Tilbage til sager

OLRØstre Landsret

BS-3282/2008-OLR

Endelig
Dato
12-02-2009
Sagsemne
Landsretten ophæver byrettens afgørelse om, at Mor skal betale tvangsbøde, indtil hun oplyser, hvem der er far til hendes barn
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 244.4px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS RETSBOG

____________

Den 12. februar 2009 holdt Østre Landsret møde for lukkede døre i retsbygningen, Bredgade 59, København.

Som dommere fungerede landsdommerne Engler, Mogens Kroman og Benedikte Holberg (kst.), førstnævnte som rettens formand.

Som protokolfører fungerede Medarbejder ved retten.

Der foretoges

16. afd. Kære nr. B-3282-08: Faderskabssag vedrørende Mor.

Ingen var indkaldt eller mødt.

Der fremlagdes kendelse afsagt af Retten i Glostrup den 3. december 2008 (BS 6-2009/2008), hvorved Mor er idømt tvangsbøder i forbindelse med en faderskabssag, dommerens fremsendelsesbrev af 18. december 2008 og udskrift af retsbogen.

Sagens akter var til stede.

Det fremgår af kendelsen, at Mor straks kærede afgørelsen til landsretten.

- 2 -

Dommeren har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse.

De modtagne bilag var til stede.

Det fremgår af sagen, at Statsamtet København ved brev af 27. januar 2005 til Mor meddelte, at hun i medfør af børnelovens § 10, stk. 2, blev fritaget for at oplyse, hvem der er eller kan være fader til hendes barn, Barn (CPR nr. (Født 2004)), og at statsamtet samtidigt skriftligt underrettede Kirke og Kommune herom. Baggrunden herfor var ifølge statsamtets sagsakter blandt andet, at den formodede fader havde truet Mor, hvis forældre stammer fra henholdsvis Land 1 og Land 2, med at sende barnet til faderens familie i Land 3, hvis hun undlod at få abort.

Mor rettede af egen drift henvendelse til Statsforvaltningen Hovedstaden, idet hun ønskede at få dokumentation for, at hun alene har forældremyndigheden, da hun frygter, at faderen ellers afhenter barnet fra børnehaven.

I forbindelse hermed blev Statsforvaltningen Hovedstaden opmærksom på, at afgørelsen af 27. januar 2005 er ugyldig, idet der ifølge børneloven af 7. juni 2001, som er gældende for børn født efter 1. juli 2002, ikke er hjemmel til at blive fritaget for oplysningspligten. Ved skrivelse af 26. maj 2008 videresendte statsforvaltningen sagen til Retten i Glostrup.

Efter votering afsagdes sålydende

k e n d e l s e :

Mor blev den 27. januar 2005 af Statsamtet København fritaget for oplysningspligten, uagtet at Statsamtet ikke havde hjemmel til at træffe afgørelse herom. Det må lægges til grund, at hun først ved modtagelsen af Statsforvaltningen Hovedstadens skrivelse af 31. marts 2008 blev bekendt med, at børneloven ikke indeholder hjemmel til, at moderen kan fritages for oplysningspligten, når barnet er født efter den 1. juli 2002.

Efter Mors oplysninger til både Statsamtet København og Statsforvaltnin-gen Hovedstaden og efter hendes forklaring under retsmødet i byretten den 22. september

- 3 -

2008 har den angivelige fader fremsat alvorlige trusler mod hende og barnet. Mindst én af disse trusler har efter sit indhold haft til formål at undgå faderskabet.

Herefter og efter de i øvrigt foreliggende oplysninger finder landsretten, at Mor ikke bør pålægges tvangsbøder eller andre tvangsmidler efter retsplejelovens § 456 i, stk. 1, 2. punktum, selvom hun nægter at opfylde sin oplysningspligt i medfør af retsplejelovens § 456 i, stk. 1, 1. punktum, jf. børnelovens § 16.

Landsretten ophæver derfor byrettens afgørelse.

T h i b e s t e m m e s :

Den påkærede afgørelse ophæves.

Retten hævet.

Landsretten ophæver byrettens afgørelse om, at Mor skal betale tvangsbøde, indtil hun oplyser, hvem der er far til hendes barn
Civilsag · 2. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/4774