Tilbage til sager

VLRVestre Landsret

BS-17861/2023-VLR

OL-2025-V-00070

Endelig
Dato
15-01-2025
Sagsemne
Landsretten stadfæster byrettens dom i sag om regreskrav mod appellant
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 184.8px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

VESTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 15. januar 2025

Sag BS-17861/2023-VLR (5. afdeling)

Appellant, tidligere Sagsøgte (advokat Mark Lauge Storgaard)

mod

Civilstyrelsen (advokat Mathias Kirk Jordansen)

Retten i Herning har den 6. marts 2023 afsagt dom i 1. instans (sag BS-3570/2022-HER).

Landsdommerne Malene Værum Westmark, Kim Rasmussen og Mads Høeg Sørensen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellant, tidligere Sagsøgte, har gentaget sin påstand for byretten om frifin-delse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb.

Indstævnte, Civilstyrelsen, har nedlagt påstand om, at Appellant, tidligere Sagsøgte skal be-tale 299.031,21 kr. med tillæg af procesrente af 27.520 kr. fra den 20. maj 2021, af 248.223,18 kr. fra den 5. november 2021 og af 21.000 kr. fra den 17. marts 2023.

Supplerende sagsfremstilling

Erstatningsnævnet har ved afgørelse af 7. februar 2023 tilkendt Vidne 2 yderligere 21.000 kr. i erstatning vedrørende udgifter til advokatbistand. Efter forudgående partshøring opkrævede Civilstyrelsen ved brev af 15. februar

2023 beløbet hos Appellant, tidligere Sagsøgte ved Advokat. Civilstyrelsen har som følge heraf forhøjet påstanden under ankesagen.

Forklaringer Appellant, tidligere Sagsøgte, Værge og Vidne 1 har afgivet supplerende for-klaring.

Appellant, tidligere Sagsøgte har forklaret, at han stod sammen med sin kammerat Vidne 1 på tidspunktet for episoden. Vidne 2 kom over til ham. Efter de havde råbt og skreget lidt, kom to lærere til stede. Han mindes ikke, at han skubbede Vidne 2's arme væk, men Vidne 2 havde fat i hans krave. Episo-den startede med, at Vidne 2 tog fat i ham.

Han sagde til Vidne 2, at han selv kunne gå op på kontoret og spørge, hvem han havde talt med der. Han sagde det flere gange og lidt provokerende. Han har ikke slået Vidne 2, slået ud efter ham eller nikket ham en skalle. Han har heller ikke på anden måde udøvet vold mod Vidne 2. Vidne 2 var en lærer, som man ikke skulle top-pes med, idet Vidne 2 kunne hæve stemme og tage fat. Det var alment kendt på skolen.

Vidne 2 sagde ikke så meget på mødet dagen efter. Der blev snakket om epi-soden, og det var hans indtryk, at det hele blev snakket igennem, og at de skulle komme videre. Hans mor skældte Vidne 2 ud på mødet.

Efterfølgende havde han timer med Vidne 2. De havde ikke andre episoder. Vidne 2 behandlede ham normalt. Han betragtede hændelsen som afsluttet.

Værge har forklaret, at mødet med lederen Person og Vidne 2 handlede om, at de skulle lande et godt sted efter hændelsen, og at Vidne 2 og hendes søn skulle kunne være på skolen uden konflikter. Det skulle være et rart sted for dem begge. Person havde formentlig inden mødet telefonisk fortalt hende om episoden, herunder at Vidne 2 havde følt sig tru-et. Hun havde fået at vide, at Vidne 2 havde haft fat i hendes søn. Hun har selv haft Vidne 2 som lærer. Hun havde derfor svært ved at sige til ham, at det skulle han ikke gøre. Vidne 2 kiggede bare ned i jorden, da hun sagde det.

Vidne 2 var en af de lærere, man havde respekt for, fordi man vidste, at han fysisk kunne tage fat i elever. Det ved hun fra sin egen tid som elev og fra andre børn, som hun kender, og som har gået på skolen.

Vidne 1 har forklaret, at han var i gang med at lægge nogle bøger ind i et skab, da Vidne 2 kom over til ham og Appellant, tidligere Sagsøgte. Appellant, tidligere Sagsøgte og Vidne 2 råbte ad hinanden, men han husker ikke, hvad de sagde. Vidne 2 sagde, at Appellant, tidligere Sagsøgte skulle gå ind i klassen. Appellant, tidligere Sagsøgte truede ikke Vidne 2. Vidne 2 startede med at gå helt tæt på Appellant, tidligere Sagsøgte og råbte ham ind i hovedet. Han husker

3

ikke, om Vidne 2 tog fat i eller skubbede Appellant, tidligere Sagsøgte, men der var en berøring. Han er 100 % sikker på, at Appellant, tidligere Sagsøgte ikke slog eller sparkede Vidne 2. Vidne 2 var en lærer, man frygtede, fordi han kunne være aggressiv. Han var en lærer af den gamle skole. Der gik et rygte om, at Vidne 2 havde slået elever før i tiden. Han har ikke selv set, at Vidne 2 har slået elever, men har hørt ham råbe ad elever, f.eks. hvis de larmede eller generede ham. Vidne 2 havde en kort lunte.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Appellant, tidligere Sagsøgte har dog frafaldet anbringendet om, at Civilstyrelsen har udvist retsfortabende passivitet. Højesterets dom i U.2020.2390 finder ikke anvendelse, da Appellant, tidligere Sagsøgte ikke er dømt i en straffesag for udøvelse af vold.

Civilstyrelsen har uddybende anført, at det fremsatte krav er et almindeligt afledet regreskrav mod en ansvarlig skadevolder, hvilket indebærer, at Ci-vilstyrelsen alene skal føre bevis for, at de almindelige erstatningsbetingelser er opfyldt.

Vedrørende forhøjelsen af påstanden på 21.000 kr. som følge af den udbetalte erstatning for udgifter til advokatbistand følger det af offererstatningslovens § 15, stk. 2, at Erstatningsnævnet kan beslutte at tilkende forurettede erstatning til dækning af sine udgifter til advokatbistand. Civilstyrelsen kan derfor gøre re-gres for dette beløb.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det tiltrædes, at det ikke under en regressag efter offererstatningslovens § 17 kan prøves, om Erstatningsnævnets afgørelse er ugyldig, jf. U.2020.2390H. Der-imod kan de almindelige regler om, hvorvidt en skadevolder har pådraget sig erstatningsansvar, prøves.

Der er enighed om, at der den 27. august 2019 på Skole i Esbjerg, hvor Vidne 2 var lærer og Appellant, tidligere Sagsøgte elev i 9. klasse, opstod en epi-sode mellem dem.

Det må efter Vidne 2's forklaring, der til dels støttes af lærerne Vidne 3 og Vidne 4's forklaringer, lægges til grund, at Appellant, tidligere Sagsøgte hidsede sig mere og mere op, blev aggressiv fysisk og verbalt og skubbede til og slog Vidne 2 for at komme ind i lokalet, dog uden at Vidne 2 fik fysiske skader. Vidne 2 har forklaret, at Appellant, tidligere Sagsøgte nikkede ham en skalle, der dog kun snittede ham. Det må lægges til grund, at episoden sluttede, da andre lærere og elever lagde sig imellem.

4

Forløbet underbygges af, at Vidne 2 var sygemeldt periodisk fra tidspunktet for episoden og fuldt ud fra den 2. september 2019, at episoden blev anmeldt som en arbejdsulykke den 12. september 2019 og Vidne 2's besvarelse den 15. november 2019 af spørgeskemaet til Arbejdsmarkedets Er-hvervssikring, der den 17. marts 2020 anerkendte det passerede som en arbejds-skade.

Landsretten finder det på denne baggrund bevist, at Appellant, tidligere Sagsøgte har hand-let ansvarspådragende over for Vidne 2. Efter den psykiatriske speciallægeerklæring må det lægges til grund, at Vidne 2 som følge af det passerede har pådraget sig en psykisk skade.

Der er heller ikke efter bevisførelsen for landsretten grundlag for at antage, at Appellant, tidligere Sagsøgte har handlet i nødværge.

Landsretten finder, at sygemeldingen er udløst af episoden, som efter oplysnin-gerne i sagen, herunder navnlig den psykiatriske speciallægeerklæring af 28. oktober 2020 og afgørelsen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vedrørende varigt mén, har været årsagen til sygeperioden.

Tabene er påregnelige, og der er efter forholdets karakter ikke grundlag for at lempe erstatningsansvaret efter erstatningsansvarslovens § 24.

Landsretten tager derfor Civilstyrelsens påstand til følge.

Efter sagens udfald skal Appellant, tidligere Sagsøgte i sagsomkostninger for landsretten be-tale 35.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sa-gens omfang og forløb og hovedforhandlingens varighed.

THI KENDES FOR RET:

Appellant, tidligere Sagsøgte skal inden 14 dage til Civilstyrelsen betale 299.031,21 kr. med tillæg af procesrente af 27.520 kr. fra den 20. maj 2021, af 248.223,18 kr. fra den 5. november 2021 og af 21.000 kr. fra den 17. marts 2023 og sagsomkostninger for landsretten med 35.000 kr. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 15-01-2025 kl. 10:00 Modtagere: Advokat (L) Mark Lauge Storgaard, Indstævnte Civilstyrelsen, Appellant, tidligere Sagsøgte, Advokat (L) Mathias Kirk Jordansen

Landsretten stadfæster byrettens dom i sag om regreskrav mod appellant
Civilsag · 2. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/10488