SS-187/2020-OLR

SD01 - KDL Hoved

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 46.8px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

K E N D E L S E

Afsagt den 20. maj 2020 af Østre Landsrets 6. afdeling (landsdommerne Sanne Kolmos, Julie Skat Rørdam og Inge de Neergaard (kst.)).

6. afd. nr. S-187-20: Anklagemyndigheden mod Domfældte (CPR nr. (Født 1980)) (advokat Gunnar Homann, besk.)

Ved kendelse af 16. januar 2020 ophævede Retten i Helsingør bestemmelsen i Østre Landsrets ankedom af 10. marts 2010 om udvisning af Domfældte med indrejse-forbud for bestandig, jf. udlændingelovens § 50 a, stk. 1 og stk. 2.

Kendelsen er kæret af anklagemyndigheden med påstand om, at udvisningen opretholdes.

Domfældte har påstået stadfæstelse.

Supplerende oplysninger Af udtalelse af 16. april 2020 fra Udlændingestyrelsen om Domfældte fremgår blandt andet:

”Anklagemyndigheden har på denne baggrund ønsket en udtalelse vedrørende muligheden for:

•ambulant psykiatrisk behandling i Bosnien-Hercegovina herunder i for-bindelse med medicinindtagelse samt foretagelse af blodprøvekontrol og måling af EKG, og

- 2 -

•adgangen hertil for personer uden egne midler.

Det er til sagen oplyst, at Domfældte aktuelt er under behandling med præparaterne Clozapin 500 mg dagligt og Sertralin 225 mg dagligt.

Af oplysninger fra MedCOI, en EU-finansieret database vedrørende sygdoms-behandling, fremgår det, at præparaterne Clozapin er tilgængeligt fra et apotek i Sarajevo, og at Setralin er tilgængeligt fra to apoteker i Sarajevo, men det fremgår ikke, hvad prisen er på præparaterne.

Det fremgår endvidere af oplysninger fra MedCOI, at akut psykiatrisk behand-ling i Bosnien-Hercegovina er tilgængeligt i begge af landets entiteter Den Bosniske Føderation og Den Serbiske Republik. WHO bekræfter, at der er akutfaciliteter til psykiatrisk behandling. Ifølge MedCOI er der dog ikke den nødvendige kapacitet; behandlingsstederne modtager patienter, som sund-hedsmedarbejderne ikke har kompetence til at behandle. (kilde 1).

Det fremgår også af oplysninger fra MedCOI, at foretagelse af blodprøvekon-trol er tilgængeligt i den offentlige sundhedssektor i Bosnien-Hercegovina, og at måling af EKG er tilgængeligt fra to behandlingssteder i Sarajevo.

Endeligt fremgår det af oplysninger fra MedCOI, at der er offentlig sygesikring i Bosnien-Hercegovina; i begge entiteter Den Bosniske Føderation og Den Ser-biske Republik dækker sygesikringen også personer, der ikke modtager løn.”

Forsvareren har oplyst, at Udlændingestyrelsen i december 2019 har bestemt, at Domfældte, der har haft opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7, kan udsendes, jf. udlændingelovens § 49 a, jf. § 31. Sagen verserer nu i Flygtningenævnet.

Anklagemyndigheden har oplyst, at der endnu ikke foreligger en afgørelse fra Flygtninge-nævnet, der sædvanligvis afventer domstolenes afgørelse af spørgsmålet om udvisningens ophævelse.

Forklaring Domfældte har supplerende forklaret blandt andet, at han stadig er indlagt på Psy-kiatrisk Center Sct. Hans på en åben afdeling. Han behandles fortsat med Clozapin og Sertralin. Det er personalet, der giver ham pillerne hver dag. Når han har udgang, får han doseret medicin med, herunder nogle piller, som han kan tage, hvis han skulle få det dår-ligt.

Der er ingen kontrol af, om han tager sin medicin, når han har udgang. Når han kom-mer tilbage, spørger personalet bare, om han har taget sin medicin. De stoler på ham. Der tages blodprøve og EKG en gang om måneden. Han bliver fulgt ugentligt og taler jævnligt med personale, der skal høre om, hvordan det går. Han synes, at det går bedre, og det synes lægerne også. Han står fortsat til udskrivning.

Han har stadig en lejlighed, der venter på

- 3 -

ham. Han har gennem 10 år betalt en månedlig leje på 3.500 kr. for lejligheden. Når han har udgang, bor han enten i lejligheden eller hos sin mor. De går ture, træner, spiser sam-men osv. Han er også sammen med sin far, hvor de blandt andet træner. Han har ingen familie eller andet netværk i Bosnien-Hercegovina. Han taler, læser og skriver serbokroa-tisk nogenlunde, men ikke så godt som dansk.

Han gik i 7. klasse, da han med sin familie flygtede til Danmark. Hans familie er kristen og boede i den muslimske del af Bosnien. Efter at de flygtede, har andre overtaget lejligheden. Han har ingen tilknytning overhovedet til Bosnien-Hercegovina. Hans øvrige familie er spredt rundt i verden. Hans far og mor har arbejde. Ingen i hans familie har været på kontanthjælp.

Han klarede sig godt i skolen og fik det sorte bælte i karate. Han var en meget talentfuld Musiker og vandt 2. præ-mie i en international konkurrence. Han blev i sin tid syg på grund af fejlmedicinering, og det var derfor, at han begik den kriminalitet, som han er dømt for. Efter at han kom i den korrekte behandling, har han ikke været årsag til problemer, heller ikke i forbindelse med udgang.

Han træner hver dag og passer sin musik.

Retsgrundlag Udlændingelovens § 50 a blev indsat ved § 1, nr. 46, i lov nr. 473 af 1. juli 1998 om æn-dring af udlændingeloven og straffeloven (Tidsubegrænset opholdstilladelse, asyl, familie-sammenføring og udvisning m.v.).

Af lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen (lovforslag nr. 59 af 16. april 1998 § 1, nr. 42) fremgår bl.a.:

” § 50 a, stk. 2, indeholder regler om tilrettelæggelsen af den obligatoriske rets-lige prøvelse ved udlændinge, der er dømt eller i forbindelse med en foranstalt-ningsændring fortsat er undergivet en strafferetlig retsfølge, der indebærer fri-hedsberøvelse. I disse tilfælde kræver udskrivning fra hospital eller forvaring ikke rettens forudgående godkendelse.

Det foreslås derfor, at retten på ankla-gemyndighedens foranledning tager stilling til spørgsmålet om eventuel ophæ-velse af udvisningen. De almindelige regler i retsplejelovens § 765 om vare-tægtssurrogat finder anvendelse. Den obligatoriske retslige prøvelse skal finde sted, også selv om der er gået kortere tid efter afsigelsen af dommen.

Er ud-lændingen dømt til ambulant behandling med mulighed for frihedsberøvelse, forudsættes det, at retten i forbindelse med straffesagen tager stilling til, om ud-lændingens helbredsmæssige tilstand afgørende taler imod, at udsendelse fin-der sted.

Der vil ved rettens afgørelse kunne lægges vægt på, om udlændingen er i en til-stand, hvor det efter de lægefaglige vurderinger i sagen kan befrygtes, at den pågældende vil begå personfarlig kriminalitet. Retten vil endvidere kunne læg-

- 4 -

ge vægt på karakteren og grovheden af den kriminalitet, der begrundede udvis-ning.

Retten skal af egen drift påse, om udsendelse af en udlænding med et fortsat behandlingsbehov vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettigheds-konvention.

Den retslige prøvelse efter § 50 a udelukker ikke udlændingens adgang til efter § 50 at få spørgsmålet om udvisningens ophævelse indbragt for retten, jf. her-ved forslagets § 1, nr. 41.”

Lovforslaget bygger på Udvisningsudvalgets betænkning nr. 1326/1997 om udvisning, der indeholder følgende bemærkninger til forslaget til udlændingelovens § 50 a (betænknin-gens side 854-855):

” Til § 50 a … Efter den foreslåede bestemmelse skal retten træffe bestemmelse om ophævel-se af udvisningen, hvis udlændingens helbredsmæssige tilstand afgørende taler imod, at udsendelse finder sted.

Til brug for rettens afgørelsen skal der tilvejebringes lægefaglige erklæringer om den pågældendes helbredsmæssige tilstand, herunder om det hidtidige be-handlingsforløb og om karakteren af og behovet for fortsat behandling, om konsekvenserne af, at behandlingsforløbet afbrydes, samt om mulighederne for i hjemlandet at kunne opnå (fortsat) behandling.

Der vil herunder kunne lægges vægt på, om udlændingen er i en tilstand, hvor det efter de lægelige vurderinger i sagen kan befrygtes, at den pågældende vil begå personfarlig kriminalitet, såfremt behandlingsforløbet afbrydes.

Til brug for rettens vurdering af mulighederne for i hjemlandet at kunne opnå (fortsat) behandling kan anklagemyndigheden via Udenrigsministeriet indhente oplysninger om behandlingsmulighederne i hjemlandet.

Retten vil endvidere bl.a. kunne lægge vægt på, hvor lang tid der er forløbet si-den den oprindelige dom om udvisning, ligesom karakteren og grovheden af den kriminalitet, der begrundede beslutningen om udvisning vil kunne tillæg-ges betydning. Endelig vil der i forbindelse med prøvelsen kunne lægges vægt på, om der foreligger hensyn i udlændingelovens § 26, som taler for, at udvis-ningen ophæves.

- 5 -

Domstolene skal endvidere på sædvanlig vis ved afgørelsen påse, at en gen-nemførelse af udvisningen er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, herunder særligt om udsendelse af en udvist udlænding, der fort-sat må antages at have et behov for psykiatrisk behandling, vil kunne være i strid med EMRK artikel 3, der indeholder et forbud mod »umenneskelig be-handling . … …”

Landsrettens begrundelse og resultat

Sagen angår, hvorvidt Domfældtes helbredsmæssige forhold taler afgørende imod, at udsendelse finder sted, jf. udlændingelovens § 50 a, stk. 2, jf. stk. 1.

Det fremgår af forarbejderne til § 50 a, at der til brug for rettens afgørelse skal tilvejebrin-ges lægefaglige erklæringer om udlændingens helbredsmæssige tilstand, herunder det hid-tidige behandlingsforløb og om karakteren af og behovet for fortsat behandling, om konse-kvenserne af, at behandlingsforløbet afbrydes, samt om mulighederne for i hjemlandet at kunne opnå fortsat behandling.

Der kan herunder lægges vægt på, om udlændingen er i en tilstand, hvor det efter de lægefaglige vurderinger kan befrygtes, at den pågældende vil begå personfarlig kriminalitet, såfremt behandlingsforløbet afbrydes.

Der kan endvidere lægges vægt på, hvor lang tid der er forløbet siden den oprindelige dom om udvisning, li-gesom karakteren og grovheden af den kriminalitet, der begrundede beslutningen om ud-visning, kan tillægges betydning.

Retten skal påse, om udsendelse af en udlænding med et fortsat behandlingsbehov vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udsendelse af en udlænding med et fortsat behandlingsbehov vil kun i helt særlige tilfælde rejse spørgsmål i forhold til artikel 3, når der foreligger tvingende humanitære hensyn, der taler imod udsen-delse, jf. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 13. december 2016 (sag nr. 41738/10) Paposhvili mod Belgien, præmis 183.

Da en udskrivning af Domfældte efter de seneste lægelige oplysninger fra Psykia-trisk Center Sct. Hans må anses for nært forestående, og da spørgsmålet om asyl efter det oplyste må forventes afklaret inden for en overskuelig fremtid, skal oplysningerne om Domfældtes aktuelle helbredsmæssige tilstand og de aktuelle muligheder for behand-ling i Bosnien-Hercegovina indgå i den vurdering, der skal foretages i medfør af udlændin-gelovens § 50 a.

- 6 -

Det fremgår af den seneste lægelige udtalelse fra Psykiatrisk Center Sct. Hans, at Domfældte er i behandling med Clozapin og Sertralin, og at det anbefales, at han fortsæt-ter langvarig behandling med antipsykotisk medicin. Landsretten lægger herefter til grund, at Domfældte har et behandlingsbehov. Det fremgår endvidere, at Domfældte på grund af behandlingen skal tjekkes med blodprøve hver måned og EKG hver tred-je måned, og at han kan behandles ambulant.

Det er ikke afgørende for vurderingen efter udlændingelovens § 50 a, stk. 2, jf. stk. 1, om en person ved udsendelse kan opnå den samme behandling i hjemlandet som i Danmark eller en behandling på tilsvarende niveau, men det har betydning, om domfældte har reel mulighed for relevant behandling i hjemlandet.

Det fremgår af oplysningerne fra Udlændingestyrelsen, at Clozapin er tilgængeligt på et apotek og Sertralin på to apoteker i Sarajevo, men det fremgår ikke, hvad prisen på præpa-raterne er. Det fremgår endvidere, at det er muligt at modtage psykiatrisk behandling på offentligt hospital samt akut psykiatrisk behandling i Bosnien-Hercegovina, ligesom fore-tagelse af blodprøvekontrol er tilgængeligt i den offentlige sundhedssektor, og måling af EKG er tilgængeligt fra to behandlingssteder i Sarajevo. Endelig fremgår det, at der i Bos-nien-Hercegovina er offentlig sygesikring, som også dækker personer, der ikke modtager løn.

Landsretten lægger efter disse oplysninger til grund, at Domfældte i sin situation ved udsendelse til Bosnien-Hercegovina har reel mulighed for relevant psykiatrisk behand-ling, og hans helbredsmæssige forhold taler dermed ikke afgørende imod, at udsendelse kan finde sted, jf. udlændingelovens § 50 a, stk. 2, jf. stk. 1.

Udlændingestyrelsens oplys-ning om, at der er kapacitetsproblemer for så vidt angår akutfaciliteter til psykiatrisk be-handling, kan ikke ændre herved. Herefter, og idet sagens øvrige oplysninger, herunder om Domfældtes personlige forhold, ikke kan føre til et andet resultat, ændrer landsret-ten byrettens kendelse, således at udvisningen opretholdes.

T h i b e s t e m m e s:

Byrettens kendelse ændres, således at bestemmelsen om udvisning af Domfældte i Østre Landsrets ankedom af 10. marts 2010 opretholdes.

- 7 -

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.