Tilbage til sager

VLRVestre Landsret

SS-2084/2018-VLR

OL-2019-V-00080

Endelig
Dato
25-02-2019
Sagsemne
Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at der hos tiltalte konfiskeres 7,5 gram hash
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

S041 - Domskoncept, ankesag, med bevis

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 103.4px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

D O M

afsagt den 25. februar 2019 af Vestre Landsrets 3. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Hanne Aagaard og Helle Korsgaard Lund-Andersen med domsmænd) i ankesag

V.L. S – 2084 – 18

Anklagemyndigheden mod Tiltalte født den 10. september 1994 (advokat Claus Allan Bonnez, Aarhus)

Retten i Randers har den 24. september 2018 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 8-3039/2018).

Påstande

Tiltalte, har påstået frifindelse, subsidiært formildelse, navnlig således at straffen gøres betinget, eventuelt med vilkår om samfundstjeneste eller mis-brugsbehandling. Tiltalte har endvidere nedlagt påstand om, at forhold 1 ikke henføres under straffelovens § 247, stk. 1.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse af straffen, herunder således at der idømmes en særskilt bøde for forhold 2, og konfiskation af 7,5 gram hash, jf. straffelovens § 75, stk. 2.

- 2 -

Supplerende oplysninger

I forbindelse med ankesagen har Kriminalforsorgen Midt- og Nordjylland den 14. februar 2019 foretaget en ny personundersøgelse.

Forklaringer

Tiltalte og vidnerne Forurettede og politiassistent Vidne 1 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet forklaring af politibetjent Vidne 2.

Tiltalte har supplerende forklaret, at hans og Forurettedes forhold ikke fungerede, og han men-te, at de havde en aftale om, at hun skulle have pakket sine ting, når han kom hjem den 2. juli 2018. De kom op at skændes, og han blev utryg ved, at hun råbte ham ind i ansigtet, hvorfor han skubbede hende væk. Forurettede skubbede også til ham i brystet og sagde, at han bare kunne slå hende.

Ved skubbet væltede han over i fjernsynet, og 2 sekunder senere kom politiet ind i lejligheden. Da han skubbede Forurettede, væltede hun ind i radiatoren. Det kan også godt være, at det var døren, hun ramte. Radiatoren og døren var lige ved siden af hinanden. De mærker, som Forurettede har på armene på de fotos, der er i ekstrakten, kan være kommet, da han tog fat i hende og skubbede hende.

Mærket på hendes ryg stammer fra hendes bh. Forurettede væltede omkuld, da han skubbede hende. Hun rejste sig og var stikham-rende tosset, hvorefter hun skubbede ham over i fjernsynet. De skubbede kun til hinanden en gang hver. Han hverken slog eller sparkede hende. Han ved ikke, hvor lang tid, der gik, fra han kom hjem, til politiet kom. Han tror, at Forurettede anklager ham for at få hævn.

Han har ikke længere kontakt til Forurettede.

Vedrørende forhold 2 har tiltalte supplerende forklaret, at hashen blev fundet i en af Forurettedes kasser, og det var hendes hash. Både han og Forurettede røg hash hver dag, men de havde hver deres hash. Han havde ikke hash i lejligheden den dag.

Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han ryger hash hver dag for at kunne sove. Han er dog indstillet på at holde op og vil gerne indgå i et misbrugsbe-handlingsforløb. Han går i skole for at blive bedre til at læse og skrive, da han er kraftigt ordblind. Han har fint udbytte af undervisningen. Han vil gerne være lastbilchauffør.

- 3 -

I forbindelse med det tiltalefrafald, han fik, erkendte han sig ikke skyldig.

Forurettede har supplerende forklaret vedrørende forhold 1, at hun ikke kan huske, hvad tiltalte råbte af hende. De havde skændtes i nogle minutter, og da de kom ind i stuen, blev der fysisk kontakt. Hun havde lagt sig til at sove i stuen, da tiltalte kom ind og råbte, at hun ikke skulle sove. Hun rejste sig og sagde, at han skulle slappe af. Tiltalte råbte nogle grimme ting og ville have hende til at flytte.

Inden tiltalte var taget afsted for at se fodbold, havde han sagt, at hun skulle pakke sine ting. Hun havde dog ikke nogen steder at tage hen. Da tiltalte råbte af hende, begyndte han også at kaste ting rundt i rummet. Hun havde man-ge gange før oplevet tiltalte på den måde. Han blev som regel sådan, når han ville have fat i hash. Hun blev rigtig bange.

Tiltalte kastede rundt med hende og kastede hende ned i gul-vet og slog hende. Noget af episoden står i dag lidt sløret for hende, men visse ting står ret klart, herunder at han trak hende i armene fra badeværelset ind i stuen, og at han kastede hende ind i radiatoren og ned i gulvet. Tiltalte spurgte, hvem hun havde set, mens hun hav-de været på Sjælland. Tiltalte slog hende, mens hun lå på gulvet.

Da hun røg ind i radiato-ren og ned på gulvet, skete det begge gange ved, at tiltalte skubbede hende hårdt i brystet. Tiltalte gav hende et par lussinger. Hun blev også slået med knytnæveslag. Hun blev slået 4-5 gange. Hun blev også ramt i maven og på ryggen. Hun forsøgte at afværge. Hun fik slagene, mens hun lå ned. Hun blev også kastet hen mod sofabordet.

Tiltalte havde fat i hendes overarme, hvorefter han løftede hende lidt op og skubbede til hende. Hun husker i dag ikke, om tiltalte sparkede hende. Det er korrekt, at hun til politiet forklarede, at tiltalte sparkede hende i ryggen, men hun er dog usikker på, om hun i den forbindelse har blandet en anden episode ind i det. Hun kan ikke afvise, at tiltalte sparkede hende ved episoden den 2. juli 2018.

Hun ved ikke, hvor lang tid der gik, fra tiltalte kom hjem, til politiet kom. Til-talte opførte sig stille og roligt, da politiet kom. Hun forlod lejligheden, mens politiet var der. Hun fortalte på det tidspunkt ikke, at hun havde været udsat for vold, da hun egentlig bare ville væk. Hun havde den pågældende dag ikke pakket sine ting for at flytte, da hun skulle have nogen til at hjælpe sig.

Hun hverken slog eller skubbede til tiltalte den pågæl-dende dag.

Vedrørende forhold 2 har vidnet forklaret, at hun røg hash i den pågældende periode, men hun er sikker på, at de 7,5 gram hash var tiltaltes, og hun har også fået penge fra tiltalte for hashen. Tiltalte fortalte hende efterfølgende, at han havde gemt hashen, da politiet kom.

- 4 -

Politiassistent Vidne 1 har supplerende forklaret, at tiltalte virkede på-virket af euforiserende stoffer eller alkohol. Hashen blev fundet under en meter fra det sted, hvor tiltalte stod. Tiltalte virkede ikke nervøs over politiets tilstedeværelse. Han hu-sker ikke, om den trøje, som hashen lå under, var en dametrøje eller herretrøje. Der var meget rodet, og der lå en masse ting rundt omkring. Trøjen lå i en kasse.

Politibetjent Vidne 2 har vedrørende forhold 1 forklaret, at han sammen med en kollega den 2. juli 2018 blev sendt til en anmeldelse om husspektakler på adressen. Da de ankom, kunne de høre råb fra lejligheden, og det lød som om, at der blev kastet med ting i lejlighed. Han kunne høre nogle bump. Forurettede lukkede dem ind. Tiltalte var helt "oppe at køre” . De f ik tiltalte sat ned i sofaen.

Forurettede var meget stille og begyndte at pak-ke sine ting. Tiltalte råbte en masse skældsord efter Forurettede. Forurettede forlod stedet, hvorefter politiet talte med tiltalte. Der var meget rodet i hele lejligheden, og det lignede, at tingene var revet ned fra hylderne. Der stod nogle plastikkasser. Vidnet fik indtryk af, at tiltalte og Forurettede ikke havde fået pakket ud endnu efter indflytning.

Vidnet så ikke nogen mærker på Forurettede.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig i at have begået vold mod Forurettede som beskrevet i anklageskriftet, idet der efter Forurettedes forklaring dog ikke er ført bevis for, at tiltalte har sparket hende. Tiltalte frifindes derfor for denne del af tiltalen i forhold 1.

Efter det, der er anført af byretten, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, herunder politiassistent Vidne 1's forklaring, at tiltalte er fundet skyldig som sket i forhold 2.

Straffelovens § 247, stk. 1, finder anvendelse, når den tiltalte tidligere ”er dømt” for for -sætligt legemsangreb eller for en forbrydelse, der har været forbundet med forsætlig vold. Tiltalte er i marts 2013 meddelt et tiltalefrafald uden vilkår for overtrædelse af straffelo-vens § 244. Landsretten finder, at et tiltalefrafald uden vilkår i relation til straffelovens § 247, stk. 1, ikke kan sidestilles med en dom, og ved fastsættelsen af straffen udgår citerin-gen af straffelovens § 247, stk. 1, derfor.

- 5 -

Efter karakteren og omfanget af volden i forhold 1 er straffen passende udmålt til fængsel i 60 dage. Der er ikke grundlag for at idømme en bøde ved siden af fængselsstraffen, jf. straffelovens § 88, stk. 1. Det tiltrædes endvidere, at der ikke er grundlag for at gøre straf-fen betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste eller misbrugsbehandling.

Hos tiltalte konfiskeres 7,5 gram hash.

Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at der hos tiltalte konfiskeres 7,5 gram hash.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Hanne Kildal

Hanne Aagaard Helle Korsgaard Lund-Andersen

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at der hos tiltalte konfiskeres 7,5 gram hash
Straffesag · 2. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/1123