265/2009

Højesteret udtalte, at et betinget skøde baseret på muslimsk finansiering ikke kunne tinglyses, da skødets betingelser ikke var endelig fastsat. Amanah Kredit A/S havde anmeldt et skøde til tinglysning, som var betinget af købesummens endelige indfrielse. I et underliggende tillæg, der angav at supplere, men samtidig at gå forud for det betingede skøde, var handlen betegnet: ”Formindskende Musharaka med Ijara med henblik på endeligt skøde”. Formindskende Musharaka med Ijara er en islamisk låneform typisk anvendt ved huskøb. Idéen er, at banken/finansieringsselskabet køber det hus, kunden er interesseret i. Banken videresælger herefter huset til slutkunden, som hver måned betaler banken et beløb, hvoraf en del udgør betaling for ”en bid af huset”. Handelsvilkårene i det konkrete hussalg baserede sig på samme principper. Af det anmeldte skøde fremgik bl.a. kontantværdien af købesummen, og at beløbet forventedes endeligt indfriet efter 30½ år. Af det underliggende aftalegrundlag, hvortil der var henvist i skødet, fremgik, at den løbende ydelse i låneperioden bestod af en indfrielsessum og en ”aftalebetaling”. Aftalebetalingen var fastsat efter et matematisk kursreguleringsprincip og udgjorde en faldende procentdel af den samlede ydelse. Den samlede årlige ydelse på boliglånet var fast, og betalingsprofilen mindede om et almindeligt annuitetslån. Tinglysningsdommeren afviste skødet fra tinglysning, hvilket landsretten stadfæstede, men med en anden begrundelse. Højesteret tiltrådte også, at skødet ikke kunne tinglyses. Amanah Kredit, som er Skandinaviens første finansieringsinstitut, der i overensstemmelse med de muslimske forskrifter tilbyder boliglån uden renter, ønskede med kæremålet at få afgjort, om den islamiske finansieringsmodel også kan anvendes i Danmark, som det er tilfældet i bl.a. England og USA. Amanah Kredit anførte navnlig, at der var indgået en bindende aftale om endelig overdragelse af ejendomsretten til ejendommen, at den endelige betingelse for ejendommens overdragelse (købesummens berigtigelse) fremgik af skødet, og at skødet alene skal angive de vigtigste dele af aftalen. Højesteret pegede på, at skødet ikke angav købesummens nominelle værdi, eller hvornår betaling kunne eller skulle ske, og at tillægget til skødet efter sit indhold angav at gå forud herfor. Højesteret pegede endvidere på, at det af tillæggets betingelse om forsikringsdækning fremgik, at der var aftalt en successiv overgang af ejendomsretten, idet Amanah Kredit efter totalskade uden genopførelse af ejen¬dommen skulle udbetale en del af for¬sikringssummen til kunden ”svarende til Kun¬dens andel af ejendommen”, hvilket ikke stemte overens med skødets betingelse om, at ejendommen blev solgt og skødet til kunden betinget af købesummens betaling. Skødet rummede derfor sådanne uklarhe¬der, at dets indhold ikke kunne anses for endelig fastsat, og Højesteret tiltrådte, at skødet var afvist fra tinglysning. Højesteret bemærkede, at der ikke ved afgørelsen var taget stilling til, om ufravi¬gelige regler i ting¬lysningslovens kapitel om pant ville være til hinder for tinglysning af skødet. Med disse grunde stadfæstede Højesteret herefter landsrettens afgørelse.