BR — Byretterne

BS-31815/2021-GLO

OL-2022-BYR-00267

Appelleret

Dato

30-03-2022

Sagsemne

Sag om bopæl

Fuldtekst

Kilde: Domsdatabasen

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 191.3px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I GLOSTRUP

DOM

afsagt den 30. marts 2022

Denne sag er behandlet for lukkede døre

Sag BS-31815/2021-GLO

Far (advokat Karen Wung-Sung)

mod

Mor (beskikket advokat Pernille Mary Marie Lauritsen)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande

Familieretten har modtaget sagen den 25. august 2021.

Far har nedlagt påstande som i advokat Karen Wung-Sungs processkrift af 2. december 2021:

” Bopælen over Barn, Født 2016 tillægges sagsø-ger i medfør af Forældreansvarslovens § 18.

Sagsøgte har ret til samvær hver anden weekend fra fredag i ulige uger med aflevering på sagsøgtes bopæl kl. 18 og med aflevering på sagsøgers bopæl søndag kl. 18.00 eller i skole man-dag morgen.

Subsidiært:

Såfremt bopælen tilfalder sagsøgte, skal sagsøger have ret til samvær hver anden weekend fra fredag i lige uger med afhentning i institution/skole til søndag i lige uger, hvor sagsøgte afhen-ter på sagsøgers bopæl kl. 15.”

Mor har nedlagt påstande som i advokat Pernille Mary Marie Laurit-sens processkrift af 15. december 2021:

” Bopæl

Frifindelse, således at bopælen for Barn, Født 2016, fremtidigt er/forbliver hos sagsøgte, Mor.

Samvær mellem Barn og Far

HVERDAGS- OG WEEKENDSSAMVÆR Hver anden weekend fra fredag i lige uger med afhentning i institution/skole til søndag i lige uger, hvor Mor henter Barn på Fars bopæl kl. 15.00. Søndag i ulige uge hjælper Mor, Barn med at ringe til Far på facetime. Opkaldet foretages ca. kl. 16.00.

SOMMERFERIE I skolernes sommerferie 2 plus 1 uge. Sommerferien starter og slutter på lørdage kl. 15.00.

I de ulige år er Mor førstevælger til feriedage. Hun meddeler Far senest den 1. april, hvilke uger hun ønsker. Har Mor ikke skriftligt valgt uger senest den 1. april, vælger Far sin ferie senest den 1. maj.

I de lige år er Far førstevælger til sin ferie. Han meddeler Mor senest den 1. april, hvornår han holder ferie. Har Far ikke skriftligt meldt ferie senest den 1. april, vælger Mor uger senest den 1. maj.

EFTERÅRSFERIE I ulige år efterårsferie i uge 42. Ferien starter efter skole sidste skoledag inden ferien og slutter lørdag før første skoledag efter ferien kl. 15.00. Mor har tilsvarende ferie modsatte år.

VINTERFERIE I lige år vinterferie i uge 7. Ferien starter efter skole sidste skoledag inden ferien og slutter lør-dag før første skoledag efter ferien kl. 15.00. Vinterferien følger den skole som Barnet går på. Mor har tilsvarende ferie modsatte år.

JUL & NYTÅR I lige år samvær fra sidste skoledag før ferien efter skole til den 27. december kl. 15.00. Mor har tilsvarende ferie modsatte år. I ulige år samvær fra den 27. december kl. 15.00 til 2. januar kl. 15.00. Mor har tilsvarende ferie modsatte år.

PÅSKEFERIE I ulige år påskeferie fra fredag før skærtorsdag efter skole til 2. påskedag kl. 15.00. Mor har til-svarende ferie modsatte år.

KR.HIMMELFART, PINSE, ST.BEDEDAG:

Falder weekendsamværet i forbindelse med disse helligdage, udvides samværet til også at om-fatte helligdagen - for Kr. Himmelfartsferiens vedkommende også med fredagen. Samværet be-gynder og slutter på samme klokkeslæt som weekendsamværet.

AFHENTNING/AFLEVERING På ikke institutionsdage, feriedage, ved sygdom eller institutionsnedlukning er det den foræl-der, der skal have barnet hjem til sig, der henter barnet på den anden forælders bopæl kl. 15.00.

Hvis institutionen er lukket på institutionsdage, henter den forælder, der skal have barnet hjem til sig kl. 15.00 på første samværsdag og den der skal have barnet hjem til sig efter samvær hen-ter kl. 15.00 på sidste samværsdag. Den der skal have barnet hjem til sig, der henter hende på den anden forælders bopæl.

BORTFALD Hverdags- og weekendsamvær bortfalder, hvis samværet helt eller bare delvist ligger i bopæls-forælderens ferier med barnet i skoleferierne. En skoleferie starter ved slutningen af sidste sko-ledag før ferien og slutter den første skoledag efter ferien. Enkeltstående helligdage er ikke at betragte som skoleferie.

ERSTATNINGSSAMVÆR Der er automatisk erstatningssamvær, hvis det løbende samvær ikke gennemføres, medmindre den manglende gennemførelse af samværet skyldes den samværsberettigedes forhold. Erstat-ningssamværet er i den efterfølgende uge i det omfang og på det tidspunkt og de vilkår, som er aftalt eller fastsat. Erstatningssamværet forudsætter, at samværsforælderen i umiddelbar til-knytning til aflysningen meddeler bopælsforælderen, at der ønskes erstatningssamvær.

Såfremt bopælen tilfalder Far, fastsættes der samvær mellem Barn og Mor, som følger:

Samvær HVERDAGS- OG WEEKENDSSAMVÆR Hver anden weekend fra fredag i ulige uger med afhentning i institution/skole til søndag i ulige uger, hvor Far henter Barn på Mors bopæl kl. 15.00.

Søndag i lige uge hjælper Far, Barn med at ringe til Mor på facetime. Opkaldet foretages ca. kl. 16.00.

SOMMERFERIE I skolernes sommerferie 2 plus 1 uge. Sommerferien starter og slutter på lørdage kl. 15.00.

EFTERÅRSFERIE I lige år efterårsferie i uge 42. Ferien starter efter skole sidste skoledag inden ferien og slutter lørdag før første skoledag efter ferien kl. 15.00. Far har tilsvarende ferie modsatte år.

VINTERFERIE

I ulige år vinterferie i uge 7. Ferien starter efter skole sidste skoledag inden ferien og slutter lør-dag før første skoledag efter ferien kl. 15.00. Vinterferien følger den skole som Barnet går på. Far har tilsvarende ferie modsatte år.

JUL & NYTÅR I ulige år samvær fra sidste skoledag før ferien efter skole til den 27. december kl. 15.00. Far har tilsvarende ferie modsatte år.

I lige år samvær fra den 27. december kl. 15.00 til 2. januar kl. 15.00. Far har tilsvarende ferie modsatte år.

PÅSKEFERIE I lige år påskeferie fra fredag før skærtorsdag efter skole til 2. påskedag kl. 15.00. Far har tilsva-rende ferie modsatte år.

KR.HIMMELFART, PINSE, ST.BEDEDAG: Falder weekendsamværet i forbindelse med disse helligdage, udvides samværet til også at om-fatte helligdagen - for Kr. Himmelfartsferiens vedkommende også med fredagen. Samværet be-gynder og slutter på samme klokkeslæt som weekendsamværet.

ERSTATNINGSSAMVÆR Der er automatisk erstatningssamvær, hvis det løbende samvær ikke gennemføres, medmindre den manglende gennemførelse af samværet skyldes den samværsberettigedes forhold. Erstat-ningssamværet er i den efterfølgende uge i det omfang og på det tidspunkt og de vilkår, som er aftalt eller fastsat. Erstatningssamværet forudsætter, at samværsforælderen i umiddelbar til- knytning til aflysningen meddeler bopælsforælderen, at der ønskes erstatningssamvær.”

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Parterne har fælles forældremyndighed.

Familieretshuset har den 26. juli 2021 truffet afgørelse om, at Barn har mid-lertidig bopæl hos Far, mens sagen bliver behandlet.

Retten har indhentet en udtalelse af 8. oktober 2021 fra Institution. Af udtalelsen fremgår:

” Generel trivsel:

Barn har gået i Institution siden hun var 8 mrd. Gammel. Udviklingsmæssigt har Barn al-tid fuldt kurven både kognitivt og sprogligt. Hun har altid haft et stabilt fremmøde, hun trives generelt godt i børnehaven og virker altid glad og deltagende.

Barn har altid haft en flot og nuanceret sprog som til tider virker ”voksent” , hun kan godt lide at have styr på alt og alle, og vil gerne have overblikket, dette har vi prøvet at nedtone, for at give hende lov til at lege.

Barn har mange gode venner i børnehaven og hun spørger ofte efter hendes nære venner, det har stor betydning for hende. Men hun er også god til at finde andre hvis bedstevennerne ikke er der.

Barn er meget kreativ og deltagende i hverdagen hun er god til at lege, hun bruger sproget i legen og er initiativrig og har en veludviklet fantasi, hun har leget rolle meget længe.

Hun er god til at fordybe sig, hun bruger sproget relevant og har en god sprogforståelse samt sætningsdannelse.

Barn er alderssvarende i forhold til udvikling, hun er en dygtig pige med mange gode kom-petencer hun trives generelt godt og hun er vellidt af alle børn i gruppen.

Følelsesmæssigt kan Barn godt sætte ord på hvis hun er ked af det, men nogle gange holder hun sig lidt tilbage og får ikke sagt det, så bliver hun stille og kan sidde og prikke til de andre børn, og venter på der kommer en reaktion. Dette syntes jeg er blevet bedre.

Barn har i en periode været lidt mere grænsesøgende, eksempelvis prøver hun de voksne af, ved at svare igen eller gøre det modsatte af hvad hun skal. Det kan være svært at gennemskue om det er almen udvikling, i kraft af Barn bliver ældre, og naturligt prøver grænser af.

- Barnets samspil med de øvrige børn og voksne:

Barn er vellidt af de andre børn i børnehaven, hun har flere nære venner, hun dagligt er i samspil med, hun spørger altid efter bedstevennerne, men kan lege med mange forskellige børn. Det har i en periode, været vigtigt for Barn at det er bestemte børn hun gerne vil lege med, hun er blevet mere sårbar hvis hun bliver valgt fra, dvs. hun har svært ved at håndtere et afslag og bliver ked af det eller vred.

Barn er en meget bestemt pige og vil gerne bestemme, og som i de fleste pigegrupper opstår der lidt ”fnidder” , hvor der er lidt rift om lederrollen. Men dette er en generel udfordring. Barn blev i perioder meget ked af det hvis hun blev konfronteret med hendes deltagelse i noget uhensigtsmæssigt, dette har været mere udbredt i en periode og hun fralægger sig ofte ansva-ret.

Barn er knyttet til flere voksne i børnehaven, men søger ofte hendes primærvoksen, Barn har altid været meget kontaktsøgende og kan godt hænge lidt på de voksne. Hun er meget nys-gerrig og vil gerne have indblik i mange ting. Vi har arbejdet med at der er nogle ting børn be-

høver at være en del af, og andre ting er voksenting. Barn har i en periode været mere kon-taktsøgende overfor hendes primær voksen især når denne har fri og går hjem, der har Barn svært ved at give slip. Det er ligeledes blevet svære for Barn at give slip på både sin mor og far, hvilket er meget naturligt.

Barn er en sjov, tillidsfuldpige med masser af humor og gåpåmod.

Orden i barnets forhold (madpakke, tøj mm.):

Der er ikke nogen forandring i Barns forhold ang. Tøj mm. Det er som det altid har været. Hun har tøj med efter forholdene, og der er ingen forskel på hvor hun kommer fra.

Hvem henter og bringer sædvanligvis barnet:

Det er både mor og far der henter og bringer i institutionen, det er som det altid har været.

I årene hvor Barn har gået i institution, har både mormor, farmor og farfar, været i spil til at afhente. Dette har næsten været ugentligt, og det har fungeret godt. Barn virker tæt knyttet til alle hendes bedsteforældre. Dette sker stadig efter mor er flyttet. Når det er mors weekend, har Barn fri om fredagen.

Vi har set mor og far lige meget i den periode hvor de har været skilt, Barn har haft den samme hverdag uanset om det er mor eller far hun har været hos.

Der har været sene dage både hos den ene og den anden, ligeledes det samme om morgenen, nogle dage kommer Barn tidligt og nogle dage kommer hun senere.

Bemærkninger om fravær:

Barn har altid haft et stabilt fremmøde i vuggestue og børnehave og det er hun stadig, har haft enkelte fridage, men ikke meget.

Hvordan fungerer forældresamarbejdet:

Vi har altid oplevet at forældrene har haft et godt samarbejde omkring Barn, der har været deltagelse fra begge forældre, og de har været gode til at lave noget sammen med Barn. Der har altid været en åbenhed, og det virker som om Barn har været en del af den åbenhed.

Det er svært at sige om der er en direkte påvirkning fra forældrene, der har altid været kommu-nikeret omkring, hvad der sker i familien. Det eneste jeg har hørt omkring denne situation, er at Barn har sagt at mor skal flytte, og at hun ikke har lyst til at flytte væk. Så har hun fortalt at hvis mor og far ikke kan blive enige, så kommer der én og taler med hende. Umiddelbart kan jeg ikke mærke nogen påvirkning hverken fra den ene eller den anden part.

Jeg hører stadig ikke Barn sige noget negativt om hendes forældre hverken mor eller far.

Selvom situationen har ændret sig og far og mor ikke er fælles om Barn. Virker det som om Barn ikke mærker det, hun siger ikke noget omkring det.

Hvordan er indtrykket af barnets kontakt til den øvrige familie:

Barn virker som om hun er tæt knyttet til både hendes mormor, farmor og farfar, som hun ser jævnligt, (hver uge). Hun er altid glad når de kommer i institutionen. Hun virker glad for hendes halvsøskende.

Generel tilknytning:

Barn har en tilknytning til begge forældre, hun har altid vist den samme glæde overfor både mor og far, jeg har aldrig hørt hende sige, at der er en af forældrene hun ikke vil hjem til.

Hun taler positivt om begge forældre, Barn ser både sin mor og far i hverdagen, og det virker som om det fungerer for hende, hun er altid den samme pige, det virker ikke som om hun har udfordringer ved skift, der er ikke uhensigtsmæssig adfærd, hverken når hun kommer fra far eller mor, det virker som om Barn godt kan navigere i dette. Barn virker glad og kærlig overfor både mor og far, og jeg ser det samme den anden vej. Det virker som om begge forældre er omsorgsfulde og giver Barn nærhed og plads.

Der har ikke været nogen forandring i hendes tilknytning efter hun har boet hos hendes far. ”

Familieretten afholdt den 6. januar 2022 et retsmøde efter ”model B” . Der blev ikke foretaget børnesamtale med Barn den pågældende dag. Som børnesag-kyndig deltog Børnesagkyndig. Ved retsmødets afslutning beslut-tede dommeren, at der skulle afholde en børnesamtale med Barn, og samta-len blev berammet til foretagelse den 18. januar 2022 kl. 10-11.

Der blev herefter afholdt børnesamtale med Barn den 18. januar 2022. Som følge af corona-isolation kunne dommeren ikke deltage i børnesamtalen, men dommeren besluttede, at samtalen kunne afholdes af den børnesagkyndige alene, og således at den børnesagkyndige udarbejdede et referat fra samtalen.

Børnesagkyndig har i brev af 31. januar 2022 anført følgende referat fra børnesamtalen den 18. januar 2022:

” Retten i Glostrup v. undertegnede har d. 18. januar afholdt en samtale med Barn. Efter pla-nen skulle også sagens Dommer have deltaget. Desværre var han forhindret pga. sygdom.

Barn er mødt med medlemmer af morens familie. Selve samtalen er foregået med Barn i enrum.

Barn fortæller, at hun var meget lille, dengang hendes mor og far boede sammen. Men hun husker, at de ikke boede i By 1. Efter at forældrene blev skilt, har hendes mor en over-gang boet i By 2. Hendes børnehave ligger i By 1, ganske tæt på farens nuværende bolig. Nu, hvor moren ikke længere bor i sin lejlighed, bor hun og Barn hos Barns morfar. De tager toget frem og tilbage, når de skal besøge morens kæreste Person 1 og hans døtre. De hygger sig i toget og får lidt at spise i form af pølsehorn eller pizza-slices, som de har købt på stationen.

Adspurgt fortæller Barn, at det gode ved at være hos moren og Person 1, er at de hygger sig om fredagen, hvor de ser masser af film, og hun får noget slik. Men hun må ikke spise alt for meget, for så får hun ondt i maven.

Da jeg spørger, hvad det er hyggeligt hos hendes far, forklarer hun, at det er, når hun får lov til at have to venner hjemme hos sig, sådan som hun gjorde forleden dag. Hun nævner også, at hun nogle gange spiller fodbold med sin storebror Person 2, samt at hendes farmor og farfar har en hund der hedder Nico.

Barn går i den store gruppe i børnehaven. Hun mener, at de er 15 børn. De skal alle sammen i skole. 2 af veninderne har fædre, der bor i Jylland.

Da jeg nævner, at hun jo fremover er nødt til at gå i skole enten det ene eller det andet sted, nævner hun, at hun har fået mange julegaver, som står hjemme hos hendes mor. Hun er rigtig glad for storesøsteren Person 3 på 11 år.

Da jeg spørger, hvordan det mon ville være for hende, hvis nogle bestemte, at hun skulle gå i skole i nærheden af sin far, forklarer hun, at det ville være dårligt, fordi hun har de mange julegaver hos sin mor. Hun fremhæver et hoved, som man kan sminke. Jeg spørger, hvordan det ville være, hvis hendes far også købte gaver magen til dem, hun har hos moren.

Dertil svarer Barn, at så ville det jo være lige meget, hvor hun bo-ede. Lidt senere siger hun, at det ville være rart at være hos moren, fordi hun kunne gå på den samme skole som Person 1's piger Person 3 og Person 4.

Jeg spørger Barn, hvad der ville være bedst for hende, hvis man forestillede sig, at hendes forældre samt Person 1 og hans døtre boede meget tæt på hinanden? Hun svarer, at sådan ville hun ønske, det var. Så ville det jo bare være, ligesom det er nu.

Jeg spørger Barn, om hun nogle gange savner den voksne, som hun ikke er hos. Hun svarer, at hun nogle gange savner sin mor. Jeg spørger, hvad hun så gør. Det ved hun ikke, svarer hun. Direkte adspurgt siger hun, at hun ikke fortæller sin far om det. Hun ved ikke hvorfor. Ads-purgt fortæller hun, at hvis det blev sådan, at hun det meste af tiden skulle bo hos sin mor og gå i skole der, ville hun komme til at savne sin far.

Barn siger uopfordret, at hendes mor har sagt, at hvis hun fortæller mig, at hun ikke kan lide Person 1, så ved moren at det er løgn. Men hun kan faktisk godt kan lide Person 1. Han er god til at finde på ting, for eksempel at tage i skoven eller på legepladsen. Adspurgt fortæller hun, at hendes far finder på at gå i biografen med hende. De har for nyligt set en film om en stor rød hund, som var rigtig sjov.

Adspurgt fortæller Barn, at hun har et lille værelse både hos sin mor og sin far. I starten sov hun inde hos moren og Person 1, men så rykkede den ene af Person 1's døtre, Person 4 ned i kælde-ren. Nu har Person 4 fået det værelse, som tidligere var de voksne soveværelse, og de voksne sover i stuen. Hos faren har Barn foruden værelset et hjørne af stuen, som er hendes lege-hjørne. Alt i alt mener hun, at hendes værelser er lige hyggelige.

Barn fortæller spontant, at de hos moderen har en Kæledyr, der hedder Navn. Men nu skal de også have en Kæledyr der hedder Navn. Hos faren har de haft to katte, men den frækkeste, der hedder Bølle, løb væk. Nu har de stadigvæk Tiger. Tiger her en gang kradset hendes far på maven.

Da jeg opsummerende spørger Barn, om det hun siger betyder, at det alligevel vil være en lille smule bedre at gå på den skole, hvor Person 3 og Person 4 går, bliver hun meget stille og siger: ”Jamen jeg synes også, det kan være hyggeligt at være sammen med mine venner”

Jeg nævner, at det ikke er Barn, der har fundet på, at hendes forældre skal bo så langt fra hin-anden. Når det er de voksne, der har lavet situationen, kan man måske også fortælle dem, at det er dem, der må løse problemet. Barn nikker stille.

Barn her intet imod, at samtalen refereres i sin helhed.

Indtryk

Barn fremtræder som en alderssvarende pige, fysisk, sprogligt og mentalt. Hun er måske lidt lille for alderen.

Barn går tillidsfuldt med ind i samtalerummet og taler uden særlige forbehold.

Ifølge hendes beskrivelse er hun grundlæggende glad og tryg ved tilværelsen i begge sine fami-lier. Dog fortæller hun, at hun i den nuværende situation er kommet til at savne sin mor, og har undladt at fortælle det til faren. Jeg kan ikke afgøre, om det afspejler relationen til faren, eller om det skyldes, at hun som mange andre skilsmissebørn har lært sig at være varsom med at fortælle for meget om forholdet til den anden forælder.

Nogle af Barns formuleringer kunne tyde på, at hun har været under indflydelse af miljøet og forventningerne i morens hjem. Det udelukker ikke, at hun selv kan være draget af livet hos moren.

Barn virker bevidst om de vidtrækkende konsekvenser af hendes fremtidige bopæl. Men det er, som om hun hurtigt fokuserer på noget andet. Jeg får indtryk af, at hun søger at undgå at be-skæftige sig med de uoverskuelige forandringer, som vil komme uanset hvor hun får bopæl. På den måde reagerer hun som et alderssvarende barn i en belastende situation.”

Parterne har haft lejlighed til at fremkomme med bemærkninger til referatet fra børnesamtalen.

Mor (v/advokat Pernille Mary Marie Lauritsen) har i meddelelse af den 9. februar 2022 anført:

” Min klient har to små bemærkninger til børnesamtalen:

1. Barn udtaler at mor og Person 1 sover i stuen. Mor oplyser, at kort efter de flyttede ind i huset, indrettede de det rum der tidligere var stue til et soveværelse. Det der før var et ret så stort køkken/spisestue blev derefter indrettet så det er opdelt i hhv. stue samt køkken m. spiseplads. Mor og Person 1 sover således ikke i stuen, men i et rum, der tidligere var stuen i huset.

2. Barns udtalelse om, at mor har sagt at hun vidste, at hun løj hvis hun sagde, at hun ikke kunne lide mors kæreste, er sådan set rigtigt, men mangler noget kontekst. Barn så sammen med mor en video fra familieretshusets hjemmeside, henvendt til børn der skal til børnesamtale. Pigen i videoen sagde noget i stil med "Jeg fortalte også, at jeg ikke så godt kan lide fars nye kæ-reste..." Og i den forbindelse snakkede de i sjove vendinger om, at hvis Barn sagde dette om mors kæreste, så ville det i hvert fald ikke være rigtigt, og Barn bekræftede "Ja, for du ved jo jeg ee-elsker Person 1"

Jeg afholder mig i øvrigt fra at komme med afsluttende bemærkninger af procederende karak- ter, men forbeholder mig at gøre det, såfremt sagsøger gør.”

Far (v/advokat Karen Wung-Sung) har i meddelelse af den 14. februar 2022 anført:

” Min klient har følgende bemærkninger til børnesamtalen.

I forhold til afsnittet omkring Barns savn, så oplever min klient, at Barn er meget åben og gerne vil snakke om det, der er svært. Min klient oplever dog ikke, at Barn er ked af det, eller ikke tør tale med ham om sin mor eller et eventuelt savn til hende. Ej heller at hun undlader dette.

Barn har haft en deleordning, så længe hun kan huske, og er derfor meget bevidst om, at hun nogle gange savner den forælder, hun ikke er hos. Hos begge forældre har hun mulighed for at ringe eller Facetime til den anden, hvis hun måtte ønske det. Min klient forsøger ikke at itale-sætte overfor Barn, at han kommer til at savne hende, når hun er hos sin mor.

Men i stedet, at hun får det godt hos sin mor, og de snart ses igen.

I lighed med advokat Pernille Mary Marie Lauritsen vil jeg også afholde mig fra at komme med afsluttende procedurebemærkninger. ”

Far har ikke fri proces under sagen.

Mor har fri proces under sagen. Det er ikke oplyst, om Mor har retshjælpsforsikring til sagen.

Forklaringer

Der er den 6. januar 2022 afgivet forklaringer af Far og Mor.

Far har forklaret, at han er 50 år. Han er Stilling 1 i Arbejdsplads 1, hvilket han har været i ca. 6 år. Hans arbejdstider er kl. 7-16 og nogle gange ar-bejder han også i weekends. Han bor i By 1 i eget hus. Han har boet der siden 2007 og har ingen flytteplaner. Han bor der sammen med hans ældste søn, som hedder Person 2 og er 19 år. Han har også en datter på 21 år. Datteren bor i By 3.

Han og Mor mødtes i 2014. De fik Barn i januar 2016. De ophævede samlivet i september 2018. I forbindelse med samlivsophævelsen aftalte de, at der skulle være en deleordning i form af en 2/2/5/5-ordning. De aftalte, at Barn skulle have bopæl hos Mor. Dette var af økonomiske årsager, men de aftalte samtidig, at hvis Mor flyttede fra kommunen, skulle Barn bo hos ham.

I begyndelsen af 2019 genoptog de samlivet. De ophævede dog på ny samlivet i marts 2020. Han var ikke enig i, at de skulle ophæve samlivet, men det ville Mor. De fortsatte med den samværsordning, som de havde aftalt ved den før-ste samlivsophævelse. Mor ville have ordningen lavet om til en traditionel de-leordning i form af en 7/7-ordning, men det var han ikke enig i.

Mor fik en ny kæreste omkring juni 2020, men det ændrede ikke noget på deres samarbejde om Barn.

Den 3. juni 2021 varslede Mor flytning til Sønderjylland. Han erkender, at han ikke reagerede hensigtsmæssigt på denne varsling, da han var meget utilfreds med Mors beslutning om flytning. Han rettede med det samme henvendelse til Familieretshuset om at få bopælsretten.

Der er ca. 3 timers kørsel i bil fra hans bopæl og til Mors nye bopæl.

Han fik midlertidig bopælsret under sagen den 28. juli 2021 ved en afgørelse fra Familieretshuset. De skiftede i den forbindelse til en traditionel 7/7-ordning med skiftedag om mandagen.

Hans arbejdstider er fleksible. Om onsdagen har han sent fri fra arbejde, og der hentes Barn af farmor og farfar i institutionen og passes af dem, indtil han kommer fra arbejde.

Han og Mor kommunikerer ikke særlig meget med hinanden om, hvad der er sket i den modsatte uge. Hvad der vedrører vigtige ting om Barn, kan de dog sagtens finde ud af. Det er bopælsproblematikken, som de ikke kan blive enige om.

Til april 2022 skal Barn starte i SFO. Barn har spurgt, om hun skal starte i skole i By 4 eller hos ham. Han har svaret hende, at det ved han ikke, men at det vil de voksne tage stilling til.

Han har foruden Barns farmor og farfar også en tante, en storesøster, en sto-rebror samt Barns mormor og morfar i hans geografiske område.

Han tror, at hans daglige kontakt med Barn vil blive mere fjern, hvis Barn får bopæl hos Mor, fordi han så kun vil få weekendsamvær hver anden uge.

Han kan sagtens have Barn i en 12/2-ordning, hvis han får bopælsretten. Han har et godt netværk, som vil kunne støtte op om det, hvis han af og til bliver nødt til at arbejde lidt længere eller lignende.

Det vil være en mulighed for ham at skifte ugentlige fridag fra mandag til fre-dag, så han vil kunne aflevere Barn i Jylland hos Mor. Han er indstillet på at deles om afhentningen/afleveringen af Barn, således at han henter Barn hver anden fredag, og således at Mor bringer Barn hjem til ham den næstføl-gende fredag.

Han mener, at de selv vil kunne blive enige om at aftale feriesamværet.

Han er enig i det, som børneinstitutionen skriver om blandt andet, at Barn trives. Barn er en glad og smilende pige. Udviklet alderssvarende. Barn ta-ler meget. Barn har det godt med sine søskende. Der er en god og tæt rela-tion mellem ham og Barn. Han er ret sikker på, at Barns tilknytning til Mor er tilsvarende god og tæt. Han tænker, at Mor er en god mor for Barn.

Han mener, at det er bedst for Barn at blive i sine vante rammer.

De fleste af Barns venner skal gå på den nyoprettede skole, som Barn vil skulle gå på, hvis Barn får bopæl hos ham. Barn glæder sig til at komme i skole. Der er morgen-SFO på skolen, hvis det bliver nødvendigt af og til.

Mor har forklaret, at hun pt. er Stilling 2 med 30 timer pr. uge hos Arbejdsplads 2. Hun har hjemmearbejdsplads, så kan arbejde hjem-mefra, selv om arbejdspladsen er i By 5.

Hun bor sammen med sin kæreste, Person 1 og dennes 2 børn på 11 og 15 år. Hun og Person 1 har været kærester i ca. 1½ år og flyttede sammen i juli 2021 i By 4, hvor Person 1 har boet i de seneste ca. 5-6 år. Barn har det rigtig godt med Person 1's børn.

Hun er enig i Fars beskrivelse af forløbet frem til samlivsophævelsen.

Hun er enig i, at så længe at Barn gik i børnehave, skulle de blive boende re-lativt tæt på hinanden, så Barn kunne blive i den samme børnehave, indtil hun skulle i skole.

Hendes netværk på Sjælland består af hendes far og dennes nye kæreste. De – herunder Barn – kalder hendes fars nye kæreste for ”mormor” , selv om det ikke er Barns biologiske mormor. Hendes far og ”mormor” bor i By 3. Barns biologiske mormor bor i By 6.

Hendes netværk i Sønderjylland består af Person 1's søster og Person 1's forældre. Person 1's forældre kan hjælpe med pasning mv. af Barn.

Barn har det godt med Person 1 og er glad for denne.

Hun tror, at Barn vil have det rigtig godt med at have bopæl hos hende. Barn er god til at tilpasse sig til ændringer.

Hvis hun får bopælsretten, skal Barn gå i en skole ovre hos hende, der ligger tæt på bopælen.

Hun tror, at Barn vil tage det ganske fint med at flytte, selv om det betyder, at hun ikke kan være sammen med sine nuværende veninder. Barn er rigtig god til at møde nye mennesker, og Barn er god til at skabe nye venskaber.

Det er korrekt, at Barn har sagt i børnehaven, at hun ikke har lyst til at flytte, men hun tror, at det var i starten. Barn sagde forleden til hende, at hun ville ønske, at Far flyttede til Sønderjylland.

Hun tror, at Barn er lidt mere tilknyttet hende end Far – blandt andet fordi hun passede Barn, da denne var yngre, hvis Barn var syg. Hun er dog sik-ker på, at der også er en rigtig god og tæt kontakt mellem Far og Barn. Hun mener, at Far er en god far for Barn og gør sit bedste. Hun har ikke nogen kritik af Fars udfyldelse af faderrollen overfor Barn.

Hun har ikke endnu deciderede planer om, hvad hun vil, når hun bliver færdig med sin Uddannelse om ca. 1½ år.

Hun mener, at Barn har brug for det, som hun kan give Barn. Hun kan godt sætte sig ind i Fars frygt for at miste kontakt med Barn.

Hun synes, at det lyder fornuftigt, at den af dem, som ikke får bopælen, så i ste-det for får mere feriesamvær. Hun mener, at de sagtens vil kunne aftale ferie-samværet.

Barn har endnu ikke haft mulighed for at få nye veninder i Sønderjylland.

Hun har ikke noget imod at stå for transporten begge veje, hvis hun får bopæls-retten.

Hun tror, at Barn har det fint med, at det er andre – de voksne – der skal be-stemme, hvor hun skal bo og gå i skole.

Familierettens begrundelse og resultat

Bopælsretten

Efter forældreansvarslovens § 17, kan familieretten træffe afgørelse om, hos hvem af forældrene et barn skal have bopæl, hvis forældrene har fælles foræl-dremyndighed, men er uenige om barnets bopæl. Afgørelsen skal træffes ud fra, hvad der er det bedste for barnet, jf. forældreansvarslovens § 4.

Efter praksis anses det som udgangspunkt som værende det bedste for et barn at opretholde barnets status quo i relation til bopælsretten, medmindre barnet

ikke trives, og der er grundlag for en antagelse om, at en ændring af bopælsret-ten vil medføre en bedring af barnets trivsel.

Far har bopæl i By 1, i hvilket område han også hidtil har boet. Mor tidligere har boet i samme område som Far, men hun har siden juli 2021 boet i By 4 i Sønderjylland. Det er ube-stridt under sagen, at bopælsret hos Mor vil indebære, at Barn kommer ud af sit vante miljø.

Begge parter har forklaret, at Barn er i god trivsel, og parterne har gensidigt forklaret, at den anden part er en god forælder for Barn samt har en god og tæt relation til Barn.

Parternes forklaring om Barns trivsel er støttet af blandt andet udtalelsen af 8. oktober 2021 fra Institution samt Børnesagkyndigs indtryk af Barn fra børnesamtalen.

På denne baggrund finder familieretten, at det er bedst for Barn, at hun har bopæl hos Far, jf. forældreansvarslovens § 17, jf. § 4.

Samværsretten

Det fremgår af forældreansvarslovens § 19, stk. 1, at et barns forbindelse med begge forældre skal søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den for-ælder.

Parterne er enige om, at der skal være samvær mellem Mor og Barn.

Efter forældreansvarslovens § 21, stk. 2, jf. § 4, skal samvær fastsættes ud fra en konkret vurdering af barnets forhold, og beslutningen skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet.

Efter familierettens samlede vurdering af Barns forhold, skal Barn have samvær med Mor som nedenfor bestemt. Familieretten har ved vurde-ringen lagt vægt på blandt andet udtalelsen fra Institution, parternes forklaringer i familieretten, familierettens eget indtryk af parterne, Børnesagkyndigs beskrivelse af indholdet af samtalen med Barn, Børnesagkyndigs indtryk af Barn samt den geografiske afstand mellem parternes bopæle efter Mors flytning til By 4.

Hvis samværet ikke gennemføres, er der automatisk erstatningssamvær i over-ensstemmelse med bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. § 9.

THI KENDES FOR RET:

Barn (Født 2016) skal have bopæl hos Far.

Barn (Født 2016) skal have samvær med Mor på følgende måde:

Hverdags- og weekendsamvær (ordinært samvær):

Hver anden weekend fra fredag i ulige uger med afhentning i institution/skole til søndag i ulige uger, hvor Far henter Barn på Mors bopæl kl. 15.00.

Ferie- og helligdagssamvær:

Sommerferiesamvær:

I skolernes sommerferie 2 plus 1 uge. Sommerferien starter og slutter på lør-dage kl. 15.00.

I de lige år er Far førstevælger til sin ferie. Far meddeler Mor senest den 1. april, hvornår han holder ferie. Har Far ikke skriftligt meldt ferie senest den 1. april, vælger Mor uger senest den 1. maj.

Efterårsferiesamvær:

I lige år efterårsferie i uge 42. Ferien starter efter skole sidste skoledag inden fe-rien og slutter lørdag før første skoledag efter ferien kl. 15.00.

Vinterferiesamvær:

I ulige år vinterferien i den uge, hvor der ifølge skoleferieplanen i Barns bopælskommune er vinterferie. Ferien starter efter skole sidste skoledag inden ferien og slutter lørdag før første skoledag efter ferien kl. 15.00.

Jule- og nytårssamvær:

I ulige år samvær fra sidste skoledag før ferien efter skole til den 27. december kl. 15.00.

I lige år samvær fra den 27. december kl. 15.00 til 1. januar kl. 17.00.

Påskesamvær:

I lige år påskeferie fra fredag før skærtorsdag efter skole til 2. påskedag kl. 15.00.

Kr. Himmelfart, pinse og St. Bededag:

Falder det ordinære samvær i forbindelse med disse helligdage, udvides samværet til også at omfatte helligdagen - for Kr. Himmelfartsferiens vedkom-mende også med fredagen. Samværet begynder og slutter på samme klokkeslæt som det ordinære samvær.

Afhentning og aflevering:

På ikke institutionsdage, feriedage, ved sygdom eller institutionsnedlukning er det den forælder, der skal have Barn hjem til sig, der henter Barn på den anden forælders bopæl kl. 15.00.

Hvis institutionen er lukket på institutionsdage, henter den forælder, der skal have Barn hjem til sig kl. 15.00 på første samværsdag, og den, der skal have Barn hjem til sig efter samvær, henter kl. 15.00 på sidste samværsdag. Den der skal have Barn hjem til sig, henter hende på den anden forælders bopæl.

Bortfald af samvær:

Ordinært samvær bortfalder, hvis samværet helt eller delvist ligger i bopælsfor-ælderens ferier med Barn i skoleferierne. En skoleferie starter ved slutningen af sidste skoledag før ferien og slutter den første skoledag efter ferien. Enkelt-stående helligdage er ikke at betragte som skoleferie.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen.

Sag om bopæl

Civilsag · 1. instans

KilderDomsdatabasen →

Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/2057