40/2016

På et møde i skifteretten om et rekonstruktionsforslag, der indeholdt en bestemmelse om tvangsakkord, tilkom der ikke stemmeret til fordringer, i det omfang de var sikret ved pant på en sådan måde, at fordringerne blev dækket af pantet og ophørte ved kreditors fyldestgørelse i pantet, uden at pantsætter derefter indtrådte som kreditor ifølge fordringerne B havde deltaget som kommanditist i et antal kommanditselskaber, som til sikkerhed for flere gældsforhold havde givet pant i fast ejendom. Til sikkerhed for nogle af de samme gældsforhold havde B kautioneret. Kommanditselskaberne var derfor hovedskyldnere for Bs kautioner og samtidig tredjemandspantsættere over for de samme kreditorer. På et møde i skifteretten om et rekonstruktionsforslag for B, stemte et flertal af de repræsenterede kreditorer ikke imod dette rekonstruktionsforslag, som derfor blev stadfæstet. Rekonstruktionsforslaget indeholdt en bestemmelse om tvangsakkord. K/S A kærede stadfæstelsen og anførte, at der ved en afstemning alene skulle tages hensyn til den gæld, der rent faktisk blev berørt af akkorden, idet de øvrige kreditorer reelt ikke havde noget interesse i afstemningen og derfor skulle nægtes stemmeret. Højesteret fandt, at efter konkurslovens § 13 d, stk. 4, 1. pkt., har fordringer stemmeret ved rekonstruktionsforslag, som indeholder en bestemmelse om tvangsakkord, ”i det omfang de berøres af akkorden uden at bortfalde ved denne.” Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at de fordringer, der "berøres" af en tvangsakkord, er dem, der ikke er nævnt i konkurslovens § 10 a, stk. 2 og 3. Det fremgår endvidere, at bestemmelsen i konkurslovens § 13 d, stk. 4, 1. pkt., svarer til den tidligere bestemmelse i § 174, stk. 1, som i relation til pantsikrede fordringer skulle forstås i sammenhæng med den tidligere § 175, stk. 1. Der var derfor ikke grundlag for at fastslå, at fordringer, som ikke er nævnt i konkurslovens § 10 a, stk. 2 og 3, altid har stemmeret efter § 13 d, stk. 4, 1. pkt. Er en fordring således sikret ved pant på en sådan måde, at fordringen dækkes af pantet og ophører ved kreditors fyldestgørelse i pantet, uden at pantsætter derefter indtræder som kreditor ifølge fordringen, berøres fordringen efter principperne i konkurslovens §§ 120 og 121 ikke af konkursen, og fordringen har dermed ikke stemmeret. Sagen blev hjemvist til fornyet behandling i skifteretten med henblik på gennemførelse en ny afstemning. Landsretten var nået til et andet resultat.