegrænset antal bitcoinadresse i den samme wallet. Hvis man overfører til sin wallet, kan pengene komme ind på flere forskellige adresser. Walleten kan generere nye adresser, og bitcoins kommer ikke nødvendigvis tilbage på den samme adresse. Man kan have mange bitcoinadresser.
Nogle bitcoinadresser ender med at være tomme, og så bliver de ikke taget i brug igen. Man kan godt se et samlet overblik over sine bitcoins, hvis det er på den samme wallet. AlphaBay markedet kan sammenlignes med Den Blå Avis. AlphaBay og Dream Marked er en service, og under dem kan man oprette sig som sælger eller køber. Bitcoins er det, der bliver brugt mest. Man kan godt efterforske i bitcoinadresser.
Man kan også godt have en bitcoinadresse, hvor man kun laver en indgående og udgående, og så bliver den lukket. Hvis der står 0 bitcoins på kontoen, så vil den forsvinde fra den adresse. Sporingen afhænger af efterforskning af bítcoins. Man kan herefter gå videre til næste led. Perioden kan typisk ses i 3 -6 måneder. Al t udover 3 -6 måneder kan man risikere vil forsvinde.
Foreholdt ekstrakten side 510 og 512, rapport, forklarede han, at han modtog transaktionsoplysninger fra Copenhagen Bitcoin i form af en fil. Ordrenummerne var Copenhagen Bitcoins eget ordrenummer, og so m handlen hos Copenhagen Bitcoin havde fået. Rækkerne var forskellige køb af bitcoins på Copenhagen Bitcoin med dato og tidspunkt.
Bitcoinadressen var den bitcoinadresse, som man havde valgt at få sine bitcoins ind på. Den sidste kolonne med identificeret adresse havde han selv tilføjet. Det var en analyse af bitcoinstransaktionerne. Ud fra den kunne han se, hvor bitcoinadressen høre til. Ukendt kunne være nogen, der ikke kunne spores. Det kunne være en køber eller sælgers bitcoinadresse.
En ukendt adresse kunne godt være en adresse der solgte reservedele. Nucleus Market og Agora Market handler typisk med narko. Disse markeder solgte ikke mad og reservedele. Han kan ikke afvise, at et enkelt marked solgte mad eller reservedele. AlphaBay Market var nu blevet taget ned, men det havde også handlet med stoffer. Man kan også købe smertestillende medicin og hash.
I 2015 -2016 var der mange kendte markeder og fra 2017-2019 var der mange ukendte. Grunden til at der på det seneste var blevet mange ukendte markeder var, at AlphaBay var blevet taget ned. Hvis man lavede det om tre år, kunne man måske kende de ukendte adresser. Dream Market solgte også stoffer. Dream Market var taget ned for cirka et halvt år siden. Det var FBI eller Europol der kan tage dem ned.
Rækkefølgen var sådan han havde modtaget det. Han har ikke sorteret i det. Kursen på bitcoins kan være svingende. I sommeren 2017 var en bitcoin 100.000 kr. værd og efterfølgende faldt de 20 %. Det er ligesom en aktie. Ordrenummerne er tilhørende den der har købt b itcoins hos Copenhagen Bitcoin. Ordrenummer er hvem der har handlet hos Copenhagen Bitcoin.
Adspurgt af forsvareren forklarede han, at han har set, at bitcoins kunne svinge fra dag til dag eller ligge stille i en periode. I forhold til kendte valutaer, så var bitcoins meget svingende. Bitcoins er også et indvesteringsobjekt. Bitcoins kan også bruges andre steder end på det mørke net. Hvis en anden person vil modtage bitcoins for sit produkt, kunne man godt lave en handel.
Det kunne f.eks. være på en Faceboo k gruppe eller Den Blå Avis. Nogle tilbyder noget service, hvor de tilbyder bitcoins som betaling. Det var typisk inden for it. Han kender
- 18 -
ikke til, at man kunne betale for mad med bitcoins. Brugen af bitcoins er ikke nødvendigvis kriminelle handler. Han h ar kun analyseret bitcoins købt hos Copenhagen Bitcoin. Gebyret for at veksle til bitcoins var 4-6 % af det man valgte at købe for. Foreholdt ekstrakten side 512, forklarede han, at han ikke kan huske datoerne der fremgik. Datoerne stod ikke kronologisk på listen.
Første bitcoinstransaktion var den 3. januar 2017. Det var data fra Copenhagen Bitcoin, og i den rækkefølge de havde sendt det til ham. Ukendt adresse var ikke med sikkerhed en adresse på en markedsplads. Hvis de ikke var 100 % sikker på hvilken a dresse det tilhørte, så skrev de ukendt. Det var ikke nødvendigvis et produkt, der var købt på nettet.
Man kunne tage en adresse, der viste ukendt, og se om den havde nogen kontakt til det mørke nets marked og derfra tage videre. Det passede nok meget godt, at det var to tredjedele der var anført som ukendt. Excelarket viste overførsel fra en wallet til en anden wallet.
Adspurgt af anklageren forklarede han, at ukendte adresser også kunne være på legale adresser, men der ville være stor sandsynlighed for, at de så havde identificeret adressen. Foreholdt grafen forklarede han, at det var ud fra den sidste kolonne med identificeret adresse. Der var ikke mellemled på særlig mange af transaktionerne.
Politiassistent N har forklaret, at hans rolle i efterforsknin gen var, at han arbejdede på sagen sammen med sin makker .... Det var efterforskning af en narkosag, men det var første gang, at bitcoins fyldte en del i sagen. Foreholdt ekstrakten side 741, forklarede han, at han havde divideret beløbet for køb af bitcoins på 429.855 kr. med 8 -10 kr., som var gramprisen, og det gav cirka 42 -53 kilo amfetamin.
Han havde bedt NEC om at udarbejde en rapport. Der var ikke heroin med i rapporten. Dette regnestykke gælder kun, hvis det var med udgangspunkt i amfetamin. Der var givet yderligere rabat, idet der blev trukket det fra, tiltalte var sigtet for. Der blev derfor taget højde for forhold 2-11. Han har ikke undersøgt, om der var taget gebyr for at omveksle til bitcoins. Det var ikke noget, de har undersøgt.
Han vidste ikke , om der blev taget gebyr for forsendelse. I beregningen har de anvendt en gennemsnitkurs. Det kunne godt have betydning for regnestykket, at der var gebyr for at veksle til bitcoins, og at der skulle betales for forsendelse. Han ved ikke, hvorfor det var disse to markedspladser, der var blevet brugt. Han kan ikke huske, om tiltalte har brugt disse to markedspladser.
Der var ikke nogen beslaglæggelse af 27 kilo. De har ikke fundet noget emballage, der svarer til 27 kilo i forhold 1. Da de tjekkede tiltaltes konto i Danske Bank, fandt de ud af, at tiltalte havde en bitcoinkonto. De kunne også konstatere, at tiltalte havde modtaget betaling for narko på sin bankkonto via MobilePay. Efterforskningen foregik aktivt i tre til fire måneder.
De har ikke fundet indbetalinger der identificerer de 27 kilo. De havde kigget på tiltaltes telefon, hvor de kunne se, at tiltalte havde købt flere kilo amfetamin, og sammenholdt med dem de havde afhørt, dannede det sig et samlet billede. Adspurgt af anklageren forklarede han, a t man fratrækker 25 %, for at der ikke er nogen der bliver dømt for mere end der var.
Det er for at være på den sikre side, og da der er usikkerhed i forbindelse med, at der ikke var blevet beslaglagt noget.
- 19 -
Foreholdt ekstrakten side 742, forklarede han, a t der blev fratrukket 25 % fra det mindste tal, fordi de ikke vidste, om det var amfetamin eller andre hårde stoffer og på baggrund af, at det primært var amfetamin tiltalte havde solgt. Der var ikke nogen der havde nævnt hash. Der var heller ikke noget de r indikerede, at T havde solgt hash. PostNord kunne gå 6 måneder tilbage og se leveringerne.
PostNord kunne ikke registrere alt. De har været ude med nogle hunde i skove omkring Y-by, hvor stofferne kunne være gravet ned. De har ikke fundet noget. Han har lavet en udregning, hvor der dannede sig et mønster af, at når tiltalte fik narko, så havde han 3-5 dagen forinden brugt bitcoins, og så kom der en forsendelse med posten.
Foreholdt ekstrakten side 737, forklarede han, at han havde gennemgået tiltaltes bitcoinstransaktioner fra den 13. september 2018 og set, at der var hævet 10.000 kr. Ved leveringerne fra PostNord kan man se, at der var hævet et beløb, der svarede til pakkens vægt/mængde. Emballagen blev trukket fra udregningerne.
Foreholdt ekstrakten side 734, forklarede han, at pakkens emballage var trukket fra og sammenholdt med bitcoins. Foreholdt ekstrakten side 749, forklarede han, at han var kommet frem til, at en ecstasypille vejede 220 mg. Fire ecstasypiller vejede et gram. T havde solgt ecstasypil ler til en del. Det var på baggrund af efterforskningen, og hvad de hørte om, at de havde taget udgangspunkt i amfetamin og ecstasypiller.
Adspurgt af forsvareren forklarede han, at det var på baggrund af skunksager, at de valgte at fratrække 25 %. Der er under sagen afspillet videooptagelser fra tiltaltes telefon.
Tiltalte er straffet ved Dom af 16. december 2016 med fængsel i 1 år og 4 måneder, hvoraf 13 måneder blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste i 200 timer inden for en længstetid på 1 å r og tilsyn for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, stk. 2.
Af en indberetning af 19. januar 2018 fra Kriminalforsorgen om vi lkårsovertrædelse fremgår, at tiltalte har afviklet 32 timers samfundstjeneste. Bødeforlæg af 2. januar 2014 for overtrædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3 og lov om forbud mod visse dopingmidler § 4, jf. § 3, stk. 1, jf. § 1.
Dom af 1. november 2013 med fængsel i 3 måneder, bøde og førerretsfrakendelse for overtrædelse af straffelovens § 285, jf. § 276 og § 290, stk. 1, bestemmelser i færdselsloven og bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2.
- 20 -
Udeblivelsesdom af 2. februar 2012 med bøde for overtrædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2 og færdselslovens § 117 a, stk. 1. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han har gået til behandling i fængslet og har kun aflagt negative urinprøver. Han er således helt clean nu. Han vil forblive i behandling mod narkomisbrug. Han er enig i, at han kun har udført 32 timer af 200 timers samfundstjeneste. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 21. februar 2019.
Rettens begrundelse
og afgørelse Forhold 2-11: Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig. Det bemærkes, at en del af de i forholdene anførte stoffer var til eget brug.
Forhold 1: Indledningsvist bemærkes, at retten finder, at anklageskriftets forhold 1 indeholder en beskrivelse af det strafbare forhold, der opfylder betingelserne i retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 2, nr. 4.
Der lægges herved vægt på, at tiltalte i forhold 4 -10 har erkendt at have bestilt det narko, der er taget i posten og at forhold 1 vedrører påståede forsendelser, der er modtaget af tiltalte, Retten finder derfor, at tiltalte ved den beskrivelse af forhold et, der har været mulig, har tilstrækkelig mulighed for at tilrettelægge sit forsvar. Retten tager derfor ikke påstanden om afvisning til følge.
Tiltalte har forklaret, at han har købt forskellige narkotiske stoffer over det mørke net for bitcoins og at st offerne herefter er sendt til ham med posten. Forhold 4 -10 vedrører forsendelser, der er opfanget af postvæsenet.
Efter tiltaltes egen forklaring, samt vidneforklaringerne fra F, G og C må det lægges til grund, at tiltalte i ikke ubetydeligt omfang også ha r fået leveret narko med posten og videresolgt disse stoffer, dog som foran anført, at tiltalte også havde et misbrug selv.
Det må i den forbindelse lægges til grund, at der er købt narko for ca. 360.000 kr. i bitcoins, hvorfra dog skal fratrækkes gebyrer for transaktionen og forsendelsesomkostninger. Det bemærkes, at der i dette beløb er taget højde for de pakker, der blev taget af postvæsenet.
Tiltalte har ikke sandsynliggjort, at han har købt reservedele til biler eller købt mad for bitcoins for beløb, der har væsentlig betydning for bedømmelsen af sagen. Det forhold, at der for den væsentligste del af de 360.000 kr. er købt narko, underbygges også af antallet, størrelsen og karakteren af de pakker, der blev leveret til tiltalte.
Der er ikke grundlag for at antage, at tiltaltes "forbrugs/indkøbsmønster" har været forskelligt i den periode, forhold 1 vedrører, og det må derfor lægges til grund, at der er købt de typer af stoffer, der er nævnt i forholdet, samt at det navnlig var amfetamin og ecstasypiller, tiltalte købte.
- 21 -
Med hensyn til mængden finder retten det ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte i perioden samlet har købt flere kilo amfetamin. Dette underbygges af bevisførelsen i øvrigt, herunder antallet af pakker og vægten heraf, og navnlig forklaringen fra G og C om at der i en kasse med en kaffemaskine på, blev modtaget 1 eller 2 kilo amfetamin.
G har i øvrigt forklaret, at han herudover har set, at der kom en eller to pakker med ca. 1 kg. amfatamin i hver. Ifølge politiets undersøgelse af to markedspladser på det mørke net koster amfetamin fra 9 til 22 kr. pr. gram. Der er ikke grundlag for at antage, at tiltaltes indkøbspris har været højere på de markedspladser, hvor tiltalte har handlet.
Som foran anført skal der i beløbet på 360.000 kr. ske fradrag for gebyrer, omkostninger og køb af andre stoffer. Uanset dette, og uanset om der vælges den højeste indkøbspris på 22 kr. pr. gram, må det uden for enhver bevismæssig usikkerhed lægges til grund, at tiltalte i perioden har indkøbt mindst 10 kg. a mfetamin, som er leveret til ham.
Hertil kommer indkøb af flere tusinde ecstasypiller og andre stoffer i mindre mængder. I dette omfang findes tiltalte skyldig i forhold 1.
Straffen fastsættes efter straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. og 2. pkt., j f. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3 og § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, jf. § 2 og § 3 og lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3 og § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, jf. § 3, således at tiltalte i medfør af straffelovens § 67, stk. 1, jf. § 61, stk. 2, som fællesstraf, der tillige omfatter de ved dommen af 16. december 2016 påkendte lovovertrædelser, idømmes fængsel i 11 år.
Ved strafudmålingen er der tages hensyn til den samfundstjeneste, der er udført, jf. § 67, stk. 3, jf. § 66, stk. 3. Retten har lagt vægt på de narkotiske stoffers art og mængde, samt tiltaltes forstraf for et helt tilsvarende forhold. I formildende retning er der lagt vægt på, at nogle af stofferne blev indkøbt til eget brug.
Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 1 og stk. 2, nr. 2.
Thi kendes for ret
: Tiltalte, T, straffes med en fællesstraf af fængsel i 11 år. Hos tiltalte konfiskeres 67.000 kr., 1.131,55 kg. amfetamin, 1 g kokain, 14,28 g ketamin, 85 g MDMA, 2,42 g ecstasy, 3,65 g heroin og 1.370 ecstasypiller Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
