BR — Byretterne
AM2024.05.01B3
AM2024.05.01B Retten i Glostrups
DOM
Dato: 1. maj 2024 Rettens sagsnr.: S21-3306/2024 Politiets sagsnr.: 0700-73232-00005-24 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født august 1969 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 19. april 2024.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af 1 + 2 stalking efter straffelovens § 242, og overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1, jf. § 1, ved den 30. marts 2024 kl. ca. 15.10 i Frihedens Butikscenter, beliggende på Strandmarksvej 20 i Hvidovre, som led i en systematisk og vedvarende forfølgelse eller chikane rettet mod Forurettede, at have krænket Forurettedes fred, idet tiltalte ved personligt fremmøde mundtligt kontaktede Forurettede og henvendt til hende udtalte: ”Tillykke med kolonihaven” eller lignende, uagtet at tiltalte ved København Vestegns Politis afgørelse af 7. august 2023, forkyndt for tiltalte den 7. september 2023, fik meddelt et tilhold med gyldighed i 5 år til den 7. september 2028 mod at rette direkte eller indirekte henvendelse til Forurettede.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængsel i 60 dage. Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af tiltalte Tiltalte og af vidnerne Forurettede og Vidne. Forklaringer er lydoptaget og gengives ikke i dommen. Der har været afspillet videooptagelse fra Frihedens Butikscenter, og dokumenteret tilhold meddelt til Tiltalte mod at kontakte eller følge efter Forurettede, dateret den 7. august 2023.
Tiltalte er tidligere straffet, senest ved bødeforlæg af 31. oktober 2023 med en bøde på 5.000 kr. for overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1, jf. § 1. dom af 13. februar 2024 med fængsel i 40 dage for overtrædelse af straffelovens § 242 og lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1, jf. § 1.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han har haft forskellige jobs, blandt andet som stilladsarbejder. Han blev tildelt førtidspension for 3 år siden. Han har to børn på henholdsvis 18 og 20 år fra et tidligere ægteskab. De ses en gang i mellem. Han bor i en lejet lejlighed. Han har ingen ny kæreste. Han har et moderat forbrug af alkohol. Han tager lidt stoffer, når han skal til fest.
Han er medlem af en jagtforening på havnen. Han er medlem af en royal loge for at ære Kong Frederik den 9. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 8. april 2024.
Rettens begrundelse
og afgørelse Efter bevisførelelsen lægger retten til grund, at tiltalte og Forurettede siden sommeren 2023. Tiltalte har forklaret, at han var i centret den pågældende dag. Han bemærkede ikke Forurettede og har derfor heller ikke sagt noget til hende.
Efter den foreviste videooptagelse af episoden sammenholdt med Forurettede og Vidnes forklaringer finder retten det ubetænkeligt at lægge til grund, at det er tiltalte, der på kort afstand ses gå forbi Forurettede og Vidne, der sad på en bænk i Frihedens Butikscenter.
Efter de afgivne og samstemmende forklaringer fra Forurettede og Vidne finder retten det endvidere ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte, idet han passerede Forurettede, udtalte: "Tillykke med kolonihaven". Forurettede har forklaret, at hun havde købt en kolonihave for at kunne komme væk fra tiltalte, idet de har bopæl i samme område.
Da tiltalte gik forbi og sagde "tillykke med kolonihaven" blev det sagt truende. Han ville vise, at han stadig fulgte med i hendes liv. Hun fik det meget dårligt og blev bange. Tiltalte er på denne baggrund skyldig i at have overtrådt tilholdet mod at kontakte Forurettede, jf. lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1, jf. § 1.
Henset til tiltaltes forstraffe for tidligere overtrædelser af tilholdet og for overtrædelse af straffelovens § 242, senest ved dom af 13. februar 2024, findes tiltaltes henvendelse til Forurettede at være led i en systematisk og vedvarende forfølgelse eller chikane mod Forurettede. Forholdet er derfor omfattet af straffelovens § 242. På denne baggrund er tiltalte skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.
Straffen fastsættes til fængsel i 60 dage, jf. straffelovens § 242 og lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1, jf. § 1. Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på sagens karakter og tiltaltes forstraffe for ligeartet kriminalitet.
Thi kendes for ret
: Tiltalte Tiltalte skal straffes med fængsel i 60 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
