BS-30787/2019-FRB

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 178.4px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN PÅ FREDERIKSBERG

RETSBOG

Den 18. maj 2020 holdt Retten på Frederiksberg møde i retsbygningen.

Dommer behandlede sagen.

Sag BS-30787/2019-FRB

M.I.C.M. MIRCOM International Content Management & Consulting Ltd. (advokat Jeppe Brogaard Clausen)

mod

Sagsøgte (advokat Henrik Hein)

M.I.C.M. MIRCOM International Content Management & Consulting Ltd. (MIRCOM) har ved meddelelse af 21. april 2020 hævet sagen.

Ved processkrift af 29. april 2020 har Sagsøgte gjort gældende, at MIRCOM skal betale ham 20.000 kr., inklusiv moms, i sagsomkostninger til dækning af udgifter til advokat.

Ved processkrift af 29. april 2020 har MIRCOM gjort gældende, at MIRCOM højst skal betale Sagsøgte sagsomkostninger med 5.000 kr., inklusiv moms. MIRCOM har samtidig påberåbt sig (bl.a.) en række byretsafgørelser og indleveret to af dem til støtte for denne påstand.

Som følge heraf har Sagsøgte den 30. april 2020 indleveret en modsatret-tet byretsafgørelse.

Denne sag er hævet dagen efter, at Retten på Frederiksberg ved 39 kendelser af 20. april 2020 afviste samtlige de resterende sager fra retten, som var anlagt af MIRCOM’s angivelige samarbejdspartner, Copyright Management Services

2

Ltd. (CMS). De 39 sager var alle i lighed med de af MIRCOM anlagte sager ud-sat på (bl.a.) de 3 sager, hvori Østre Landsret afsagde dom den 8. april 2020. Så-vel CMS som MIRCOM havde i øvrigt protesteret mod udsættelserne, bl.a. un-der henvisning til, at alle sagerne beroede på en konkret vurdering, og således ikke var sammenlignelige eller rejste ens spørgsmål.

De 39 kendelser af 20. april 2020 indeholder alle et mere end 40 sider langt obi-ter dictum, der i øvrigt afspejler det omfattende arbejde, der som følge af CMS og MIRCOM’s sagsførelse efter omstændighederne har været påkrævet for de sagsøgtes advokater for at varetage klienternes forsvar på ansvarlig vis.

MIRCOM og CMS, der er repræsenteret af samme advokat, har, som det frem-går af rettens retsbøger i de 39 afviste sager, skrevet til et meget betydeligt antal borgere (dog ikke med nævnelse af eget navn, men med nævnelse af et filmpro-ducentnavn) med krav om betaling for ulovlig download og deling af film, og MIRCOM og CMS har siden ved samme advokat stævnet et betydeligt antal borgere på samme anførte baggrund.

Dette er sket til trods for, at MIRCOM og CMS siden den 7. maj 2018 har været klar over, at det var i strid med en korrekt afvejning af de gældende retsregler, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 og Den Europæiske Unions Charter, artikel 7, 8 og 52, at diverse teleselskaber af Retten på Frederiksberg var blevet pålagt at udlevere personoplysningerne om de på-gældende borgere til MIRCOM og CMS, jf. Østre Landsrets kendelse af 7. maj 2018, som gengivet i U 2019.2019 Ø.

Forfølgningen af sagerne er endvidere sket til trods for den meget store usikker-hed, der er beskrevet i rettens retsbøger af 20. april 2020, med hensyn til bl.a. bevisernes stilling i sagerne. Disse usikkerheder har MIRCOM og CMS været fuldt ud bekendt med, men de har ikke af egen drift oplyst de sagsøgte og dom-stolene om dem, og de har i vidt omfang undladt at forholde sig nærmere til dem, også når de sagsøgtes advokater eller retten har rejst spørgsmål i forhold hertil.

MIRCOM og CMS har herunder bl.a. – og navnlig – været klar over, at de ikke havde noget bevis for den – for så vidt angår størrelsen af den opgjorte påstand – centrale del af samtlige sager, nemlig antallet af ”delinger” af de omhandlede film.

CMS og MIRCOM har således i relation til dette spørgsmål henvist til den angi-velige, såkaldte ”swarmsize” (og intet andet), til trods for (bl.a.) den omstæn-dighed, at det i rapporten ”Hvordan bevise deltakelse i BitTorrent-nettverk? En drøfting rundt bevisene som er lagt frem i CMS-saken” af 18. oktober 2018, ud-arbejdet af Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, blev utvetydigt fast-

3

slået, at oplysninger om en angivelig ”swarmsize” (heller) ikke kunne bruges til at godtgøre i hvilket omfang, en film var blevet delt af en given sagsøgt bruger af et BitTorrentnetværk.

MIRCOM har ikke fremlagt rapporten i denne sag og heller ikke de til brug for nogle amerikanske retssager udarbejdede rapporter, som MIRCOM eller i hvert fald MIRCOM’s advokat har været bekendt med, og som, jf. rettens ovenfor omtalte retsbøger af 20. april 2020, umiddelbart rejser alvorlige spørgsmål om validiteten af den af CMS og MIRCOM – også i denne sag – anvendte software.

Ved dommene af 8. april 2020, hvoraf de to i øvrigt involverer MIRCOM, har Østre Landsret endvidere fastslået, at CMS ikke har godtgjort, at CMS havde søgsmålskompetencen til at føre sagerne i eget navn.

MIRCOM og CMS har således forfulgt og ført et meget betydeligt antal sager og opnået et samlet set meget stort beløb som følge heraf, til trods for, at sagerne hverken processuelt eller materielt har haft det fornødne grundlag. MIRCOM og CMS har ikke bidraget til en reel og tilstrækkelig oplysning af sagerne, men har derimod i visse henseender ført sagerne på en sådan måde, at de faktiske og juridiske forhold blev sløret.

Det er på denne baggrund, at retten i en række af de ovenfor omtalte 39 sager, hvor der skulle fastsættes et beløb til dækning af de sagsøgte borgeres udgifter til advokatbistand, har fastslået, at det ”er CMS’ forhold, der har bevirket, at sa-gen – i forhold til sagens værdi – har rejst principielle spørgsmål og har haft et betydeligt omfang og en betydelig grad af kompleksitet” , og at det således også er ”CMS’ forhold, der har nødvendiggjort, at retten har måtte løfte sagen ud af småsagsprocessen” , jf. herved bl.a. rettens sag BS-21925/2019-FRB.

De samme forhold gør sig gældende for nærværende sag, og det må således konstateres, at det i vidt omfang har været overladt til retten og de sagsøgtes advokater, herunder Sagsøgtes advokat, at sikre, at såvel de faktiske som de juridiske forhold i sagerne blev forsvarligt undersøgt, gennemgået og belyst, og at det betydelige tidsforbrug hertil har været nødvendigt og anvendt med rette, også selv om det ikke nødvendigvis direkte har afspejlet sig i antallet af processkrifter og disses længde.

MIRCOM har imidlertid gjort gældende, at det skal have betydning i omkost-ningsmæssig henseende, at Sagsøgtes advokat har været advokat for an-dre sagsøgte borgere i CMS/MIRCOM-sagskomplekset og dermed i lighed med CMS og MIRCOM i vidt omfang har kunnet betjene sig af ”standardiserede” processkrifter i den forbindelse. MIRCOM har i tilknytning hertil anført, at alle sagerne har vedrørt ”lignende” påstande, anbringender og beviser.

4

Retspraksis på et andet område – i form af landsretternes tilkendelse af salær til bistandsadvokaterne i det såkaldte ”Umbrella” -sagskompleks – viser dog, at det forhold, at der i omkring 1.000 sager anvendes et standardprocesskrift, ikke i sig selv tillægges afgørende betydning ved bedømmelsen af det af en advokat med rimelighed anvendte tidsforbrug på en given sag.

Østre Landsret har såle-des i det sagskompleks bl.a. lagt afgørende vægt på, at der først skulle afklares en praksis. I nærværende sagskompleks er der ikke sket nogen afklaring af praksis før ved landsrettens domme af 8. april 2020, der i øvrigt alene har in-debåret en afklaring af spørgsmålet om søgsmålskompetence.

I tre af de 39 sager, som blev afvist af retten den 20. april 2020 (sagerne BS-14670/2018-FRB, BS-1440/2019-FRB og BS-4956-FRB) var de sagsøgte repræsen-teret af samme advokat.

Disse tre sagsøgte blev alle tillagt sagsomkostninger med 15.000 kr., inklusiv moms, uanset, at de altså var repræsenteret af samme advokat, der i øvrigt også var advokat i flere andre sager i sagskomplekset, herunder to af de sager, hvor landsretten afsagde dom den 8. april 2020.

Rettens begrundelse

for afgørelsen af omkostningsspørgsmålet var følgende:

”Retten bemærkede, at [sagsøgte] skal anses for at have vundet sa-gen, og at det skal pålægges CMS at betale fulde sagsomkostninger, jf. retsplejelovens § 314.

Ved fastsættelsen i medfør af retsplejelovens § 316, stk. 1, af det pas-sende beløb til erstatning af udgifter til advokatbistand til [sagsøgte], skal der lægges vægt på sagens værdi, omfang og karakter.

Retten bemærker om sagens omfang og karakter, at den, som følge af CMS’s forhold – i forhold til sagens værdi – har haft et betydeligt omfang og en betydelig grad af kompleksitet.

Efter en samlet vurdering kan beløbet til erstatning af udgifter til ad-vokatbistand herefter passende fastsættes til 15.000 kr., inklusiv moms.”

Ingen af disse tre afgørelser – og heller ingen af Retten på Frederiksbergs øvrige (omkostnings)afgørelser i CMS/MIRCOM-sagskomplekset – ses (forsøgt) ind-bragt for landsretten.

Retten bemærker endvidere, at MIRCOM (og CMS), der altså er repræsenteret ved samme advokat, i et betydeligt antal sager, herunder i udeblivelsesdomme, hvor der ikke var indleveret bilag og ikke var indleveret svarskrift, er blevet til-

5

kendt sagsomkostninger til dækning af udgifter til advokat. Ved Retten på Fre-deriksberg ses dette beløb i udeblivelsesdommene typisk at have udgjort lige over 2.000 kr.

Ved rettens dom af 6. maj 2019, som blev ophævet af Østre Landsret ved den ene af de tre domme, landsretten afsagde den 8. april 2020, blev CMS tilkendt et beløb på 14.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand på et tidspunkt, hvor CMS allerede havde fået tilkendt sagsomkostninger til dækning af udgif-ter til bistand fra samme advokat i et meget betydeligt antal – i det væsentlige – identiske sager.

Det ses således ikke generelt i den hidtidige byretspraksis i sagskomplekset at være blevet tillagt nogen særlig betydning for fastsættelsen af et passende beløb til dækning af udgifter til advokatbistand i den enkelte sag, at sagen var én ud af et meget stort antal tilsvarende sager.

I ingen af de sager, hvor MIRCOM (eller CMS) har opnået dom, har MIRCOM (eller CMS) i øvrigt – retten bekendt – på noget tidspunkt oplyst, at det var til-strækkeligt med et (langt) mindre (eller intet) beløb til dækning af udgifterne til advokat, under henvisning til, at sagen i det væsentlige var identisk med i tu-sindvis af andre sager, som MIRCOM og CMS’s advokat havde forfulgt for MIRCOM og CMS.

Retten er heller ikke bekendt med, at MIRCOM (eller CMS) af egen drift har tilbagebetalt eller påtænker at tilbagebetale dele af det beløb, de samlet er blevet tilkendt til dækning af udgifter til advokatbistand, i erken-delse af, at der – som følge af sagernes antal og ensartethed – burde være sket en forholdsmæssig reduktion, således at beløbet – samlet set – var et ”passen-de” beløb, jf. retsplejelovens § 316, stk. 1, 2. pkt.

Retten finder i denne sammenhæng i øvrigt anledning til at bemærke, at MIRCOM (og CMS) derimod i et betydeligt antal sager har gjort gældende, at de skulle tilkendes forhøjede sagsomkostninger til dækning af udgifter til den forudgående sag om isoleret bevisoptagelse og edition. MIRCOM (og CMS) har således bl.a. krævet retsafgiften herfor erstattet med 500 kr. (uagtet, at der alene ses at være opkrævet 400 kr. i medfør af retsafgiftslovens § 14, stk. 1, i hver en-kelt sag herom).

CMS har i en række sager endvidere krævet udgifterne til ”Advokat til editions-begæring” dækket med 3.000 kr., mens CMS i atter andre sager (f.eks. sag BS-25462/2018-FRB) har krævet retsafgiften for sagen om isoleret bevisoptagelse og edition dækket med 1.000 kr. og udgifterne til advokatbistand dækket med 5.000 kr.

MIRCOM (og CMS) har ved disse påstande om tilkendelse af forhøjede sagsom-kostninger set bort fra, at hver sag om isoleret bevisoptagelse og edition vedrør-

6

te mange (formentlig i tusindvis af) ip-adresser, og at sagen således ikke blot vedrørte den sidenhen sagsøgte. CMS har endvidere set bort fra, at hver sag om isoleret bevisoptagelse og edition ikke med rimelighed medførte udgifter til ad-vokatbistand med 3.000 kr. eller 5.000 kr. pr. ip-adresse/sidenhen sagsøgt per-son. Retten bemærker herved, at sagerne om isoleret bevisoptagelse og edition i vidt omfang blev behandlet på skriftligt grundlag og efter en helt ensartet pro-cedure, hvor teleselskaberne i hvert fald frem til 2018 ikke ses at have haft be-mærkninger til MIRCOM og CMS’s anmodninger.

MIRCOM (og CMS) ses på denne baggrund ikke at have forholdt sig til, at en imødekommelse af deres krav om forhøjede sagsomkostninger i hver enkelt si-denhen anlagte sag således ville føre til en ganske betydelig overkompensation i forhold til de reelt afholdte sagsomkostninger.

MIRCOM har endvidere f.eks. i rettens sag BS-20624/2019-FRB undladt at for-holde sig til, at rekvirenten i editionssagen ikke var MIRCOM, men CMS, hvor-for det var CMS, og ikke MIRCOM, der blev opkrævet retsafgift.

Retten bemærker herefter endvidere i forhold til spørgsmålet om størrelsen af et passende beløb i denne sag i medfør af retsplejelovens § 316, stk. 1, 2. pkt., at Østre Landsret ved dommen af 8. april 2020 i sag BS-39423/2019-OLR, hvorved Retten på Frederiksbergs dom af 6. maj blev ophævet, tilkendte sagsøgte 45.000 kr. i sagsomkostninger til dækning af udgifter til advokatbistand for begge ret-ter.

Ved dommen af samme dato i sag BS-41550/2019-OLR, der blev behandlet skriftligt i landsretten, og hvor sagen også blev afvist, tilkendte landsretten sagsøgte 38.000 kr. i sagsomkostninger til dækning af udgifter til advokatbi-stand for begge retter.

Efter en samlet vurdering finder retten herefter, at det rimelige beløb til dæk-ning af Sagsøgtes udgifter til advokatbistand passende kan fastsættes til 15.000 kr., inklusiv moms. Retten bemærker, at der herved tillige er taget højde for, at Sagsøgte også har skullet forholde sig til et fem sider langt proces-skrift fra MIRCOM’s side om sagsomkostninger.

Retten bestemmer derfor, at M.I.C.M. MIRCOM International Content Manage-ment & Consulting Ltd. inden 14 dage skal betale 15.000 kr. i sagsomkostninger til Sagsøgte.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

Sagen sluttet.