SS-638/2009-VLR

S016 - Domsforhandling - ankesag med domsmænd

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 39.7px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

Vestre Landsret holdt den 14. september 2009 kl. 9.00 retsmøde på tingstedet i Randers.

Som dommere fungerede landsdommerne Lars E. Andersen, Hans-Jørgen Nymark Beck og Dorte Thyrring (kst.) med domsmændene Domsmand 1, Domsmand 2 og Domsmand 3.

Som retssekretær fungerede Medarbejder ved retten.

Mødet var offentligt.

Fortsat hovedforhandling:

V.L. S – 0638-09

Anklagemyndigheden mod Tiltalte.

Sagens tidligere fremlagte bilag var til stede.

For anklagemyndigheden mødte Anklager.

Som beskikket forsvarer mødte advokat Lars Henriksen.

Tiltalte var fremstillet.

Som engelsk tolk mødte Tolk.

Anklageren fremsatte anmodning om vidneafhøring af politiassistenterne Vidne 1 og Vidne 2 samt om nødvendigt at foreholde vidnerne notits af 25. februar 2009 udfærdiget af Vidne 1, jf. tillægsekstrakt I, side 35.

Forsvareren protesterede mod såvel vidneafhøringerne, eventuel forehold af notits og at eventuel afhøring sker før vidneafhøring af Person 1.

- 2 -

Parterne procederede spørgsmålet.

Efter votering afsagde landsretten

K e n d e l s e:

Temaet for afhøringen af de to politiassistenter og indholdet af notitsen vedrører oplysnin-ger, som Person 1 under transport mellem arresten og retten er frem-kommet med under samtale med betjentene, da sagen blev behandlet i byretten.

Oplysningerne er efter det foreliggende ikke fremkommet under en afhøring af Person 1, og iagttagelsen af reglerne i retsplejelovens om afhøring er derfor ikke påkrævet.

Sagen mod Person 1, der på tidspunktet for transporterne var medtil-talt, er endeligt afgjort, og Person 1 er indkaldt til at afgive forklaring som vidne under anken.

På denne baggrund, og da vidneafhøringen af politiassistenterne Vidne 1 og Vidne 2 kan være af betydning for sagen, besluttede landsretten at tillade afhøringen af disse vidner.

I overensstemmelse med praksis om forehold af politirapporter kan den nævnte notits end-videre anvendes til forehold om nødvendigt.

Der er ikke grundlag for at bestemme, at afhøringen af politiassistenterne Vidne 1 og Vidne 2 skal afvente afhøringen af Person 1. Såfremt for-klaringen af Person 1 giver anledning hertil, kan politiassistenterne Vidne 1 og Vidne 2 eventuelt begæres genafhørt.

T h i b e s t e m m e s:

Anklagemyndighedens begæring om vidneafhøring af politiassistenterne Vidne 1 og Vidne 2 tages til følge som nærmere anført ovenfor.

- 3 -

Retsformanden henstillede, at vidneafhøringen af politiassistenterne dog indledes med en belysning af de omstændigheder, hvorunder vidnernes samtale med Person 1 er foregået, således at spørgsmålet om vidneafhøringen eventuelt kan genoverve-jes.

Forsvareren tilkendegav, at han ville søge Procesbevillingsnævnets tilladelse til at indbrin-ge landsrettens kendelse for Højesteret. Forsvareren anmodede i den forbindelse landsret-ten om at tillægge ansøgningen opsættende virkning.

Anklageren protesterede.

Parterne procederede spørgsmålet.

Landsretten besluttede efter votering ikke at tillægge ansøgningen opsættende virkning.

Vidne 3 mødte som vidne. Vidnet blev gjort bekendt med sandhedspligt og strafansvar. Vidnets forklaring for byretten blev oplæst fra retsbogen. Vidnet vedstod sin forklaring. Vidnet forklarede supplerende, at han i 2004 var i behandling mod stofmisbrug, men han havde et tilbagefald i 2007, hvor han havde et dagligt forbrug af stoffer.

Person 1 talte om, at han i løbet af få år ville blive millionær men ikke noget om hvordan. Person 1 kom med ca. 30.000 kr., der skule have været lagt i en fællespulje i firmaet. Det var meningen, at pengene fra firmaet efterfølgende skulle deles, men vidnet fik ikke nogen af pengene, der efterfølgende er blevet beslaglagt.

Han gik ud fra, at Person 1 skulle bruge sin andel af udbyttet fra firmaet til hans planer om narko og diamanter fra Afrika. Person 1 havde omtalt disse planer allerede fra maj eller juni 2007. Han husker ikke i dag nærmere om, hvad Person 1 har fortalt ham om disse planer.

Planerne med firmaet gik ud på, at de skulle købe byggematerialer i Randers og Aalborg gennem selskabet, og sælge materialerne videre uden at afregne det fulde beløb over for sælgeren. Det var hans indtryk, at Vidne 4 og Person 2, der også var med i planerne, kendte hinanden i forvejen. Person 1 havde sagt, at de kunne tjene fire millioner på denne måde, hvilket ville give en million til hver. Han mener, at firmaet blev oprettet i begyndelsen af oktober 2007, og det sluttede allerede to måneder senere, da Person 1 blev anholdt.

- 4 -

Han lejede oprindeligt Opel Astra’en for en dag. Han ved ikke, hvorfor Person 1 ikke selv lejede bilen. Samme dag lejede vidnet også en Fiat Punto ved et andet udlejningsfirma. Denne bil skulle Person 3 bruge. Person 1 betalte for lejen af begge biler. Efter at vidnet havde lejet Astra’en foresl og Person 1 senere samme dag, at Person 1 tog Astra’en, og at vidnet kørte i Person 1's bil.

Udlejningsfirmaet havde oplyst, at hvis de ville få brug for bilen i længere tid, kunne de bare ringe dagen efter og forlænge lejeperioden. Da han senere ringede til udlejningsfirmaet, kunne det ikke lade sig gøre. Person 1 ringede herefter til udlejningsfirmaet, og de fik herefter lov til at leje den for en længere periode mod betaling.

Vidnet lånte i denne periode 20-30.000 kr. ved forskellige lånefirmaer, og det var blandt andet fra et sådant lån, at de 10.000 kr. til udlejningsfirmaet stammer.

Forholdt politiets afhøringsrapport af 11. december 2007, side 2, 2. afsnit (ekstrakten side 62), har vidnet forklaret, at det godt kan passe, at det forholder sig som anført i rapporten. Kammeraten, der omtales i rapporten, er identisk med Person 1. Da bilen fortsat ikke dukkede op, talte han dagligt med Person 1 om bilen, og han foreslog blandt andet Person 1, at vidnet selv kunne hente den. Han talte ikke med andre end Person 1 om bilen.

Han fik ikke at vide, hvad Person 4 skulle i Spanien, og Person 4 spurgte ham ikke om lov til at tage bilen til Spanien. Han ved, at Person 4 havde været sydpå nogle gange i løbet af efteråret. Vidnet gik ud fra, at turene gik til Holland eller Spanien. Person 1 gav på et tidspunkt udtryk for, at han ikke stolede på Person 4. Det var i forbindelse med, at Person 4 skulle køre sydpå med penge.

Det var på tale, at vidnet skulle overtage Person 4's plads. Det handlede om planer vedrørende kokain og guld. Det kan godt passe, at der på et tids-punkt var tale om en mørklødet mand, men han ved ikke nærmere om de personer, som de andre mødtes med. Person 1 omtalte den mørklødede mand som ”Kaldenavn 1” . Denne havde spurgt Person 1 efter en båd.

Han hørte ikke sidenhen til båden eller historien om den mørklødede mand. Vidnet gik ud fra, at det bare var ”drengerøvssnak” . Historien om Kaldenavn 1 havde ikke noget med den efterfølgende snak om narko og diamanter at gøre.

Vidnet har vedrørende telefonsamtale mellem vidnet og Person 1 den 7. november 2007 kl. 23.47 (ekstrakten side 3362) forklaret, at det lyder som ham. Han har kun været på den pågældende rasteplads en gang, og det kan godt passe, at det var den 7.

- 5 -

november 2007. Vidnet kørte til rastepladsen sammen med Vidne 4. I den anden bil var Person 1 og Person 5. Person 1 og Vidne 4 gik væk fra bilerne og talte sammen, mens vid-net og Person 5 tog kokain i bilen. Han ved ikke, om det var Person 5 eller Person 1, der hav-de medbragt kokainen. Han mener, at Person 5 og Person 1 kom direkte fra Holland den på-gældende aften, og han gik ud fra, at de havde taget kokainen med fra Holland. Senere tog Person 1, Vidne 4 og vidnet hjem til vidnet, hvor de tog mere kokain. Forinden var han blevet stoppet af politiet ved Randers Storcenter.

Vidnet har vedrørende telefonsamtale mellem vidnet og Person 1 den 3. december 2007 kl. 15.45 (ekstrakten side 3481 ff.) forklaret, at samtalen drejer sig om, at Person 1 havde fået indtryk af, at vidnet under en kort samtale med Person 2 på Aalborg Sygehus skulle have fortalt Person 2 om Person 1's planer vedrørende diamanter og kokain. Han ved ikke, om Person 2 var med i disse planer. Han husker ikke at have hørt om, at Person 1 var i færd med at snyde Person 2, men det anser han ikke for usandsynligt.

Han husker ikke, om Person 1 fortalte ham noget om, hvor de 40 kg amfetamin skulle komme fra. Han ved ikke, hvor meget Person 1 gav for amfetaminen, men Person 1 fortalte på et tidspunkt, at han skyldte halvanden millioner kr. i Holland.

Person 1 fortalte, at han på et tidspunkt i foråret 2007 var blevet stoppet af politiet i Flens-borg, der eftersøgte bilen for narko. Person 1 kørte da i en grå Rover. Han går ud fra, at politiet ikke fandt noget, idet Person 1 blev løsladt. Han ved ikke, om Person 1 har lejet biler i Tyskland, men han har talt om, at det var billigt at leje biler der.

Vidne 4 mødte som vidne. Vidnet blev gjort bekendt med, at denne fortsat var mis-tænkt og derfor ikke havde pligt til at afgive forklaring. Vidnet ønskede ikke at besvare spørgsmål og forlod retssalen.

Anklageren fremsatte begæring om tilladelse til at oplæse dele af Vidne 4's forklaring afgivet til politirapport, ekstrakten side 280, 282 og 283.

Forsvareren protesterede mod en oplæsning af forklaringen på side 282 og 283.

Parterne procederede spørgsmålet.

- 6 -

Efter votering besluttede landsretten ikke at tillade dokumentationen.

Vidne 5 mødte som vidne. Vidnet blev gjort bekendt med sandhedspligt og strafansvar. Vidnets forklaring for byretten blev oplæst fra retsbogen. Vidnet vedstod sin forklaring. Vidnet forklarede sup plerende, at Volvo’en også var en firehjulstrækker. Hans andel for bilerne skulle have været i omkring af 5-10.000 kr. pr. bil, men han fik aldrig pengene. Der blev ikke aftalt en endelig pris.

Person 3 skulle også have et par tusinde kr. for at køre bilerne til udlandet. Han er aldrig blevet bedt om at skaffe andet end biler som eksempelvis entreprenørmaskiner. Han hjalp Vidne 3 med firmaet, hvor de indkøbte byggematerialer. Han fandt aldrig ud af, hvem der skulle modtage bilerne, men de skulle leveres med nøgler.

Det var ikke på tale, at bilerne skulle leveres med papirer som f.eks. registreringsattester, eller at vidnet selv skulle lave sådanne papirer. Han havde ingen erfaring med, hvad bilerne kunne bruges til i udlandet, men i Danmark ville de ikke kunne bruges til andet end reservedele eller indbrud. I Danmark ville bilerne ikke have kunnet indbringe mere end 2-6.000 kr. pr. bil.

Person 3 fortalte ikke vidnet om, hvem der havde indgået aftaler med modtageren af bilerne i udlandet. Bilerne var i pæn stand, da han afle-verede dem til Person 3. Det er korrekt, at Person 3 på et tidspunkt ringede og skulle have vidnets hjælp til at arrangere hjemtransporten, men Person 3 løste problemet ved egen hjælp. Han er ikke klar over, om Person 3 ved den lejlighed fløj tilbage til Dan-mark.

Vidne 6 mødte som vidne. Vidnet blev gjort bekendt med sandhedspligt og strafansvar. Vidnet forklarede, at han har kendt tiltalte siden 1993/1994, hvor de afso-nede sammen i Horsens Statsfængsel. I det omfang, der var muligt, forsøgte de i årene efter at holde kontakten ved lige. I 2007 havde han fortsat jævnligt telefonisk kontakt med tiltal-te. Mellem jul og nytår 2007 besøgte han tiltalte i Amsterdam.

Det første han lagde mærke til på tiltaltes kontor var de mange telefoner, hvilket vidnet undrede sig over. Tiltalte for-klarede om telefonerne, at det var telefoner, der skulle sendes til Afrika. Han og tiltalte havde planer blandt andet vedrørende handel med skrotmetal. Tiltalte inviterede vidnet til Holland i anledning af, at en kinesisk forretningsforbindelse kom til Amsterdam for at drøfte opkøb af skrotmetal.

Vidnet mødtes med denne kontaktperson, en kinesisk kvinde ved navn Person 6. Hun arbejdede for et kinesisk firma, Virksomhed 1. Efter tiltaltes anholdelse havde han et møde med hende i Køge vedrørende opkøb af skrotmetal. De mødtes ved den lejlighed med Person 7 fra Virksomhed 2.

- 7 -

Foruden planerne om opkøb af skrotmetal havde vidnet og tiltalte overvejelser vedrørende etablering af en kyllingefarm i Afrika og vedrørende genbrug af emballage fra et bryggeri på Fyn. Planerne blev ikke til ført ud i livet på grund af tiltaltes fængsling.

Ved de seneste møder med tiltalte, virkede det på vidnet som om, at der var noget, som plagede tiltalte. Tiltalte ønskede ikke at tale om det, men gav udtryk for, at det var familie-problemer. Han har kunnet forstå på tiltaltes forklaring under nærværende sag, at det har drejet sig om den person, som tiltalte omtaler som Kaldenavn 2. Han husker, at tiltalte omtalte en person fra Sjælland, som skyldte ham mange penge.

Han har hørt personens navn, men han husker det ikke i dag. Det undrer ham, at navnet på denne person ikke fremgår af politiets aflytningsmateriale. Inkassoproblemet var ikke noget, som vidnet øn-skede at gå ind i. Tiltalte nævnte også, at han i denne periode havde spildt en del tid på nogle unge danskere.

Vidnet kender Person 8 fra afsoning, og tiltalte kender også lillebroren Person 9. Han har besøgt Person 9 nogle gange sidste år og i begyndelsen af dette år. De talte om sa-gen i forbindelse med, at Person 9 havde modtaget en vidneindkaldelse. Person 9 kunne ikke forstå, hvorfor han var blevet blandet ind i sagen.

Vidnet spurgte i den forbindelse Person 9 om, hvad han kendte til sagen, og Person 9 fortalte, at han havde hørt tale om biler, diaman-ter og om en inkassosag, men Person 9 havde ikke hørt om stoffer. Person 9 virkede beklemt ved at skulle afgive forklaring i retten, og vidnet rådede ham til at fortælle, hvad han kunne huske. Vidnet har ikke bedt Person 9 om at undlade at afgive forklaring.

Vidnet fortalte ikke Person 9 om, hvad tiltalte havde forklaret i byretten.

Han har besøgt tiltalte to gange, mens tiltalte sad varetægtsfængslet i Holland, og yderlige-re to gange i Danmark. I Danmark har de ikke talt om sagen – det måtte de ikke. I Dan-mark er besøgene overvåget, og hvis de taler om sagen, vil besøget blive stoppet. Ingen af de to besøg i Danmark er blevet afbrudt af overvågeren. I Holland gav tiltalte udtryk for, at han var meget bange for at blive udleveret til Danmark. Tiltalte gav udtryk for, at alle, der udleveres til Danmark, bliver dømt. Han har ikke talt med tiltalte om, at vidnet ville få no-get ud af en frifindende dom i tiltaltes sag.

Politiassistent Vidne 1 mødte som vidne. Vidnet blev gjort bekendt med sandheds-pligt og strafansvar. Vidnet forklarede, at han i forbindelse med byrettens behandling af

- 8 -

sagen flere gange har transporteret Person 1 mellem arresten i Kolding og Retten i Randers. En tur som tog ca. 2 timer hver vej. Vidnet er ansat i Sydøstjyllands Politi. Han kendte intet til sagen forud for transporterne. Første gang han kørte med Person 1 var den 10. oktober 2008.

Derudover har han kørt med Person 1 de dage, der fremgår af notitsen, nemlig den 1. december 2008, den 12. december 2008, den 5. januar 2009 og den 9. januar 2009. Det er meget forskelligt, hvordan en transport foregår. I Person 1's tilfælde talte de en del sam-men, og Person 1 fortalte selv om sagen. Rent praktisk foregik det ved, at Person 1 sad på bagsædet, mens vidnet og en kollega sad foran i tjenestebilen.

Randers Politi, vist nok Person 10, anmodede ham på et tidspunkt om at lave en notits, hvori han beskrev, hvad Person 1 havde fortalt om tiltaltes rolle i sagen. Baggrunden var, at vidnet og vidnets kollega med de andre kolleger fra Randers Politi under hovedforhand-lingen havde talt om, hvad Person 1 havde fortalt dem under transpor-terne. Han skrev notitsen meget kort tid efter, at han var blevet anmodet om det.

På turene talte de en del med Person 1, da det var vidnets indtryk, at Person 1 havde et stort behov for at tale. Han spurgte ikke nærmere ind til no-get af det, som Person 1 forklarede. Person 1 for-talte om andre personer i sagen, end den person, som omtales i notitsen.

Det er ikke unor-malt, at arrestanter har behov for at tale under transporter, men vidnet er ikke tidligere ble-vet bedt om at lave en notits vedrørende indholdet af sådanne samtaler.

Forsvareren fastholdte sin tidligere protest mod yderligere forklaring fra vidnet.

Vidne 1 forlod retssalen.

Parterne procederede på ny spørgsmålet.

Efter votering afsagde landsretten

K e n d e l s e:

Der er efter de fremkomne oplysninger ikke grundlag for at sidestille samtalerne mellem politiassistenterne og Person 1 med en afhøring. Landsretten tillader derfor, at afhøringen af vidnet Vidne 1 fortsættes.

- 9 -

T h i b e s t e m m e s:

Vidneafhøringen af Vidne 1 fortsættes.

Politiassistent Vidne 1 mødte på ny og forklarede, at det meste af det, som Person 1 fortalte, fortalte han allerede under den første transport den 10. okto-ber 2007. Person 1 fortalte under denne transport, at tiltalte var en stor narkobaron, og at det var tiltalte, der var bagmanden med hensyn til indsmuglingen af den narko, som sagen omhandlede.

Dengang vidste vidnet ikke, at sagen drejede sig om ind-smugling af amfetamin. Person 1 gav udtryk for, at han var meget bange for tiltalte, og at han ikke turde sige noget i retten om tiltaltes rolle. Person 1 fortalte også, at grunden til, at han ikke havde sin kæreste med i retten, var frygten for, at hun kunne blive udsat for repressalier fra tiltalte.

Person 1 kom ikke med mere konkrete oplysninger om tiltaltes rolle i sagen.

Kollegaen Vidne 2 har ikke set notitsen, inden den blev sendt til Randers Politi, men han har set den efterfølgende.

Han mener ikke, at Person 1 talte om Person 11 eller Person 9. Han sagde ikke noget om Person 12 rolle i sagen, men han gav udtryk for, at han ikke regnede med, at deres venskab kunne holde til sagen. Han mente, at Person 12 sværtede ham unødigt meget til i retten.

Reservepolitibetjent Vidne 2 mødte som vidne. Vidnet blev gjort bekendt med sandhedspligt og strafansvar. Vidnet forklarede, at han i dag er reservepolitibetjent, og hans beskæftiger sig kun med transport af arrestanter mellem arrest og retsmøder. Han har sammen med politiassistent Vidne 1 deltaget i fem transporter af Person 1, og yderligere én transport med en anden kollega.

Alle transporter har foregået under hovedforhandlingen i byretten. Samtalen med Person 1 under transporten mellem arresten i Kolding og Retten i Randers havde ikke karakter af en afhø-ring. De spurgte ikke Person 1 om noget – det var Person 1, der selv ønskede at fortælle om sagen.

Person 1 gav udtryk for, at han var utryg ved situationen. Han fortalte, at tiltalte var englænder, og at tiltalte var en stor mand inden for indsmugling af narko. Han

- 10 -

fortalte, at det var tiltalte, der stod bag indsmuglingen af den narko, som sagen handlede om. Person 1 gav udtryk for, at han var bange for tiltalte, og at han ikke turde have sin familie til stede under retsmøderne. Han var bange for, at familien ville blive udsat for repressalier. Person 1 fortalte ikke noget om, hvorvidt familien ikke ønskede at besøge ham på grund af sagen. Han husker ikke, hvor tiltaltes kæreste var henne på dette tidspunkt, men han mener, at Person 1 og kæresten skulle have været i Australien sammen.

Politiassistent Vidne 7 mødte som vidne. Vidnet blev gjort bekendt med sandhedspligt og strafansvar. Vidnets forklaring for byretten blev oplæst fra retsbogen. Vidnet vedstod sin forklaring. Vidnet forklarede supplerende, at han dengang vurderede, at de to sten, som han har forklaret om i byretten, og som blev fundet i Person 4's jakke den 8. september 2007, var uden betydning for sagen.

Ransagningen var be-grundet i en mistanke om, at Person 4 og Person 9 havde narko i bilen. Jakken, der er vist på foto i ekstrakten side 2679, ligner den jakke, som lå i bagagerummet ved gennemgangen af bilen den 8. september 2007. Stenene var små, hvide og skinnende, men han kan ikke sige, om de var slebne. Person 11 er fuldgyldigt medlem af Hells Angels.

Kriminalassistent Vidne 8 mødte som vidne. Vidnet blev gjort bekendt med sand-hedspligt og strafansvar. Vidnet forklarede, at han deltog i en ransagning af tiltaltes lejlig-hed beliggende Adresse, Amsterdam, den 23. april 2008. Ransagnin-gen var en blandt flere ransagninger, og vidnet deltog kun i denne ene. Foruden vidnet og en kollega deltog to andre danske kolleger, men på en anden adresse.

De deltog alle som observatører. Hollandsk politi skaffede sig adgang til lejligheden og konstaterede, at der ikke var nogen til stede i lejligheden. Herefter afventede ransagningen, at der blev tilkaldt en undersøgelsesdommer, der er jurist. Undersøgelsesdommeren gennemgik de enkelte rum og fungerede som leder af ransagningen. Undersøgelsesdommeren noterede undervejs, hvilke fund der blev gjort under ransagningen.

Vidnet og kollegaen deltog ikke i selve ran-sagningen. Indretningen af lejligheden svarer til skitsen i ekstrakten side 157. Han husker ikke, hvor mange hollandske betjente, der deltog i ransagningen, men han mener, at der var tale om 4-5 betjente. Vidnet opholdt sig mest i det lokale, som på skitsen er markeret med I. Der stod et skrivebord i dette lokale, men vidnet vil ikke karakteriserer det som et kon-tor.

Vidnet fik ikke indtryk af, at der blev drevet forretning fra lejligheden. Vidnet hæftede sig særligt ved, at der blev fundet mange mobiltelefoner, der alle var nyere modeller. Han

- 11 -

ved ikke, om telefonerne var tændte. Nogle af telefonerne blev fundet på skrivebordet og nogle på sofabordet, men han ved ikke, hvor de øvrige blev fundet. De ledte særligt efter mobiltelefoner, simkort, narkoregnskaber eller narko. Det var vidnets indtryk, at der var tale om en grundig ransagning. Han husker ikke, om der blev fundet ringbind under ran-sagningen.

De fandt noget, der mindede om diamanter, i pølsemandsposer men det viste sig efterfølgende, at de ikke var ægte. Ved ankomsten til lejligheden mødte de udlejeren, der havde forretning i naboejendommen. Vidnet kender ikke navnene på de hollandske betjente, som forestod ransagningen. Han er ikke klar over, hvad der blev fundet i de rum, der på skitsen er markeret med III og IV.

Han mener, at hollandsk politi tog de ting med, som blev beslaglagt.

Kriminalassistent Vidne 9 mødte som vidne. Vidnet blev gjort bekendt med sand-hedspligt og strafansvar. Vidnets forklaring for byretten blev oplæst fra retsbogen. Vidnet vedstod sin forklaring. Vidnet forklarede supplerende, at aflytningerne af Person 4 og Person 1 startede op i august 2007.

De kunne via aflytnin-ger og gennem observationer konstatere, at de to – når de ikke var på de ture til udlandet, som fremgår af tidslinjen – var i Randers eller andre steder i Danmark. De fulgte op på deres aktiviteter hver dag. Det var Person 1, der havde den løbende kontakten til tiltalte, idet Person 12 afsonede. Det var også Person 1, der kørte til Amsterdam, når det ikke var Person 4, der blev sendt i ste-det.

Det var Person 1, der trak i trådene og styrede kontakten til tiltal-te. I udlandet var deres kontakt tiltalte. I Danmark havde de forbindelser til nogle personer i Aalborg, der blandt andet stod for at skaffe biler og penge.

Vidnet har vedrørende telefonsamtale mellem Person 1 og Person 12 den 22. november 2007 kl. 15.58 (ekstrakten side 3413 f.) forklaret, at de vidste, at Person 1 dagen efter skulle besøg Person 12 i fængslet. Samtalen er den første kontakt mellem Person 1 og Person 12 efter mødet mellem tiltalte og Person 1 i Hamborg den 21. november 2007. Vidnet har ikke gennemlyttet alle telefonsamtalerne, som er blevet optaget i forbindelse med poli-tiets aflytninger.

Vidnet er ikke fra efterforskningen bekendt med andre kontakter fra Person 1 til udlandet, end Person 1's kontakter til tiltalte, dog undtaget Person 1's kontakt til sin bror i Polen.

- 12 -

På et tidspunkt forsøgte personerne i Aalborg at skaffe entreprenørmaskiner. Herudover er vidnet ikke stødt på oplysninger om, at personerne i sagen har efterspurgt entreprenørmate-riel, kølervogne eller skrot. Han er heller ikke stødt på kontakter, hvor Person 1 har forsøgt at afsætte diamanter. De har heller ikke stødt på oplysninger om, at Person 1 eller Person 4 skulle hjælpe tiltalte med at inkassere penge. Vidnet kender heller ikke noget til Coffee-Shops eller skandinavisk base i Amsterdam. De identificerede ”Kaldenavn 3” som Person 11, der er fuldgyldigt medlem af Hells Angels i Randers.

Vidnet har deltaget under en afhøring af Person 13. Det var i den forbindelse, at Person 13 uopfordret oplyste dem om, at han havde modtaget et brev fra Person 1. Oplysningen i brevet om Venezuela, siger ikke vidnet noget. Der er ikke under efterforskningen i øvrigt kommet oplysninger frem, der nævner Venezuela.

Vidnet er bekendt med Vidne 6, der har besøgt tiltalte i arresten. Vidnet har været til stede under et af besøgene. På et tidspunkt sagde tiltalte uopfordret, ”jeg er 50 procent af min sag, og du er 25 procent af min sag” . Han sa gde det på engelsk, og vidnet husker ikke ordret, hvilke engelske ord, der blev brugt.

Forholdt vidnets rapport af 27. august 2007 (ekstrakten side 1553), har vidnet forklaret, at rapporten angår efterforskningen i sagen mod Person 14. Person 14 fortalte om, at han sammen med andre havde været med til at leje to Merce des’er i Tyskland. Han skulle køre den ene til Danmark og derefter til Holland, for igen at returnere til Danmark. Han skulle hente et brev i Holland, og han ville få 15.000 kr. for turen. Efterforskningen viste, at per-sonerne i Holland var identiske med Person 1 og Person 12. Person 14 ændrede senere forklaring, idet han forklarede, at det ikke var et brev, han skulle hente.

Det var først i forbindelse med Person 1 og Person 4's køb af mobiltelefoner, at efterforskningen og aflytningen mod dem blev sat i gang. Politiet har derfor ikke konstateret kontakt mellem Person 1, Person 4 og tiltalte før dette tidspunkt.

- 13 -

Det var politiets opfattelse, at narkoen skulle have været indført nogle dage før, det faktisk blev indført den 9. december 2007. Han ved ikke, hvor mange gange politiet har anbragt GPS’er på bilerne, men det har været mere end en gang. Der var sporingsudstyr både på Toyota’en og Volvo’en, me n det var ikke blevet anbragt af dansk politi.

Sagen blev kl. 16.00 udsat til fortsat hovedforhandling den 15. september 2009 kl. 9.00.

Lars E. Andersen