33378/2025

Google pålagt at sikre kurator adgang til skyldners mailkonti, der måtte anses for at være i skyldnerens besiddelse Skifteretten afsagde i 2021 konkursdekret over A. Han deltog ikke efterfølgende i møder i skifteretten eller i øvrigt i møder med kurator. Det havde heller ikke i øvrigt været muligt for kurator at få oplysninger fra A om boet. I juni 2022 anmodede kurator skifteretten om efter reglerne om tredjemandsedition at få adgang til seks Gmailkonti, som ifølge kurators oplysninger blev brugt af A. Skifteretten pålagde i august 2023 Google at nulstille adgangskoderne til de seks konti og sikre kurator adgang til dem. I december 2024 ophævede landsretten skifterettens kendelse under henvisning til, at pålægget indebar myndighedsudøvelse over for Google, hvilket danske domstole ifølge landsretten ikke har kompetence til. Spørgsmålet for Højesteret var, om Google kunne pålægges at sikre kurator adgang til de seks Gmailkonti, som påstået af kurator. Højesteret udtalte, at skifterettens kompetence efter konkurslovens regler også omfatter kompetence til at udstede pålæg over for fysiske eller juridiske personer, der ikke har værneting i Danmark. Hvis der opstår spørgsmål om fuldbyrdelse af pålægget, f.eks. fordi det ikke efterkommes frivilligt, må fuldbyrdelse ske ved rette værneting i udlandet. Højesteret udtalte endvidere, at det følger af konkurslovens § 112, stk. 1, 2. pkt., at skifteretten på begæring af kurator kan sætte denne i besiddelse af boets aktiver, forretningspapirer og forretningsmateriale, der er i skyldnerens besiddelse. Efter ordlyden af § 112, stk. 1, 2. pkt., og bestemmelsens formål samt under hensyn til den teknologiske udvikling fandt Højesteret, at et digitalt aktiv eller digitalt forretningsmateriale må anses for at være i skyldnerens besiddelse i bestemmelsens forstand, hvis skyldneren har adgang til og dermed kan tilgå det. Højesteret fandt endvidere, at når det digitale aktiv eller digitale forretningsmateriale er i skyldnerens besiddelse, kan skifteretten sætte kurator i besiddelse af det, bl.a. ved at udstede et pålæg – om at give kurator adgang til det – til den, som det digitale aktiv eller digitale forretningsmateriale er lagret hos. Højesteret udtalte om den konkrete sag, at det måtte lægges til grund, at A som led i sine forretningsaktiviteter gjorde brug af de omhandlede Gmailkonti, og at A således var i besiddelse af kontiene samt de aktiver og det forretningsmateriale, der lå på dem. Højesteret fandt, at kurator i medfør af konkurslovens § 112, stk. 1, 2. pkt., med bistand fra skifteretten havde ret til at opnå adgang til de nævnte Gmailkonti for at komme i besiddelse af boets aktiver og forretningsmateriale. Højesteret fandt endvidere, at kurators adgang ikke ville være i strid med teleloven, e-databeskyttelsesdirektivet, Menneskerettighedskonvention eller EU’s Charter om grundlæggende rettigheder. Højesteret henviste til, at der var tale om aktiver og forretningsmateriale relevant for boets behandling, og at kurators adgang var hjemlet i konkurslovens § 112 og var nødvendig for at varetage kreditorernes interesser. Højesteret bemærkede i øvrigt, at kurator har tavshedspligt, og at kurators behandling af indholdet af mailkontiene skulle ske i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne. På den anførte baggrund pålagde Højesteret Google at sikre kurator adgang til de nævne mailkonti.