BS-31714/2018-OLR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 175.5px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

ØSTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 23. juni 2020

Sag BS-31714/2018-OLR (24. afdeling)

Sagsøger (advokat Martin Cumberland, besk. v/advokat Poul Hauch Fenger, prøve)

mod

Sagsøgte A (advokat Heidi Højmark Helveg, besk.)

og

Sagsøgte B (advokat Klaus Ewald)

og

Sagsøgte C (advokat Bjarke Vejby)

Landsdommerne Steen Mejer, Thomas Lohse og Michael Schaumburg-Müller (kst.) har deltaget i sagens afgørelse.

Sagen er anlagt ved Københavns Byret den 13. marts 2018.

Ved kendelse af 30. august 2018 har byretten henvist sagen til behandling ved landsretten efter retsplejelovens § 226, stk. 1, og den 17. januar 2019 besluttede

2

landsretten, at sagen behandles af landsretten i 1. instans, jf. § 226, stk. 5, jf. stk. 1.

Sagen angår, om de sagsøgte har overtrådt (dagældende) straffelovens § 267, jf. § 269, stk. 1, i forbindelse med to udsagn om Sagsøger, frem-sat i en e-mail den 13. september 2017 til tre folketingsmedlemmer, som de sagsøgte – efter e-mailen blev lækket til pressen – efterfølgende har udtalt sig om.

For så vidt angår Sagsøgte A angår sagen endvidere, om han har overtrådt samme bestemmelser i forbindelse med fire udsagn om sagsøgeren fremsat i et Facebook-opslag den Dato 1 2017.

Påstande

Sagsøger, har nedlagt følgende påstande:

1. De sagsøgte straffes efter straffelovens § 267. 2. Følgende af sagsøgtes udtalelser kendes ubeføjede:

 ” Sagsøger er også kendt for ikke at ville afvise sharialov, som hun mener er

foreneligt med dansk lovgivning […]”

 ” Sagsøger har i 2011 forsvaret piskeslagsstraffen for utroskab […]”

3. For så vidt angår Sagsøgte A at følgende yderligere udtalelser kendes ubeføjede:

 ” […] hendes islamistiske generalieblad […]”  ” Islamisten Sagsøger fortsætter med at lyve, manipulere og klynke om

sagen om Forening 1 […]”

 ” […] Sagsøgers fortid som radikal islamist […]”  ” […] Sagsøgers sorte islamistiske fortid […]”

4. De sagsøgte tilpligtes in solidum at betale sagsøgeren 10.000 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg.

Sagsøgte A har over for sagsøgerens påstand 1, 3 og 4 nedlagt på-stand om frifindelse, subsidiært strafbortfald, og over for påstand 2 nedlagt på-stand om afvisning, subsidiært frifindelse og mere subsidiært strafbortfald.

Sagsøgte B har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.

Sagsøgte C har nedlagt påstand om afvisning, subsi-diært frifindelse.

3

Sagsfremstilling

Sagsøger er imam, religionssociolog og samfundsdebattør samt direktør og stifter af Forening 1.

Sagsøgte A, Sagsøgte B og Sagsøgte C var på tidspunktet for de omhandlede udtalelsers fremsættelse alle medlemmer af Fol-ketinget og udlændinge- og integrationsordførere for henholdsvis Parti 1, Parti 2 og Parti 3.

Som led i udmøntningen af satspuljeaftalen for 2017 på integrationsområdet blev det besluttet, at et af fokusområderne skulle være æresrelaterede konflik-ter. På denne baggrund oprettede Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) den 23. februar 2017 en særlig pulje for projekter med ”Lokale ressourcepersoner til arbejdet med æresrelaterede konflikter” på 2 mio. kr.

Den 23. februar 2017 besluttede Forening 1 at ansøge om satspuljemidler på i alt 680.000 kr. Forening 1 var den eneste ansøger til puljen.

Den 18. april 2017 indstillede SIRI til Udlændinge- og Integrationsministeriet, at Forening 1's ansøgning imødekommes, idet det var SIRIs vurdering, at Forening 1 fagligt levede op til puljens formål.

Den 9. juni 2017 sendte daværende udlændinge- og integrationsminister Person 1 et brev til Udlændinge- og Integrationsudvalget, hvori ministeren bl.a. udtrykte, at det meget begrænsede ansøgerfelt tydede på, at antallet af civil-samfundsaktører, der havde mulighed for at bidrage til indsatsen mod æresre-laterede konflikter, endnu var for begrænset, og at målgruppen for puljen hav-de været forkert.

Ministeren indstillede derfor, at puljen annulleredes, og at de 2 mio. kr. i stedet blev anvendt til projektet ”Etablering af sikkerhedskonsulen-ter” . En annullering af puljen krævede dog, at alle partier bag satspuljen var enige.

E-mail af 13. september 2017 (udsagnene i påstand 2) Den 13. september 2017 sendte Sagsøgte A på vegne af sig selv, Sagsøgte B og Sagsøgte C en e-mail til udlændingeordførerne Person 2 (Parti 4), Person 3 (Parti 5) og Person 4 (Parti 6).

Af e-mailen, som er henholdsvis sendt til og modtaget på e-mailadresser under Folketingets domænenavn ”@ft.dk” , fremgår følgende:

”Kære Person 4, Person 3 og Person 2

Det er med stor beklagelse, at vi har erfaret, at en andel af satspuljemid-lerne planlægges at uddeles til organisationen Forening 1. Det er vores

4

overbevisning, at hvis ordførerne var klar over, hvilke personer, der står bag organisationen, og dermed til at modtage midlerne, så ville I se anderledes på sagen.

Bag organisationen Forening 1 står de kontroversielle muslimske debat-tører, Sagsøger og Person 5.

Person 5 har haft en fortid som medlem af Hizb Ut-Tahrir, og har også forsvaret organisationen offentligt. I 2015 opfordrede hun ek-sempelvis til, at man skulle skrue ned for kritikken <Hjemmeside 1> af den udemokratiske og sharia-baserede organisation, som ønsker at indføre et islamisk kalifat for alle muslimer.

Hun er ikke længere radikaliseret, i ordets nuværende betydning, men hun er stadig en meget kontroversiel figur.

Forlag 1's Person 6 har også kritiseret Person 5 i Forlag 1 for at klæde sig med lånte fjer, når Person 5 præsenterer sig som ekspert i forhold til radikali-sering, kvindevold og hævnporno; dog uden at kunne fremlægge an-den dokumentation for sin ekspertise på de pågældende områder end sin livserfaring og kendskab til ofre.

Hjemmeside 2

Derudover fremlægger hun ofte en nedladende holdning til samfundet, som eksempelvis fremgår i den facebook-opdatering, som hun skrev i forbindelse med festdagen, hvor Folketinget fejrer de nye statsborgere:

”(…) Tak for jeres årelange tålmodighed, hvor mange af jer sikkert har fået grå hår af processen. Nogle af jer har jo bidraget på arbejdsmarke-det, mens andre har taget eller tager en uddannelse. Så er der de af jer, der behersker det danske sprog bedre end flere af de siddende politike-re og de af jer, der også er bedre klædt, så man kan også sige: Bedre sent end aldrig, hva? (…) ”

Derudover står hun ikke tilbage fra at udtrykke sig nærmest racistisk mod mennesker, hun ikke deler holdninger med; hvor hun devaluerer holdninger på grund af etnisk ophav. Således har hun tidligere skrevet følgende på sin facebookvæg:

”Effektivt politisk spinneri for galleriet: Intet er mere fremmende for en fremmedangst sag, end at skubbe en med fremmede rødder i fronten og tale den indfødtes angst for fremmede. Marionetdukkerne hedder Person 7, Person 8 og Sagsøgte A.”

Vi har ikke tillid til en person med den indstilling vil kunne forvalte et sådant projekt professionelt.

Sagsøger kendes måske af nogle som imamen fra kvindemoske-en, som ikke ville tillade adgang for mænd og dermed fastholder kønsadskillelsen i muslimsk religiøs forkyndelse. Sagsøger udtalte i 2015, at kristendommen er en ”überreligion” , som i kraft af Grundloven

5

er hævet over andre religioner, og i 2016, at vi skal gøre op med kristen-dommens ”overherredømme” <Hjemmeside 3>. Grundloven er i øvrigt udemokratisk ifølge Sagsøger.

Sagsøger er også kendt for ikke at ville afvise sharialov, som hun mener er foreneligt med dansk lovgivning <Hjemmeside 4>, ligesom hun i 2001 nægtede at stemme for en resolution mod sharia og de heraf følgende steninger i Nigeria <Hjemmeside 5>, herunder steningen af Person 9. Sagsøger har i 2011 forsvaret piskeslagsstraffen for ut-roskab <Hjemmeside 6>, hvor hun argumenterer for, at straffen kun gælder, ”hvis den, der begår utroskab, insisterer på at gentage sin handling” , og at piskeslagene skal tolkes som en forebyggende straf.

Satspuljemidlerne er tiltænkt organisationer og initiativer, hvor formå-let er at hjælpe udsatte på social- og sundhedsområdet. Satspuljemidler-ne skal ikke gå til projektmagere, som er gode til at skrive ansøgninger, men har ingen dokumenteret erfaring på området. Desuden må vi ikke legitimere ekstreme politiske og religiøse overbevisninger gennem støt-temidler.

Har ordførerne tillid til en organisation, som drives af så kontroversielle figurer?

Mener ordførerne, at satspuljemidlerne skal støtte bestemte politiske dagsordener frem for andre?

Vi vil meget gerne støtte gode initiativer, men mener, at det vil give bagslag at uddele offentlige støttekroner til politisk kontroversielle or-ganistaioner.

Med venlig hilsen

Sagsøgte C, Sagsøgte B, Sagsøgte A”

E-mailens links til artikler I e-mailens afsnit indeholdende de to udsagn omfattet af Sagsøgers på-stand 2 er indsat links til tre artikler.

Den første Artikel 1” fra ”Hjemmeside 7” den Dato 2 2011 er forfattet af Sagsøger. Af artiklen fremgår bl.a. følgende:

”Sharia er demokratisk og kan godt sameksistere med dansk lovgiv-ning. Det gør den faktisk allerede, mener den muslimske religionsso-ciolog Sagsøger. …

…

6

Sharia er en central del af den islamiske praksis, altså et udtryk for is-lams ydre rammer, der giver muslimer vejledning i at tjene Gud og medmennesket. Det vil sige, at det er en slags borgerskabsetik med fo-kus på maslaha: fællesskabets bedste.

Det er vigtigt at skelne mellem sharia og fiqh. Sharia er Guds vejled-ning, som er åbenbaret i Koranen, og fiqh er et produkt af menneskets udledning af Guds vejledning, de praktiske islamiske anvisninger.

…

Jeg mener i lighed med nogle muslimske retslærde og filosoffer, herun-der islamologen Person 10, at de islamiske retsprincipper er dyna-miske i den forstand, at de ikke angiver vejen til et fastlagt og uforan-derligt retssystem eller styreform.

I stedet giver Gud fundamentale principper, som er orienteret mod en vejledning om et givent styres generelle karaktertræk, hvorefter det er op til menneskets intellekt og forståelse for betydningen af fællesska-bets bedste (maslaha) at vælge den type og form for styre, som passer til den tid og den virkelighed, man lever i.

…

Religiøse argumenter kan indgå på lige fod med andre argumenter, så længe de ikke tildeles særstatus eller forrang i den politiske proces. Ide-en om, at muslimer kun kan integreres succesfuldt i Europa, hvis islam afpolitiseres og defineres som en privatsag er en misforståelse.

…

… der er intet formål i at tvinge danske muslimer til at fordømme shari-abegrebet generelt. I stedet bør man respektere, at sharia som et teolo-gisk såvel som politisk begreb for mange muslimer er en spirituel vej-ledning om politsk, social og økonomisk lighed.

Det er ligeledes muligt at skabe grobund for, at sharia på visse punkter kan sameksistere med dansk lovgivning. Dette foregår allerede i Dan-mark, når unge danske muslimer betaler almisse (zakat), laver bøn eller gifter sig.

…

Islamic banking er et andet eksempel på sharialovens uproblematiske samspil med europæisk lovgivning. …

Nogle danske politikere tages således fejl, når de hævder, at sharia ikke er dynamisk eller demokratisk samt at den ikke kan sameksistere med dansk lovgivning. Det gør den som nævnt allerede.”

7

Den anden Artikel 2” er fra ”Hjemmeside 8” den Dato 3 2002. Af denne fremgår bl.a. følgende:

”To Parti 5 folketingskandidater afviser resolution mod sharia. Me-get problematisk, mener folketingsmedlem Sagsøgte A

Diskussionen om religion kontra politik og mere præcist islam kontra politik, er atter aktuel i Parti 5.

For godt halvandet år siden blev Person 11 vraget som folketings-kandidat, da flere medlemmer ikke mente, at hun tog tilstrækkeligt af-stand fra dødsstraf samt var for forbeholden i sit forsvar for homo-seksuelles rettigheder.

En lignende kritik er nu rettet mod folketingskandidat Sagsøger, som på Parti 5 landsmøde i weekenden ikke ønskede at støtte en resolution mod den islamiske sharia-lovgivning.

I resolutionen, som havde overskriften »Nej til sharia-lovgivning«, blev der taget skarpt afstand fra steningsdommene i Nigeria og Iran, ligesom det blev understreget, at ingen religiøse love må overtrumfe demokrati-ske love og spilleregler.

Sagsøger understreger, at hun fuldt ud støtter indholdet i resolu-tionen, men afviste at støtte den, fordi overskriften er faktuel forkert og udelukkende styrker fordommene om islam som en barbarisk religion. …

- Det handler ikke om muslimske særstandpunkter. Men jeg mener, at Parti 5 netop sammenblander politik og religion med denne resolu-tion. Den er ikke vidtgående nok, men kæder i stedet dødsstraf og bar-bariske straffemetoder sammen med en bestemt religion på et forkert faktuelt grundlag. Overskriften burde i stedet have været »Nej til døds-straf og barbari i alle afskygninger«.

Jeg tager skarpt afstand fra døds-straf, ligesom jeg også mener, at religiøse regler aldrig kan stå over de-mokratiet og menneskerettigheder. Men sharia handler netop ikke om disse strafformer, men er rent objektivt udtryk for en vej til at være tæt på gud. Som politiker vil jeg ikke handle imod min viden, bare fordi det måske vil være strategisk rigtigt, siger Sagsøger, …

…

- Jeg vil ikke blande mig i den konkrete sag, men principielt mener jeg, at man ikke kun kan vælge de positive dele af sharian og så lade som om, at den ikke også rummer nogle straffemetoder, som er i strid med menneskerettighedernee.

Hvis man er enig i indholdet, burde man støt-te resolutionen og dermed sende et klart og utvetydigt signal om, at man som Parti 5 politiker ikke vil lade religiøse regler have nogen som helst indflydelse på den demokratiske lovgivning og menneskerettighe-derne. Det er en resolution mod sharia-systemet som princip, ikke mod islam. Sharia kan simpelthen ikke fungere med demokrati, siger Sagsøgte A.”

8

Den tredje Artikel 3” fra ”Hjemmeside 7” den Dato 4 2011 er - ligesom den første artikel - forfattet af Sagsøger. Af artiklen fremgår bl.a. følgende:

”Guds ord vejere tungere end hadith. Og Koranen taler ikke om, at vi skal bruge stening som straf, skriver religionssociolog og muslim Sagsøger

En iransk kvinde blev sidste år dømt til stening for utroskab. I januar 2011 blev dommen imidlertid ændret til 10 års fængsel … Men hvad si-ger islam om stening – er det en uafviselig del af islams lære?

Religionssociolog og muslim Sagsøger svarer: Det er en fejl at hævde, at Gud har påbudt stening som straf. Udsagnet er i modstrid med ideen om respekten for medmennesket og kan ikke dokumenteres ud fra Kor-anen.

Jeg er imod enhver form for dødsstraf og barbariske straffemetoder uanset juridisk, politisk, religiøst ophav. Dette synspunkt kan sagtens kombineres med troen på Koranen som Guds åbenbarede ord.

…

Det er efterhånden en udbredt manipuleret sandhed at stening er straf-fen for utroskab ifølge Koranen og dermed Gud. Lad os se på, hvad Ko-ranen siger om dette tema:

Koranen: utroskab skal straffes med piskeslag Hvis en kvinde og en mand bedriver utugt, skal I give dem hundrede piskeslag hver! Lad ikke medfølelse med dem gribe jer, når det drejer sig om Guds religion, hvis I tror på Gud og på den yderste dag! Lad en gruppe af de troende være vidne til deres straf! (Koranen 24:2)

Hvis nogen retter beskyldninger mod ærbare kvinder uden at kunne fremføre fire vidner, så skal I give dem firs piskeslag og aldrig siden godtage vidnesbyrd fra dem! De er gudløse, bortset fra dem, der deref-ter omvender og forbedrer sig. Gud er tilgivende og barmhjertig.

Hvis nogen retter beskyldninger mod sin hustru uden at have andre vidner end sig selv, så skal han fire gange kalde Gud til vidne på, at han siger sandheden, og den femte på, at Guds forbandelse må komme over ham, hvis han lyver. Fra hende vil det afvende straffen, at hun fire gange kal-der Gud til vidne på, at han lyver, og den femte på, at Guds vrede må komme over hende, hvis han siger sandheden.

Om nu Guds gunst og barmhjertighed ikke havde været for jer, og Han ikke havde været tilgi-vende og vis! (Koranen 24:4-10)

Strafudmålingen er forebyggende Straffen for utroskab i Koranen er ikke dødsstraf eller stening, som ofte antaget af ikke-muslimer såvel som af nogle muslimer, men 100 pi-skeslag for mand og kvinde, hvis der er fire øjenvidner til selve akten,

9

og kun hvis den, der begår utroskab, insisterer på at gentage sin hand-ling.

De 100 piskeslag kan fortolkes forebyggende som et udtryk for, at utro-skab er forkasteligt. Mennesket er særligt beskyttet mod sladder i Kora-nen. Bevisførelsen skal være meget tung, førend man kan implementere straffen.

Koranen: stening handler om at jage bort Stening nævnes kun i Koranen i forbindelse med at bortstene satan (at jage bort med stenkast) og i forbindelse med omgivelsernes adfærd over for de nykonverterede muslimer heriblandt muslimen Person 12.

…

Nogle muslimer finder belæg for stening i den kendte hadith-litteartur (de nedskrevne fortællinger om Profeten Mohammeds sædvaner). Visse hadith-udlægninger hævder, at Profeten blandt andet accepterede ste-ning som straf for ægteskabsbrud. Dette er dog ikke min overbevis-ning.”

Offentliggørelsen af e-mailen af 13. september 2017 E-mailen af 13. september 2017 blev efterfølgende lækket af for parterne ukend-te personer til pressen og derefter offentliggjort i sin fulde længde i Forlag 2 den Dato 5 2017.

Offentliggørelsen af e-mailen førte umiddelbart til anklager om forsøg på ka-raktermord fra de tre modtagere af e-mailen, Person 2 (Parti 4), Person 3 (Parti 5) og Person 4 (Parti 6), bl.a. fordi de mente, at informationer-ne i e-mailen var taget ud af en kontekst.

Til artiklen i Forlag 2 ”Artikel 4” den Dato 5 2017, udtaler Sagsøger bl.a.:

”Men jeg har tilbagevist de anklager så mange gange. Jeg er imod shari-alovgivning og går ind for et verdsligt samfund, men sharia er et mis-forstået begreb. Det handler om en spirituel vej, om f.eks. at kunne ind-gå en muslimsk vielse ved siden af en borgerlig samt retten til at bede og faste. En afsværgelse af sharia vil derfor svare til, at en kristen af-sværger de ti bud, …

…

Vi har at gøre med politiske personligheder, der misbruger deres magt. Når man begår karaktermord på folk vil dem, der kender os, bare grine. Men det kan være, at dem, som ikke kender os, vil tro på det, Sagsøgte A render rundt og siger, …”

10

Efterfølgende er de sagsøgte alle blevet foreholdt e-mailen af forskellige medier og stillet spørgsmål hertil.

Sagsøgte B's udtalelser efter offentliggørelsen af e-mailen Den Dato 6 2017, dagen efter offentliggørelsen af e-mailen i Forlag 2, udtalte Sagsøgte B bl.a. følgende til Forlag 2:

”Jeg synes, der er for mange spørgsmålstegn ved Forening 1, og der er advarselslamper, der blinker. F.eks. at der er en person, der har haft for-bindelse til Hizb ut-Tahrir (Person 5, red.). Så er jeg med på, at hun siger, at hun er ude af det, men så er der også den anden person, Sagsøger.

Hun har jo ikke villet tage afstand fra sharia og ste-ning på et tidspunkt, og hun har viklet sig ud i nogle mærkelige forkla-ringer med, at piskeslag er en del af straffen for utroskab i islam. Det, synes jeg, er bekymrende i forhold til, at det skulle være folk, der be-kæmper social og religiøs kontrol. Så der er for mange spørgsmålstegn, og hvis bare der er den mindste tvivl, så synes jeg, man må give afslag,”

Af en artikel i Forlag 3 senere samme dag fremgår bl.a. følgende:

”Sagsøgte B anfører indledningsvis, at brevet, som han står som medunderskriver af, til en vis grad kan læses som udtryk for gammelt nag mellem Sagsøger og Sagsøgte A, som har en fælles og stridsom fortid hos Parti 5.

- Der er noget mellem Sagsøgte A og Sagsøger. Det må de ligge og ro-de rundt med. Det kan de have stor fornøjelse med eller ej. Jeg forhol-der mig bare til de ting, jeg har læst, siger han.

Men Sagsøgte B fastholder, at hans tillid til Forening 1 ikke desto mindre er så tynd, at han fortsat ønsker at fratage dem den offentlige støtte.

…

- Jeg er usikker på, hvor meget den fundamentalistiske og konservative fortolkning af islam fylder i den pågældende moské, som Sagsøger er involveret i. For at koge det ned, så er det dét, jeg er usikker på.”

Den Dato 7 2017 blev Sagsøgte B på ny interviewet til Forlag 2 om et muligt søgsmål for injurier mod ham, hvor han udtalte følgende:

”Sagsøger har på en række områder udtrykt sig på en måde, som har skabt usikkerhed om hendes ståsted, og blandt andet derfor har vi indstillet, at de ikke fik offentlige midler. Jeg fortryder ikke, at jeg har forsøgt at stoppe midlerne,”

11

Sagsøgte C's udtalelser efter offentliggørelsen af e-mailen Sagsøgte C har været foreholdt e-mailen i en artikel i Forlag 3 (”Hjemmeside 9”) den Dato 8 2017, hvoraf bl.a. fremgår følgende:

”Jeg vil sige det sådan, at hvis det var mig, der havde formuleret den, så havde jeg kun beskrevet det med sharia. Indholdet af den mail kunne have været formuleret skarpere, siger Sagsøgte C, …

- Du har ikke været ude og uddybe i medierne, andet end at du har skrevet lidt på din Facebook, og så har du sagt, at du ikke har været så meget inde over den mail …

- Ja, og det synes jeg var en lidt ærgerlig sætning af Forlag 2, fordi uagtet om du er inde over en mail eller ej, så har jeg jo sat mit navn på den af en årsag. Den årsag er klokkeklart, at jeg har været bekymret over især Sagsøger.

- Men flere af de beskyldninger, I har rettet i mod de to kvinder, er blevet tilba-gevist?

- Man kan diskutere de enkelte dele, men for mit eget vedkommende har det handlet om det med sharia. Jeg ser rødt, når jeg hører det ord, så det har været min begrundelse for at være medunderskriver på den mail.

- Men har du så været for hurtig til at være medunderskriver på den?

- Nej, det synes jeg egentlig ikke. Men det ærgrer mig, at debatten siden hen er blevet til en helt masse andre ting. Men det bliver udlagt, som om vi har drevet hetz, og at vi har forsøgt at bremse noget. Der synes jeg, det bliver lidt skævvredet. Som om at vi har gjort et eller andet. Alt-så vi har jo stillet et spørgsmål til de andre ordførere, og de var ikke eni-ge, og så er den sådan set ikke længere.

…

- Du mener ikke, I har begået karaktermord?

- Nej, det mener jeg faktisk ikke, fordi den mail, vi sendte, var jo intern, og efterfølgende er det så blevet kørt op i medierne og på Facebook.

- Men havde du overhovedet undersøgt om indholdet i den mail var sandfær-digt, før I sendte den afsted?

- Jeg havde da Googlet lidt, men det er Sagsøgte A, der fortalte mig nogle ting, og jeg stoler fuldt ud på ham. Han er min gode kollega. ”

Sagsøgte A's udtalelser efter offentliggørelsen af e-mailen Den Dato 9 2017, to dage efter offentliggørelsen af e-mailen i Forlag 2, skrev Sagsøgte A et opslag på sin Facebook-profil, hvoraf fremgår føl-gende:

12

”Forening 1 – sagsøg mig

Jeg har nydt min weekend sammen med mine børn i det gode vejr, og har været til Person 13's 50-års festlige fødselsdagsfest. Kan nu se, at 2100 Ø og Nørrebro også har holdt en fest, og det har udløst et ra-maskrig mod Sagsøgte B, Sagsøgte C og mig selv – for vores tilgang til sagen om satspuljemidler til Forening 1.

Jeg talte med en ven i Hobro, og spurgte, hvad han sagde til denne shit-storm. ”Hvaffor en shitstorm” , sagde han. Det er åbenbart – og heldig-vis – primært projektmager-København, venstrefløjen og de kulturradi-kale, der er gået i selvsving.

Jeg gør mig umage som folkevalgt. I den proces kræver jeg, at vi finder ud af, hvem der søger nogle midler, vi skal uddele, og hvad deres rele-vante erfaringer er. Armslængde? Vi blev bedt om at tage stilling til om Forening 1 som eneste ansøgere skulle have pengene. Men nu er vi ble-vet udlagt som mandschauvinister, og hvad ved jeg. Ja, jeg er udmær-ket bekendt med de to kvinder. Som aktive samfundsdebattører. Men er det nok til at tildele dem kr. 680.000?

To professionelle projektmagere uden dokumenteret erfaring med æresrelateret vold, Sagsøger og Person 5, er lykkedes med at score 680.000 kr. fra satspuljen til deres eget projekt, Forening 1, der angiveligt hjælper kvinder udsat for æresrelateret vold. Kan vi i in-tegrationsudvalget få sat ansigt på et par af de kvinder, de har hjulpet? Vi bad gentagne gange om dokumentation på deres ekspertise, men det kunne vi ikke få. At deres venner i systemet har givet anbefalinger med på vejen, er ikke nok.

Vi afsatte 2 millioner kroner i puljen til kamp mod æresrelateret vold, men der var kun ÉN eneste ansøgning til pengene. Fra Forening 1. Man burde have droppet puljen af den grund. Og da de tre partier Parti 5, Parti 4 og Parti 6 gav grønt lys, blev pengene bevilget. Sådan fordeles satspuljemidlerne. Som i øvrigt kommer fra bl.a. justeringer i kontant-hjælpssystemet.

Flere alarmklokker ringer hos os i blå blok. Derfor kontakter vi de røde partiers ordførere for at gøre dem opmærksomme på, hvem Sagsøger og Person 5 er. Alle vores henvisninger i mailen stammer fra åbne kilder, som enhver kan finde i bøger og på nettet. Den ene af de to modtagere af 680.000 skattekroner, Sagsøger, har tågede holdninger til sharia, hvor hun har anført, at systemet fint kan kombi-neres med demokrati, men sharia er i sin DNA antidemokratisk. Og Person 5 har tidligere sagt, at man ikke er rigtig dansker, hvis man deni-ferer sig som kristen.

Nu siger de de rigtige ting for at få snablen i de offentlige kasser. Jeg stoler ganske enkelt ikke på de to. De er totalt utroværdige. Men de har mange venner i systemet og blandt naive journalister.

13

Nogle beder om en undskyldning, men det kunne jeg ikke drømme om at give. Det fremgår ikke nogen steder, at vi anklager Person 5 for at gå ind for sharia, men jeg fastholder min skepsis over for Sagsøger i for-hold til hendes syn på piskning som straf for utroskab. Dét har jeg ikke set hende tage afstand fra.

Hun siger, hun tager afstand fra barbariske straffemetoder, men i forhold til piskning er det stadig tåget, hvad hen-des holdning er. Når det er sagt, så erkender jeg, at vi skulle have foku-seret mindre på deres fortid og mere på krav om dokumentation på ekspertise og erfaringer med emnet; kvinder udsat for æresrelateret vold.

Vores mail til de tre ordførere var en intern mail til navngivne personer. Vi har altså ikke spredt rygter og forsøgt karaktermord i offentligheden – det er en af de tre ordførere fra rød blok, som har videresendt vores interne mail til pressen. Men vi står selvfølgelig ved vores oplysninger. Hvis de to kvinder vil føre en sag om injurier, er jeg klar.”

Den Dato 10, fire dage efter Sagsøgers advokat havde sendt et stævningsvarsel til de sagsøgte, skrev Sagsøgte A endnu et opslag på sin Facebook-side, hvoraf fremgår følgende:

”Ingen undskyldning. Jeg imødeser en retssag med sindsro.

Sagsøger har via sin advokat givet mig en frist på 10 dage til at undskylde, at jeg sammen med to andre folketingsmedlemmer har sat spørgsmålstegn ved hendes professionelle virke og resultater og rejst spørgsmål om hendes forhold til sharia.

Jeg kunne ikke drømme om at undskylde til en person, der med blide, harmløse og floromvundne sætninger romantiserer sharia. Sharia bety-der ’Den Rette Vej’ – og der er kun ÉN vej.

Sharia er som ild og vand i forhold til demokrati. Man kan simpelthen ikke være tilhænger af sharia og samtidig kalde sig demokrat. Og det er ikke nok at tage afstand fra sharia-straf, som fx stening. Sharia er et alt-omfattende system/livssyn. Og her taler vi ikke bare om stening, pi-skeslag og afhugning af hænder, men også tro, moral og indretning af samfundet over en bred kam. Fri og kritisk tænkning er udelukket. Al-mindelig sund fornuft må ikke stride mod religiøse dogmer. Og lovgiv-ningen tager da slet ikke hensyn til minoriteter. Intet er privat. Sta-ten/religionen blander sig i alt.

Sharia udgør et fuldstændigt lovkompleks og leveregler, som fører til Paradiset, hvis man lever i overensstemmelse med disse regler – regler som man fortolkede sig frem til i perioden 600-900-tallet. Koranen siger intet om sharia. Og man kan sagtens være muslim og afvise sharia.

Et fremtrædende eksempel på et samfund, der er gennemsyret af sharia og udelukkende baserer sin lovgivning på sharia, er det sunnimuslim-ske kongedømme Saudi-Arabien. Her tager man tingene meget bogsta-veligt; staten tvangsamputerer tyveknægte, staten pisker folk for at drikke alkohol, selv i deres eget, private hjem, og staten straffer kvinder

14

for utroskab i fuld offentlighed. Kristne kors er forbudt, og det er ikke tilladt at opføre en kristen kirke i et land med flere hundredetusinde kristne gæstearbejdere.

Staten sætter altså reglerne i henhold til en middelalderlig tolkning af nogle religiøse skrifter. Religionen dikterer, hvad man må og ikke må. Lovgivningen formuleres i henhold til middelalderlige skrifter; ikke i henhold til nutiden og folkets vilje.

Summa summarum. Ingen undskyldning. Jeg imødeser en retssag med sindsro.”

I en artikel på ”Hjemmeside 10” den Dato 11 2017 svarede Sagsøgte A føl-gende på spørgsmålet om, hvorvidt han fortrød noget i sagen om Forening 1:

”Jeg erkender, at mailen ikke får topkarakter. Det er naivt, men vi reg-nede ikke med, at nogen ville lække den. Vi (Sagsøgte A, Sagsøgte B og Sagsøgte C, red.) var på tur til Marokko for at se på grænsen mellem Marok-ko og Spanien. Det var på turen, vi bad vores kontor om at formulere en mail og sende den til de andre ordførere. Jeg erkender, at vi fokuserede alt for meget på, hvad Sagsøger og Person 5 har sagt tidligere. Det var en fejl. Fokus skulle have været på deres manglende ekspertise og kom-petencer til at modtage 680.000 skattefrie kroner” .

Sagen i medierne kom endvidere til at indeholde en diskussion af, om Sagsøgte A kan være objektiv og habil i sin vurdering af Sagsøger i lyset af, at det kom frem, at Sagsøgte A og Sagsøger i slutningen af 1990’erne havde haft et kæresteforhold, og at Sagsøgte A havde sendt Sagsøger en Messenger-besked med følgende indhold:

”Har jeg friet til dig? Hvornår? Hvorfor lyver du? Jeg har dokumenta-tion på det modsatte. Men jeg har valgt ikke fortælle det til nogen. Jeg har ikke fortalt eller vist nogen de søde beskeder og fotos du sendte til mig – fra før vi blev uvenner på Parti 5's Landsmøde om sharia-resolu-tionen. Jeg fandt en hel del i kassen i går, bl.a. fotos vi tog sammen i Lund i år 2000 og et modelfoto du sendte til mig i 1999. Gider du holde op med at lyve?”

Sagsøgte A's Facebook-opslag den Dato 1 2017 (udsagnene i påstand 3) Efter Messenger-beskeden var offentliggjort, skrev Sagsøgte A et Facebook-opslag den Dato 1 2017, hvoraf fremgår følgende:

”PRÆCISERING: Nej, der er ikke tale om nøgenbilleder og det ved Sagsøger også godt. Det er alene ”feriebilleder” fra Lund og et ’modelfoto’ er ganske almindeligt, ungdommeligt, meget anstændigt og fuld påklædt billede. Selvom Sagsøger vælger at antyde det modsatte, ved hun godt, at jeg ikke har nøgenbilleder af hende. Billederne dokumenterer alene, at det var ikke korrekt, når Sagsøger har sagt, at hvis der skulle have væ-ret noget mellem os blev det afvist. Og det var det – at vi datede før hun

15

blev gift – jeg ønskede hun ikke skulle lyve om; derfor min besked til hende. Det er meget opportunt og kynisk af hende, at få det ind under ”metoo” og ”hævnporno” . En smart måde at flytte fokus væk fra hen-des islamistiske generalieblad. Når alt det er sagt: vi skiltes dengang fredsommeligt, men vores uenighed er politisk og ideologisk som jeg har forklaret tidligere.

---

Det her er et værdipolitik opgør – ikke et personligt opgør med Sagsøger

Islamisten Sagsøger fortsætter med at lyve manipulere og klyn-ke i sagen om Forening 1. Det er et velkendt trick for at få sagen til at handle om alt mulig andet end Sagsøgers fortid som radikal islamist og hendes tvivlsomme baggrund for at være vejleder for nødstedte muslimske kvinder. Det må ikke lykkes for hende. Det seneste trick er at inddrage en personlig og privat relation til hende for 16 år siden i sa-gen. Det vender jeg tilbage til. Først det principielt vigtige.

En række medier er gået forgæves til Sagsøger for at få svar på en ræk-ke spørgsmål for at trænge igennem Sagsøgers spindelvæv af manipu-lation og klynk. Undtaget er Forlag 2, der fortsætter med at være ukritisk klakør for islamisten. Når Sagsøgers advokat siger ”hop” , så hopper avisens Christiansborg-reporter. Et nyt eksempel vil være i avi-sen i morgen.

Når man gør krav på at bruge 680.000 kr. af skatteydernes penge hviler der et særligt ansvar for at dokumentere og give offentligheden indsigt. Men Sagsøger og Forening 1 nægter at svare på følgende: -Er det korrekt, at Forening 1 har adresse i en moske? Er der tale om ad-skilte regnskaber? Hvorfor må medierne ikke få indsigt i Forening 1's økonomi og evalueringer? Går pengene til husleje på den dyre adresse på Strøget i København eller til at hjælpe kvinder?

-Hvorfor har Sagsøger forsøgt at slette sin fortid som lærer på den muslimske friskole, Skole? Selvom Sagsøger var ansat i en længere årrække (måske 7-8 år) er der oplysninger slettet fra hendes CV? Hvorfor fremgik det ikke i bilaget til ansøgningen om det statslige tilskud?

-Skole er netop blevet frataget det statslige tilskud af Undervisningsministeriet på grund af ”stærkt problematisk undervis-ningsmateriale om Jihad/Hellig Krig” og ”tilknytning til Hizbollah” og er derfor lukket. Her var Sagsøger lærer og vejleder, men hun gjorde ik-ke oprør mod skolens kamp mod de danske værdier. Hvorfor ikke? En af hendes lærerkolleger skriver til mig: ”Jeg kan huske, at hendes tredje klasse lavede et julestykke, hvor alle nisserne endte med at få bank af Person 14, skolens daværende formand. Det fortæller jo lidt” .

Ja, dette er et vigtigt politisk og religiøst opgør. Jeg ser det som min po-litiske opgave at gennemskue og afsløre islamister, der taler med to tunger. Mens jeg næsten alene kæmpede mod radikale islamister under

16

Muhammed-krisen og forsvarede Danmarks interesser, gik Sagsøger blot 4 måneder efter den danske ambassade var brændt ned i Damaskus til møder med dem, der ville i krig med Danmark – Hitz but Tahrir, der kæmper for at få indført Kalifatet herhjemme. Det er der omfattende dokumentation for.

Mens jeg på Parti 5's landsmøde fik samtlige i salen til at fordømme dødsdom ved stening af den nigerianske kvinde Person 9, mor til et barn på 3 år, stemte Sagsøger og hendes islamistiske medsø-ster som de eneste imod.

Jeg forstår godt, at Sagsøger prøver at tale om noget andet. Sene-ste trick er, at hun påstår i Radio 24/7 jeg skulle være en forsmået bejler som hun har afslået at gifte sig med for 16 år siden. Et billigt trick for at antyde, at jeg ikke kæmper for holdninger – men for privat hævn. Det er naturligvis lodret løgn og jeg har i en privat besked bedt hende om at lade være med at lyve om den slags.

Jeg har i min private besked nævnt for Sagsøger, at jeg har massevis af beskeder og fotos fra hende, og som dokumenterer at vi havde en kort affære for 16 år siden. Lad det private være privat og holde os til den politiske kampplads. Det håbede jeg hun ville lade sig inspirere af.

Men islamisten har fået smag for offerrollen. Nu påstår hun, at jeg truer hende og hendes advokat henviser til paragraf 266, der omhandler ”al-vorlig frygt for andres liv, helbred og velfærd” . Det er helt til grin. Kun Forlag 2 kan tage den slags alvorligt.

Sagsøger fortæller, at hun har væ-ret udstyret med en overfaldsalarm, men undlader behændigt at sige, at jeg naturligvis aldrig nogen sinde har truet hende – hverken direkte el-ler indirekte. Jeg er demokrat og menneskerettighedsforkæmper, ikke en simpel bølle.

Hvem Sagsøger har rodet sig ud med i hendes tumulta-riske oddysse gennem de voldsfikserede islamistiske kredse, synes jeg hun skal holde helt ude af denne politiske debat.

Endelig: Efter mine oplysninger stiller en række eksperter sig på bag-grund af Sagsøgers spin sig frem og siger, at der bør indføres habilitets-regler for politikere. Underforstået: At jeg slet ikke må dække Sagsøgers sorte islamistiske fortid, fordi vi engang har haft en privat relation. Jeg synes det er en dårlig ide at begrænse politikeres ytringsfrihed. Vi har ikke behov for politiske smagsdommere. Jeg står til ansvar for vælgerne hvert fjerde år. Og ingen andre.

Det her er et værdipolitisk opgør – ikke et personligt opgør.

PS. Jeg offentliggør kun min besked til Sagsøger, fordi hun selv har of-fentliggjort beskeden til Forlag 2. … ”

Øvrige fremlagte artikler fra perioden 2003-2007 Parterne har endelig fremlagt en række artikler om eller af Sagsøger fra Forlag 4, ”Hjemmeside 7” og Forlag 5 fra perioden 2003-2007.

17

Den Dato 12 2003 skrev Forlag 4 artiklen ”Artikel 5” , hvoraf bl.a. fremgår følgende:

”Parti 5 i København har vraget den omstridte muslimske folke-tingskandidat Sagsøger. Hun tabte et kampvalg i aftes i sin by-delsforening. Sagsøger bliver beskrevet som kontroversiel. Hun har før nægtet at fordømme den strikse islamiske sharia-lovgivning.

…

Sagsøger er kontroversiel Den lokale Parti 5 bydelsforening beskriver i en pressemeddelelse Sagsøger som ”kontroversiel” . Den unge formand for Forening 2 kom sidste år på kant med sit parti, da hun stemte nej til en radikal resolution, der fordømmer sharialovgivning.

Sagsøger kunne ikke stemme ja til resolutionen, fordi den efter hendes mening kædede stening sammen med islam og gav et forvræn-get billede af, hvad sharia er. Hun har dog samtidig slået fast, at reli-gion hverken må stå over samfundets love eller diktere dem.”

Den Dato 13 2005 skrev Sagsøger i artiklen ”Artikel 6” på ”Hjemmeside 7” bl.a. følgende:

”Islam er ikke en trussel. Islamisterne udgør heller ikke en trussel. Det er ikke en trussel i sig selv at anskue islam som politisk ideologi eller at drømme om et retfærdigt islamisk samfund eller et alternativ til kapita-lismen og den ulige fordeling af verdens goder.

…

Islamismen har forskellige udtryk og kan ikke betragtes som en helhed. Kun i den bevidsthed, som ikke kan fatte, at der ikke eksisterer en fast-tømret arabisk eller muslimsk kollektiv tankegang … Meningspluralis-me eksisterer i den muslimske verden, også blandt islamister. Den isla-mistiske verdensbevægelse og al-Qaeda eksisterer altså ikke som en or-ganiseret homogen enhed.”

Den Dato 14 2006 skrev Forlag 4 artiklen ”Artikel 7” , hvoraf bl.a. fremgår:

”Hizb-ut-tahrir fungerer fint i demokratiet. Det siger Parti 5 Sagsøger om den ekstreme forening, der tidligere har opfordret til drab på jøder. Parti 5's bagland raser.

…

- Jeg er uenig i at de skal forbydes. Der har aldrig været beviser for at Hizb-ut-tahrir har opført sig voldeligt. Tværtimod, de går stærkt imod vold, siger Sagsøger til Forlag 2.

18

…

- Selvfølgelig kan de (Hizb-ut-tahrir, red.) fungere i demokratiet. Det gør de jo allerede, siger Sagsøger og fortsætter:

- Hvis man fordømmer folk og dæmoniserer dem, vokser de sig bare endnu større. Vi er nødt til at forpligte folk i demokratiet, og det gør man kun ved at inkludere dem, siger Sagsøger.

Parti 5's bagland raser Landsformanden for Parti 5 – Person 15 – er rasende over Sagsøger:

- Det er ikke første gang hun har svært ved at finde ud af, hvad der er op og ned, siger Person 15 og henviser til et landsmøde hvor Sagsøger ikke stemte imod Sharia.

Sagsøger er ikke medlem af Hizb-ut-tahrir, men alligevel forager det Person 15, at hun udtaler at de er fredelige:

- Der må en stærk psykologi til at forklare sådan en skizofreni, siger Person 15 til avisen.”

Den Dato 15 2007 skrev Sagsøger artiklen ”Artikel 8” i Forlag 5, hvoraf bl.a. fremgår følgende:

”Jeg mener i lighed med nogle muslimske retslærde, herunder islamo-logen Person 10, at de islamiske retsprincipper er dynamiske i den forstand, at de ikke angiver vejen til et fastlagt og uforanderligt retssy-stem eller styreform, men at Gud i stedet giver fundamentale princip-per, som er orienteret mod en vejledning om et givent styres generelle karaktertræk, hvorefter det er er op til menneskets intellekt og forståel-se for betydningen af fællesskabets bedste (maslaha) at vælge den type og form for styre, som passer til den tid og den virkelighed, man lever i.

Dette med reference til de evige islamiske principper, som er levende i Guds sharia.

Således er islam og verdslighed forenelige størrelser. Sharia er for nogle aktive muslimer en spirituel vejledning og en lære om politisk, social og økonomisk lighed. Hvad enten man betragter sharia som en moralsk vejledning eller lovgivning, er det afgørende i enhver kontekst, hvilke konklusioner man drager af sin overbevisning.

Dårligt ry Sharialovgivning har fået et dårligt ry overalt i verden bl.a. på grund af pseudoislamiske staters misbrug af religion i politikkens navn.

Men man kan ikke konkludere fra disse staters misbrug af sharialovgiv-ning, at sådan må det være med sharialovgivning generelt i enhver tid i ethvert samfund. Bl.a. fordi sharia tolkes og udlægges forskelligt.

19

… der er intet formål i at tvinge danske muslimer til at fordømme shari-abegrebet generelt. I stedet bør man erkende, at sharia som et teologisk såvel som politisk begreb for mange muslimer betyder lighed og barm-hjertighed.

Det er ligeledes muligt at skabe grobund for, at sharialovgivning på vis-se punkter kan sameksistere med dansk lovgivning. … ”

Forklaringer Sagsøger, Sagsøgte A, Sagsøgte B og Sagsøgte C har afgivet forklaring.

Sagsøger har forklaret, at hun er uddannet cand.mag. i religionssociolo-gi og filosofi fra Københavns Universitet. Hun startede Forening 1 i 2014 på baggrund af sine personlige erfaringer med bl.a. psykisk vold.

Forening 1 er landsdækkende med 12 samtalegrupper placeret forskellige ste-der i landet. Forening 1 er vokset markant siden 2014. Der er tre fastansatte og over 50 frivillige, herunder bl.a. psykologer, socialrådgivere, psykoterapeuter og jurister. De 680.000 kr. i satspuljemidler var det første store beløb, som Forening 1 skulle modtage.

Hendes mor er kristen og fra Finland. Hendes far er muslim og politisk flygt-ning fra Syrien. Hendes søster er kulturmuslim. Hun har selv haft frihed til at vælge sin religion, men hun valgte at blive muslim som 19-årig. De har respekt for hinandens religioner. Demokratiske principper som f.eks. ytringsfrihed er altafgørende for hende.

Hun stiftede Forening 2 i august 2001. Det er den første mus-limske organisation i Danmark, som går ind for at kombinere islam og verdslig-hed, og som har kvindelige talspersoner. Forening 2 bekæmper også ra-dikal islamistisk tolkning. Foreningen bliver mødt med stor kritik – ikke kun fra islamister, men også fra konservative muslimer. Der er overordnet tre tilgange til islam: en konservativ, en islamistisk og en modernistisk tilgang. Kritiske Muslimer er en slags reformister.

Hun stiftede Moske i 2015. Hun har kæmpet for retten til at have kvindelige imamer, for at kvinder kan gifte sig med dem, de vil, og for retten til skilsmisse. Udeladt. Man kan ikke væ-re islamist og kvindelig imam, og man kan heller ikke være islamist og foretage inter-religiøse ægteskaber. Moskeen har mødt modstand primært fra mænd. Man kan ikke prædike sekularisme og være islamist på samme tid. Man kan godt foretage skilsmisser og være islamist. Man ville blive smidt ud af Forening 2 og Moske, hvis man gik ind for piskeslagsstraf.

20

Hun definerer sharia som en spirituel vejledning i de fem søjler i islam. Islami-ster taler meget om sharia som en lovgivning. Hun bruger ikke betegnelsen ”lov” eller ”lovgivning” , medmindre hun som religionssociolog skal beskrive, hvordan muslimer implementerer sharia. Sharia og sharialovgivning er kom-plekse begreber og defineres forskelligt af muslimer. For hende er det kun eti-ske retningslinjer, ligesom for de fleste muslimer. Det kan sammenlignes med de ti bud.

Hun mener ikke, at sharialovgivning er foreneligt med dansk lovgivning, fordi sharia bliver forstået som statslovgivning. Sharialovgivningen indeholder også barbariske straffemetoder. Sharialovgivning forstås forskelligt. Islamister vil bruge sharia som lovgivning, men det er hun uenig i. Problemet er, at også al-mindelige muslimer bruger ”sharialovgivning” som begreb. Der er derfor en sproglig udfordring.

Da hun skrev, at sharia er foreneligt med dansk lovgivning, var det som reli-gionssociolog, men også for at udfordre, at sharia skulle være uforeneligt med demokratiet. Derfor nævner hun bl.a. ”islamic banking” som eksempel. I artik-len bruger hun også begrebet ”sharialov” .

Hun overværede Hizb ut-Tahrirs demonstration, men gik ikke med. Hun var der både som aktivist og religionssociolog. Demonstrationen var mod massa-kren på civilbefolkningen i Libanon, hvilket hun sympatiserede med. Hun sym-patiserer ikke med Hizb ut-Tahrir. Det var den eneste demonstration, der tog emnet op. Det fik hun ikke mulighed for at nuancere i Forlag 4's Artikel 7” den Dato 14 2006.

Hun kunne ikke stå inde for resolutionen ”Nej til sharia-lovgivning” på Parti 5's landsmøde. Hun var enig i resolutionen, men hun mente, at re-solutionen skulle hedde: ”nej til stening og barbariske straffemetoder” . Hun var folketingskandidat og blev efterfølgende beskyldt for at være radikal islamist og gå ind for stening.

Hun fortryder nu, at hun ikke stemte for resolutionen, men det var principielt for hende dengang. Sagen blev gengivet forkert gang på gang i aviserne, selvom hun prøvede at forklare det. Person 16 stemte og-så imod, men skulle ikke forklare hvorfor. Det var kun fordi, hun selv havde en muslimsk baggrund. Senere vedtog Parti 5 en ny resolution, som gav hende medhold i formuleringen.

Nogle muslimer betragter hende som en farlig, radikal islamist. Det skyldes for-mentlig, at Sagsøgte A skrev en artikel om en ny generation islamister, hvor han nævner hende som eksempel. Det fik konsekvenser for hende og hendes fa-milie. Hun blev udstillet på en hjemmeside med navn og adresse.

21

Hun afviser piskeslagsstraffen. Hun er ikke islamist og hører ikke hjemme i yderligtgående retninger.

Hun mener, at Sagsøgte A er inhabil, fordi de har datet. Sagsøgte A ved godt, hvad hun står for. Kort efter bruddet blev hun forlovet med en anden mand.

Sagen har haft store konsekvenser for hende som menneske og som direktør for Forening 1. De mistede bl.a. en samarbejdspartner. Hun er vant til kritik og kan tåle meget. Det skal man kunne, hvis man er kvindelig imam. Det var udtryk for politisk magtmisbrug, da de forsøgte at tage de 680.000 kr., som Forening 1 var tildelt, fra hende. Derfor anlagde hun injuriesagen.

De sidste to år har Forening 1 fået en række priser bl.a. for at bekæmpe islami-stisk ekstremisme. Hun har også mødt Præsident 1.

En imam er den, der leder bønnen, men en imam kan også være spirituel vejle-der. En imam er ikke en præst.

Islamisme kan defineres forskelligt. Hun skelner selv mellem reformislamister, radikale islamister og jihadister. Der er forskellige kategoriseringer inden for forskningen. Hizb ut-Tahrir er et eksempel på reformislamister, for de laver ik-ke reform oppefra og ned, men forsøger at omvende muslimer. Radikale islami-ster er dem, som man så under revolutionen i Iran. Jihadister er f.eks. ISIS, der bruger vold som metode.

Når hun i artiklen ”Artikel 6” på ”Hjemmeside 7” den Dato 13 2005 skrev, at islamister ikke er en trussel, mente hun, at man godt kan drømme om et kalifat. Hun vil gerne nuancere islamistdebatten. Nogle for-mer for islamister er en trussel for demokratiet, andre er ikke. Det er i alle for-mer det ultimative ønske at indføre en islamisk stat, men der findes også islami-ster, som ikke drømmer om en islamisk stat.

Islamister kan også afgive krav og forsøge at indordne sig som f.eks. Det Muslimske Broderskab, som efter Assads angreb på civilbefolkningen gik sammen med bl.a. menneskerettighedsorgani-sationer. Islamisme er en sammenblanding mellem politik og religion.

Overskriften på Forlag 4's Artikel 7” den Dato 14 2006 er misvisende og beror på en misforståelse. Hun støtter ikke Hizb ut-Tahrir. Hun har ikke forsøgt at få fjernet den konkrete artikel eller den oprindelige arti-kel i Forlag 2. Det har hun gjort i mange andre tilfælde. Hun har aldrig været med-lem af Hizb ut-Tahrir, men hendes eksmand sympatiserede med dem en kort overgang. Hun vil ikke svare på spørgsmål om hans aktivisme, men kun om sin egen.

22

Hun har sideløbende med sine studier undervist i ca. 4 år som lærer og lærervi-kar på den muslimske friskole Skole. Hun underviste i sam-fundsfag og dansk. Skolen blev lukket, fordi den ikke levede op til demokrati-ske principper. Det er 10-15 år siden, hun arbejdede der.

Hun ved ikke, hvorfor hun bliver kaldt ”kontroversiel” i Forlag 4's Artikel 5 den Dato 12 2003. Det havde nok noget at gøre med resolutionen året før. Der var myter og fordomme om hende. Hun meldte sig ud af Parti 5, fordi hun var blevet misforstået så meget. Hun blev ikke ekskluderet af partiet.

Det var hendes opfattelse, at Sagsøgte A friede til hende, da hun ikke ser en mand, medmindre det er med henblik på ægteskab. Han har ikke spurgt hende direkte eller friet i traditionel forstand, men det var på tale.

Hun har ikke været på en religiøs rejse. Hun har været konsistent i sin holdning og har skrevet over 100 artikler. Hun er blevet mere radikal i sin aktivisme for f.eks. kvinders rettigheder. Hun startede med at bede som 19-årig, og så udvik-lede det sig. Hun beder f.eks. oftere nu end tidligere.

Hun har tydeligt vist, at hun ikke er kontroversiel bl.a. ved at være kvindelig imam. Hun mener, at hun er klar i sine tilkendegivelser, men hun står over for en sproglig udfordring i forhold til, hvad der ligger i begrebet ”sharialov” . Hun har forsøgt at nuancere dette gennem 20 år.

Hun har taget afstand fra piskeslagsstraffen i og med, at det er en barbarisk straffemetode.

Hun læser sine egne artikler, inden de bliver publiceret. Sætningen ”Det er lige-ledes muligt at skabe grobund for, at sharialovgivning på visse punkter kan sa-meksistere med dansk lovgivning” i hendes artikel i Forlag 5 den Dato 15 2007 skrev hun som religionssociolog. Det var ikke udtryk for hendes egen op-fattelse. Hun bruger ikke selv begreberne ”sharialov” og ”sharialovgivning” .

Sætningen ”Nogle danske politikere tager således fejl, når de hævder, at sharia ikke er dynamisk eller demokratisk, samt at den ikke kan sameksistere med dansk lovgivning” var udtryk for hendes holdning både som religionssociolog og som aktivist.

Hendes udtalelser til Forlag 4's Artikel 7 er taget ud af en kontekst. Hun har ikke reageret på den daværende landsformand for Parti 5, Person 15's, udtalelse til artiklen om, at ”Der må en stærk psykologi til at forklare sådan en skizofreni” .

23

Afsnittet i hendes Artikel 3 den Dato 4 2011 om, at piskeslagsstraffen skal fortolkes forebyggende, er hendes egen gengivelse af Koranen som religionssociolog. Hun skrev afsnittet om, at hun er imod enhver form for dødsstraf og andre barbariske metoder, netop for at imødegå synspunkter om, at hun med artiklen forsvarede piskeslagsstraf og lignende. Ordet ”forebyggende” er en gængs muslimsk forståelse. Det er ikke Koranens ord.

Hun tror på Koranen som Guds åbenbarede ord, men fortolkningen kan være fejlagtig. Der er afsnit i Koranen, som er problematiske. Hun kan ikke forstå, hvordan nogen kan blive forvirrede over, at hun kan tro på Koranen som Guds åbenbarede ord, når Koranen samtidig omtaler piskeslagsstraf for utroskab.

Person 5 var ansat i Forening 1 i 2017, men er ikke længere en del af Forening 1. Hun anlagde injuriesagen ikke kun af personlige årsager, men også fordi det gik udover Forening 1.

Sagsøgte A har forklaret, at han er fra Syrien og altid har været meget opta-get af ytringsfrihed. I 2006 var han med til at stifte Forening 3. Han lever under politibeskyttelse og har gjort det siden den dag, den danske ambassade i Damaskus blev sat i brand under Muhammed-krisen i februar 2006.

Islamismen er en farlig ideologi, som ikke kender til demokrati, frihed og min-dretalsbeskyttelse. Der er mange definitioner på en islamist, men det kan f.eks. være, hvis man har en politisk dagsorden eller mener, at religionen skal diktere eller spille en stor rolle i samfundsindretning. Islamister er ikke nødvendigvis voldelige som ISIS og Al-Qaeda. Tyrkiets Præsident 2 er efter hans op-fattelse også islamist.

Hvis man går ind for sharia, er man islamist. Sharia kan ikke reduceres til alene at handle om ”de fem søjler” . Sharia er et juridisk sy-stem fra 600-900 tallet, hvor man fortolkede sig frem til bl.a. straffemetoder. En islamist er en, der har en politisk dagsorden udover den religiøse.

Hizb ut-Tahrir er muslimernes nazister. Organisationens ideologi er totalitær, og Hizb ut-Tahrir er blevet forbudt i 50 ud af 55 muslimske lande og i flere af vores nabolande. Det skyldes bl.a., at organisationen har anvendt vold eller ter-ror i f.eks. Jordan og har opfordret til drab på jøder. Den har også været forsøgt forbudt politisk herhjemme. En del unge syrienskrigere og medlemmer af ”Kal-det til Islam” er blevet radikaliseret i Hizb ut-Tahrir. Hizb ut-Tahrir er i dag ble-vet mindre bl.a. på grund af intern splittelse. Hizb ut-Tharir virkede også ved vold i 2005.

Han havde et forhold til Sagsøger i mange måneder. Hun var forlovet med en anden pakistansk mand, og forholdet var derfor hemmeligt. De gik fra

24

hinanden et stykke tid før landsrådsmødet i Parti 5. Det skete fre-deligt. Han har ikke friet til hende, da hun jo var bundet i forvejen. De har siden mødtes professionelt til debatmøder. Da han mødte Sagsøger, var hun ikke så religiøs som nu. Han kunne derfor ikke genkende hendes holdninger se-nere, herunder da hun kritiserede Forening 3 under Muhammed-krisen og forsvarede Hizb ut-Tahrir.

Resolutionen mod sharia var godkendt af resolutionsudvalget og kom til af-stemning. Alle 108 delegerede bortset fra Sagsøger og én anden stemte for. Det vigtigste var at fordømme steningen og ikke at intellektualisere over-skriften.

Han var med til at lave satspuljeforliget. Regeringsordførerne blev indkaldt til møde hos Person 1, som orienterede om, at kun Forening 1 havde søgt om midler, og derfor havde foreslået, at puljen blev annulleret og i stedet gik til LOKK (Landsorganisationen af Kvindekrisecenter), som konkret arbejder med æresrelaterede konflikter. Person 1 sagde, at dette ville kræve, at alle sats-puljepartierne var indforståede hermed.

Han fik at vide, at der var en deadline om fredagen, mens han var på udlands-rejse i Marokko med de andre ordførere. Han fik derfor kontoret til at formulere en e-mail, som han, Sagsøgte B og Sagsøgte C kommenterede og godkendte, inden den blev sendt til ordførerne. Det var ham, der tog initiativet, og han bad kontoret lave research og finde citater. Det var al-drig hensigten, at e-mailen skulle offentliggøres.

Den skulle kun til de kolleger, som den var henvendt til. En af dem lækkede så e-mailen til pressen. Hvis han havde formuleret den i dag, ville han have fokuseret mere på den manglende dokumentation for arbejdet med æresrelaterede konflikter.

Facebook-opslaget den Dato 9 2017 var en forklaring på e-mailen og en reak-tion på en e-mail fra Sagsøgers advokat. Han havde aldrig forestillet sig, at e-mailen til ordførerne ville blive lækket til pressen.

Han skrev Messenger-beskeden til Sagsøger efter interviewet med hende i Radio 24/7. Han var ikke en ”forsmået bejler” . Det var 17 år efter, at de havde et forhold. Han var vred over, at det blev antydet, at der skulle ligge noget per-sonligt nag i det. Pointen var, at han kunne dokumentere, at de havde haft et forhold, men at han ville udvise loyalitet ved ikke at sige noget herom – også fordi der var en tredjepart involveret.

Facebook-opslaget den Dato 1 2017 med de fire udsagn omfattet af Sagsøgers påstand 3 skrev han i anledning af et interview i Forlag 2, hvor Sagsøger antydede, at de beskeder, han havde sendt til hende, omhand-lede nøgenbilleder. Det var ikke tilfældet, og det ville han præcisere.

25

Udsagnet omfattet af Sagsøgers påstand 2, nr. 1, skrev han fordi, der tid-ligere var skrevet om, at Sagsøger mener, at sharialov er foreneligt med dansk lovgivning. Man kan ikke tage elementer fra det. Sharia er et samlet sy-stem. Sharia er ikke demokratisk, når det er Guds lov.

Udsagnet omfattet af Sagsøgers påstand 2, nr. 2, skrev han som følge af artiklen om utroskab. Det er forvirrende med hensyn til hvilken ”kasket” , hun har på, når hun skriver. Han manglede en afstandsstagen til piskeslagsstraffen.

Udsagnet omfattet af Sagsøgers påstand 3, nr. 1, skrev han bl.a. på grund af demonstrationen i Hizb ut-Tahrir. Han ville aldrig selv drømme om at gå med til en demonstration arrangeret af Hizb ut-Tahrir, uanset om budskabet var godt. Sagsøger var på daværende tidspunkt gift med en, som var med i Hizb ut-Tahrir. Det vidste han fra Sagsøgers eksmands bror, som sad i borgerrepræsentationen i København, og som havde været interviewet om hans forhold til Hizb ut-Tahrir.

Udsagnet omfattet af Sagsøgers påstand 3, nr. 2, skrev han i anledning af de interviews, hvor hun gjorde sig selv til offer. Han forsvarede sin ret til at stil-le spørgsmål til, hvad skatteborgernes penge skulle gå til.

Udsagnet omfattet af Sagsøgers påstand 3, nr. 3, skrev han, fordi han mener, at man er islamist, hvis man går ind for sharia. Det betyder ikke nød-vendigvis, at man er en voldelig islamist. Man er islamist, hvis visionssamfun-det er forkasteligt, uanset hvilket middel, man vil opnå det med.

Udsagnet i Sagsøgers påstand 3, nr. 4, skrev han bl.a. på grund af de-monstrationen i Hizb ut-Tahrir, som skadede hendes troværdighed.

Sagsøger har foretaget ”en rejse” , siden de mødtes. Hvis man sammen-blander politik og religion, er man islamist. Det er også udtryk for sammenblan-ding af politik og religion, at Forening 2 og Moske ligger på samme adresse.

Han har aldrig sagt, at Sagsøger er en voldelig islamist, men visionssam-fundet er problematisk. En almindelig borger på gaden vil ikke forbinde ordet ”islamist” med en voldelig islamist. Han er ikke enig i, at betegnelsen ”radikal islamist” vil blive forbundet med en voldelig islamist.

Sagsøgte B har forklaret, at han har været folketingsmedlem i 14 år for Parti 2 og har været aktiv i politik i ca. 20 år. Han har bl.a. været formand for Udlændinge- og Integrationsudvalget og har haft ordførerskaber inden for udlændinge, integration mv. Han har lagt mærke til Sagsøger

26

gennem årene i den offentlige debat. Han havde derfor hørt om hende, før Forening 1 ansøgte om satspuljemidler. Sagsøger var bl.a. kendt for ikke at ville støtte resolutionen mod sharia på Parti 5's landsmøde. Han kan ikke se, hvorfor man ikke skulle støtte den. Han synes, det er bekym-rende.

Han har læst koranen, haditherne og en række islamiske kilder flere gange. Pro-blemet med Sagsøger er, at hun legitimerer sharia. Hun taler med to tun-ger, f.eks. når hun siger, at hun ikke går ind for sharialovgivning, men at den samtidig kan eksistere i det danske samfund. Hun siger også, at hun kæmper for kvindernes ret til at få skilsmisse, men det er jo lov i forvejen.

Han er islam-modstander og moralsk og forfatningsmæssigt bundet af sin overbevisning. Han blev gjort opmærksom på, at Forening 1 stod til at få midler, og sagde der-på til ministeren, at han syntes, det var en dårlig ide. Sagsøgte A tilbød at stå i spidsen for e-mailen.

Han havde aldrig forestillet sig, at e-mailen ville blive lækket. Det er helt sæd-vanligt, at partierne kommunikerer internt på e-mail, hvis der er ting, som er problematiske, f.eks. under finanslovsforhandlinger. Det er helt sædvanligt, at politikerne blander sig i, hvem der skal have tilskud. Det er ikke blevet under-søgt, hvem der har lækket e-mailen. Det var ment som en intern e-mail til de andre ordførere.

Han opfattede artiklen om piskeslagsstraffen således, at Sagsøger mente, at piskeslagsstraf var den rigtige straffeform ved utroskab, og at det var en mil-dere straf end stening. Det er svært at finde ud af, præcist hvad Sagsøger mener, fordi der er tvetydighed i det hele. Når hun siger, at Koranen er Guds ord, men samtidigt er imod piskning, så taler hun med to tunger. Piskeslags-straf er også en barbarisk straffemetode. Sagsøger har haft mulighed for at tage afstand fra piskeslagsstraf, da hun stemte nej til resolutionen.

I forhold til hans udtalelser til pressen om e-mailen har han bare svaret på de spørgsmål, der blev stillet ham. E-mailen var jo allerede ude.

Det er muligt, at der på tidspunktet for e-mailen allerede var en offentlig debat om tildeling af midler til Forening 1, men han kan ikke huske det.

Det var i lyset af Sagsøgers tidligere udtalelser indlysende for ham, at der skulle gives afslag, og at det kunne klares på e-mail mellem ordførerne. Det var for ham en ekspeditionssag. Han mener, at han læste e-mailen igennem og tjekkede links.

Han vedstod indholdet i e-mailen i pressen, da det var ude i offentligheden.

27

Sagsøgte C har forklaret, at han blev valgt ind i Folketinget i juni 2015 for Parti 3. Han var udlændingeordfører og senere udlændinge- og integrationsordfører. Han blev medlem af Parti 1 i november 2019.

Sharia er efter hans opfattelse i modstrid med vestligt demokrati både juridisk og i forhold til opbygning af samfundet. Sharia er ikke foreneligt med religions-frihed. For ham er sharia og sharialovgivning ét og samme begreb. Det vil en-hver imam og muslim på gaden også mene. Han har aldrig hørt om, at der skul-le være forskel. Han har arbejdet bl.a. i Mellemøsten og har også været i debat-ter med imamer.

Han havde ikke hørt om Sagsøger før 2017. Han hørte om Forening 1 første gang i sommeren 2017.

Det var Sagsøgte A, der skrev e-mailen til ordførerne. Han læste udkastet igennem og tjekkede i allerhøjeste grad de links, som var i e-mailen, og som bakkede ordlyden af e-mailen op. Det var ikke kun artikler om Sagsøger, men også artikler forfattet af Sagsøger. E-mailens indhold var sobert og direkte. Det var ikke aggressivt eller overdrevent.

Hvis e-mailen havde været tiltænkt offentligheden f.eks. som et debatindlæg, havde de nok formuleret den anderledes. Det var en fortrolig mail og en del af en lukket diskussion mellem ordførerne fra satspuljepartierne. Der er et slags kodeks om, at man kan kritisere hinandens holdninger og beslutninger, men fortroligheden blev brudt. Det har han aldrig oplevet før.

Udsagnene i e-mailen om Sagsøger stemmer helt overens med det, som han har læst.

Når han til pressen udtalte, at e-mailen kunne have været formuleret bedre, skyldes det, at den var en del af en diskussion i et lukket forum. Han ærgrede sig ikke over e-mailen, men over at den blev lækket. Han ville have sendt den samme e-mail i dag.

Muslimer lytter til imamer. Det er derfor risikofyldt, når en imam går ud og si-ger, som Sagsøger har gjort.

Sagsøgers forskellige roller er forvirrende. Det svæver frem og tilbage, om hun tager afstand fra sharia afhængig af, om hun er det ene eller det andet.

Folketingsmedlemmer har behov for et frirum til at diskutere med andre parti-er. Bølgerne går tit højt i diskussioner partierne imellem, om hvem der skal ha-

28

ve penge fra den ene eller den anden pulje. Bølgerne gik ikke højt i den om-stridte e-mail.

Hans udtalelser til pressen ligger inden for e-mailens indhold. Han ytrede sig i meget begrænset omfang, men da mailen var lækket, var Pandoras æske åbnet.

E-mailen skulle orientere de andre ordførere om, hvem det er, de giver penge til. Han, Sagsøgte A og Sagsøgte B lagde op til, at det ikke var en god ide at give penge til Forening 1. Han mener stadig, at det blev udlagt som om, at de har drevet hetz.

Hans kendskab til Sagsøger bygger på de i e-mailen indeholdte links og hans egen research. Han husker ikke, om han har deltaget i et program hos Person 17 efter offentliggørelsen af e-mailen, men det kan godt være. Han deltog i et P1 program, hvor værten tog sagen op, uden at han var blevet forberedt på det-te, hvilket han blev irriteret over.

Anbringender

Sagsøger har navnlig anført, at der ved vurderingen af, om der er sket overtrædelse af straffelovens § 267, sådan som den skal fortolkes i lyset af EM-RK artikel 8 og 10, skal lægges vægt på, hvordan en almindelig læser vil opfatte udsagnene ud fra indhold og kontekst.

Den almindelige dansker vil opfatte udsagnene i påstand 2, således at Sagsøger generelt kan stå inde for sharialov og de afstraffelsesmetoder, sharia-loven repræsenterer, herunder piskeslagsstraffen, og at hendes holdninger kan sammenlignes med islamistiske organisationer.

De sagsøgtes udtalelser er ikke subjektive meningstilkendegivelser, men objek-tive og konkrete beskyldninger, som vil kunne efterprøves.

De sagsøgtes udtalelser er egnede til at nedsætte Sagsøgers ære og agtel-se i samfundet hos medborgere, myndigheder, samarbejdspartnere og virksom-heder. Det primære formål med de sagsøgtes interne mail har snarere været at skade omdømmet på Sagsøger end at bidrage til en igangværende poli-tisk debat. Også af den grund bør de sagsøgtes påstand om strafbortfald efter straffelovens § 269, afvises.

Der er ikke noget faktuelt grundlag for de sagsøgtes udsagn om Sagsøger. Der kan derfor ikke føres bevis herfor, hvorfor der ikke er føje til at fremsætte udsagnet, og udsagnet er derfor ikke straffrit efter straffelovens § 269.

29

Sagsøger har alene religionssociologisk og teologisk redegjort for Kora-nens ord om piskeslagsstraffen, aldrig forsvaret piskeslagsstraffen. Hun har i den forbindelse flere gange slået fast, at hun er imod ”enhver form for dødsstraf og barbariske straffemetoder” .

De sagsøgte havde, inden de offentligt vedstod udtalelserne, endnu en mulig-hed for at foretage en due diligence, men valgte at vedstå udtalelserne og sus-penderede herved deres beskyttelse efter grundlovens § 57, 2. pkt.

For så vidt angår påstand 3 har Sagsøger navnlig anført, at ytringerne går ud over de af EMD fastlagte grænser for acceptable kommentarer fremsagt som led i en offentlig debat. Ærekrænkelsen er tillige motiveret af Sagsøgte A's personlige konflikt og historie med Sagsøger.

Den almindelige læser vil ud fra en naturlig sproglig forståelse af ”islamistisk” , ”islamisten” og ”radikal islamist” associere udsagnene til noget kriminelt eller tilhørende en meget yderligtgående kategori, grænsende til en sympatitilkende-givelse med terror. Udsagnene er alle egnede til at nedsætte en person i med-borgernes agtelse.

Der er tale om beskyldninger, og der er ikke ført sandhedsbevis, jf. straffelovens § 269, stk. 1.

Sagsøger kan – med hendes virke som en af de første kvindelige imamer i Danmark, som blandt andet vier inter-religiøse par, som med hele sit profes-sionelle virke netop har forsøgt at bygge bro mellem religioner – end ikke i en sproglig periferi, opfattes som hverken islamist eller radikal islamist.

For så vidt angår de sagsøgtes afvisningspåstande har Sagsøger navnlig anført, at Folketingets samtykke ikke kræves, hvis en bestemt straffelovsover-trædelse kun kan bringes til domstolsafgørelse gennem såkaldt privat påtale, hvor den forurettede selv skal bringe sagen for domstolene. Dette er tilfældet for en række freds- og ærekrænkelser, jf. straffelovens § 275, stk. 1.

Såfremt de sagsøgtes slutning om, at samtykke skulle kræves, kunne føres til ende, ville det betyde, at enhver privatperson måtte tåle ytringer genfremsat uden for Folketinget. Det ville tillige udvande selve den ramme, Folketinget ud-gør for beskyttelse af i Folketinget fremsatte ytringer, og dette har ikke været hensigten hos grundlovsfædrene.

Hensynet til Sagsøger som den krænkede er meget stort, og sådan som ytringerne er fremsat i en intern mail og senere vedstået offentligt, har været der været tale om åbenlys misbrug af den parlamentariske ytringsfrihed.

30

Alle tre sagsøgte har aktivt genfremsat deres ytringer uden for Folketinget, her-under underbyggende forklaret, at de ikke henholdsvis fortryder dem og, for så vidt angår Sagsøgte A og Sagsøgte B, udbygget udsagnene.

Det gøres gældende, at såvel ældre og nyere juridisk litteratur muliggør sagsan-læg, når folketingsmedlemmer aktivt videreudbreder den pågældende ytring uden for Folketinget, hvorfor sagen kan realitetsbehandles.

Sagsøgte A har til støtte for afvisningspåstanden anført, at udtalelserne er fremsat af de sagsøgte som folketingsmedlemmer og er udtryk for ”ytringer i Folketinget” , jf. grundlovens § 57, 2. pkt.

E-mailen af 13. september 2017 er stilet til tre ordførere, der også er folketings-medlemmer. E-mailen er alene sendt til og modtaget af personer, der benytter e-maildomænet ”ft.dk” , og e-mailen sluttes med spørgsmål til de tre ordførere, som er relevante i forhold til det satspuljeforlig, som de sagsøgte ønskede at de-battere med e-mailen. Det følger af e-mailens indhold, at den ikke var ment til udbredelse til offentligheden, hvilket alene skete som følge af et diskretions-brud, idet e-mailen blev lækket til et medie.

Der kan hverken rejses offentlig eller privat strafferetlig tiltale, såfremt en udta-lelse er omfattet af grundlovens § 57, 2. pkt., ligesom erstatningssøgsmål også er udelukket. Dette følger direkte af bestemmelsens ordlyd og af den juridiske lit-teratur.

Sagsøgte A har ikke vedstået indholdet på en måde, der medfører, at der ik-ke skal indhentes samtykke fra Folketinget til ophævelse af hans immunitet. I opslaget på Facebook den Dato 9 2017 anfører han netop, at der var tale om en intern mail til navngivne personer og ikke et forsøg på rygtespredning og karaktermord. Han anfører tillige, at der i mailen skulle have været fokuseret mindre på personerne bag Forening 1's fortid og mere på krav om dokumenta-tion på ekspertise og erfaringer med emnet ”kvinder udsat for æresrelateret vold” .

Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand (i relation til Sagsøgers påstand 2) og principale påstand (i relation til Sagsøgers påstand 1 og 3) om frifindelse, har Sagsøgte A overordnet gjort gældende, at ytringerne ikke er injurierende i straffelovens forstand.

Sagsøgte A har som politiker en udvidet ytringsfrihed og en særlig ret til at fremkomme med værdidomme. Hertil kommer, at Sagsøger er en medi-evant samfundsdebattør inden for det område, hvor Sagsøgte A er politisk ordfører. Udsagnene skal endvidere vurderes i lyset af de holdninger, som Sagsøger har udtrykt over årene og ikke alene baseret på hendes holdninger

31

i dag, jf. også brugen af ordene ”generalieblad” og ”fortid” , der netop har til formål at henvise til noget, der ligger tilbage i tiden.

Det bestrides, at gerningsindholdet i straffelovens § 267 er realiseret, herunder at det fornødne forsæt er til stede.

De fremsatte udsagn er baseret på et sådan tilstrækkeligt faktisk grundlag, at sandhedsbevis er ført, jf. straffelovens § 269, stk. 1. Sagsøgte A har som mini-mum haft føje til at udtale sig som sket, alternativt handlet til berettiget vareta-gelse af en åbenbar almeninteresse. Der henvises til Sagsøgers ytringer og handlinger, der bl.a. er kommet til udtryk i de fremlagte artikler ”Artikel 8” og ”Artikel 3” .

For så vidt angår udsagnene ”hendes islamistiske generalieblad” , ”Islamisten Sagsøger fortsætter med at lyve, manipulere og klynke om sagen om Forening 1” , ”Sagsøgers fortid som radikal islamist” og ”Sagsøgers sorte islami-stiske fortid” , gøres det gældende, at ordet ”islamist” i nutidig sprogbrug opfat-tes som en islamisk fundamentalist, altså en muslim med fundamentalistiske synspunkter.

Det bestrides ikke, at den korrekte, religionshistoriske definition er en anden og bl.a. kan involvere et ønske om en islamisk stat. Det afgørende for denne sags afgørelse er imidlertid ikke den religionshistoriske definition, men derimod den gængse opfattelse af begrebet i befolkningen, altså ”hvordan en almindelig læ-ser vil opfatte udsagnene ud fra indhold og kontekst” , jf. Højesterets domme trykt i U 2016.151 og U 2018.2048.

Udtalelserne er udtryk for Sagsøgte A's værdidom, idet det er Sagsøgte A's vurdering af Sagsøgers holdninger og værdisæt, at hun må opfattes som islamist. Der henvises til Højesterets dom trykt i U 2003.2044, hvor Højesteret vurderede, at det var udtryk for en ikke-injurierende værdidom at omtale Person 18's synspunkter som racistiske.

Hvis betingelserne i straffelovens § 269, stk. 1, ikke er opfyldte, har Sagsøgte A haft føje til at mene og tolke, at udsagnene var sande, hvorfor straf må bort-falde, jf. § 269, stk. 2.

I forhold til Sagsøgers påstand 4 er det endelig anført, at Sagsøger ikke har dokumenteret, endsige sandsynliggjort, at have lidt et tab.

Sagsøgte B har til støtte for afvisningspåstanden anført, at grund-lovens § 57 foreskriver, at et folketingsmedlem ikke kan stilles for retten i en straffesag som den nærværende, der er undergivet privat påtale. Tilladelse til

32

påtale er ikke meddelt og kan heller ikke meddeles, idet folketingsmedlemmer nyder en udvidet form for ytringsfrihed i henhold til grundloven og udvalgsre-gi.

Beskyttelsen i grundlovens § 57 omfatter tillige interne mailnotater udarbejdet i Folketingets udvalgsregi, og mailen er alene blevet genstand for offentlig omta-le og udbredelse som følge af et brud på tavshedspligten. Sagsøgte B's efterfølgende udtalelser medfører ikke, at beskyttelsen i grundlovens § 57, 2. pkt., er ophævet.

Til støtte for frifindelsespåstanden er det anført, at der ikke foreligger det fornød-ne fortsæt til udbredelse, idet der er tale om en intern mail med et legitimt for-mål, nemlig en politisk tilkendegivelse, og at udbredelsen og offentliggørelsen alene beror på et brud på tavshedspligten fra andre end Sagsøgte B.

Det er endvidere anført, at de løsrevne citater hverken indeholder sigtelser eller ringeagtsytringer, og at der i øvrigt foreligger fornødent sandhedsbevis for det tilkendegivne.

Hvis sandhedsbevis ikke er ført, har Sagsøgte B haft føje til at til-kendegive, hvad der fremgår af den interne mail, idet Sagsøgers egne til-kendegivelser fremstår upræcise og dynamiske, hvor hun ikke tager afstand fra pisk, men nok stening, uden at det dog fremstår med tilstrækkelig tydelighed, hvad der er hendes egne holdninger, jf. straffelovens § 269.

Sagsøgte C har til støtte for afvisningspåstanden anført, at e-mailen af 13. september 2017 var til fem politiske ordførere, der alle var med-lemmer af Folketinget på daværende tidspunkt. Mailen er alene sendt af og/el-ler modtaget af personer, der benytter maildomæne-navnet ”ft.dk” , og afsluttes med diverse spørgsmål til ordførerne. Ud fra en dynamisk formålsfortolkning må mailens indhold sidestilles med ”ytringer i Folketinget” . Før mailen blev ”opfundet” , ville en kontorbetjent have lagt et brev i en lukket konvolut inden-for Folketingets mure i folketingsmedlemmets dueslag. Det gør ingen juridisk forskel.

Der er enighed i den juridiske litteratur om, at beskyttelsen i grundlovens § 57 ikke skal forstås som en rent stedlig afgrænsning, og at medlemmerne af et ud-valg f.eks. også vil være beskyttet af § 57 for ytringer fremsat i et udvalgsmøde på en rejse. Det afgørende er ikke, hvor ytringen er fremsat, men at ytringen fremkommer som et led i det pågældende folketingsmedlems deltagelse i Fol-ketingets virksomhed.

Dette er unægtelig opfyldt i nærværende sag, hvor den interne mail var en politisk tilkendegivelse fra udlændingeordførere for tre po-litiske partier om udlodning af offentlige støttemidler. Sagsøger har ikke anmodet om Folketingets tilladelse til at anlægge injuriesag.

33

Det følger af mailens indhold, at den ikke var ment til udbredelse overfor of-fentligheden. Det er alene som følge af et diskretionsbrud, at mailens indhold blev udbredt i medierne. Sagsøgte C omfattes derfor af den beskyttelse, der følger af grundlovens § 57.

Til støtte for frifindelsespåstanden er det navnlig anført, at der ikke er forsæt til udbredelse af ytringerne i den oprindelige mail, der var ment udelukkende for en mindre sluttet kreds af ordførere fra samme politiske arbejdsplads, og Sagsøgte C har heller ikke ved sit forsvar - efter at mailen blev læk-ket - gået videre end indholdet tilsiger.

Der er ikke tale om en sådan sigtelse i straffelovens forstand, som overskrider noget frisprog. Det vejer ind, at Sagsøgte C som politiker har en udvidet ytringsfrihed og en ret til at vurdere og fremkomme med værdi-domme, og at Sagsøger selv optræder som samfundsdebattør netop in-denfor det område, hvor Sagsøgte C var politisk ordfører, nemlig på udlændinge- og integrationsområdet.

Det er endvidere anført, at udsagnene er baseret på et sådan tilstrækkeligt fak-tisk grundlag, at sandhedsbevis er ført, jf. straffelovens § 269, stk. 1, jf. de frem-lagte artikler.

Endelig er det anført, at Sagsøgte C har haft føje til at mene og tolke, at udsagnene var sande, hvorfor eventuel straf må bortfalde, jf. § 269, stk. 2.

Landsrettens begrundelse og resultat

Sagen angår, om de sagsøgte har overtrådt (dagældende) straffelovens § 267, jf. § 269, stk. 1, i forbindelse med de to udsagn om Sagsøger fremsat i e-mailen af 13. september 2017, og for så vidt angår Sagsøgte A tillige ved de fire udsagn fremsat i Facebook-opslaget den Dato 1 2017.

Udsagnene i e-mail af 13. september 2017 For så vidt angår Sagsøgers påstand 2 om de to udsagn i e-mailen af 13. september 2017 har de sagsøgte påstået afvisning med henvisning til, at de ikke kan drages til ansvar herfor uden Folketingets samtykke, jf. grundlovens § 57, 2. pkt.

Efter grundlovens § 57 kan intet medlem af Folketinget uden dettes samtykke tiltales eller underkastes fængsling af nogen art, medmindre han er grebet på fersk gerning. For sine ytringer i Folketinget kan intet af dets medlemmer uden Folketingets samtykke drages til ansvar uden for samme.

34

Formålet med bestemmelsen i 2. pkt. er at beskytte den frie politiske debat, og betingelsen om, at ytringen skal være fremsat ”i Folketinget” , skal derfor ikke forstås som en stedlig, men en funktionel afgrænsning, hvorefter det afgørende er, om ytringen er fremkommet som led i folketingsarbejdet generelt. Bestem-melsen omfatter såvel mundtlige som skriftlige ytringer.

Landsretten bemærker, at e-mailen af 13. september 2017 blev sendt af Sagsøgte A på vegne af ham selv, Sagsøgte B og Sagsøgte C og modtaget af Person 2, Person 3 og Person 4, der på daværende tidspunkt alle var folketingsmedlemmer og tillige medlemmer af Udlændinge- og Integrationsudvalget, og at e-mailen er sendt fra og til e-mailadresser under Folketingets domænenavn. Der var derfor tale om en intern e-mail, og det må efter sagens oplysninger lægges til grund, at de sagsøgte havde tillid til, at e-mailen forblev intern, og at indholdet ikke skulle offentliggøres.

Ud fra e-mailens indhold og sagens øvrige oplysninger lægger landsretten til grund, at de sagsøgte var imod tildeling af satspuljemidler til Forening 1, idet de ikke havde tillid til organisationen eller de personer, som stod bag, herunder Sagsøger, som efter de sagsøgtes opfattelse var ”kontroversielle” , og at de sagsøgte ikke ønskede at ”legitimere ekstreme politiske og religiøse overbe-visninger gennem støttemidler” .

Formålet med e-mailen var at tilkendegive og begrunde dette synspunkt som led i en politisk drøftelse om tildeling af satspuljemidler, idet de sagsøgte var bekendt med, at Person 2's, Person 3's og Person 4's respektive politiske partier ikke umiddelbart var indstillet på – som tidligere fo-reslået af daværende integrationsminister Person 1 i et brev til Udlændin-ge- og Integrationsudvalget – at være med til at ophæve den pulje, som Forening 1 havde ansøgt om midler fra, og i stedet anvende midlerne til et an-det projekt.

Landsretten finder på den baggrund, at de to udsagn i e-mailen af 13. septem-ber 2017 om, at ” Sagsøger er også kendt for ikke at ville afvise sharialov, som hun me-ner er foreneligt med dansk lovgivning” , og at ” Sagsøger har i 2011 forsvaret piskeslagsstraffen for utroskab” må anses som ytringer, der er fremsat ”i Folketin-get” , jf. grundlovens § 57, 2. pkt. De sagsøgte kan herefter som udgangspunkt ikke drages til ansvar for udsagnene i e-mailen uden Folketingets samtykke.

Det må imidlertid vurderes, om de sagsøgtes efterfølgende udtalelser til pres-sen, efter e-mailen blev lækket, har haft en sådan karakter, at beskyttelsen af yt-ringerne efter grundlovens § 57, 2. pkt., må anses for ophørt.

35

Landsretten finder, at det forhold, at et folketingsmedlem uden for Folketinget på forespørgsel udtaler, at han ikke vil tilbagekalde eller vedstår sine udtalelser i Folketinget ikke er tilstrækkeligt til, at der kan rejses søgsmål mod ham for ud-talelserne uden Folketingets samtykke. Hvis folketingsmedlemmet udenfor Fol-ketinget imidlertid gentager, hvad han dér har sagt, kan han blive ansvarlig ef-ter de almindelige regler. Der må dog hertil kræves en aktivitet fra hans side, der viser, at han ønsker at give sine ytringer en videre udbredelse.

Sagsøgte C's efterfølgende udtalelser For så vidt angår Sagsøgte C's udtalelser til de fremlagte artik-ler bemærker landsretten, at disse overvejende går på, at e-mailen kunne have været ” formuleret skarpere” , at man kunne ” diskutere de enkelte dele” , men at det for hans vedkommende handlede ” om det med sharia” , og at årsagen til, at han satte sit navn på e-mailen var, at han var ” bekymret over især Sagsøger” .

Landsretten finder ikke, at Sagsøgte C's udtalelser i de frem-lagte artikler er gentagelser af de påsigtede udsagn med en aktivitet, der viser et ønske om at give netop disse ytringer en videre udbredelse.

Da et søgsmål mod Sagsøgte C for udsagnene i Sagsøgers påstand 2 således kræver Folketingets samtykke, og et sådant samtykke ikke er indhentet, tages Sagsøgte C's afvisningspå-stand herefter til følge.

Sagsøgte B's efterfølgende udtalelser Sagsøgte B har til de fremlagte artikler bl.a. begrundet, hvorfor han mente, at Forening 1 ikke skulle tildeles satspuljemidler. Han har herunder bl.a. udtalt, at Sagsøger ” [ikke har] villet tage afstand fra sharia og stening på et tidspunkt” , og at hun har ” viklet sig ud i nogle mærkelige forklaringer med, at pi-skeslag er en del af straffen for utroskab i islam” , hvilket han fandt bekymrende i forhold til, at det skulle være folk, der bekæmper religiøs og social kontrol, og at der efter hans opfattelse skulle gives afslag, hvis der var den mindste tvivl.

Landsretten finder ikke, at Sagsøgte B's udtalelser i de fremlagte ar-tikler er gentagelser af de påsigtede udsagn med en aktivitet, der viser et ønske om at give netop disse ytringer en videre udbredelse.

Landsretten har herved lagt vægt på, at udtalelserne er fremsat til en artikel, hvor hele e-mailen i forvej-en er gengivet, og efter såvel Sagsøgers som Person 2's, Person 3's og Person 4's udtalelser om, at e-mailen er udtryk for henholdsvis ”politisk magtmisbrug” og ”forsøg på karaktermord” .

Landsretten har endvidere lagt vægt på, at udsagnene, om end disse til en vis grad kan min-de om de i e-mailen påsigtede udsagn, fremstår mindre præcise og mere mode-rerede.

36

Da et søgsmål mod Sagsøgte B for udsagnene omfattet af Sagsøgers påstand 2 herefter kræver Folketingets samtykke, og et sådant samtykke ikke er indhentet, tages også Sagsøgte B's afvisningspå-stand til følge.

Sagsøgte A's efterfølgende udtalelser Sagsøgte A har i et længere Facebook-opslag den Dato 9 2017 redegjort for baggrunden for e-mailen af 13. september 2017 og sin kritik i forhold til at tildele satspuljemidler til Forening 1.

Han har herunder bl.a. anført, at Sagsøger ” har tågede holdninger til sharia, hvor hun har anført, at systemet fint kan kombineres med demokrati, men sharia er i sin dna antidemokratisk” , og at han ” holder fast i [sin] skepsis over for Sagsøger i forhold til hendes syn på piskning som straf for utroskab” .

Sagsøgte A erkender dog samtidig, at han skulle have fokuseret mindre på hendes fortid og mere på krav om dokumentation på ekspertise og erfaringer. Samme erkendelse er også kommet til udtryk i bl.a. artiklen i Forlag 6.

Landsretten finder ikke, at Sagsøgte A's udtalelser i de fremlagte artikler er gentagelser af de påsigtede udsagn med en aktivitet, der viser et ønske om at give netop disse ytringer en videre udbredelse.

Landsretten har, i lighed med det under Sagsøgte B anførte, navnlig lagt vægt på den kontekst, hvori udtalelserne er fremsat, og at udtalelserne er fremsat efter offentliggørel-sen af e-mailen og såvel Sagsøgers som Person 2's, Person 3's og Person 4's udtalelser om, at e-mailen er udtryk for henholds-vis ”politisk magtmisbrug” og ”forsøg på karaktermord” .

Landsretten har end-videre lagt vægt på, at udsagnene, om end disse til en vis grad kan minde om de i e-mailen påsigtede udsagn, fremstår mindre præcise og mere modererede. Udtalelserne i Sagsøgte A's senere Facebook-opslag den Dato 1 2017 kan ikke føre til en ændret vurdering. Det bemærkes i den forbindelse, at de i e-mai-len påsigtede udsagn ikke er gentaget i dette Facebook-opslag.

Da et søgsmål mod Sagsøgte A for udsagnene i påstand 2 herefter kræver Folketingets samtykke, og et sådant samtykke ikke er indhentet, tages også Sagsøgte A's afvisningspåstand til følge.

Udsagnene i Facebook-opslaget af Dato 1 2017 Landsretten bemærker, at de i Facebook-opslaget af Dato 1 2017 påsigtede udsagn, jf. Sagsøgers påstand 3, er fremsat af Sagsøgte A uden for Folketinget, og at der derfor kan rejses særskilt søgsmål for disse uden Folketin-gets samtykke, jf. grundlovens § 57, 2. pkt., modsætningsvis.

Ved lov nr. 1719 af 27. december 2018 om ændring af straffeloven, retspleje-loven, lov om erstatningsansvar og medieansvarsloven (Freds- og ærekrænkel-ser m.v.) blev bl.a. bestemmelserne i straffelovens §§ 267 og 269 nyaffattet.

37

Loven trådte i kraft den 1. januar 2019, men det fremgår af ændringslovens § 5, stk. 2, at de ændrede bestemmelser i straffelovens §§ 267 og 269 ikke finder an-vendelse i forhold til handlinger begået før lovens ikrafttræden.

Vurderingen af de i Facebook-opslaget den Dato 1 2017 påsigtede udsagn skal derfor ske på baggrund af den på tidspunktet gældende straffelov.

Efter den dagældende straffelovs § 267 straffes den, der krænker en andens ære ved fornærmelige ord eller handlinger eller ved at fremsætte eller udbrede sig-telser for et forhold, der er egnet til at nedsætte den fornærmerede i medborger-nes agtelse, med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Ved afgørelsen af, om dagældende straffelovs § 267 er overtrådt, må der i første række foretages en vurdering af, om de fire udsagn er egnede til at nedsætte Sagsøger i medborgernes agtelse. Det afgørende er i den forbindelse, hvordan en almindelig læser og tilhører vil opfatte udtalelserne ud fra deres indhold og kontekst, jf. U 2016.151 H.

Således som udsagn nr. 1, 3 og 4 (” islamistiske generalieblad” , ” fortid som radikal is-lamist” og ” sorte islamistiske fortid” ) indgår i Facebook-opslaget finder landsret-ten, at disse udsagn giver den almindelige læser et indtryk af, at Sagsøger i hvert fald på et tidspunkt har været islamist eller involveret sig i ak-tiviteter af islamistisk karakter.

Det bemærkes i den forbindelse, at der i opsla-get bl.a. er henvist til, at Sagsøger tidligere har undervist på en muslim-sk friskole, der fik frataget sit statslige tilskud som følge af stærkt problematisk undervisningsmateriale om hellig krig og tilknytning til Hizbollah, og at Sagsøger fire måneder efter nedbrændingen af den danske ambassade i Damas-kus gik til møder med Hizb ut-Tahrir, som ville i krig med Danmark, og som kæmper for at få indført Kalifatet i Danmark.

Udsagn nr. 2 (” Islamisten Sagsøger fortsætter med at lyve, manipulere og klyn-ke om sagen om Forening 1” ) må antages at referere til det forhold, at Sagsøger efter Sagsøgte A's opfattelse har påstået, at han var en forsmået bej-ler, som hun har afslået at gifte sig med, og at han har truet hende med at of-fentliggøre private billeder af hende, hvis ikke hun fortalte sandheden om deres forhold. Den almindelige læser må antages herved at få indtryk af, at Sagsøger er en islamist, der anvender ufine metoder til at fjerne fokus fra sa-gens kerne, som er spørgsmålet om, hvorvidt der skal tildeles Forening 1 sats-puljemidler.

Landsretten bemærker, at Sagsøger ikke har anført nogen anbringender til støtte for, at det sidste led i udsagnet om, at ” lyve, manipulere og klynke om sa-gen om Forening 1” , er i strid med straffelovens § 267. Det lægges derfor til grund, at det efter Sagsøgers opfattelse injurierende i udsagn nr. 2 – i lig-

38

hed med udsagn nr. 1, 3 og 4 – tager sigte på anvendelsen af betegnelsen ” Isla-misten” om hende.

Begrebet ”islamisme” har forskellige definitioner, men efter sagens oplysninger lægges det til grund, at der i alle tilfælde er tale om en person, der mener, at is-lam skal diktere eller spille en større rolle i samfundsindretningen, og at dette også har været hensigten at udtrykke fra Sagsøgte A's side.

Landsretten finder således ikke, at der – som hævdet af Sagsøger – er til-strækkeligt holdepunkt for at antage, at udsagnene om Sagsøgers ” isla-mistiske generalieblad” , ” fortid som radikal islamist” , ”sorte islamistiske fortid” eller betegnelsen ” Islamisten Sagsøger …” refererer til eller har været anvendt i den betydning, at hun er kriminel eller sympatiserer med religiøst funderet ter-ror.

Landsretten finder imidlertid, at de fire udsagn alle er egnede til at nedsætte Sagsøger i medborgernes agtelse, og at udsagnene er ”sigtelser” i dagæl-dende straffelovens § 267’s forstand. Dette gælder, uanset at udsagnene har ka-rakter af at være ”kritiske værdidomme” efter Menneskerettighedsdomstolens praksis.

Spørgsmålet er herefter, om fremsættelsen af udsagnene var berettiget efter straffelovens § 267, jf. § 269, stk. 1, således som disse skal forstås i lyset af artikel 8 og 10 i den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Ved vurderingen heraf tillægger landsretten det betydning, at de fire udsagn er fremsat i forbindelse med en offentlig debat om tildeling af satspuljemidler og politikeres indblanding heri, hvilket findes at være af væsentlig samfundsmæs-sig interesse.

Det kan derfor ikke kræves, at der føres fuldt sandhedsbevis, idet udtalelserne henset til deres karakter dog fortsat må hvile på et tilstrækkeligt faktuelt grund-lag.

Landsretten finder på baggrund af de fremlagte artikler, som Sagsøger har udtalt sig til og – for fleres vedkommende – selv har skrevet, og sagens øvri-ge oplysninger sammenholdt med forståelsen af de udsagn, som Sagsøgte A har fremsat, at der har været et tilstrækkeligt faktuelt grundlag for de omhand-lede udsagns fremsættelse.

Landsretten har herunder lagt vægt på, at Sagsøger i sine artikler ”Artikel 1” på ”Hjemmeside 7” den Dato 2 2011 den og ”Artikel 8” i Forlag 5 den Dato 15 2007” giver udtryk for, at ”sharia” både er et teologisk og politisk be-

39

greb, og at ”sharialovgivning” på visse punkter kan sameksistere med dansk lovgivning. Det bemærkes i den forbindelse, at Sagsøger under hoved-forhandlingen har forklaret, at ”sharia” og ”sharialovgivning” defineres og for-stås forskelligt af muslimer, men at det for manges vedkommende opfattes som indeholdende ”statslovgivning” , og at islamister ønsker ”sharia” som lovgiv-ning.

Det forhold, at Sagsøger har forklaret, at hun selv opfatter begrebet ”sharia” i en snævrere forstand som alene omfatter ”de fem søjler” , kan ikke fø-re til en ændret vurdering, idet de fremlagte artikler af og om hende ikke efter-lader et indtryk af, at hun har denne opfattelse.

Landsretten har ud over førnævnte artikler herved også lagt vægt på artiklen ”Artikel 7” i Forlag 4 den Dato 14 2006, der kan efterlade et ind-tryk af, at Sagsøger – i hvert fald på et tidspunkt – har sympatiseret med organisationen, hvis formål om at indføre en islamisk stat må anses for almin-delig kendt.

Landsretten har endvidere lagt vægt på artiklen ”Artikel 5” i Forlag 4 den Dato 12 2003, hvori Sagsøger beskrives som ”kontroversiel” bl.a. med henvisning til, at hun på Parti 5's landsmøde stemte imod resolutionen ”Nej til sharialovgivning” , som tog afstand til ste-ningsdommene i Nigeria og Iran.

Landsretten har desuden lagt vægt på Sagsøgers Artikel 3” på ”Hjemmeside 7” den Dato 4 2011, hvori hun ifølge artiklen som ”religionssociolog og muslim” redegør nærmere for, at straffen for utroskab i Koranen er 100 piskeslag, og at straffen kan fortolkes forebyggende som udtryk for, at utroskab er forkasteligt.

Landsretten finder endelig, at det må tillægges betydning, at Sagsøger, udover at være leder af Forening 1, også er samfundsdebattør og selv tog del i den nævnte offentlige debat om politikeres indblanding, herunder navnlig Sagsøgte A's, i tildeling af satspuljemidler til Forening 1. Der må derfor gælde vide rammer for den kritik, som hun må tåle som følge heraf.

Efter en samlet afvejning af på den ene side hensynet til Sagsøgte A's ytrings-frihed, jf. artikel 10 i den Europæiske Menneskerettighedskonvention, over for hensynet til Sagsøgers omdømme, jf. artikel 8 i samme konvention, fin-der landsretten, at de fire udsagn var berettigede efter straffelovens § 267, jf. § 269, stk. 1.

Herefter tages Sagsøgte A's frifindelsespåstand for så vidt angår Sagsøgers påstand 1, 3 og 4 til følge.

40

Sagsomkostninger Sagsøger og Sagsøgte A har begge opnået fri proces, mens dette ikke er tilfældet for Sagsøgte B og Sagsøgte C.

Efter sagens udfald skal statskassen herefter i sagsomkostninger betale 150.000 kr. til Sagsøgte B og 150.000 kr. til Sagsøgte C. Be-løbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet til advokat er der navnlig taget hensyn til sagens omfang og betyd-ning.

Da Sagsøger og Sagsøgte A som nævnt begge har fri proces, finder landsretten, at ingen af de to parter skal betale sagsomkostninger for landsret-ten til den anden part eller til statskassen.

THI KENDES FOR RET:

Sagen mod Sagsøgte A afvises for så vidt angår Sagsøgers påstand 2.

I øvrigt frifindes Sagsøgte A.

Sagen mod Sagsøgte B afvises.

Sagen mod Sagsøgte C afvises.

I sagsomkostninger for landsretten skal statskassen inden 14 dage betale 150.000 kr. til Sagsøgte B og 150.000 kr. til Sagsøgte C.

I forholdet mellem Sagsøger og Sagsøgte A skal ingen af parterne be-tale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.

Beløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.