Tilbage til sager

OLRØstre Landsret

AM2019.08.29Ø

OL-2019-Ø-00039

Dom
PDFKilde: Anklagemyndigheden →
Dato
29-08-2019
Sagsemne
hash, videreoverdragelse
Fuldtekst
Kilde: Anklagemyndigheden

[AM2019.08.29Ø2] Københavns Byrets

DOM

- 18. oktober 2018 - 1-22868/2018 - DC 0100-84111-02251-18

Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født september 1985 og Tiltalte2, født juni 1998

Sagens baggrund og parternes påstande Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 24. september 2018.

Tiltalte1 og Tiltalte2 er tiltalt for overtrædelse af 1. tiltalte Tiltalte1 lov om euforiserende stoffer § 1. stk. 3. jf. § 3. stk. 1. jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer. jf. § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4. jf. bilag 1, liste A. nr. 1, ved den 8. januar 2018 ca. kl. 22.30, ved Adresse1 i København, som led i den organiserede hashhandel på Christiania, at have været i besiddelse af 170,1 gram hash, 225 gram skunk, 93 almindelige joints, 18 store joints, 31 hashkager, 4 hashslikkepinde og 120 ml hasholie, alt med henblik på videreoverdragelse.

2. tiltalte Tiltalte1 lov om euforiserende stoffer, jf. § 3, stk. 1. jf. § 1. stk.3. jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag 1, liste A. nr. 1, ved forud for den 8. januar 2018 ca. kl. 22.30, ved Adresse1 i København samt på sin adresse Adresse2, i Albertslund, som led i den organiserede hashhandel på Christiania, at have solgt ikke under 125 gram hash til flere pt. uidentificerede købere for 6.250 kr., hvilke penge tiltalte blev fundet i besiddelse af ved anhol- delsen.

3. tiltalte Tiltalte1 lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1. jf. § 2. stk. 4. jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer§ 27. stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 43.

ved den 8. januar 2018 ca. kl. 22.50 på Station City, Halmtorvet 20 i København, at have været i besiddelse af 0,23 gram kokain til eget forbrug.

4. tiltalte Tiltalte1 lov om euforiserende stoffer § 1, stk. 3, jf. § 3, stk. 1. jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer, jf. § 27. stk. 1. jf. § 2, stk. 4. jf. bilag 1, liste A, nr. 1. ved den 23. maj 2018 ca. kl. 22.00 på Christianshavns Metrostation, Torvegade 44 i København, som led i den organiserede hashhandel på Christiania, at have været i besiddelse af 288,8 gram hash med henblik på videreoverdragelse.

5. tiltalte Tiltalte1 lov om euforiserende stoffer § 1, stk. 3, jf. § 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer. jf. § 27. stk. 1, jf. § 2. stk. 4. jf. bilag 1. liste A. nr. 1, ved den 19. august 2018 ca. kl. 14.20, nær Pusherstreet og Green Light District på Christiania i København, som led i den organiserede hashhandel på Christiania at have været i besiddelse af 454,6 gram hash med henblik på videreoverdragelse.

6. tiltalte Tiltalte1 lov om euforiserende stoffer § 1. stk. 3, jf. § 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer, jf. § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A. nr. 1, ved den 19. august ca. kl. 14.20 på Christiania i København, som led i den organiserede hashhandel på Chri- stiania, at have solgt ikke under 47 gram hash til flere pt. uidentificerede købere for 2.350 kr., hvilke penge tiltalte blev fundet i besiddelse af ved anholdelsen.

7. tiltalte Tiltalte1 lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2. stk. 4. jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer§ 27, stk. 1, jf. § 3. jf. bilag 1, liste B, nr. 43. ved den 19. august 2018 ca. kl. 14.20 på Christiania i København at have været i besiddelse af 0,95 gram kokain til eget forbrug.

8. begge de tiltalte

lov om euforiserende stoffer § 1, stk. 3, jf. § 3. stk. 1. jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer, jf. § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 2. september 2018 ca. kl. 13.30 i hashbod … beliggende ved Pusherstreet og Green Light District på Christiania i København, som led i den organiserede hashhandel på Christiania, i forening og efter forudgå- ende aftale eller fælles forståelse, at have været i besiddelse af 421,7 gram hash, 43,4 gram skunk, 104 al- mindelige joints, 31 store joints og 40 ml CBD-olie, alt med henblik på videreoverdragelse.

9. begge de tiltalte lov om euforiserende stoffer § 1, stk. 3, jf. § 3, stk. 1. jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer. jf. § 27. stk. 1, jf. § 2. stk. 4. jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved kort forud for den 2. september 2018 ca. kl. 13.30 på Christiania i København. som led i den organise- rede hashhandel på Christiania. i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, at have solgt ikke under 10 gram hash til flere pt. uidentificerede købere for 500 kr., hvilke penge tiltalte Tiltalte1 blev fundet i besiddelse af ved anholdelsen.

10. tiltalte Tiltalte1 straffelovens § 119 stk. 3, ved den 2. september 2018 ca. kl. 13.30 ved Pusherstreet og Green Light District på Christiania i Køben- havn, at have lagt hindringer i vejen for udførelse af politiassistent Vidne1s tjeneste, idet tiltalte, i forbin- delse med en anholdelse, forsøgte at undløbe Vidne1 samt frigøre sig fra dennes greb.

11. tiltalte Tiltalte1 lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1. jf. § 3, jf. bilag 1, liste B. nr. 43. ved den 2. september 2018 ca. kl. 13.30 på Christiania i København at have været i besiddelse af 0,87 gram kokain til eget forbrug.

12. tiltalte Tiltalte1 ordensbekendtgørelsens § 18 stk. 2, jf. § 6 stk. 5, ved den 2. september 2018 ca. kl. 13.30, at have færdes i området omkring Adresse3 på Christiania i Køben- havn, uagtet at tiltalte den 19. august 2018 var meddelt et zoneforbud af politiet gældende indtil den 19. november 2018 mod at færdes frem og tilbage eller tage ophold på veje eller andre steder, hvortil der er almindelig adgang inden for en radius af 500 meter fra adressen Adresse4, 1440 København.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der hos de tiltalte i medfør af straffelovens § 75, stk. 1, og stk. 2, konfiskeres (forhold 1) 1 70, 1 gram hash, 225 gram skunk, 93 almindelige joints, 18 store joints, 31 hashkager, 4 hashslikkepinde, 120 ml hasholie, (forhold 2) 6.250 kr., (forhold 3) 0,23 gram kokain, (forhold 4) 288,8 gram hash, (forhold 5) 454,6 gram hash, (forhold 6) 2.350 kr., (forhold 7) 0,95 gram kokain, (forhold 8) 421,7 gram hash, 43,4 gram skunk, 1 04 almindelige joints, 3 1 store joints, 40 ml CBDolie, 1 stk. digitalvægt, (forhold 9) 500 kr., (forhold 11) 0,87 gram kokain.

De tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse i det ikke erkendte omfang, subsidiært om rettens mildeste dom.

De tiltalte har ikke protesteret mod konfiskationspåstanden for så vidt angår hashprodukter, men tiltalte Tiltalte1 har protesteret mod konfiskation af pengebeløbene.

Forklaringer Der er afgivet forklaring af de tiltalte og vidnerne politibetjent Vidne2, politiassistent Vidne3, politiassistent Vidne4, politiassistent Vidne5 og politiassistent Vidne1.

[FORKLARINGER UDELADT]

Personlige oplysninger Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse vedrørende tiltalte Tiltalte1.

Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for sagen.

Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 2. september 2018.

Tiltalte Tiltalte2 er ikke tidligere straffet af betydning for sagen.

Rettens begrundelse

og afgørelse forhold 1 Under henvisning til fotoet af kufferten med hashprodukter, der fremstår som effekter fra en af boderne på Christiania, vidneforklaringen, hvorefter tiltalte kom fra Christiania, og de i øvrigt foreliggende oplysninger er det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

forhold 2 Efter det anførte under forhold 1 er det bevist, at de 1 .250 kr., der blev fundet på tiltalte, stammede fra salg af hashprodukter, mens det ikke er bevist, at det pengebeløb, der blev fundet i tiltaltes lejlighed stam- mede fra salg af hashprodukter. Tiltalte er i dette omfang skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

forhold 3, 7, 11 og 12 Efter tiltaltes erkendelse, der bestyrkes af de i øvrigt foreliggende oplysninger, er det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

forhold 4 Efter mængden af hash og de i øvrigt foreliggende oplysninger er det bevist, at tiltalte besad hashen med henblik på videresalg. Tiltalte er i de øvrige forhold vedrørende hashprodukter og overtrædelse af lov om euforiserende stoffer dømt for, at hans besiddelse af hash har været et led i den organiserede hashhandel på Christiania. Christianshavns Metrostation ligger tæt på Christiania. Det er herefter bevist, at tiltalte også i dette forhold har handlet som led i den organiserede hashhandel på Christiania, og tiltalte er således skyl- dig i overensstemmelse med tiltalen.

forhold 5-6 Tiltalte blev anholdt nær Pusherstreet og Green Light District på Christiania med 454,6 gram hash på sig. Efter det anførte under forhold 1, forhold 2 og forhold 4 er det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstem- melse med tiltalen.

forhold 8 Efter vidneforklaringerne opholdt begge de tiltalte sig på sælgersiden, dvs. bag disken i bod … . Tiltalte Til- talte2 svarede endvidere på vidnet Vidne5s spørgsmål om hashprodukterne. Tiltalte Tiltalte1 greb ind over for en turist, der fotograferede. Det er herefter bevist, at de tiltalte er skyldige i overensstemmelse med tiltalen.

forhold 9 Efter det anførte under forhold 8 og de i øvrigt foreliggende oplysninger er det bevist, at de tiltalte er skyl- dige i overensstemmelse med tiltalen.

forhold 10 Efter vidneforklaringerne er det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Straffen fastsættes for tiltalte Tiltalte1 til fængsel i 4 måneder, jf. straffelovens § 119, stk. 3, lov om eufori- serende stoffer § 1, stk. 3, jf. § 2, stk. 4, og § 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer§ 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, og § 3, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, og liste B, nr. 43, samt efter ordensbekendtgørelsens § 18, stk. 2, jf. § 6, stk. 5.

Straffen fastsættes for tiltalte Tiltalte2 til fængsel i 60 dage, jf. lov om euforiserende stofffer § 1, stk. 3, jf. § 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer§ 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1.

En voterende mener, at straffen kan gøres betinget på vilkår af samfundstjeneste, tilsyn og særvilkår, mens to voterende efter sagens karakter og landsrettens praksis ikke mener, at der er grundlag for at gøre straf- fen betinget. Der afsiges dom efter stemmeflertallet.

Påstanden om konfiskation tages i medfør af de påberåbte bestemmelser til følge som nedenfor bestemt, idet der dog vedrørende forhold 2 alene sker konfiskation af 1.250 kr.

Thi kendes for ret

: Tiltalte Tiltalte1 straffes med fængsel i 4 måneder.

Tiltalte Tiltalte2 straffes med fængsel i 60 dage.

Hos de tiltalte konfiskeres: (forhold 1) 170,1 gram hash, 225 gram skunk, 93 almindelige joints, 18 store joints, 31 hashkager, 4 hashslikkepinde, 120 ml hasholie, (forhold 2) 1.250 kr., (forhold 3) 0,23 gram kokain, (forhold 4) 288,8 gram hash, (forhold 5) 454,6 gram hash, (forhold 6) 2.350 kr., (forhold 7) 0,95 gram ko- kain, (forhold 8) 421,7 gram hash, 43,4 gram skunk, 104 almindelige joints, 31 store joints, 40 ml CBD-olie, 1 stk. digitalvægt, (forhold 9) 500 kr., (forhold 11) 0,87 gram kokain.

De tiltalte skal in solidum betale sagens omkostninger, dog skal de hver især alene afholde salær til forsva- rer.

Tiltalte Tiltalte1 skal betale 25.000 kr.+ moms i salær til forsvareren, advokat Lene Sejersen.

Tiltalte Tiltalte2 skal betale 15.350 kr.+ moms i salær til forsvareren, Advokat1.

:::::::::::::::::::::::::::::::::::

Østre landsrets

DOM

- 29. august 2019 - S-3244-18

Anklagemyndigheden mod Tiltalte2, født juni 1998, (advokat Andro Vrlic, besk.)

Københavns Byrets dom af 18. oktober 2018 (SS 1-22868/2018) er anket af Tiltalte2 med påstand om frifin- delse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har endeligt påstået skærpelse.

Forklaringer Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet politiassistent Vidne5.

De i byretten af medtiltalte Tiltalte1 og vidnerne politiassistent Vidne1, politiassistent Vidne3 og politiassi- stent Vidne4 afgivne forklaringer er i nærmere omfang dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Personlige oplysninger Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han har røget hash, siden han var 11 år. Han har nu fået en mentor og hjælp til at nedtrappe sit misforbrug, finde et arbejde og få en bolig. Aktuelt bor han i en campingvogn i nærheden af sin mor, men kommunen har oplyst, at han har gode udsigter til at få en bolig. Han har afsluttet folkeskolens afgangseksamen og gået på teknisk skole i to år med henblik på at blive auto- mekaniker.

Landsrettens begrundelse og resultat

Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig efter anklageskriftets forhold 8 og 9.

Straffen findes passende. Efter forholdets karakter er udgangspunktet en ubetinget frihedsstraf, og oplys- ningerne om tiltaltes personlige forhold giver ikke grundlag for undtagelsesvis at gøre straffen betinget, hel- ler ikke med vilkår om samfundstjeneste.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

Thi kendes for ret

Byrettens dom i sagen mod tiltalte Tiltalte2 stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

AM2019.08.29Ø2
Organiseret hashhandel på Christiania, i alt 475 g. hash, 135 joints og 40 ml. CBD-olie.
KilderAnklagemyndighedenAnklagemyndigheden (PDF)
Kilde: https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/33b06651-091d-467c-93f8-1cf3a8b8bf70