OLR — Østre Landsret
SS-3645/2012-OLR
OL-2013-Ø-00092
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 54.8px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
D O M
Afsagt den 12. marts 2013 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Arne Brandt, Thomas Lohse og Ann-Britt Del Corral Belisario (kst.) med domsmænd).
22. afd. nr. S-3645-12: Anklagemyndigheden mod 1) Tiltalte 2 (CPR nr. 2) (advokat Erbil Gökhan Edge Kaya, besk.) 2) Tiltalte 1 (CPR nr. 1) (advokat Henrik Stagetorn, besk.)
Roskilde Rets dom af 9. november 2012 (9-6327/2012) er anket af Tiltalte 2 og Tiltalte 1.
Tiltalte 2 har erkendt sig skyldig i forhold 1 og 30-33 og har nedlagt påstand om frifindelse i de ikke erkendte forhold, subsidiært formildelse. Tiltalte 1 har er-kendt sig skyldig i forhold 6-8, 10, 15-29 og 31-33 og har nedlagt påstand om frifindelse i de ikke erkendte forhold, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med byrettens bevisre-sultat og skærpelse.
- 2 -
Danske Forsikring (Skadenummer 1) har for landsretten nedlagt påstand om, at de tiltalte skal betale 21.808 kr. i erstatning.
Tiltalte 2 har bestridt erstatningspligten i de ikke erkendte forhold og har for alle forhold bestridt opgørelsen af kravene i det omfang disse ikke er dokumenteret ved kvitteringer og billeder.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af de tiltalte.
Tiltalte 1 har forklaret blandt andet, at han kan erkende 22 indbrud. Han kom til Sverige den 4. eller 5. marts 2012 sammen med to venner, og han tog videre til Danmark den 9. eller 10. marts 2012. Han kom ikke for at begå indbrud. Det var menin-gen, at han skulle tilbage til Rumænien, men forinden snakkede han med Tiltalte 2, som han mødte den første dag i Danmark.
Han løb kort efter tør for penge, og derfor be-gyndte de at begå indbrud. De 22 erkendte forhold er begået sammen med Tiltalte 2. De fandt stederne, hvor de begik indbrud, ved at køre rundt. Han kørte bilen, da Tiltalte 2 ikke har kørekort. De var begge inde i husene. Han har ikke været i Danmark før. Tyvekosterne solgte de til forskellige personer i Sverige og på Hovedbanegården.
Tiltalte har vedrørende de ikke erkendte forhold (2-5 og 11-14) forklaret, at han ikke har begået disse indbrud. Det er politiet, der har ”pålagt ” ham disse forhold, så de to tiltalte har lavet nogenlunde det samme antal. Det er muligt, at hans telefon har været i nærheden, men der er også en motorvej tæt ved.
Han har en Samsung telefon, og den har han haft hele tiden. Han har benyttet telefonnum-rene Tlf nr. 1 og Tlf nr. 2. Han kan ikke huske, hvilke numre Tiltalte 2 benyttede. Han har næsten hver dag talt med Tiltalte 2. Han boede på hotel, da han var i Danmark. Han ved ikke, hvor Tiltalte 2 boede eller, hvor lang tid Tiltalte 2 har været i Danmark.
Forevist billeder af Person 1, Person 3 og Person 4 har han forklaret, at har lært dem at kende i fængslet i København.
- 3 -
Forevist billede af Person 2 har tiltalte forklaret, at han har mødt Person 2 en eller to gange, og han har givet Person 2 nogle af de ting, der blev stjålet.
Foreholdt ”kontakter ” i tiltaltes telefon, hvor der ud for Tlf nr. 3står ”Navn 1” , har tiltalte forklaret, at det er Person 2. Kontakten ”Navn 2” med telefonnummer Tlf nr. 4 må være Tiltalte 2, da det er Tiltalte 2's telefonnummer. ”Navn 3” med telefonnummer Tlf nr. 5er en pige, som han kender. Hun hedder Navn 4, men det er ikke Person 3.” Navn 5 ” med telefonnummer Tlf nr. 6 må være Person 1, hvis det er, hvad politiet tror. Tiltalte 2 bliver kaldt ”Navn 6” , og t iltalte bliver kaldt ”Navn 7” , men ikke ”Navn 8” .
Tiltalte har vedstået den i grundlovsforhøret afgivne forklaring. Den bil, de blev anholdt i, var den, som han skulle køre til Rumænien. Han har ikke lavet indbrud alene. Han afgav ikke forklaring i byretten og har heller ikke afgivet forklaring til politiet, da han var bange og var rådet til ikke at sige noget. Han kender Tiltalte 2 fra Rumænien, men de havde ikke aftalt at tage til Danmark for at begå indbrud.
Tiltalte har vedrørende forhold 2 og 3 forklaret, at han godt kender Sydmotorvejen, og det er muligt, at han har kørt der den 10. marts 2012 om aftenen.
Tiltalte har vedrørende samtale den 12. marts 2012 kl. 21.50.37 forklaret, at det er ham, der taler med Person 2.
Tiltalte har vedrørende samtale den 23. marts 2012 kl. 10:33:49 forklaret, at han taler med Tiltalte 2 vedrørende tyvekoster fra de erkendte forhold.
Tiltalte har vedrørende personlige forhold forklaret, at han har gået 10 år i skole og er ud-dannet murer. Han har ikke kunnet finde arbejde i Rumænien, og derfor tog han til Dan-mark. Han har begået indbrud, og ellers har han kørt rundt med andre, der samlede flasker og skrot. Han er gift og har en dreng på 7 år.
Tiltalte 2 har supplerende forklaret blandt andet, at han kan vedstå at have forklaret som gengivet i byrettens retsbog. Han kan godt erkende at have begået flere ind-brud, men han kan ikke sige hvor mange, tid og sted. Han vil tro, at han har lavet 10-15 indbrud. Når Tiltalte 1 netop har sagt, at han har begået 22 indbrud sammen med tiltalte
- 4 -
Tiltalte 2, er det korrekt. Han har haft sin Nokia telefon hele tiden, så det er ikke rigtigt, hvad han forklarede i byretten. Han blev udvist i januar 2012, og efter få dage kom han tilbage. Indbruddet den 14. januar 2012 begik han alene. Han gik ind i køkkenet og alar-men gik, og så løb han. Fra januar til marts 2012 var han en måned i Rumænien. Han kan ikke huske, hvornår han kom til Sverige.
Ideen til indbruddene fik han selv. Der er ikke nogen, der har bragt ham hertil for at begå indbrud. Der er heller ingen, der har givet ham husly. Han kom til Danmark for at finde arbejde, men da det ikke lykkedes, begyndte han at stjæle. Kosterne er solgt til forskellige personer. Smykker er f.eks. solgt i smykkeforret-ninger. Han har først lært Person 1 at kende i fængslet. Person 2 har han set en gang på hotellet.
Han har ikke solgt koster til dem.
Tiltalte har vedrørende samtale den 25. februar 2012 forklaret, at den Tiltalte 2, der nævnes, ikke er ham, men en anden Navn 6, hvilket politiet godt ved. Han har fået det fulde navn af Person 1 og videregivet det til politiet.
Tiltalte har vedrørende forhold 9 forklaret, at det umuligt kan være ham, der har begået indbruddet, da han hele tiden har været sammen med Tiltalte 1.
Tiltalte har vedrørende personlige forhold forklaret, at han er gift og har to børn på 5 og 6 år. Han har arbejdet i Rumænien som el-installatør, men firmaet gik konkurs, og derfor rejste han. Han har også arbejdet i London og i Østrig. Han har gået 12 år i skole.
Landsrettens begrundelse og resultat
Tiltalte 1 har for landsretten erkendt sig skyldig i forhold 6-8, 10, 15-29 og 31-33 og har forklaret, at disse indbrud blev begået sammen med Tiltalte 2.
Tiltalte 2 har erkendt sig skyldig i forhold 1 og 30-33 og har erkendt at have begået flere indbrud og har forklaret, at når Tiltalte 1 har forklaret, at Tiltalte 1 har begået 22 indbrud sammen med ham, er det korrekt.
På den baggrund og af de grunde, der er anført i dommen, findes de tiltalte, også efter be-visførelsen for landsretten, skyldige i overensstemmelse med anklageskriftet som berigtiget for byretten.
- 5 -
Ved lov nr. 760 af 29. juni 2011 blev opregningen af eksempler på tilfælde, hvor der kan ske strafskærpelse, udvidet med tyveri begået som led i organiseret indbrudstyveri. Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår blandet andet:
”… Det tilsigtes med den foreslåede ændring, at straffen for organiseret indbruds-tyveri, der henføres under strafskærpelsesreglen i straffelovens § 286, stk. 1, jf. nærmere herom afsnit 2.1.2, gennemgående forhøjes med en tredjedel i forhold til den straf, der hidtil har været fastsat af domstolene. …”
På den baggrund findes straffene passende udmålt
Det tiltrædes, at de tiltalte er udvist af Danmark som begrundet og bestemt af byret-ten, ligesom konfiskationen tiltrædes.
De nedlagte erstatningskrav er dokumenteret ved de af forsikringsselskaberne og de af for-urettede fremsendte opgørelser. De juridiske dommere tiltræder derfor, at der skal betales erstatning som fastsat ved byrettens dom, herunder erstatningskravet på 18.701,80 kr. til Alm. Brand Forsikring, der ikke fremgår af konklusionen i byrettens dom. Landsretten finder endvidere, at de tiltalte i yderligere erstatning in solidum skal betale 21.808 kr. til Danske Forsikring vedrørende forhold 19.
Med denne ændring stadfæster landsretten dommen.
De tiltalte Tiltalte 2 og Tiltalte 1 har været frihedsberøvet under anken.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Byrettens dom i sagen mod Tiltalte 2 og Tiltalte 1 stadfæstes, med den ændring, at de tiltalte i yderligere erstatning in solidum skal betale: 18.701,80 kr. til Alm. Brand Forsikring (Skadenummer 2) og 21.808 kr. til Danske Forsikring (Skadenummer 1).
De tiltalte skal in solidum betale sagens omkostninger, dog betaler de hver især de salærer, der er tillagt deres respektive forsvarer.
