BS-59359/2019-NAE

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 198.2px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I NÆSTVED

DOM

afsagt den 16. marts 2021

Sag BS-59359/2019-NAE

Sagsøger (advokat Mads Krøger Pramming)

mod

Sagsøgte (advokat Jakob Buch-Jepsen)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 23. december 2019. Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøg-te har udvist en sådan grad af uagtsomhed ved afgivelse af forklaring under en straffesag mod sagsøger, at sagsøgte skal betale godtgørelse for tort til sagsøgeren, jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1.

Sagsøger, har fremsat påstand om, at Sagsøgte, skal betale 30.000,00 kr. med procesrente fra den 23. december 2019, subsidiært et af retten fastsat mindre beløb.

Sagsøgte, har fremsat påstande:

Principalt: afvisning, idet sagen ikke er anlagt mod rette sagsøgte.

Subsidiært: Afvisning, idet sagsøgtes forklaring er endeligt prøvet og afgjort ved Rigsadvokatens afgørelse af 30. august 2019.

Mere subsidiært: Frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Parterne er ikke momsregistrerede.

Oplysningerne i sagen

2

Det fremgår af sagen, at sagsøgeren ved dom afsagt af Retten i Nykøbing Fal-ster den 10. november 2017 blev fundet skyldig i overtrædelse af straffe-lovens § 155, 2. pkt., jf. 1. pkt. og § 163, jf. bekendtgørelse om omsætning af hovdyr § 2, stk. 2, jf. § 11, og lov om dyrlæger § 8, stk. 1, jf. § 38, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nr. 2, og straffet med fængsel i 7 dage, betinget med prøvetid i 1 år, og en tillægsbøde på 20.000 kr.

Det fremgår af dommen blandt andet:

” Vidnet politiassistent Sagsøgte har forklaret, … Den pågældende dag

udtog vidnet en dyretransport. Vidnet rettede henvendelse til chaufføren Vidne 1. … Der manglede autorisationen til virksomheden til at transportere dyr, og det der blev fremvist som "sundhedscertifikater", var ikke nogen af de of-ficielle dokumenter, som Fødevarestyrelsen udsteder. … Til gengæld blev der forevist to dokumenter med overskriften "sundhedscertifikater" og underskrevet af Sagsøger.

… Ved udfærdigelsen af anmeldelsesrapporten havde vidnet modtaget de to

"certifikater". … Vidnet er sikker på, at de "certifikater", han fik forevist ved grænsekontrollen, var identiske med de "certifikater" han fik fremsendt via mail. Vidnet er sikker på, at indholdet i "certifikaterne" var de samme, at hesten var sund, hvilken hest det drejede sig om, hvem der var afsender og at det var be-nævnt "sundhedscertifikat", som det der blev forevist ved grænsekontrollen.

Adspurgt af forsvareren og forevist sagens bilag 1-2 og 1-3 bekræftede vidnet, at

det var de "certifikater" han fik forevist ved færgelejet. Vidnet husker tydeligt indholdet i "certifikaterne".

… Vidnet så første gang dokumenterne fysisk ved kontrolstedet. Vidnet så dem

anden gang, da han printede dem ud fra mailen.

…Vidnet fastholder, at de "sundhedscertifikater", der blev fremsendt via mail,

var identiske med de "sundhedscertifikater", der blev forevist ved grænsen.

…

Rettens begrundelse

og afgørelse

Retten finder, at politiassistent Sagsøgte har afgivet en detaljeret og trovær-

dig forklaring. Han har herunder forklaret, at hans rapportoptagelse er baseret fra hans noter på stedet den 19. juni 2016. Retten finder det herefter bevist, at til-talte den 19. juni 2016 foreviste sundhedscertifikater, som det fremgår af anklage-skriftet, hvorefter retten finder, at tiltalte i det hele er skyldig, alt som anført i an-klageskriftet.

Dommen blev anket. Østre Landsret afsagde dom den 29. maj 2018, hvorefter sagsøgeren blev frifundet. Af dommen fremgår blandt andet:

”Landsrettens begrundelse og resultat

3

Tiltalte er privatpraktiserende dyrlæge og kan som sådan ikke anses for omfattet af straffelovens § 155, uanset han har autorisation som dyrlæge.

De af tiltalte ud-færdigede sundhedscertifikater fremtræder efter deres form og indhold ikke som udstedt af en offentlig myndighed, herunder en embedsdyrlæge, men som ud-stedt af tiltalte, og det er ikke godtgjort, at tiltalte, der er uddannet dyrlæge, i sundhedscertifikaterne har anført noget, der er urigtigt, eller som han ikke havde viden om.

Tiltalte frifindes derfor for overtrædelse af straffelovens § 155 og § 163, jf. bekendtgørelse nr. 26 af 7.januar 2016 om omsætning af hovdyr § 2, stk. 2.

Landsretten anser det efter forklaringen fra vidnet politiassistent Sagsøgte

for godtgjort, at han efterspurgte blandt andet et sundhedscertifikat, da han brag-

te bilen med hesten til standsning i Rødby den 19. juni 2016, og at han i den for-

bindelse blev forevist dokumenter, der svarede til indholdet af de i sagen frem-

lagte sundhedscertifikater udfærdiget af tiltalte. Imidlertid finder landsretten, at det, som sagen er forelagt, ikke er godtgjort, at et sådant forhold skulle være om-fattet af lov om dyrlæger § 8, stk. 1.

Der er ikke under sagen fremlagt et eksemplar af de sundhedscertifikater, der udstedes af Fødevarestyrelsen.

Herefter, og da det ikke er godtgjort, at tiltalte havde udfærdiget og foreviste de af ham udfærdigede sundhedscertifikater med forsæt til retsstridigt at fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse for at be-stemme en anden til en handling eller undladelse, herunder for at undgå betaling for et sundhedscertifikat udstedt af Fødevarestyrelsen, er der endvidere ikke grundlag for subsidiært at henføre forholdet under straffelovens § 279, som på-stået af anklagemyndigheden.

Landsretten bemærker i denne forbindelse, at en

eventuel økonomisk interesse ved deltagelsen i stævnet i Tyskland ikke er omfat-

tet af beskrivelsen i anklageskriftet.

Landsretten frifinder derfor tiltalte.

Sagsøgeren anmeldte den 1. august 2018 sagsøgte for falsk anmeldelse. Statsadvokaten i København traf den 5. juli 2019 afgørelse om at standse ef-terforskningen. Sagsøgeren påklagede afgørelsen. Rigadvokaten traf den 30. august 2019 afgørelse, hvoraf fremgår, at Rigsadvokaten er enig i statsadvo-katens afgørelse. Det fremgår af Rigsadvokatens afgørelse blandt andet:

” Min vurdering

Ved min afgørelse har jeg ligesom statsadvokaten og Politiklagemyndigheden navnlig lagt vægt på, at Sagsøgte til Politiklagemyndigheden har uddybet bag-grunden for, at han forklarede, som han gjorde i retten, herunder at han ikke med sikkerhed kan sige, om det er de samme certifikater, han fik forevist ved kontrollen den 19. juni 2016, som han fik forevist i forbindelse med retssagen, men at de i form, indhold og udseende, efter hans opfattelse, var ens.

4

Jeg er herefter samlet set enig med statsadvokaten og Politiklagemyndigheden i, at der ikke er oplysninger i sagen, der støtter, at Sagsøgte bevidst afgav en urigtig forklaring i retten. Resultatet af den it-tekniske erklæring, der fastslår, at de to sundhedscertifikater, som blev fremsendt til Sagsøgte og senere fremlagt i retten, ikke eksisterede den 19. juni 2016, hvor kontrollen ved grænseovergangen blev udført, kan ikke føre til en anden vurdering.

Det er endvidere min vurdering, at der ikke er udsigt til, at en genoptagelse af ef-terforskningen vil kunne tilvejebringe oplysninger, der vil kunne ændre på bevis-vurderingen i sagen.”

Sagsøgeren fremsatte den 1. august 2018 krav om erstatning for tabt arbejds-fortjeneste 31.600 kr. og krav om tortgodtgørelse på 30.000 kr. Erstatningskra-vet blev afslået af statsadvokaten og Rigsadvokaten, hvorefter sagen blev indbragt for domstolene. Ved dom afsagt af Retten i Nykøbing Falster den 16. juni 2020 blev anklagemyndigheden dømt til at betale sagsøgeren 31.000 kr. i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Retten fandt ikke grundlag for at tilkende sagsøgeren en godtgørelse for tort. Det fremgår af dommen blandt andet:

” Erstatningssøgende Sagsøger har gjort gældende, at det på baggrund af Landsrettens frifindende dom af 29. maj 2018 kan lægges til grund, at anklagemyn-digheden foretog en fejlfortolkning af bestemmelser i straffeloven.”

Rettens begrundelse

og afgørelse.

…

Retten anser det for åbenbart forkert, at anklagemyndigheden på et område, hvor man er resortmyndighed - straffeloven - har rejst tiltale mod Sagsøger for overtrædelse af straffelovens § 155.

Med hensyn til tiltalen for overtrædelse af straffelovens § 163, lægger retten til grund, at det ikke under sagen er søgt godtgjort, at den af Sagsøger udfær-digede sundhedsattest var indholdsmæssig forkert eller urigtig, ligesom attesten ikke på nogen måde fremtræder som udstedt af en offentlig myndighed (embeds-dyrlægen). Anklagemyndigheden burde derfor have indset, at tiltale efter nævnte bestemmelse skulle være undladt.

Anklagemyndigheden har dermed handlet ansvarspådragende overfor Sagsøger, som således har krav på erstatning.

Erstatningen fastsættes til den af Sagsøger opgjorte tabte arbejdsfortjeneste 31.600 kr., der beløbsmæssig er ubestridt, med procesrenter som nedfor anført.

Der er derimod ikke grundlag for at tilkende Sagsøger erstatning for tort, idet der ikke er holdepunktet for at sigtelsen eller den senere tiltale eller byrettens dom har nedsat Sagsøger i almindelig omdømme eller agtelse, ligesom han

5

heller ikke ses at have været begrænset i sine erhvervsmuligheder ved disse ind-greb. Anklagemyndigheden frifindes derfor for påstanden om torterstatning.”

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af Sagsøger, Sagsøgte, Vidne 1 og Vidne 2.

Sagsøger har forklaret, at han kan vedstå den forklaring, som er gengivet i byrettens dom af 10. november 2017, ekstrakten side 43-45, og den forklaring, der er gengivet i Østre Landsrets dom af 29. maj 2018, ekstrakten side 52-53.

Han blev uddannet som dyrlæge for 11 år siden. Først arbejdede han som al-menpraktiserende dyrlæge, herefter videreuddannede han sig til Stilling. Hans speciale er dyr anvendt til sport. Han er pt dyrlæge for Hold. Han driver en enkeltsmandsejet dyrlæge-praksis.

I juni 2016 var han kæreste med Vidne 1, som med kort varsel fik mulighed for at deltage i et ridestævne i Tyskland. Han rejste med til Tys-kland primært som medfølgende kæreste men stod også til rådighed som dyrlæge. Den hest, som Vidne 1 skulle konkurrere med, var ejet af hendes far, der ejede Virksomhed 1. Virksomhed 1 var en af hans klienter. Der var pres på for at nå det hele, således at Vidne 1 med hest kunne nå ned til det ob-ligatoriske dyrlægetjek ved stævnet i Tyskland. Han påtog sig opgaven med at aflyse aftalen med Fødevarestyrelsen til kontrol den 15. juni 2016.

Ved grænsekontrollen i Rødby den 19. juni 2016 rettede sagsøgte henvendel-se til Vidne 1, som var fører af lastbilen, og de to talte sammen. Sagsøgte bad om at sundhedscertifikat på hesten. Vidne 1 svarede, at hun ikke havde et sundhedscertifikat. Sagsøgte bad om at se dokumenterne på hesten. Sagsøger fandt hestens pas, gav det til Vidne 1, som gav det videre til sagsøgte.

Sagsøgte ville herefter besigtige hesten for at tjekke, at hesten stod forsvarligt i lastbi-len. Sagsøger steg ud og åbnede bagklappen. Sagsøgte sagde, at han faktisk kunne sende dem retur til Tyskland, men at han af hensyn til hestens sikker-hed valgte at lade dem køre, og at de så skulle sende dokumenterne efterføl-gende.

Sagsøgte sagde, at der ville blive udstedt en bøde i anledning, at de var indrejst med hesten uden sundhedscertifikat.

Grunden til, at han ringede til Embedsdyrlæge dagen efter var for at tale med hende om, hvordan de kunne dokumentere, at hesten var sund og rask.

De sundhedsattester, som han udfyldte den 20. juni 2016 var udfærdiget ud fra en wordskabelon, som han havde fået Virksomhed 2 i 2015.

6

Han blev telefonisk afhørt af sagsøgte to gange i august 2016. Han kunne for-stå på sagsøgte, at denne mente, at han havde begået dokumentfalsk ved ud-stedelse af sundhedsattesterne. Han prøvede at forklare, at formålet med at-testerne blot var at dokumentere, at hesten var sund og rask. Han forklarede om FEI-stævner og fremgangsmåden i forbindelse med deltagelse i stævner-ne. Han valgte at afbryde afhøringerne, da sagsøgte rejste sigtelse, da han tænkte, at han havde brug for advokatbistand.

Han var meget chokeret og følte sig krænket over at være blevet sigtet. Det var krænkende at blive indkaldt til personundersøgelse i Kriminalforsorgen. Han blev rystet over dommen i november 2017. På det tidspunkt drev han privat dyrlægepraksis. Det prægede ham psykisk og var en medvirkende år-sag til, at forholdet til Vidne 1 ophørte i april 2018. Han måtte konsultere en er-hvervspsykolog for at få hjælp.

Han følte, at hans ry som dyrlæge blev kræn-ket. Hvis ikke, han var blevet frifundet i landsretten, kunne dommen have medført, at han havde mistet autorisation som dyrlæge eller i hvert fald en disciplinær straf af veterinærmyndighederne.

Han føler sig så krænket, at han var klaget over alle de afgørelser, der kunne påklages og har anlagt denne sag. Han har indtil videre anvendt 720.000 kr. på advokatbistand.

Hans arbejde som dyrlæge er koncentreret omkring heste. Ry og omdømme er vigtig i hestebranchen. At udfærdige dokumenter, f.eks. dokumentation for skade på en hest, er en vigtig del af hans arbejde.

Der er af den uafhængige Tv-kanal lavet en dokumentarfilm om straffesa-gen, hvor han medvirker. Dokumentaren hedder: ”Titel” . Hans daværende svigerfar Vidne 2 var medejer af kanalen. Han blev kontaktet af journalisterne, der spurgte, om han ville medvirke. Han har efterfølgende talt med svigerfaren om udsendelsen.

Straffesagen er ham bekendt ikke i øvrigt blevet omtalt i medierne.

Bødeniveauet for manglende sundhedscertifikation er 10.000-15.000 kr. Ud-giften til at få Fødevarestyrelsen til at udfærdige et sundhedscertifikat er 590 kr.

Straffesagen har haft konsekvenser for hans dyrlægevirksomhed. Hans om-sætning er i dag ca. dobbelt så stor, som da sigtelsen blev rejst.

Sagsøgte har forklaret, at han kan vedstå den forklaring, som er gengi-vet i byrettens dom af 10. november 2017, ekstrakten side 45-47, og den for-klaring, der er gengivet i Østre Landsrets dom af 29. maj 2018, ekstrakten si-de 53. Dog er hans forklaring omkring sundhedscertifikaterne gengivet mere kontant, end han husker at have forklaret. Han vil ikke afvise at have brugt

7

ordet ”identisk” under forklaringen i byretten. Med ”identisk” mente han ”med samme indhold” . Han husker ikke, om forklaringen blev læst op for ham i byretten.

Vedrørende forklaringen angivet i ekstrakten side 47, 1. afsnit, 9.-11. linje, 4. afsnit, 4.-6. linje, og 5. afsnit, 4.-6. linje, har han forklaret, at han ikke formule-rede sig så kontant som angivet i dommen.

Han kan i dag ikke huske med sikkerhed i hvilken rækkefølge, han den 19. juni 2016 talte Vidne 1 og med sagsøger. Han kan huske, at de hjalp hinanden med at finde papirerne frem.

Han er stadig ansat i tungtvognscenteret, hvorunder der hører en række fag-områder. De er to politiansatte øst for storebælt, som beskæftiger sig med kontrol af dyretransporter.

Han fastholder, at tiltalte foreviste sundhedscertifikater den 19. juni 2016.

Den 19. juni 2016 var han ansat til en uge at foretage grænsekontrol. Det var ikke med henblik på kontrollere dyretransporter. Derfor havde han heller ik-ke sin sædvanlige bil med udstyr som f.eks. kopimaskine til rådighed den dag. Hans mobil var løbet tør for strøm. Der var ikke kopimaskine men kun en telefaxmaskine i vagthuset ved grænsekontrollen, som ikke kunne tage or-dentlige kopier.

Hvis han skulle have taget kopi af de dokumenter, som til-talte foreviste, skulle han have kørt til politistationen i Maribo eller til togsta-tionen ved Rødby Færge. Det valgte han ikke at gøre. Vidne 1 og sagsøger ville gerne videre så hurtigt som muligt. Af hensyn til hestens vel-færd brugte han ikke mere tid end nødvendigt.

Det er ikke fast praksis ved kontrol af dyretransporter at tage kopi af de fore-viste dokumenter. Det fremgik klart på stedet, at de sundhedscertifikater, som sagsøger foreviste ikke var udstedt af Fødevarestyrelsen. Det viste sig, at der var angivet et cvr-nummer, som tilhørte sagsøgers far. Virksomhedsnav-net eksisterede ikke, og der var angivet forkert postnummer.

Sagsøger kunne ikke svare på hans spørgsmål om, hvad formålet med de pågældende sund-hedscertifikater var. Han kunne ikke afgøre, om der var tale om en lovover-trædelse. Derfor sendte han sagen til anklagemyndigheden. Det var anklage-myndigheden, der besluttede om og hvilken tiltale, der skulle rejses.

Med hensyn til Embedsdyrlæges forklaring hæfter han sig ved, at tiltalte aflyste et aftalt syn af hesten, og at han ved henvendelse til Embedsdyrlæge forsøgte at få et sundhedscertifikat med tilbagevirkende kraft.

Han bestrider ikke resultatet af den IT-tekniske undersøgelse. Der er kun un-dersøgt en computer. Tiltalte kan have anvendt en anden computer og prin-ter.

8

Han blev udsendt til grænsekontrol en uge ad gangen. Han havde ikke tid at skrive rapport i ugen omkring den 19. juni 2016, hvor han arbejdede med grænsekontrol. Han havde sine grundnotater og skrev rapporten i perioden mellem 19. juni og 2. august 2016.

Han har ikke forklaret falsk og har ikke haft nogen interesse i at gøre det. Han har alene udført sit arbejde, efterforsket og foretaget anmeldelse. Han har arbejdet for at få sigtelsen hurtigst muligt, så sagsøger kunne få en sigtets rettigheder efter retsplejeloven.

Det har naturligvis gjort indtryk på ham, at sagsøger har følt sig krænket over sagen, men det er ikke ham, men anklagemyndigheden, der bestemte, at der skulle rejses tiltale.

Vidne 1 har forklaret, at hun i 2016 var hun var reserve på Hold. Den 14. juni 2016 ringede de fra Hold og spurgte, om hun kun-ne komme og deltage i et internationalt stævne i Tyskland, da en af de andre deltageres hest var blevet halt. Det hastede, hvis hun skulle nå at komme derned til det obligatoriske dyrlægetjek på stævnet. Der var ikke tid til at af-vente det aftalte syn med Fødevarestyrelsen. Hun valgte at køre til Tyskland med hesten uden et sundhedscertifikat. Ved stævnet i Tyskland modtog hun et dokument, der bekræftede, at hesten havde opholdt sig de pågældende dage på stævneområdet.

Hun førte lastbilen med hesten tilbage til Danmark den 19. juni 2016. Sagsø-ger var med i lastbilen. I Rødby blev de bragt til standsning af sagsøgte. Hun gav sagsøgte de papirer, som de havde. Papirerne lå spredt i bilen. Hun snakkede med sagsøgte om det forhold, at de ikke havde en køreplan.

Hun og sagsøger forklarede sagsøgte, at de ikke havde kunne nå at få udstedt et sundhedscertifikat på hesten, før de tog til Tyskland. De udleverede ikke nogle papirer, som sagsøger havde udfærdiget. Sagsøgte bad om at se hesten. Det var sagsøger, som viste sagsøgte hen til hesten. Herefter fik de lov til at køre. Dagen efter kontaktede de embedsdyrlægen for at høre, om der var no-get at gøre.

Embedsdyrlægen vejledte dem om, at de kunne skrive en attest om, at hesten var sund og rask. Det var en konkurrencehest, som var fit og rask. Hvis den ikke havde været det, ville det ikke have haft noget formål at tage den med til stævnet.

Vidne 2 har forklaret, at han ejer stutteriet Virksomhed 1 og nog-le it-virksomheder. Han deltog i stævnet i Tyskland i juni 2016. Han ejede den hest, som Vidne 1 brugte under stævnet. Vidne 1 og sagsøger kørte først mod Danmark med hesten i den hurtigste af de to lastbiler, som de havde med. De ville gerne have hesten hjem så hurtigt som muligt. Han kørte over grænsen nogle timer efter Vidne 1 og sagsøger.

Han blev bragt til standsning af sagsøg-te, som bad om at se pas og papirerne på lastbilen og lasten. Sagsøgte spurg-te, om vidnet var i familie med Vidne 1. Han forklarede, at han var hendes far, og at han var ejer af Virksomhed 1, der ejede hesten. Sagsøgte

9

oplyste, at vidnet vi ville blive sigtet, da der havde manglet certifikat på den hest, som var i lastbilen ført af Vidne 1. Han modtog med posten en sigtelse for indrejse uden sundhedscertifikat. Han betalte bøden på 15.000 kr.

Han har været ejer af produktionsselskabet Tv-kanal, som lavede forskellige do-kumentarprogrammer, herunder et program om sagsøgers straffesag. Han var ikke involveret i selve produktionen. Det var sagsøger selv, der havde kontaktet Tv-kanal med sin historie.

Parternes synspunkter Sagsøger har i sit påstandsdokument anført følgende:

”Sagsfremstilling og anbringender Sagen kan resumeres som følger (idet der i øvrigt henvises til sagsfremstil-lingen i stævningen):

Sagsøger, er privatpraktiserende dyrlæge og er (blandt an-det) dyrlæge for Hold.

Den 19. juni 2016 passerede han grænsen i Rødby på vej tilbage fra et ri-destævne i Tyskland, sammen med hans daværende kæreste, Vidne 1, der havde repræsenteret Danmark ved stævnet og hvor sagsøger havde været med som dyrlæge.

Ved grænsen blev de stoppet af Sagsøgte, der spurgte, om de havde sundhedscertifikater på den hest de transporterede, hvilket de oplyste, at de ikke havde. De manglede også et transportdoku-ment, men kunne forevise pas for hesten. De fik lov at fortsætte til By 1 og forventede, at de senere ville blive mødt med en bødestraf for de mang-lende sundhedscertifikater.

Da Sagsøger kom hjem, ringede han derfor til Fødevarestyrelsen og spurgte hvad han skulle gøre, fordi han var blevet stoppet af politiet ved grænsekontrollen. Han blev af styrelsen rådgivet til selv at skrive en erklæ-ring (i sin egenskab af dyrlæge) og oplyse, at hesten var sund og rask.

På baggrund af denne rådgivning udfærdigede og fremsendte Sagsøger derfor sundhedscertifikater (bilag 3) til hans kunde, Virksomhed 1, som sendte dem videre til sagsøgte hos politiet dagen efter på e-mail. I doku-menterne erklærede Sagsøger skriftligt, at hesten var sund og rask (hvilket det i øvrigt kan lægges til grund at den var, eftersom den lige havde vundet medalje ved EM og i forbindelse med deltagelsen løbende var blevet undersøgt og godkendt).

Kontakten til Fødevarestyrelsen og indholdet af samtalerne og rådgivningen er bekræftet ved vidneafhøring af Embedsdyrlæge fra Styrelsen under straffesagen (bilag 1 og 2).

10

I en senere indhentet IT-teknisk erklæring af 4. september 2017 fra undersø-gelse af Sagsøgers computer, rekvireret af anklagemyndigheden og foretaget af Rigspolitiet (bilag 4), blev det konkluderet, at oprettelsen af beg-ge dokumenter var sket den 20. juni 2016, dvs. dagen efter den 19. juni 2016.

Flere uger efter grænsekontrollen – i august 2016 – oprettede sagsøgte en po-litisag på baggrund af noter og hukommelse. Af rapport og anmeldelse frem-går, at han blev fysisk forevist de pågældende sundhedscertifikater ved grænsekontrollen den 19. juni 2016.

Det bemærkes, at sagsøgte ikke foretog nogen form for bevissikring ved grænsen – og ”beviset” for, at certifikaterne blev forevist ham, var dermed alene hans påstand derom. De pågældende certifikater kan imidlertid ikke have været forevist ham - allerede fordi de ikke eksisterede på det tidspunkt (men blev tilsendt ham dagen efter).

Et eventuelt synspunkt om, at Sagsøger kan have forevist andre mere eller mindre identiske dokumenter ved grænsen savner mening og må have en meget kraftig formodning imod sig.

Efterforskningen fra sagsøgte førte til, at der blev rejst tiltale mod sagsøger for at have forevist certifikaterne ved grænsekontrollen. Og ved dom af 10. november 2017, blev han idømt 7 dages fængsel og en bøde på 20.000 kr.

Der var i straffesagen ikke et eneste bevis for, at sundhedscertifikaterne skul-le have været forevist ved grænsekontrollen – ud over sagsøgtes forklaring derom.

Af byrettens dom (bilag 1) fremgår følgende fra sagsøgtes forklaring, (1 år og 5 måneder efter grænsekontrollen):

Vidnet er sikker på, at de ”certifikater” , han fik forevist ved grænsekontrollen, var identiske med de ”certifikater” han fik fremsendt via mail. … Adspurgt … bekræftede vidnet, at det var de ”certifikater” han fik forevist ved færgelejet. Vidnet husker tydeligt indholdet i ”certifikaterne” . … Vidnet så første gang dokumenterne fysisk ved kontrolstedet. Vidnet så dem anden gang, da han printede dem ud fra mailen. … Vidnet fastholder, at de ”sundhedscertifikater” , der blev fremsendt via mail, var identiske med de ”sundhedscertifikater” , der blev forevist ved grænsen.

Det kan imidlertid lægges til grund, at de pågældende dokumenter ikke eksi-sterede den 19. juni 2016, jf. Rigspolitiets tekniske undersøgelse (bilag 4), der blev foretaget under ankesagen.

11

Det kan også – på baggrund af sagsøgtes senere forklaringer i landsret og til politiklagemyndigheden – lægges til grund, at sagsøgte langt fra var så sik-ker, som han gav udtryk for i byretten.

Det kan desuden lægges til grund, at Sagsøgers samtaler og rådgiv-ning hos Fødevarestyrelsen havde været meningsløse, hvis de pågældende dokumenter allerede fandtes og var forevist ved grænsen. Ligesom det ikke ville have givet mening at sende dokumenterne efterfølgende, hvis de allere-de var blevet forevist ved grænsen.

Der er således ikke nogen som helst beviser for, eller grund til at antage, at dokumenterne eksisterede på tidspunktet for grænsekontrollen.

Og endeligt kan det i øvrigt lægges til grund, at selv hvis dokumenterne hav-de eksisteret den 19. juni 2016 og selv hvis de havde været forevist den på-gældende dag, så havde der ikke været tale om en straffelovsovertrædelse – hvorfor anmeldelse, efterforskning og tiltale om dette i sig selv har været for-målsløs og ansvarspådragende, jf. landsrettens domme i bilag 2 og bilag 8.

Sagsøger har efterfølgende anmeldt sagsøgte for at afgive falsk for-klaring i retten. I den forbindelse har sagsøgte forklaret til politiklagemyn-digheden, at:

.. han ikke med sikkerhed kan sige, om det er de samme certifikater, han fik

forevist ved kontrollen den 19. juni 2016, som han fik forevist i forbindelse med retssagen, men i form indhold og udseende var de efter hans opfattelse ens. (min understregning)

Statsadvokaten traf den 5. juli 2019 (bilag 6) afgørelse om at standse efter-forskningen for falsk forklaring for retten, idet der blandt andet blev lagt vægt på følgende:

Jeg har herved især lagt vægt på, at politiassistent Sagsøgte til Politikla-gemyndigheden har uddybet baggrunden for, at han forklarede som han gjor-de i retten, herunder at han ikke med sikkerhed kan sige, om det er de samme certifikater han fik forevist i forbindelse med retssagen, men i form indhold og udseende var de efter hans opfattelse ens. (min understregning).

Det gøres gældende, at sagsøgte i kraft af dennes stilling og profession, har haft et skærpet ansvar for, at disse usikkerheder kom til udtryk under afhø-ringen i retten, der førte til, at sagsøger blev uretmæssigt dømt. Det gjorde de ikke – tværtimod blev sagsøger dømt som følge af sagsøgtes ”detaljerede og troværdige forklaring” om, at han var endog meget sikker på, at de pågæl-dende certifikater, blev ham forevist.

Det gøres derfor gældende, at Sagsøgte har handlet ansvarspådragen-de i forbindelse med hans forklaring under straffesagen ved Retten i Nykø-bing Falster.

12

Det gøres endvidere gældende, at det forhold, at politiassistent Sagsøgte i strid med almindelig praksis ikke tog kopier eller foto af de hævdede foreviste ”certifikater” i forbindelse med grænsekontrollen den 19. juni 2016 (bevissikring), må komme ham bevismæssigt til skade.

Det gør for nærværende civilretlige sag ikke forskel, om den urigtige forkla-ring for Retten i Nykøbing Falster blev afgivet forsætligt eller uagtsomt.

Det forhold, at Rigsadvokaten vurderede, at det ikke kunne bevises, at politi-assistent Sagsøgte forsætligt havde afgivet en falsk forklaring for Ret-ten i Nykøbing Falster, har ikke diskulperende virkning i en civil erstatnings-sag, idet beviskravet i civile sager ikke er det samme som i strafferetsplejen, ligesom erstatningsansvar kan ifaldes ved uagtsomhed.

Den urigtige vidneforklaring udgjorde en retsstridig krænkelse af Sagsøger og Sagsøger er som følge heraf berettiget til tortgodtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26.

Godtgørelsesbeløbet bør fastsættes til 30.000 kr. under hensyntagen til den påvirkning sagen har haft på Sagsøgers liv, anseelse og professionel-le virke som dyrlæge – herunder at han blev uretmæssigt idømt fængselsstraf og risikerede at miste sin autorisation som dyrlæge.

Om erstatningssagen mod anklagemyndigheden Ved dom fra Retten i Nykøbing Falster af 16. juni 2020 (bilag 8), blev anklage-myndigheden tilpligtet at betale 31.600 kr. i erstatning for tabt arbejdsfortje-neste til Sagsøger. Anklagemyndigheden blev frifundet for det under den sag rejste tortkrav.

Denne afgørelse har ikke betydning for nærværende sag (udover, at Sagsøger frafalder forbeholdet om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste). Det skyldes, at den krænkelse, der blev rejst krav for i sagen mod anklagemyn-digheden, angik det forhold, at der aldrig skulle have været rejst tiltale mod sagsøger, fordi det var åbenbart, at gerningsindholdet i de pågældende be-stemmelser ikke var opfyldt.

Krænkelsen i nærværende sag er af en helt anden (og i øvrigt alvorligere) ka-rakter – nemlig, at sagsøgtes udokumenterede, urigtige og uforbeholdne på-stand om, at have fået forevist ikkeeksisterende dokumenter, førte til, at sagsøger uretmæssigt blev idømt en fængselsstraf.

Om sagsøgtes afvisningspåstande Det ligger helt fast i dansk ret, at en arbejdstager kan blive erstatningsansvar-lig for dennes culpøse handlinger i forbindelse med arbejdet. En arbejdsgiver kan (under visse forudsætninger) komme til at hæfte for arbejdstagerens cul-pøse handlinger efter DL 3-19-2. At arbejdsgiveren har et hæftelsesansvar

13

ændrer imidlertid ikke på, at arbejdstageren og arbejdsgiveren (også når DL 3-19-2 finder anvendelse) begge kan gøres erstatningsansvarlige overfor ska-delidte.

Det er derfor den rette der er sagsøgt.

I forhold til sagsøgtes subsidiære påstand bemærkes, at nærværende sag ikke handler om erstatning for indgreb, der er led i en strafferetlig forfølgning (jf. retsplejelovens kap 93a). Og selv hvis det havde været tilfældet, ville der in-tet være til hinder for, at kravet blev forfulgt i den civile retsplejes former, jf. ”på begæring” i retsplejelovens § 1018h og fx U2001.2262Ø og U2008.463H.”

Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført følgende:

” 1.

Anbringender

Til støtte for den nedlagte påstand gøres gældende:

1.1. Principielt

1.1.1. Uagtet, at DL 3-19-2 måtte finde anvendelse for politiassistenter, er sagsøgte ikke rette ansvarssubjekt. 1.1.2. Principalansvaret jf. DL 3-19-2, omfatter det forhold, at en arbejdsgiver som udgangspunkt hæfter for det mulige erstatningsansvar, som de ansatte måtte pådrage sig i forbindelse med arbejdets udførelse. Ansvaret kan såle-des siges at være skærpet for arbejdsgiveren, der uden selv at have handlet ansvarspådragende kan blive erstatningsansvarlig. Arbejdsgiverens hæftel-sesansvar efter DL 3-19-2 betyder, at sagsøgte som ansat er ansvarsfri i rela-tion til sagsøger, medmindre sagsøgte har handlet abnormt.

1.1.3 Hverken Statsadvokaten eller Rigsadvokaten har fundet, at der er op-lysninger, der støtter, at sagsøgte har afgivet bevidst urigtig forklaring i ret-ten (Bilag 3 og 4). Det samme gælder Retten i Nykøbing Falster (Bilag 1) eller Østre Landsret (Bilag 2).

1.1.4. Sagsøger har allerede forfulgt kravet på 30.000 DKK i forbindelse med sagsanlægget mod anklagemyndigheden, der i Retten i Nykøbing Falster (Bi-lag 8) blev dømt til at betale sagsøger erstatning for tabt arbejdsfortjeneste på 31.600 DKK. I sagen havde sagsøger også fremsat et krav om 30.000 DKK i tortgodtgørelse. Det blev afvist.

1.2. Subsidiært

1.2.1. Sagsøgte har ikke handlet ansvarspådragende, hvorfor der ikke forelig-ger et erstatningsgrundlag.

1.2.2. Ved dom afsagt af Retten i Nykøbing Falster blev afgjort, at anklage-myndighedens fejlagtige tiltalerejsning mod sagsøger ikke skabte noget grundlag for at tilkende sagsøger godtgørelse for tort. Af samme grund, er der ikke skabt et erstatningsgrundlag efter EAL § 26.

14

1.2.3. Rigsadvokatens afgørelse er endelig jf. retsplejelovens § 99, stk. 3, og ef-tersom at den af sagsøger påståede retsstridige krænkelse jf. § EAL 26 de fa-cto udgør en straffelovsovertrædelse jf. STRFL § 158, stk. 1, som er afvist og dermed afgjort endeligt, er der ikke skabt noget grundlag for tilkende godt-gørelse for tort jf. EAL § 26.

1.2.4. Sagsøgte anfører i stævning af 23. december 2019, at "den 30. august 2019 tiltrådte Rigsadvokaten Statsadvokatens afgørelse om ikke at rejse tiltale mod politiassistent Sagsøgte, hvorefter nærværende civile søgsmål er nødvendiggjort". Retlig prøvelse af hvorvidt Sagsøgte har afgivet falsk for-klaring i retten, er imidlertid alene en kompetence, der er underlagt offentlig påtale jf. retsplejelovens § 1020 d. Sagsøger kan derfor ikke civilretligt, via et søgsmål for tortgodtgørelse, få prøvet, om sagsøgte har afgivet falsk forkla-ring i Retten.

1.3. Mere subsidiært

1.3.1. Godtgørelse for tort jf. EAL § 26 forudsætter jf. forarbejderne en culpøs krænkelse af en vis grovhed. Retten i Nykøbing Falster har i dom af 10 novem-ber 2017 udtalt, at sagsøgte under byretssagen har "afgivet en detaljeret og tro-værdig forklaring" (Bilag 1). Østre Landsret har ikke under sin bevisbedømmel-se fundet anledning til at kritisere sagsøgtes vidneforklaring jf. dom af 29. maj 2019 (Bilag 2).

Endvidere har hverken Statsadvokaten i København eller Rigsad-vokaten fundet oplysninger, der støtter, at sagsøgte har afgivet urigtig forkla-ring i Retten (Bilag 3 og 4). Ydermere er der ikke fundet belæg for, at sagsøgte har udvist anden culpøs adfærd. Sagsøgte skal ikke betale godtgørelse for tort, idet hans forklaring eller adfærd i øvrigt, ikke har været culpøs.

1.3.2. Sagsøgte har derfor ikke handlet ansvarspådragende, og har dermed ikke krænket sagsøgers frihed, fred, ære eller person.

1.3.3. Baggrunden for sagsøgers frifindelse i Landsretten var, at sagsøger ikke var omfattet af straffelovens §§ 155 og 163. Det var således ikke sagsøgtes forklaring, der fandtes at være urigtig. Årsagssammenhængen mellem sagsøgtes forklaring og de påståede ydmygelser er derfor ikke til stede.”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfat-telse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Det følger af Danske Lov 3-19-2, at en arbejdsgiver hæfter for en arbejdsta-gers culpøse handlinger, såfremt disse handlinger har fundet sted som led i arbejdstagerens ansættelse hos arbejdsgiveren. Det følger endvidere af erstat-ningsansvarslovens § 23, stk. 2, 1. pkt., at det står skadelidte frit for, om han vil rejse sit krav mod arbejdstageren og/eller mod arbejdsgiveren. Sagsøger er herefter ikke afskåret fra at anlægge sagen mod sagsøgte.

15

Det forhold, at Rigsadvokaten ved sin afgørelse af 30. august 2019 endeligt har truffet beslutning om, at der ikke skal ske strafferetlig forfølgning mod sagsøgte for falsk forklaring, kan ikke medføre, at sagen skal afvises.

Retten skal herved bemærke, at den krænkelse, som kravet om tortgodtgørel-se støttes på, er en handling, der ikke nødvendigvis er forsætlig, idet det er tilstrækkeligt, at sagsøgte har handlet culpøst for at ifalde et erstatnings-ansvar.

Det fremgår af dommen afsagt den 16. juni 2020, at Retten i Nykøbing Falster på sagsøgerens anmodning har taget stilling til, om sagsøgeren skal tilkendes erstatning som følge af anklagemyndighedens fejlfortolkning af bestemmel-ser i straffeloven. Retten har således ikke taget stilling til, om sagsøgeren skal tilkendes godtgørelse for tort som følge af den forklaring, som sagsøgte afgav under straffesagen. Sagen skal derfor heller ikke afvises af denne grund.

For at der kan tilkendes godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, skal der foreligge en retsstridig krænkelse af en andens frihed, fred, ære eller person. For at en krænkelse er retsstridig, skal der foreligge en cul-pøs krænkelse af en vis grovhed.

Sagsøgte har i under straffesagens behandling i byretten forklaret, at han fik forevist sundhedscertifikater, da han bragte Vidne 1 og sagsøgeren til standsning den 19. juni 2016, og at han var sikker på, at de sundhedscerti-fikater, som han fik forevist, var identiske med de sundhedscertifikater, som han efterfølgende fik fremsendt via mail.

Sagsøgte har supplerende forklaret under landsrettens behandling, at de dokumenter, som han fik forevist ved grænsen, svarede til indholdet af de i sagen fremlagte sundhedscertifikater udfærdiget af sagsøgeren.

Sagsøgte har under denne sag forklaret, at hans forklaring i byretten er gengivet mere kontant i byrettens dom end han hu-sker, at han har forklaret, og at ordet ”identisk” efter hans opfattelse er det samme som ”med samme indhold” . Det er uklart, om sagsøgtes forklaring i byretten blev læst op for ham i retsmødet.

Det er efter det oplyste ikke muligt at få fremlagt kopi af de dokumenter, som sagsøgte fik forevist ved grænsen den 19. juni 2016.

Under disse omstændigheder findes sagsøgte ikke ved sin forklaring i byret-ten at have udvist en sådan grad af uagtsomhed, at han herved er ifaldet et erstatningsansvar over for sagsøgeren.

Sagsøgte skal derfor frifindes.

Sagsøgeren skal betale sagsomkostninger til sagsøgte. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 20.000 kr. Sagsøgte er ikke momsregistreret.

16

T H I K E N D E S F O R R E T :

Sagsøgte frifindes.

Sagsøger skal til Sagsøgte betale sagsomkostninger med 20.000 kr.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

17