3/2011

Fragtførerens erstatningsansvar for bortkomne varer var begrænset efter CMR-loven Under en transport fra Danmark til Italien bortkom et parti elektronikvarer. Transporten blev udført af DSV Road A/S for Widecom A/S. Topdanmark Forsikring A/S havde som Widecoms forsikringsselskab, med fradrag af Widecoms selvrisiko, erstattet tabet. DSV’s erstatningsansvar var som udgangspunkt begrænset i medfør af CMR-loven. Topdanmark og Widecom var af den opfattelse, at fragtføreren havde udvist grov uagtsomhed i forbindelse med transporten, og at DSV derfor ikke kunne påberåbe sig ansvarsbegrænsningsreglen i CMR-loven. DSV skulle derfor betale den fulde erstatning. Topdanmark og Widecom henviste bl.a. til, at chaufføren, da Widecom overgav godset, blev bedt om at underskrive en såkaldt ”delivery note” med vareoplysninger, hvoraf bl.a. fremgik, at der blandt varerne var iPhones og iPods. Chaufføren burde derfor have sikret transporten og godset på den måde, som tyveritækkeligt gods normalt behandles. Højesteret lagde til grund, at aftalen mellem Widecom og DSV om den konkrete transport blev indgået som en aftale om transport af almindeligt stykgods. Chaufførens kvittering på en ”delivery note” indebar ikke en ændring af den indgåede transportaftale. At chaufføren af papiret har kunnet se, at varerne, som var pakket ind i sort plastik, angiveligt skulle være iPhones og iPods, gav ikke grundlag for at anse transportens udførelse som en transport af almindeligt stykgods for groft uagtsom. Der var ikke i øvrigt oplysninger, som gav grundlag for at anse transportens udførelse for groft uagtsom. Det kunne heller ikke anses for bevist, at varerne var blevet stjålet af ansatte hos DSV, mens de befandt sig på DSV’s lager i Italien. Højesteret tiltrådte på den baggrund, at DSV ikke var afskåret fra at påberåbe sig ansvarsbegrænsningsreglen i CMR-loven og frifandt derfor DSV. Højesteret nåede dermed til samme resultat som Sø- og Handelsretten.