133/2019

En række rapporter, som var udarbejdet af ansatte i politi og anklagemyndighed, kunne benyttes som bevismidler under straffesag Ved anklageskrift af 18. december 2018 var der rejst tiltale mod en række personer og selskaber for omfattende moms- og skatteunddragelser efter straffeloven. Under straffesagens behandling i byretten opstod der spørgsmål om, hvorvidt en række rapporter, som var udarbejdet af ansatte i politi og anklagemyndighed, kunne dokumenteres. Byretten fandt, at de omhandlede rapporter kunne dokumenteres under sagen, dog således, at passager, der udtalte sig om forhold, som beroede på en bevismæssig vurdering, der tilkom retten at foretage, ikke kunne dokumenteres. Retten godkendte samtidig, at forsvaret inden for en økonomisk ramme på 250.000 kr. kunne antage revisionsmæssig bistand. Landsretten stadfæstede byrettens kendelse. Højesteret tiltrådte af de grunde, som var anført af landsretten, at rapporterne ikke kunne anses for erklæringer udstedt i medfør af et offentligt hverv, og at de ikke af denne grund kunne benyttes som bevismidler. Spørgsmålet var derefter, om rapporterne undtagelsesvis kunne tillades benyttet som bevismidler. Højesteret fandt ligesom landsretten, at det i et tilfælde som det foreliggende var afgørende for, om rapporterne kunne benyttes som bevismidler, at forsvarerne – som ikke havde deltaget i processen med udarbejdelse af rapporterne – blev stillet tilstrækkelige midler til rådighed til sagkyndig revisionsmæssig bistand. Højesteret tiltrådte derefter, og af de grunde, som i øvrigt var anført af landsretten, at rapporterne undtagelsesvis kunne benyttes som bevismidler. Højesteret stadfæstede således landsrettens kendelse.