92/2018

UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG

HØJESTERETS KENDELSE

afsagt torsdag den 14. februar 2019

Sag 92/2018

Anklagemyndigheden mod

(advokat Kåre Traberg Smidt)

I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns Byret den 10. november 2017 og af Østre Landsrets 17. afdeling den 7. marts 2018.

I påkendelsen har deltaget fem dommere: Marianne Højgaard Pedersen, Poul Dahl Jensen, Vibeke Rønne, Kurt Rasmussen og Jens Kruse Mikkelsen.

Påstande

har nedlagt påstand om, at ransagningen af hans mobil- telefon den 10. oktober 2017 kendes ulovlig.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Sagsfremstilling

blev den 10. oktober 2017 anholdt og sigtet for i for- ening med en række andre personer at have medvirket til grov skatte- og momssvig efter straf- felovens § 289.

Ved anholdelsen blev det hotelværelse, opholdt sig på, ransaget, og man fandt bl.a. den omhandlede mobiltelefon. KÆ KÆ KÆ KÆ

- 2 -

Ved anholdelsen blev han gjort bekendt med sin ret til at få kontakt til en advokat, hvilket han ikke ønskede. Senere samme dag blev han forsøgt afhørt om sigtelsen, men han ønskede ikke at udtale sig, før han havde talt med sin forsvarer. Han meddelte endvidere, at han ikke øn- skede at oplyse koderne til de mobiltelefoner, som var blevet fundet ved ransagningen af ho- telværelset, herunder den omhandlede mobiltelefon.

Politiet besluttede at ransage mobiltelefonen uden forudgående retskendelse. Af politirapport af 1. november 2017 fremgår bl.a.:

anholdt. I den forbindelse

Efter indbringelsen ønskede politiet at få adgang til disse 2 telefoner. Anholdte blev bedt om at hjælpe til med at åbne dem med fingeraftryk, hvilket han gjorde i detentions- lokalet/venterummet. Han gjorde det dog forkert flere gange, hvilket ville vanskeliggøre politiets muligheder for at åbne telefonen. Derfor besluttede politiet med fornøden magt at presse tommelfinger mod en af telefonerne,

Ved mail af 23. oktober 2017 anmodede advokat Kåre Traberg Smidt politiet om at indbringe ransagningen af telefon for retten.

Under byrettens behandling af spørgsmålet forklarede bl.a.:

betjente ind i cellen. Han fik hænderne om på ryggen og fik håndjern på. Han medvir- kede ikke hertil. Tre betjente holdt ham fast. Han lå på maven på madrassen, hvor han blev holdt nede. Han sagde til betjentene, at han ikke kunne trække vejret. Han mærke- de, at de tog fat i en af hans fingre, som de pressede mod en telefon. Betjentene tog flere gange fat i hans fingre og trykkede dem mod en telefon. Efterfølgende tog de håndjer-

Ved kendelse af 10. november 2017 godkendte Københavns Byret ransagningen af mobiltele- fonen. I byrettens kendelse hedder det bl.a.:

der ved forsøg på at udlæse data fra en smartphone uden brug af rette pinkode eller rette fingeraftryk er risiko for, at data kan gå tabt og ikke kan genskabes. Det lægges endvi- dere til grund, at fingeraftrykket kun kan benyttes i et af producenten eller brugeren be- "I forbindelse med anholdelsesaktionen blev blev der fundet 3 mobiltelefoner ... således at den blev åbnet." "De spurgte, om han ville åbne sin telefon, hvilket han svarede nej til. Senere kom 10 nene af ham." "Under hensyn til oplysningerne i rapport af 2. november 2017 lægges det til grund, at

KÆ

KÆ's KÆ's KÆ

- 3 - stemt tidsinterval, som er ukendt for politiet. Under disse omstændigheder tiltrædes det, at undersøgelsens øjemed ville forspildes, dersom retskendelse skulle afventes.

Herefter og da retten finder, at politiets brug af fingeraftryk under hensyn til sagens alvorlige karakter medvirken til momssvig og skattesvig for mange millioner kroner ikke er et uforholdsmæssigt indgreb, findes be- tingelserne i retsplejelovens § 796, stk. 3, jf. § 794, stk. 1 og 2, at være opfyldt, og den

Ved kendelse af 7. marts 2018 stadfæstede landsretten byrettens afgørelse. I landsrettens ken- delse hedder det:

foretagne ransagning, samt at undersøgelsens øjemed ville forspildes, såfremt retsken- delse skulle afventes. Hertil bemærkes, at det ikke følger af retsplejeloven, at ransag- ninger på øjemedet ikke kan gennemføres, førend sigtede har haft lejlighed til at drøfte sagen med sin forsvarer.

Det fremgår ikke af politirapporten af 1. november 2017, om politiet i henhold til rets- plejelovens § 798, stk. 2, har vejledt om mulig- heden for at få ransagningen på øjemedet indbragt for retten. Manglende overholdelse af denne bestemmelse kan dog ikke føre til, at ransagningen kendes ulovlig. Den omstæn- dighed, at der ikke var et vidne til stede i forbindelse med ransagningen, kan ikke føre til et andet resultat.

For så vidt angår spørgsmålet om politiet har været beføjet til ved magtanvendelse at presse tommeltot mod telefonen for at låse den- ne op, finder landsretten, at der er tale om et tvangsindgreb, som må sidestilles med le- gemsbesigtigelse i form af optagelse af fingeraftryk, jf. retsplejelovens § 792, stk. 1, nr. 1, og at politiet, når betingelserne for ransagning er opfyldt, vil kunne foretage indgre- bet, såfremt betingelserne i retsplejelovens kapitel 72 tillige er opfyldt, hvilket er tilfæl- det i denne sag.

Til brug for sagens behandling i Højesteret har en politiassistent i mail af 6. september 2018 oplyst bl.a.:

fingeraftryk, hvilket var det som [ ] gjorde. Derved var der brugt for mange forsøg, og muligheden for at låse telefonen op ved brug af fin- geraftryk var forpasset. Det er min helt klare overbevisning, at gjorde [det] be- vidst, så vi ikke kunne komme ind i hans telefon.

foretagne ransagning godkendes." "Landsretten kan af de grunde, der er anført af byretten, tiltræde godkendelsen af den Landsretten stadfæster herefter byrettens kendelse." "Fingeraftrykslæseren fungerer sådan, at ... man godt kan obstruere oplåsning med sit KÆ's KÆ's KÆ KÆ KÆ

- 4 - Derfor fik håndjern på ryggen, lagt på maven på en madras, hvorefter jeg tog hans ene tommelfinger og fik låst hans anden telefon op. Dette foregik i roligt kontrolleret tempo. Jeg husker det som om vi var 3-

Anklagemyndigheden har under sagens behandling fremlagt to rapporter, der navnlig om- handler politiets tekniske muligheder for at få adgang til data på smartphones. Af politirapport af 2. november 2017 hedder det:

Emne: Vedrørende adgang til data på smartphones

Denne rapport er begrænset i nogen form, da politiet ikke ønsker at tilkendegive præcist hvilke tekniske muligheder politiet har for at sikre beviser eller spor fra mobiltelefoner.

Oplysningerne i denne rapport kan være ændret om kort tid da de omhandler et foran- derligt område, som er i konstant udvikling.

Der benyttes i dag primært to styresystemer til smartphones: Android (Samsung, HTC, LG etc.) samt iOS (Apple iPhone).

Generelt gælder nedenstående for begge styresystemer:

En telefon kan indstilles således, at man i stedet for sin pinkode kan benytte fingeraftryk via en sensor på telefonen. Hvis fingeraftrykket ikke er benyttet i et af producenten eller brugeren bestemt tidsinterval, eller hvis telefonen har været genstartet (eks. ved en op- datering eller den løber tør for strøm), skal der indtastes pinkode før fingeraftryksfunk- tionen igen kan benyttes.

Ovenstående tidsinterval kan variere fra alt mellem få timer til flere døgn afhængigt af producent, software version, brugerindstillinger, hvornår telefonen sidst har været tilgå- et osv.

Det er ikke muligt for politiet at fastslå på tværs af platforme om data kan udlæses fra en given telefon, medmindre der er foretaget en grundig undersøgelse af denne på for- hånd. Ved forsøg på at udlæse data uden rette pinkode, er der en risiko for at data går tabt og ikke kan genskabes.

Af hensyn til dette vil udlæsning af data altid

I politirapport af 23. august 2018 hedder det bl.a.:

Emne: Vedrørende oplåsning og adgang til data på smartphones ved hjælp af indbyg- get fingeraftrykssensor.

4 betjente." " foretrækkes, når telefonen ikke er låst." " KÆ

- 5 - Denne rapport har til formål at belyse spørgsmål, i forbindelse med kæreskrift fra Jane Ranum af 8. august 2018 [i Højesterets sag 123/2018], samt at tydeliggøre sagen for Højesteret.

Det er generelt svært at give entydige ja/nej svar på Ad 2, Ad 3 og fjernsletning da alt afhænger af hvilken producent, hvilket styresystem, hvilken version og også eventuelle indstillinger som brugeren selv har sat på sin telefon.

Ad 2):

-åbningen ikke kan ligestilles med åbning med rette pinkode eller overflødig-

I alle tilfælde vil en oplåsning (med touch) give adgang til brugerfladen (det som bruge- ren oplever) på telefonen, og dermed give Politiet mulighed for at tage billeder af skær- men og de beviser som måtte findes. Denne metode benyttes jævnligt, og stadig stigen- de, da fle

Nogle af disse applikationer er designet til at forhindre en egentlig datasikring, og det er - kommunikation.

Der findes flere applikationer som er knyttet op på en konto, og hvor denne konto er af- - ger være logget ind på brugerprofilen, og det er ved flere undersøgelser konstateret, at brugeren er logget af når Politiet får låst telefonen op. Dette har betydet at Politiet er gå- et glip af indholdet.

Et andet eksempel kunne være den krypterede applikation - nyttet meget. Ved denne kan man indstille sine beskeder til at slette sig selv helt ned til få sekunder efter, at de er læst. Ved denne undersøgelse benyttes fotografering af skær- men, da det er den eneste mulighed for at sikre indhold.

Generelt kan man sige, at oplåsning af en telefon ved hjælp af fingeraftryk i de fleste til- fælde vil være nok til at kunne udlæse telefonen, alternativt manuelt tilgå indholdet (fo- tografering af skærmen).

Altså kan det i visse tilfælde sidestilles med oplåsning ved brug af pinkode, og dermed også overflødiggøre brugen af pinkode.

Ad 3)

At risikoen for datatab består i alle tilfælde, hvor telefonen åbnes uden rette pinkode uanset om telefonen er låst op med touch-funktionen:

Da der er tale om teknik, er der altid en risiko for data tab. Denne risiko er situations be- stemt, og kan ikke generaliseres.

"At touch gøre brug af rette pinkode": re applikationer (app's) har krypteret deres data. generelt et teknisk "kap løb" mellem producenter og myndigheder for at afdække f.eks. hængig af, at brugeren er "logget ind". Dette kunne eksempelvis være "Snapchat", hvor indholdet kun kan ses når telefonen har dataforbindelse. Ved "Snapchat" kan kun 1 bru "Wickr", som også bliver be

- 6 - Et eksempel kunne være, at der er 1% strøm tilbage, og telefonen låses op med touch. Her vil skærmen blive aktiveret, hvilket kræver strøm, hvorefter telefonen automatisk lukker ned for at beskytte sine databaser.

Supplerende omkring fjernsletning eller anden sletning

Fjernsletning kan i visse tilfælde undgås ved at fjerne telefonens batteri, men det vil al- drig være at foretrække. I størstedelen af alle smartphones, er batteriet nemlig umiddel- bart utilgængeligt. Flere nye telefoner er limet sammen, hvorfor fjernelse af batteriet ty- pisk vil tage lang tid og kræve specialværktøj.

Typisk vil udtagelse af telefonens sim-kort være en bedre løsning for at forhindre fjern- sletning. Dette er dog datasikringsmæssigt heller ikke ønskeligt, men kan være nødven- digt i forhold til andre omstændigheder.

Det er ikke alle låste telefoner, som man kan sætte på flytilstand uden koden.

I forhold til at sikre telefonens indhold, er det ikke ønskeligt, men kan i visse tilfælde være nødvendigt, at fjerne batteriet eller tage sim-

Anbringender

har anført navnlig, at der ikke er hjemmel til det fore- tagne tvangsindgreb, d er derfor bør kendes ulovligt.

Retsplejelovens § 796, stk. 3, jf. § 794, stk. 1 og 2, hjemler ikke ransagning af en mobiltelefon ved hjælp af tvangsmæssig åbning med fingeraftryk eller ansigtsgenkendelse.

Der er heller ikke hjemmel i retsplejelovens § 792, stk. 1, nr. 1, til at foretage et tvangsind- greb, som må sidestilles med legemsbesigtigelse i form af optagelse af fingeraftryk, ved at tvinge en person til at åbne sin telefon ved brug af fingeraftrykslæseren eller ansigtsgenken- delse (Face ID).

Sagen handler reelt ikke om selve ransagningen af telefonen, men det principielle i at man tvinger nogen til at afgive fingeraftryk eller ansigtsscanning for at få adgang til information. Sagen omhandler derfor rettere legemsbesigtigelse og tvangsindgreb frem for ransagning.

Anvendelsen af fingeraftryk og ansigtsgenkendelse er ikke alene et accessorium til en ransag- ning, men et indgreb rettet mod en del af kroppen. Man ransager således heller ikke blod for at finde alkoholen i blodet, og man ransager heller ikke spyt for at finde dna eller spor af eufo- kortet ud." KÆ

- 7 - riserende stoffer. Tvangsmæssig anvendelse af en persons fingeraftryk til at åbne en telefon kan derfor heller ikke sammenlignes med det tvangsindgreb, politiet foretager, når de fratvin- ger en person en nøgle til at åbne et hus. Der er desuden en grundlæggende ret til ikke at in- kriminere sig selv.

Et indgreb som det foreliggende kræver en klar lovhjemmel, jf. Højesterets dom af 25. januar 2013 (UfR 2013.1153/2) og Norges Høyesteretts kendelse af 30. august 2016 i sag nr. 2016/908.

Han skulle i øvrigt have haft mulighed for at tage stilling til et muligt samtykke i samråd med advokaten, have et uvildigt vidne til stede samt for at få spørgsmålet indbragt for retten inden for 24 timer, jf. retsplejelovens § 796 og § 798. Advokaten var ikke blevet orienteret heller ikke efter indgrebet fandt sted.

Det bestrides også, at data på mobiltelefonen går tabt, hvis man ikke gør brug af den rette ko- de. Konsekvensen er alene, at man ikke kan få adgang til data på mobiltelefonen uden ejerens samtykke eller den rette kode. Det er hermed ikke dokumenteret, at øjemedet ville forspildes, såfremt indgrebet havde afventet retskendelse.

Der er i øvrigt intet sted i verden, hvor det pålægges virksomheder at åbne for adgang til tele- foner for tredjemand, herunder myndigheder, når indehaveren af telefonen ikke vil angive koden til telefonen, og selv om der er hjemmel til at ransage telefonen. Når dette ikke pålæg- ges virksomheder, bør det heller ikke pålægges enkelte borgere tvangsmæssigt at åbne telefo- nen med brug af fingeraftryk, hvilket i denne sammenhæng er at sidestille med en pinkode.

Anklagemyndigheden har anført navnlig, at betingelserne for ransagning er opfyldt, jf. rets- plejelovens § 794, stk. 1 og 2. Ved forsøg på udlæsning af data fra en telefon uden rette pin- kode er der risiko for, at data vil gå tabt og ikke kan genskabes.

Hvis fingeraftryksfunktionen ikke har været benyttet i en for politiet ukendt periode, vil der skulle indtastes en pinkode, før fingeraftryksfunktionen igen kan benyttes.

Der er også risiko for, at andre personer kan tilgå telefonen via internettet og derigennem ændre eller fjerne indhold fra telefonen. ønskede ikke at oplyse politiet om pinkoden til telefonen, og da han forsøgte at åbne telefonen med fingeraftryk, gjorde han det forkert flere gange, hvilket KÆ

- 8 - kunne have ført til, at telefonen alene kunne åbnes med pinkode. Der var derfor risiko for, at vigtige beviser i sagen kunne gå tabt, hvorfor betingelserne for ransagning på øjemedet er opfyldt, jf. retsplejelovens § 796, stk. 3.

Indgrebet udgør ikke et legemsindgreb efter reglerne i retsplejelovens kapitel 72, men er et accessorium til ransagningen.

Det følger således af forarbejderne til retsplejelovens regler om tvangsindgreb samt af retspraksis, at et indgreb i visse tilfælde kan udgøre et accessorium til et andet indgreb, f.eks. politiets tingsødelæggelse i forbindelse med ransagning, politiets mid- lertidige rådighed over genstande ved ransagning, politiets kortvarige frihedsberøvelse ved legemsindgreb mod en person, politiets mulighed for at skaffe sig adgang til en lokalitet i for- bindelse med opsætning af aflytningsudstyr samt politiets mulighed for at skaffe sig adgang til edb-udstyr ved installering af udstyr til dataaflæsning.

Der er heller ikke i øvrigt i retsplejelovens forstand tale om et legemsindgreb, som efter rets- plejelovens forarbejder forudsætter et tvangsindgreb, hvorved der tilvejebringes og fastholdes oplysninger. Politiet har ikke tilvejebragt og fastholdt oplysninger om

- ning af en mistænkts bolig midlertidigt fratager den mistænkte nøglen til boligen med magt for at skaffe sig adgang hertil. Politiets magtanvendelse er i den forbindelse hjemlet direkte i politilovens § 15, nr. 3.

Der er uanset politiet i denne sag måtte anvende magt for at fremtvinge, at afgav sit fingeraftryk for at åbne telefonen tale om en foranstaltning af meget lidt indgribende karakter, og som indebærer ringe eller ingen ubehag eller ulejlighed for den pågældende.

Der gælder efter reglerne om legemsbesigtigelse af en sigtet i retsplejelovens § 792 a, stk. 1 til en vis grad et lempeligere kriminalitetskrav end ved ransagning efter § 794, stk. 1 og 2.

En samlet vurdering af omstændighederne i denne sag bør derfor føre til, at indgrebet alene behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 73 om ransagning og ikke som anført af landsretten tillige kapitel 72 om legemsindgreb. Oplysningerne om politiets fremgangsmåde fingeraftryk, men alene midlertidigt anvendt fingeraftrykket som en "teknisk nøgle" til at åbne telefonen. Denne situation må sidestilles med, at politiet under en ransag KÆ KÆ's

- 9 - ved ransagningen skal alene indgå som led i en samlet vurdering af, om ransagningen var et proportionalt og tilstrækkeligt skånsomt indgreb, jf. § 797, stk. 1, og § 798, stk. 1, hvilket er tilfældet i denne sag.

Højesterets begrundelse og resultat

Sagens problemstillinger Sagen angår, om politiets ransagning af mobiltelefon den 10. oktober 2017 kan godkendes.

Ransagningen er foretaget i forbindelse med anholdelsen af og uden forudgående retskendelse. Ransagningen er gennemført ved, at tommelfinger ved brug af magt blev presset ned på mobiltele- fonens fingeraftrykslæser.

har anført, at der ikke er hjemmel til dette indgreb, og at indgrebet i øvrigt kun kunne være foretaget efter forudgående retskendelse.

Anklagemyndigheden har anført, at der er hjemmel til indgrebet i retsplejelovens bestemmel- ser om ransagning, og at der bestod en risiko for, at data på telefonen ville være utilgængelige eller gå tabt, hvis retskendelse skulle afventes.

Hjemmelen for tvangsindgrebet Formålet med tvangsindgrebet var for politiet at skaffe sig adgang til data, der befandt sig på mobiltelefon. Der er derfor tale om en ransagning om- fattet af retsplejelovens kapitel 73.

ville ikke oplyse pinkoden til telefonen eller åbne tele- fonen ved brug af sit fingeraftryk. Højesteret finder, at den magt, der kortvarigt har været an- vendt ved at anbringe tommelfinger på mobiltelefo- nen, så indholdet på telefonen kunne udlæses eller i øvrigt dokumenteres, var nødvendig for at gennemføre ransagningen, og at den derfor som et accessorium er omfattet af det straffepro- cessuelle tvangsindgreb, der er hjemlet i retsplejelovens § 794, stk. 1 og 2, jf. § 793, stk. 1, nr. KÆ's KÆ's KÆ's KÆ's KÆ KÆ KÆ

- 10 - 1, om ransagning af bl.a. aflåste genstande. Det svarer til, at politiet under en ransagning af en mistænkts bolig midlertidigt fratager den mistænkte nøglen til boligen med magt for at skaffe sig adgang hertil. Også i andre sammenhænge kan et straffeprocessuelt tvangsindgreb i visse tilfælde udgøre et accessorium til et andet indgreb, f.eks. politiets kortvarige frihedsberøvelse af en person ved legemsindgreb og politiets mulighed for at skaffe sig adgang til en lokalitet i forbindelse med opsætning af aflytningsudstyr.

Højesteret finder, at indgrebet ikke tillige skal bedømmes efter retsplejelovens regler om le- gemsbesigtigelse.

Højesteret bemærker i den forbindelse, at legemsindgreb (herunder legems- besigtigelse) efter forarbejderne til retsplejelovens bestemmelser herom (betænkning nr. 1104/1987 s. 36) omfatter indgreb, hvorved der tilvejebringes og fastholdes oplysninger om et levende menneskeligt legeme eller dele heraf herunder f.eks. fingeraftryk eller oplysnin- ger om, hvorvidt genstande er anbragt på eller i legemets hulrum, samt visitation af tøj og optagelse af personfotografi med henblik på identifikation, hvilket ikke er tilfældet i den fore- liggende sag.

Højesteret tiltræder og det er i øvrigt uomtvistet at grundbetingelserne i retsplejelovens § 794, stk. 1 og 2, jf. § 793, stk. 1, nr. 1, for at foretage ransagning af mobiltelefon er opfyldt.

Det er herudover i retsplejelovens § 797 fastsat, at ransagning ikke må foretages, såfremt det efter undersøgelsens formål, sagens betydning og den krænkelse og ulempe, som undersøgel- sen må antages at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb.

Ved vurderingen af, om dette proportionalitetskrav er opfyldt, må indgå den fysiske magtanvendelse, der er nødvendig for at anbringe den mistænktes finger på den pågældendes mobiltelefon for at låse den op, sammenholdt med den lovovertrædelse, den pågældende er mistænkt for.

I den foreliggende sag, der angår grov kriminalitet, som typisk indebærer brug af mobilkommunikation, finder Højesteret, at proportionalitetskravet utvivlsomt er opfyldt.

De materielle betingelser for indgrebet er derfor opfyldt.

Fravigelse af kravet om forudgående retskendelse KÆ's

- 11 - Afgørelse om ransagning vedrørende de genstande og lokaliteter, der er nævnt i retsplejelo- vens § 793, stk. 1, nr. 1, træffes ved rettens kendelse, jf. § 796, stk. 2. Såfremt undersøgelsens øjemed ville forspildes, dersom retskendelse skulle afventes, kan politiet træffe beslutning om at foretage ransagningen, jf. § 796, stk. 3.

Efter de foreliggende tekniske oplysninger består der et formentligt relativt kort men ukendt tidsrum, hvor åbningen af en mobiltelefon med fingeraftrykslæser kan gennemføres ved brug af fingeraftryk, og der består en risiko for, at indholdet på mobiltelefonen fjernslettes.

Højesteret lægger derfor til grund, at der var risiko for, at politiets mulighed for at skaffe sig oplysninger fra mobiltelefon ville gå tabt, hvis ran- sagning af telefonen skulle afvente indhentelse af retskendelse. Højesteret tiltræder derfor, at betingelsen om, at undersøgelsens øjemed ville forspildes, såfremt retskendelse skulle afven- tes, er opfyldt, jf. retsplejelovens § 796, stk. 3.

Andre formelle betingelser Efter retsplejelovens § 798, stk. 2, skal politiet vejlede den mistænkte om adgangen til at få spørgsmålet om ransagningens lovlighed indbragt for retten, når ransagningen er foretaget uden forudgående retskendelse, og den mistænkte kan kræve, at et af den pågældende udpeget vidne er til stede under ransagningen, medmindre tidsmæssige eller efterforskningsmæssige grunde taler herimod.

Politiet burde som foreskrevet i bestemmelsen have vejledt om adgangen til at få spørgsmålet om ransagningens lovlighed indbragt for retten. Højesteret finder endvidere, at det forhold, at ikke fik adgang til at udpege et vidne til at være til ste- de i forbindelse med den tvangsmæssige åbning af mobiltelefonen med hans fingeraftryk, ikke var berettiget ud fra tidsmæssige eller efterforskningsmæssige hensyn.

Disse formelle fejl kan imidlertid efter omstændighederne ikke føre til, at ransagningen ikke godkendes.

Konklusion Højesteret stadfæster herefter landsrettens kendelse om godkendelse af ransagningen. KÆ's KÆ

- 12 -

Thi bestemmes

:

Landsrettens kendelse stadfæstes.

--oo0oo-- Udskriftens rigtighed bekræftes. Højesteret, den 14. februar 2019.

Kirsten Lohmann kontorfuldmægtig

S3254001- MHS UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 7. marts 2018 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen, Bredgade 59, København. Som dommere fungerede landsdommerne Arne Brandt, Louise Saul og Christian Anker­ stjerne Rønneberg (kst.), førstnævnte som rettens formand. Der foretoges 17. afd. nr. S-3254-17: Anklagemyndigheden mod

(advokat Kåre Traberg Smidt, besk.) Ingen var indkaldt eller mødt. Det tidligere fremlagte var til stede. Der fremlagdes processkrift af 10. januar 2018 fra advokat Kåre Trabjerg Smidt samt pro­ cesskrift af 11 . januar 2018 fra anklagemyndigheden. De modtagne bilag var til stede. KÆ Født oktober 1978

-2 - har kæret Københavns Byrets kendelse af 10. no­ vember 2017, hvorved ransagningen foretaget den 10. oktober 2017 af iPhone godkendes. har påstået, at politiets ransagning af hans telefon ved tvangsmæssigt at placere hans tommeltot på telefonens fingeraftrykslæser, således at denne kunne åbnes digitalt, ikke skal godkendes. har endvidere påstået, at det ikke tillades politiet at ransage en telefon på øjemedet, førend den, som ransagningen retter sig imod, har haft mulighed for at tale med en advokat.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Landsretten fastholder som anført i retsbogen af 29. december 2017, at der ikke er grund­ lag for mundtlig behandling af kæremålet.

Til støtte for påstande er anført blandt andet, at han "skulle have haft mulighed for at tage stilling til et muligt samtykke i samråd med advoka­ ten, have det indbragt for retten, eventuelt efterfølgende, og have et uvildigt vidne tilste­ de". Det er endvidere anført, at det ikke er korrekt, at data går tabt, hvis man ikke gør brug af rette kode.

Politiet kan ikke påberåbe sig øjemedet med henvisning til, at politiets IT­ afdeling skriver, at en telefon, der ikke bruges i et vist tidsrum, vil låse sig med kode. Ransagningen bør endvidere ikke godkendes grundet individets personlige ukrænkelighed, idet man ikke kan pålægge nogen at opgive en kode.

Anklagemyndigheden har til støtte for sin påstand anført blandt andet, at der hos , der var blevet anholdt og sigtet for grov moms- og skattesvig for mange millioner kr., blev foretaget ransagning på øjemedet for at søge efter beviser, herunder sms-korrespondance, beskedudveksling via øvrige medier, fotografier, kontakt­ lister eller andet af betydning for sagen, idet anklagemyndigheden fandt, at ransagningen af iPhonen var af væsentlig betydning for efterforskningen.

Ransagningen blev foretaget ved brug af fingeraftryk som nøgle til at oplåse telefo­ nen, hvilket er et accessorium til ransagningen, og efor. kan i den forbindelse anvendes den fornødne magt til at gennemføre ransagningen med hjemmel i politilovens § 15.

Anklage­ myndigheden har endvidere anført, at undersøgelsens øjemed ville forspildes, såfremt rets­ kendelse skulle afventes, idet en smartphone kun kan oplåses ved brug af fingeraftryk i et KÆ KÆ

KÆ's KÆ KÆ's KÆ's KÆ

-3 - af producenten eller brugeren bestemt tidsinterval, som er ukendt for politiet. Det er herud­ over forbundet med væsentlige komplikationer at udlæse data fra en smartphone uden brug af rette pinkode eller fingeraftryk, ligesom der er risiko for, at data kan gå tabt og ikke kan genskabes. Endelig var der ikke tale om et uforholdsmæssigt indgreb. Byretsdommeren har i forbindelse med sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne . . ... afgørelse.

Sagens oplysninger

Af anholdelsesrapport af l 0. oktober 2017 fremgår det, at ikke ønskede kontakt til advokat i forbindelse med anholdelsen, der blev foretaget på . Af politirapport af l. november 2017 fremgår blandt andet følgende: "Efter indbringelsen ønskede politiet at ffl adgang til disse 2 telefoner. Anholdte blev bedt om at hjælpe til med at åbne dem med fingeraftryk, hvilket han gjorde i detentionslokalet/venterummet.

Han gjorde det dog forkert flere gange, hvilket ville vanskeliggøre politiets muligheder for at åbne telefonen. Derfor be­ sluttede politiet med fornøden magt at presse tommelfinger mod en af telefonerne, således at den blev åbnet. I forbindelse med denne hændelse har forsvarer anmeldt de berørte kolleger for vold.

Derfor er rapporten udfærdiget af undertegnede, der ikke selv var til stede." Forsvareren har den 23. oktober 2017 anmodet anklagemyndigheden om at indbringe ran­ sagningen for retten, hvilket anklagemyndigheden gjorde ved brev af 24. oktober 2017.

Efter votering afsagdes kendelse: Landsretten kan af de grunde, der er anført af byretten, tiltræde godkendelsen af den fore­ tagne ransagning, samt at undersøgelsens øjemi.:d vi"lle forspildes, såfremt retskendelse skulle afventes. Hertil bemærkes, at det ikke følger af retsplejeloven, at ransagninger på øjemedet ikke kan gennemføres, førend sigtede har haft lejlighed til at drøfte sagen med sin forsvarer.

KÆ Hotel KÆ's KÆ's

-4 - Det fremgår ikke af politirapporten af 1. november 201 7, om politiet i henhold til retspleje­ lovens§ 798, stk. 2, har vejledt om muligheden for at få ransagningen på øjemedet indbragt for retten. Manglende overholdelse af denne bestemmelse kan dog ikke føre til, at ransagningen kendes ulovlig.

Den omstændighed, at der ikke var et vidne til stede i forbindelse med ran~~gningen, kan ikke føre til et andet resultat.

For så vidt angår spørgsmålet om politiet har været beføjet til ved magtanvendelse at pres­ se tommeltot mod telefonen for at låse denne op, finder landsretten, at der er tale om et tvangsindgreb, som må sidestilles med legemsbesig­ tigelse i form af optagelse af fingeraftryk, jf. retsplejelovens § 792, stk. 1, nr. 1, og at poli­ tiet, når betingelserne for ransagning er opfyldt, vil kunne foretage indgrebet, såfremt be­ tingelserne i retsplejelovens kapitel 72 tillige er opfyldt, hvilket er tilfældet i denne sag.

Landsretten stadfæster herefter byrettens kendelse.

Thi bestemmes

: Byrettens kendelse stadfæstes. Sagen sluttet. Retten hævet. (Sign.) Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den 07-03-2018 Marina Høgh Staufeldt Retsassi,;tent KÆ's KÆ

S3254000- MKJ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Den 19. december 2017 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen, Bredgade 59, Køben­ havn. Som dommere fungerede landsdommerne Louise Saul, Jan Uffe Rasmussen og Chr. An­ kerstjerne Rønneberg (kst.), førstnævnte som rettens formand. Der foretoges 17. afd. nr. S-3254-17: Anklagemyndigheden mod

(advokat Kåre Traberg Smidt, besk.) Ingen var indkaldt eller mødt. 07-4 Der fremlagdes udskrift af retsbogen fra Københavns Byret (SS 2-25464/2017) med bilag, rettens fremsendelsesbrev af 29. november 2017 samt skriftligt indlæg af 24. november 2017 fra advokat Kåre Traberg Smidt. Endvidere fremlagdes kæresvarskrift af 15. december 2017. KÆ Født oktober 1978

-2 - har kæret Københavns Byrets kendelse af 10. no­ vember 2017, hvorefter ransagningen foretaget den 10. oktober 2017 af iPhone godkendes. 07-4 Landsretten bemærkede, at kæreskriftet blev modtaget digitalt af Københavns Byret efter kontortids ophør den 24. november 2017 kl. 16.20.

Det fremgår af forarbejderne til retsple­ jelovens § 148 a, stk. 2, at det ikke er en betingelse, at digitale meddelelser modtages af retten inden for rettens almindelige kontortid. Kæremålet er derfor iværksat rettidigt Advokat Kåre Trabjerg Smidt har anmodet om mw1dtlig forhandling af kæremålet. Anklagemyndigheden har udtalt sig imod mundtlig forhandling.

Landsretten finder ikke grundlag for at behandle kæremålet mundtligt. Sagen udsat til den 10. januar 2018 på eventuelle supplerende bemærkninger fra advokat Kåre Traberg Smidt. Retten hævet. (Sign.) lc11 Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den 19-12-2017 Tina Skjødt Sørensen Kontorfuldmægtig •I KÆ KÆ's

Københavns Byret Udskrift af retsbogen Adv. SEØ 0 I 00-83966-00007-17 Den 10. november 2017 kl. 13.00 blev Københavns Byret sat i retssal 14 af dommer Elisabeth Larsen. Protokolfører var Suzi Popteov. Retsmødet var offentligt. Der foretoges sag SS 2-25464/2017

Ingen var mødt eller tilsagt. Retten afsagde

KENDELSE

: Efter de foreliggende oplysninger er med rimelig grund mistænkt for overtrædelse af straffelovens § 289, der ef­ ter loven kan medføre fængselsstraf, og ransagning af iPhone måtte af de af anklagemyndigheden anførte grunde antages at være af væsentlig betydning for efterforskningen.

Under hensyn til oplysningerne i rapport af 2. november 2017 lægges det til grund, at der ved forsøg på at udlæse data fra en smartphone uden brug af rette pinkode eller rette fingeraftryk er risiko for, at data kan gå tabt og ikke kan genskabes. Det lægges endvidere til grund, at fingeraftrykket kun kan benyttes i et af producenten eller brugeren bestemt tidsinterval, som er u­ kendt for politiet.

Under disse omstændigheder tiltrædes det, at undersøgel­ sens øjemed ville forspildes, dersom retskendelse skulle afventes.

Herefter og da retten finder, at politiets brug af fingeraftryk under hensyn til sagens alvorlige karakter -medvir• ken til momssvig og skattesvig for mange millioner kroner -ikke er et ufor­ holdsmæssigt indgreb, findes betingelserne i retsplejelovens § 796, stk. 3, jf § 794, stk. 1 og 2, at være opfyldt, og den foretagne ransagning godkendes.

Thi bestemmes

: Ransagningen foretaget den I 0. oktober 2017 af iPhone godkendes. Retten hævet. 05-55-1 KÆ Født oktober 1978 KÆ KÆ's KÆ's KÆ's

Elisabeth Larsen Udskriftens rigtighed bekræftes. Københavns Byret, den 10. november 2017 Suzi Spaseva Popteov kontorfuldmægtig 05-55-1 side 2

Københavns Byret Adv. SEØ 0 I 00-83966-00007-17 Udskrift af retsbogen Den 3. november 2017 kl. 13.15 blev Københavns Byret sat i retssal 14 af dommer Elisabeth Lursen. Protokolfører var Suzi Popteov. Retsmødet var offentligt. Der foretoges sag SS 2-25464/2017

Senioranklager Pernille Søberg mødte for anklagemyndigheden og fremlag­ de anmodning med bilag. Som beskikket forsvarer var mødt advokat K:\re Traberg Smidt. Som arabisk tolk var mødt . var fremstillet. Anklageren anmodede om dørlukning i medfør af retsplejelovens § 29, stk. 3, nr. 4. Forsvareren protesterede. Der var ingen repræsentant for pressen til stede. Der afsagdes

KENDELSE

: Sagens behandling i et offentligt retsmøde må antages på afgørende måde at hindre sagens oplysning, jf. retsplejelovens § 29, stk. 3, nr. 4, hvorfor bestemmes: Dørene lukkes. Anklageren redegjorde for sagen og anmodede om rettens godkendelse af ransagning foretaget den I 0. oktober 2017 på Bellahøj Politistation af iPhonc. mistænkes for overtrædelse af straffelovens § 289. 05-55 KÆ's KÆ KÆ KÆ Født oktober 1978 X

Anklageren gjorde gældende, at ransagningen var af væsentlig betydning for efterforskningen, idet undersøgelsens øjemed ville forspildes, dersom rets­ kendelse skulle afventes. Forsvareren protesterede mod, at ransagningen godkendes. forklarede, at han på det omhandlen­ de tidspunkt befandt sig i en celle på Bellahøj Politistation. To betjente kom ind. Den ene sagde til ham, at de skulle have koden til hans telefon.

Han sagde, at han ikke havde noget imod at give dem koden, men han ville gerne vente, til hans forsvarer kunne være til stede. Betjenten sagde, at hans for­ svarer ikke havde tid til at komme den dag. Betjentene forlod cellen, men kom tilbage efter 5-10 minutter. De spurgte, om han ville åbne sin telefon, hvilket han svarede nej til. Senere kom IO betjente ind i cellen.

Han fik hæn­ derne om på ryggen og fik håndjern på. Han medvirkede ikke hertil. Tre be­ tjente holdt ham fast. Han lå på maven på madrassen, hvor han blev holdt nede. Han sagde til betjentene, at han ikke kunne trække vejret. Han mærke­ de, at de tog fat i en af hans fingre, som de pressede mod en telefon. Betjen­ tene tog flere gange fat i hans finger og trykkede den mocl en telefon.

Efter­ følgende tog de håndjernene af ham. Spørgsmålet procederedes .. Sagen blev optaget til kendelse, der afsiges fredag den 10. november 2017 kl. 13.00 i retssal 14. Dørene åbnedes. Retten hævet. Elisabeth Larsen Udskriftens rigtighed bekræftes. Københavns Byret, den 14. november 2017 Nanna Pichard 05-55 side 2 KÆ