182/2015

-------------------~--------- Sag 182/2015

HØJESTERETS KENDELSE

afsagt fredag den 27. november 2015 Anklagemyndigheden mod (advokat Tage Siboni) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Næstved den 20. februar 2015 og af Østre Landsrets 18. afdeling den 19. maj 2015. I påkendelsen har deltaget tre dommere: Marianne Højgaard Pedersen, Vibeke Rønne og Jens Peter Christensen.

Påstande

Kærende. S har nedlagt påstand om, at videoafhøringerne af ~i0g ~foretaget den 4. august 2014 og den 19. november 2014 ikke tillades afspillet under en eventuel hovedforhandling i sagen. S har anført, at såfremt videoafhøringen foretaget den 19. november 2014 tillades afspillet, skal videoafhøringen foretaget den 4. august 2014 også tillades afspillet for at belyse forløbet. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Anbringender

$ har navnlig anført, at hans retssikkerhedsmæssigt begrundede krav på hurtigst muligt at få forelagt videoafhøringen foretaget den 4. august 2014 med henblik på eventuelt at begære genatbøring er tilsidesat, og derfor kan videoafhøringen ikke anvendes som bevis i sagen. Videoafhøring er en særlig og undtagelsesvis bevisform, som kræver, at de formelle krav her­ til er overholdt. Dette gælder navnlig, når videoafhøringerne er det eneste, som vil kunne an-

- 2 - vendes som bevis under en eventuel hovedforhandling. Han blev tilfældigt orienteret om vi­ deoafhøringen af 4. august 2014 mere end to måneder efter afhøringens foretagelse. Han blev i den forbindelse ikke vejledt om sine rettigheder, herunder at han kunne have fremsat begæ­ ring om genafhøring.

Hvis han var blevet oplyst om videoafhøringen og vejledt om sin rets­ stilling umiddelbart efter afltøringen, ville han have gennemset videooptagelsen og anmodet om genafhøring.

Det eneste nye, der skete mellem videoafltøringen den 4. august 2014 og den efterfølgende videoafhøring den 19. november 2014, var, at børnene talrige gange havde haft lejlighed til at gennemdrøfte sagen med hinanden, med deres mor og med medarbejderne i _X 3 Videoafhøringen foretaget den 19. november 2014 kan ikke anvendes som bevis i sagen, idet det er i strid med hensigten bag en videoafhøring først at gennemføre afltøringen 4 måneder efter den oprindelige anmeldelse.

Videoafltøringen af 19. november 2014 er desuden uanven­ delig som bevis, idet han ikke fik mulighed for at begære genafhøring efter l. videoafhøring.

Hvis man uden særlig begrundelse tillader, at videoafhøringen af 19. november 2014 kan tjene som bevis i sagen, kunne man lige så godt ændre reglerne, således at der altid sker afhø­ ring på dette tidspunkt, hvor barnet har gennemdrøftet sagen mange gange med blandt andre professionelle voksne, der er fagligt forpligtet til at støtte barnet og tillægge forklaringen tro­ værdighed.

Anklagemyndigheden har navnlig anført, at der i forbindelse med de foretagne videoafltørin­ ger ikke er sket en sådan tilsidesættelse af retsplejelovens § 745 e eller af Sr rettigheder, at videoafhøringerne skal afskæres som bevis under en eventuel hovedforhandling.

Den mistænktes eller sigtedes ret til snarest muligt at gennemse videoafhøringen skal ses i sammenhæng med, at den pågældende ved gennemsynet skal have mulighed for at anmode om en eventuel genafhøring, hvis videoafltøringen formodes at ville blive anvendt som bevis under hovedforhandlingen. Dette var ikke tilfældet i denne sag, idet sagen blev henlagt efter videoafhøringen af 4. august 2014.

S fandt heller ikke anledning til at begæregenafhøring, da han den 14. oktober 2014 blev orienteret om videoafhøringen. Dertil kommer, at der var en beskikket forsvarer til stede under afltøringen, og at S efterfølgende har gennemset videoen.

Hans begæring om genafltøring er endvidere blevet imødekommet, hvorefter hans forsvarer har haft lejlighed til at stille supplerende spørgsmål vedrørende afltøringen af 4. august 2014.

- 3 - Videoafhøringen den 19. november 2014 skal ikke ses i relation til den første politianmeldelse af 10. juli 2014, men derimod til den anden politianmeldelse af 11. november 2014. Det var nødvendigt at foretage en ny videoafhøring, idet der efter den første videoafhøring blev indle­ veret en ny politianmeldelse på baggrund af nye oplysninger.

Den formelle fejl i forbindelse med den første videoafhøring kan ikke medføre, at den anden videoafhøring er uanvendelig som bevis, idet spørgsmålet, om en videoafhøring skal kunne anvendes som bevismiddel, skal bedømmes isoleret for den enkelte videoafhøring.

Retsgrundlag Retsplejelovens§ 745 e har følgende ordlyd: "Kan politiets afhøring af et barn, når afhøringen optages på video (videoafhøring), formodes at ville finde anvendelse som bevis under hovedforhandlingen, skal forsvare­ ren være til stede under videoatbøringen. Stk. 2. Den, der er mistænkt eller sigtet, har ikke adgang til at overvære videoafhørin­ gen.

Den pågældende skal snarest muligt have adgang til sammen med sin forsvarer at gennemse videooptagelsen hos politiet.

En begæring fra den, der er mistænkt eller sig­ tet, eller dennes forsvarer om, at der foretages genatbøring af barnet, skal fremsættes snarest muligt herefter." Retsplejelovens § 872 har følgende ordlyd: "Politiets afhøring af et barn kan, når afhøringen er optaget på video (videoafhøring), benyttes som bevis under hovedforhandlingen." Bestemmelserne blev indført ved lov nr. 228 af 2. april 2013 om ændring af retsplejeloven mv. (som hhv.§ 745 a og§ 877 a).

Forslaget til ændringsloven blev fremsat den 10. december 2002. Lovforslaget bygger på be­ tænkning 1420/2002 om gennemførelse af straffesager om seksuelt misbrug af børn og gen­ nemfører i vid udstrækning de anbefalinger, som fremgår af betænkningen. I lovforslagets almindelige bemærkninger hedder det bl.a. (Folketingstidende 2002-03, tillæg A, lovforslag nr.

L 117, s. 2631 ff.): "Justitsministeriet er derfor enig med arbejdsgruppen i, at der bør indsættes en udtryk­ kelig hjemmel i retsplejeloven til anvendelse af videoafhøringer af børn som bevismid­ del under domsforhandlingen, hvis afhøringen og optagelsen heraf er sket på en måde,

- 4 - hvor hensynet til tiltales retssikkerhed og tiltaltes mulighed for at varetage sit forsvar er varetaget. Har der således været en forsvarer til stede, og har den tiltalte haft mulighed for at stille supplerende spørgsmål til barnet, jf. herom nedenfor, vurderer Justitsmini­ steriet, at princippet om bevisumiddelbarhed kan fraviges.

Det vil bero på domstolens frie bevisvurdering, hvilken bevisværdi det bevismateriale, der er fremlagt under doms­ forhandlingen, kan tillægges, jf. retsplejelovens § 896." I bemærkningerne til§ 745 a (nu§ 745 e) i samme lovforslag hedder det bl.a.: "Den pågældende skal snarest muligt have adgang til sammen med sin forsvarer at gen­ nemse videooptagelsen hos politiet, og kan snarest muligt herefter fremsætte en anmod­ ning om , at der foretages en genafhøring af barnet.

Den mistænkte/sigtede får ved gennemsynet mulighed for at vurdere, om barnets forkla­ ring giver ham anledning til at anmode om, at der stilles yderligere spørgsmål til barnet. Af hensyn til en eventuel gen afhøring af barnet bør den mistænkte/sigtede gennemse videooptagelsen snarest muligt efter gennemførelsen af afhøringen.

Det bør tilstræbes, at den mistænkte/sigtede ser videoafhøringen så hurtigt som muligt efter optagelsen eventuelt samme dag og så vidt muligt inden for l til 2 uger efter afhøringen. Det foreslås endvidere, at den mistænkte/sigtede eller dennes forsvarer kan fremsætte begæring om, at der foretages en genafhøring af barnet.

Den mistænkte/sigtede får her­ ved mulighed for at varetage sit forsvar ved at få stillet spØrgsmål til barnet, når barnets forklaring kan forventes at blive anvendt som bevis under en senere domsforhandling. Genafhøring bør af hensyn til barnet kun ske, hvis det findes rimeligt begrundet, for at den mistænkte/sigtede kan varetage sit forsvar.

Hvorvidt, der skal foretagesengenafhøring, må afgøres ud fra en konkret vurdering, hvor det bl.a. kan tillægges vægt, om der er fremkommet nye oplysninger efter den før­ ste afhøring af barnet, om den mistænkte/sigtede og dennes forsvarer ønsker, at der bli­ ver stillet nye relevante spørgsmål til barnet, eller om der i øvrigt foreligger andre sær­ lige grunde til at foretage en genafhøring.

Hvis det besluttes, at der skal foretages en fornyet afhøring af barnet, må denne søges gennemført ved en supplerende videoafhøring ved politiet eller eventuelt afhængigt af barnets alder og forældremyndighedsindehaverens stillingtagen hertil i retten. Den mistænkte/sigtede har ikke krav på at overvære en supplerende videoafhøring af barnet.

En begæring om genafhøring skal fremsættes snarest muligt og som udgangspunkt in­ den 2 uger efter, at den mistænkte/sigtede har foretaget gennemsyn af den første afhø­ ring af barnet." I bemærkningerne til § 877 a (nu § 872) i samme lovforslag hedder det bl.a.: "Da anvendelse af videoafhøringer som bevis under domsforhandlingen som erstatning for barnets afgivelse af vidneforklaring for den dømmende ret er en fravigelse af prin-

- 5 - cippet om umiddelbar bevisførelse, forudsættes det, at fremgangsmåden i den foreslåede § 745 a, er fulgt i forbindelse med videoafhøringen. Er der sket tilsidesættelse af de grundlæggende betingelser i den foreslåede§ 745 a, bør videoafhøringen som altovervejende udgangspunkt ikke anvendes som bevismiddel un­ der domsforhandlingen.

Hvis der ikke har været en forsvarer for den mistænkte/sigtede til stede under videoafhøringen af barnet, eller den mistænkte/sigtede ikke har haft ad­ gang til at gennemse videoafhøringen, bør videoafhøringen således som altovervejende udgangspunkt ikke anvendes.

I øvrigt vil det afhænge af karakteren og betydningen af den forskrift, der i givet fald er tilsidesat i forbindelse med videoafhøringen, om der kan ske anvendelse af videoafhø­ ringen som bevismiddel under domsforhandlingen.

Indsigelser om f.eks. ledende spørgsmål til barnet eller at en tryghedsskabende person har blandet sig i afhøringen, bør i almindelig ikke kunne føre til, at videoafhøringen ikke kan forevises som bevis under sagen.

Det må således i overensstemmelse med princippet om fri bevisbedøm­ melse overlades til den dømmende ret at af gøre, om og i givet fald i hvilket omfang fejl af denne karakter ved videoafhøringens gennemførelse bør have betydning for videoaf­ høringens bevismæssige værdi." Under behandlingen af lovforslaget, stillede retsudvalget nogle spørgsmål til justitsministeren.

Af besvarelsen af spørgsmål 1 fremgår bl.a.: "Såfremt det besluttes, at der skal foretages en videoafhøring af barnet, bør videoafhø­ ringen søges gennemført hurtigst muligt, og hvis det er praktisk muligt inden en uge fra anmeldelsen. Formålet hermed er at sikre barnets hukommelse om forholdet samt at formindske påvirkninger af barnet fra familien eller andre.

Endelig bør afhøringen fo­ retages inden for kort tid for at skåne barnet for at blive afhørt på et tidspunkt, hvor en behandling af barnet er i gang."

Højesterets begrundelse og resultat

Videoafhøringen af børnene den 4. august 2014 blev foretaget på grundlag af en anmeldelse den IO.juli 2014. Sagen mod$ blev efterfølgende henlagt uden yderligere efterforskning, og Højesteret lægger til grund, at videoafhøringen den 19. november 2014 blev foretaget på grundlag af den nye politianmeldelse, der blev modtaget den l l. november 2014.

Begge afhø­ ringer blev foretaget under overværelse af en forsvarer for S, jf. retsplejelovens § 745 e, stk. 1. Den 9. december 2014 modtog SS forsvarer en CD-rom med afhøringerne fra den 4. august og den 19. november 2014, jf.§ 745 e, stk. 2. Den 18. december 2014 anmodedeS om genatbøring af børnene, og afhøringen blev foretaget den 29.januar 2015.

- 6 - Højesteret finder vedrørende afbøringen den 19. november 2014, at der under de anførte om­ stændigheder ikke er sket en sådan tilsidesættelse af retssikkerhedsmæssige hensyn til S, at der ikke i medfør af§ 745 e bør gives tilladelse til, at denne videoatbøring kan anvendes som bevis under straffesagen.

Højesteret har herved lagt vægt på, at der er foretaget genatbøring af børnene på grundlag af SS kendskab til atbøringeme den 4. august og 19. november 2014. Den omstændighed, at videoafbøringen den 19. november 2014 blev gennemført uden, at .5 havde kendskab til indholdet af videoatbøringen den 4. august 2014, indebærer herefter ikke en tilsidesættelse af grundlæggende betingelser i § 745 e.

Det samme gælder den tid, der er medgået fra atbøringen den 19. november til modtagelsen af CD-rommen den 9. december 2014.

Højesteret bemærker, at der ved den bevisvurdering, der skal foretages i forbindelse med straffesagen, vil kunne tages hensyn til det tidsmæssige forløb, og til at atbøringen af børnene den 19. november 2014 skete, uden atShavde kendskab til afbøringen den 4. august 2014 . .Shar anført, at såfremt det tillades at anvende videoafbøringen af 19. november 2014 som bevis i sagen, skal videoatbøringen den 4. august 2014 også tillades afspillet for at belyse forløbet.

På den anførte baggrund stadfæster Højesteret kendelsen.

Thi bestemmes

: Landsrettens kendelse stadfæstes.

! KOPI TIL SAGEN. Aktnummer 2015·5161·0162·8 Højesteret Prins Jørgens Glrd 13 1218 København K KÆRESV ARSKRIFT Højesteretssag nr. 18212015 - 5 DATO 25. 111plamba1 2015 JOURNAL NR .

RA-2015-5'61 ·D162 llDll AKflOAt Vl!D l't~"llll"t'lllllll SAGSBEHANDLER : CER Ved brev af I I. september 2015 har Højesteret anmodet om en udtalelse i anledning af, at Procesbevillingsnævnet den 19. august 2015 meddelte S tilladelse til at kære Østre Landsrets kendelse af 19. maj 2015 til Højesteret. Advokat Tage Siboni har indgivet kæreskrift til Højesteret den 9. september 2015.

Anklagemyndighedens påstand er stadfæstelse af Østre Landsrets kendelse af 19. maj 2015. 1. Sagens raktiske omstændigheder 1.1. Om sagens faktiske omstændigheder kan det oplyses, at Sydsjællands og Lolland- Falsters Politi den 10. juli 2014 modtog en anmeldelse fra Kommune om sek- suelle overgreb begået af .:S mod sine biologiske børn .r".2 og):/- .

På den baggrund blev der foretaget en videoafhøring af børnene den 4. august 2014 i X:5 . Advokat Rasmus Anberg repræsenterede mistænkte ved afhøringen. Der kom ikke umiddelbart noget frem under afhøringen, der kunne begrunde yderlige­ re efterforskning, hvorfor børnenes mor den 21. august 2014 telefonisk blev oplyst om, at sagen ville blive henlagt. Hun ønskede ikke at klage over dette.

RIGSADVOKATEN FREDERIKSHOLMS KANAL 16 1220 KØBENHAVN K TELEFON 72 88 90 00 FA>t 72 1111 llD 04

S blev ikke af politiet underrettet om den foretagne videoafhøring af børnene. Det fremgår dog af advokat Tage Si bon is kæreskrift af 9. september 2015, at .S "først og tilfældigt [bliver] orienteret om videoafhøringen den 14. ok­ tober 2014. da han er indkaldt til et møde hos kommunen i forbindelse med § 50- undersøgelse af børnene.

Han fAr samtidig at vide. at sagen er henlagt. og han foreta­ ger derfor ikke yderligere". Det bemærkes, at advokat Rasmus Anberg ikke er blevet oplyst om, at han ikke mAtte drøfte sagen med sin klient. 1.2. Den 11. november 2014, jf. sagens bilag 7, modtog Sydsjællands og Lolland­ Falsters Politi pA ny en anmeldelse om seksuelle overgreb begået af over for F2 og FI .

Anmeldelsen var foretaget af X3 ..:S ., hvor der den 1. september 2014 blev opstartet et såkaldt sagssamråd, som blev efter­ fulgt af 4 samtaler med pigerne, jf. sagens bilag 34 G. X 3 oply­ ste overfor politiet, at børnene overfor personalet i X 3 havde uddybet, hvilke overgreb de havde været udsat for, ligesom den ældste havde skrevet dagbog omkring overgrebene, jf. sagens bilag 7.

PA den baggrund blev det besluttet, at foretage en ny videoafhøring pigerne. Denne fandt sted i )t 3 den 19. november 2014. Ved denne afhøring blev Petersen 0 repræsenteret af den beskikkede forsvarer, advokat Robert Koch blev underrettet om afhøringen umiddelbart efter at denne havde fundet sted, og han anmodede i den forbindelse om at fA beskikket advokat Ta­ ge Siboni som forsvarer. 1.3.

Den 9. december 2014, jf. sagens bilag 25, blev der foretaget ransagning hos S • der blev anholdt og sigtet for overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 2. jf.§ 210, stk. 1, og§ 225. ved pA et ikke nærmere angivet tidspunkt i tidsrummet om­ kring den 1. januar 2010 til 15. december 2012 at have haft fuldbyrdet samleje og an­ den kønslig omgængelse end samleje med sine biologiske børn, ~2 o~ ri I der begge er under 12 år gamle.

Den 9. december 2014 blev ..S i forlængelse af ransagningen afhørt. jf. sagens bilag 27, og samme dag modtog advokat Tage Siboni CD-rom med afhøringer- ne fra bAde den 4. august og 19. november 2014, jf. sagens bilag 28, som ...::S efterfølgende har gennemset pA advokat Tage Sibonis kontor, jf. advokat Tage Si­ boni kæreskrift af 9. september 2015, side 4. 1.4.

Advokat Tage Siboni anmodede den 18. december 2014 om genafhøring af bør­ nene, der blev gennemført den 29. januar 2015. RIGSADVOKATEN SIDE 2

' Sydsjælland-og Lolland-Falsters Politi har oplyst, at sagen fortsat er under efterforsk­ ning. 1.5. Ved processkrift af 7. januar 2015 til Retten i Næstved nedlagde advokat Tage Si­ boni påstand om, at videoafhøringerne, der blev gennemført den 4. august 2014 og den 19. november 2014, ikke skulle tillades afspillet under en eventuel hovedforhandling i sagen.

Anklagemyndigheden nedlagde ved processkrift af 26. januar 2015 påstand om, at begge videoafhøringer skulle tillades afspillet under en eventuel hovedforhandling.

Ved kendelse af 20. februar 2015 tillod Retten i Næstved, at videoafhøringerne kunne anvendes som bevis under en eventuel hovedforhandling og anførte i den forbindelse bl.a. følgende: "Indledningsvis bemærkes, at retten finder, at politiet burde have foretaget vid­ neafhøringen af børnene på et tidligere tidspunkt end den 4. august 2014.

Reucn finder endvidere, at politiet burde have informeret .:S om afhørin­ gen og givet ham mulighed for at gennemse videooptagelsen og eventuelt begæ­ re genafhøring henset til længden af den periode, hvor han har været mistænkt. Under disse omstændigheder finder retten, at retsplejelovens § 745e, stk. 2, har været tilsidesat.

Retten finder imidlertid ikke i den foreliggende sag, at den manglende efterlevelse af bestemmelsen er en grundlæggende betingelse, der skal medføre, at videoen ikke kan anvendes som bevis. Retten har blandt andet lagt væl!t pA, at efterlevelse af bestemmelsen næppe ville have medført, at S ville have fremsat anmodning om genafhøring henset til, at sagen blev henlagt.

Det fremgår af sagen, at børnene igen den 19. november 2014 har været afhørt ved videooptagelse efter en nogle dage forinden indgivet anmeldelse af samme forhold. ...S er efterfølgende underrettet herom og har haft mulighed for at begære genafhøring. Anmodning om genafhøring er fremsat af forsvare­ ren den 18. december 2014 og er blevet gennemført den 29. januar 2015.

Det fremgår af sagen, at der fra den 1. september 2014 i X3 har været gen­ nemført et forløb, hvor sagen har været drøftet med børnene under deltagelse af socialrådgiver og psykolog og under moderens tilstedeværelse ved flere lejlig­ heder.

Det lægges til grund, at der ved den fornyede politianmeldelse i november 2014 er fremkommet nye oplysninger, siledes at fornyet genafhøring af børnene til video den 19. november 2014 har været berettiget uanset den forløbne tid efter den første politianmeldelse den IO. juli 2014 og den påvirkning, børnene har været udsat for i X .3' ~iden den 1. september.

Retten finder ikke, at disse forhold skal føre til, at videooptagelsen den 19. november 2014 ikke kan anven­ des som bevis. Bevisværdien af videooptagelsen skal vurderes af den dømmen­ de ret, hvis der rejses tiltale." 1.6. Advokat Tage Siboni kærede pi vegne af delse af 20. februar 2015 til Østre Landsret. Retten i Næstveds ken- RIGSADVOKATEN SIDE 3

Den 19. maj 2015 stadfæstede Østre Landsret byrettens kendelse med følgende be­ grundelse: "Af de grunde, der er anføn af byretten, tiltræder landsretten, at der ikke er op­ lyst omstændigheder, der giver grundlag for at fastslå, at der er sket en s!dan til­ sidesættelse af forskrifterne i retsplejelovens § 745e eller retssikkerhedsmæssige hensyn i øvrigt, at det er udelukket at anvende videoafhøringen af børnene den 19. november 2014 som bevismiddel.

På denne baggrund, og da ~ herefter ikke har indsigelser mod videoafhøringen af 4. august 2014, tiltræder landsretten, at begge videoafhøringer kan af spilles under en eventuel hovedfor­ handling. Landsretten tiltræder, at der ikke herved er taget stilling til bevisvær­ dien, idet denne må vurderes af den dømmende ret, hvis der rejses tiltale mod ~ " 2.

Kærendes anbringender Advokat Tage Siboni har i kæreskrift af 9. september 2015 nedlagt påstand om, at vidneafhøringerne af F I og F 2 den 4. august 2014 og den 19. november 2014 ikke tillades afspillet under en eventuel hovedforhandling i sagen, idet der er sket en sA væsentlig tilsidesættelse af bestemmelserne om videooptagelse, at hverken den 1. eller den 2. videoafhøring kan anvendes som bevis i sagen.

I forhold til den 1. videoafbøring - der blev gennemført den 4. august 2014 - anføres det, at den er uanvendelig, fordi ..S "ikke fik lejlighed til at gennemse den og anmode om en genafhøring".

I forhold til den 2. videoafbøring - der blev gennemført den 19. november 2014- an­ føres det, at den er uanvendelig, fordi det er i strid med hensigterne bag en videoafhø­ ring efter en anmeldelse, først at gennemføre denne mere end fire måneder efter an­ meldelsen (den 10. juli 2014) og efter at de angiveligt forurettede, har været udsat for massiv påvirkning gennem mange måneder af deres mor, hinanden og professionelle medarbejdere i .K'3 ..

I tilknytning hertil anføres det, at 2. videoafhøring er uanvendelig, da muligheden for "en 2. afhøring pA politiets initiativ efter et intensivt terapeutisk forløb [ikke er] omtalt nogen steder [i lovforarbejdeme] - men mA som modsætningvis slutning fra kravet om hurtig afhøring være udelukket", og at det ikke kan være en tilstrækkelig begrundelse i sig selv for en 2. afhøring, at små børn efter et terapeutisk forløb kan forklare yderli­ gere om en sag, der en gang har været genstand for afhøring.

Herudover anføres det, at den 2. videoafhøring er uanvendelig pi grund af fejlen om­ kring den 1. videoafhøring, der har berøvet ....:S mulighed for at opnå ad­ gang til en kontradiktorisk afhøring tidligt i forløbet. RIGSADVOKATEN SIDE~

I I I, I 11 ,, I I 'Det bemærkes, at det i kæreskriftet anføres, at " [k]un hvis den 2. videoafhøring tilla­ des anvendt, må den I. nødvendigvis også anvendes for at belyse forløbet".

Dette for­ stAr anklagemyndigheden således, et forsvareren er af den opf anelse, at 1. videoafhø­ ring kan og bør anvendes som bevis i sagen, hvis Højesteret afgørelse falder således ud, at Højesteret på den ene side fastslår, at den 1. videoafhøring ikke kan anvendes som bevis i sagen, mens Højesteret på den anden side fastslår, at den 2. videoafhøring kan anvendes som bevis i sagen.

Der henvises i øvrigt til kæreskriftet af 9. september 2015. 3. Det redige grundlag 3.1. Baggrunden for indførelsen af retsplejelovens § 745 e og § 871 Nærværende sag vedrører navnlig forståelsen af retsplejelovens § 745 e og § 872, som har følgende ordlyd: "§ 745 e.

Kan politiets afhøring af et barn, når afhøringen optages på video (vi­ deoafhøring), formodes at ville finde anvendelse som bevis under hovedfor­ handlingen, skal forsvareren være til stede under videoafhøringen. Stk. 2. Den, der er mistænkt eller sigtet, har ikke adgang til at overvære videoaf­ høringen.

Den pågældende skal snarest muligt have adgang til sammen med sin forsvarer at gennemse videooptagelsen hos politiet. En begæring fra den, der er mistænkt eller sigtet, eller dennes forsvarer om, at der foretages genafhøring af barnet, skal fremsættes snarest muligt herefter. § 871.

Politiets afhøring af et barn kan, når afhøringen er optaget på video (vi­ deoafhøring). benyttes som bevis under hovedforhandlingen." De citerede bestemmelser blev indført ved lov nr. 228 af 2. april 2003 om ændring af bl.a. retsplejeloven (som henholdsvis § 745 a og § 877 a). Bestemmelsen i § 745 a blev videreført uændret som § 745 e ved lov nr. 436 af 10. juni 2003.

Begge bestem­ melser blev dog ændret ved lov nr. 538 af 8. juni 2006, idet udtrykket "domsforhand­ lingen" blev ændret til "hovedforhandlingen", men der ikke blev foretaget andre æn­ dringer. De omhandlede bestemmelser blev fremsat ved lovforslag nr. 117 af JO. december 2002 om ændring af straffeloven, adoptionsloven og retsplejeloven.

I forbindelse med lovforslagets behandling - der i øvrigt bl.a. vedrørte ændringer af straffelovens be­ stemmelser om børnepornografi - stillede RetsudvaJget i alt 9 spørgsmål.

Alene spørgsmål I og spørgsmål 7 angår videoafhøringstemaet, men besvarelserne af disse to spørgsmål indeholder ikke noget nærmere om de problemstillinger, som den fore­ liggende sag rejser, bortset fra, at det i besvarelsen af spørgsmål nr. l anføres, at en videoafhøring bør søges gennemført hurtigst muligt, og hvis det er praktisk muligt in­ den en uge fra anmeldelsen bl.a. for at formindske påvirkninger af barnet fra familien eller andre.

RIGSADVOKATEN SIDE 5

'3.2. Betænkning nr. 1420/2002 Det ovenfor nævnte lovforslag byggede pA et forslag fra en arbejdsgruppe, der havde afgivet betænkning nr. 1420/2002 om gennemførelse af straffesager om seksuelt mis­ brug af børn. jf. pkt. 1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. 117 af 10. december 2002.

I betænkningen anføres på side 100 f. bl.a. følgende vedrørende spørgsmålet om beskikkelse af forsvarer og forsvarerens tilstecleværelse i forbindelse med videoafhøringen af barnet: "Arbejdsgruppens flerta1 finder[ ... ]. at den, der er mistænkt eller sigtet for sek­ suelt misbrug af et barn. ikke fremover bør have adgang til at overvære afhørin­ gen af barnet [ ... ].

For at sikre at mistænktes/sigtedes interesser kan varetages under videoafhøringen. finder arbejdsgruppen. at den mistænktes/sigtedes for­ svarer ska1 være tilstede under foretagelsen af en videoafhøring, jf. arbejdsgrup­ pens forslag til retsplejelovens § 745 a. [."] Arbejdsgruppen finder, at den gældende retstilstand bør ændres, siledes at der skabes udtrykkelig hjemmel til at beskikke en forsvarer for den mistænkte eller ukendte gerningsmand i forbindelse med foretagelse af en videoafhøring, med­ mindre den mistænkte/sigtede allerede har valgt en forsvarer.[ ... ].

En forudgående formel beskikkelse af den medvirkende advokat som forsvarer for den mistænkte eller ukendte gerningsmand vil sikre advokaten de beføjelser, som efter retsplejeloven er tillagt den, der formelt er beskikket eller valgt som forsvarer i en straffesag.

Den pågældende vil bl.a. havde adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, politiet allerede har tilvejebragt i sagen. jf. retspleje­ lovens § 745, stk. 1, ligesom den pågældende forud for videoafhøringen vil kunne diskutere sagen og eventuelle spørgsmAI. som bør stilles til barnet, med sin klient. [."] Som det fremgår af arbejdsgruppens forslag til formulering af retsplejelovens § 745 a, er det arbejdsgruppens opfattelse, at forsvareren skal være tilstede under videoafhøringen af barnet.

Forsvareren skal altså ikke alene have ret til at over­ være afhøringen, men bør efter arbejdsgruppens opfattelse pålægges pligt til at overvære afhøringen med henblik på at varetage den mistænktes/sigtedes eller endnu ikke identificerede gerningsmands - som altså ikke selv har adgang til at være tilstede - interesser under hovedafhøringen af barnet, når afhøringen kan formodes at ville finde anvendelse som bevis under en eventuel senere doms­ forhandling.

Arbejdsgruppen finder samtidig [" .], at videoafhøringer fremover skal kunne anvendes umiddelbart som bevis under domsforhandlingen. således at videoaf­ høringen erstatter vidneafhøring af barnet for den dømmende ret. [ ... ] Forsvarerens tilstedeværelse under hovedafhøringen af barnet vil samtidig sikre, at forsvareren allerede pA dette tidspunkt vil kunne stille de spørgsmil, som den pågældende - almindeligvis efter forudgående samtale med sin klient - måtte have til barnet. siledes at en eventuel genafhøring af barnet vil kunne begrænses RIGSADVOKATEN SIDE 8

til supplerende spØrgsmAl, som mitte være foranlediget af den mistænk­ tes/sigtedes og forsvarerens gennemsyn af hovedafhøringen af barnet." Med hensyn til den mistænkte/sigtedes adgang til at gøre sig bekendt med barnets for­ klmng anføres bl.a. følgende i den nævnte betænkning side 129 f.: "Arbejdsgruppens flertal finder [ ... ] at den mistænkte/sigtede ikke - af hensyn til barnet - skal have adgang til at overvære videoafhøringen af barnet.

Den mistænktes/sigtedes retssikkerhed ml i stedet tilgodeses ved, at han snarest mu­ ligt efter afhøringen skal have adgang til sammen med sin forsvarer at gennem­ se videooptagelsen hos politiet, ligesom den mistænkte/sigtede skal gøres be- kendt med, at han har mulighed for at fremsætte anmodning om, at der stilles R1as11ovoKATEN supplerende spørgsmil til barnet ved engenafhøring[ ... ].

Af hensyn til en eventuel genafhøring af barnet bør den mistænkte/sigtede gen­ nemse videooptagelsen snarest muligt efter gennemførelsen af afhøringen. Det bør siledes tilstræbes, at den mistænkte/sigtede ser videoafhøringen sA hurtigt som muligt efter optagelsen - eventuelt samme dag - og i al fald så vidt muligt inden for I til 2 uger efter afhøringen.

Hvis den mistænkte/sigtede ønsker at se afhøringen, men er lovligt forhindret i at se afhøringen inden for ganske kort tid efter optagelsen f.eks. pl grund af sygdom eller sagligt begrundet udlandsop­ hold mA videooptagelse forevises ham hurtigst muligt efter forhindringens op­ hør." For sA vidt angår spørgsmålet om den mistænkte/sigtedes adgang til at anmode om genafhøring af barnet anføres følgende i betænkningen side 130: "Hensynet til den mistænktes/sigtedes retssikkerhed og den i en straffesag an­ klagedes adgang til at fA afhørt vidner, som føres imod ham, jf. retsplejelovens § 183, stk. 1 og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 6, stk. 3, litra d, jf. stk.

I, indebærer, at den mistænkte/sigtede skal have mulighed for at anmode om, at der foretages en genafhøring af barnet, hvis den første videoaf­ høring af barnet kan formodes at ville blive anvendt som bevis under domsfor­ handlingen. Af hensyn til barnet bør en genafhøring imidlertid kun ske, hvis det findes rime­ ligt begrundet, for at den mistænkte/sigtede kan varetage sit forsvar.

Arbejds­ gruppen tinder, at det ml afgøres efter en konkret vurdering, om en anmodning om genafhøring skal imødekommes. Hvis den mistænkte/sigtede og dennes for­ svarer ønsker stillet nye relevante spørgsmil til barnet, som ikke er besvaret un­ der den første afhøring, mA anmodningen imødekommes.

Det vil endvidere kunne være nødvendigt at foretage en genathøring af barnet, hvis der efter den første afhøring fremkommer nye oplysninger, som ikke forel! pA tidspunktet for den første afhøring, og disse oplysninger giver anledning til at stille yderligere spørgsmil til barnet, eller hvis der i øvrigt foreligger andre særlige grunde til at foretage en genathøring af barnet.

Helt ubegrundede anmodninger om genafhø­ ring eller anmodninger, som alene har karakter af en forhaling af sagen eller af chikane, bør derimod afvises." I forhold til betydningen af eventuelle feil og mangler i forbindelse med politiets opta­ gelse af videoafhøringen anføres bl.a. følgende i betænkningens side 134 f.: SIDE 7

"For så vidt angår spørgsmllet om anvendelse af en videoafhøring som bevis­ middel. nir afhøringen ikke er foretaget i overensstemmelse med forskrifterne herfor, finder arbejdsgruppen. at der ved wrderingen af, hvorvidt videoafhørin­ gen bør forevises retten som bevis under sagen. bør lægges vægt pA karakteren og betydningen af den forskrift. der i givet fald er tilsidesat.

Hvis der f.eks. fra forsvarerens side bliver gjon gældende, at en videoafhøring ikke bør anvendes som bevis. fordi der efter forsvarerens opfattelse f.eks. er stil­ let ledende spørgsmål til barnet, eller fordi en tilstedeværende tryghedsskabende person har blandet sig i afhøringen eller lignende, vil dene efter arbejdsgrup­ pens opfattelse i almindelighed ikke kunne føre til, at videoafhøringen ikke kan forevises som bevis under sagen.

Det mA - i overensstemmelse med princippet om fri bevisbedømmelse - overlades til den dømmende ret at afgøre, om og i givet fald i hvilket omfang fejl af denne karakter ved videoafhøringens gennem­ førelse bør have betydning for videoafhøringens bevismæssige værdi, jf. ogsA Højesterets kendelse af 13. december 2001 (UfR2002.551H) [ ... ].

Er der derimod sket tilsidesættelse af de grundlæggende betingelser for videoaf­ høringens gennemførelse og anvendelse, som følger af arbejdsgruppens forslag til retsplejelovens § 745 a, bør videoafhøringen som altovervejende udgangs­ punkt ikke anvendes som bevismiddel under domsforhandlingen.

Hvis der ikke har været en forsvarer for den mistænkte/sigtede til stede under videoafhøringen af barnet, eller den mistænkte/sigtede ikke har haft adgang til at gennemse vi­ deoafhøringen, bør videoafhøringen slledes som altovervejende udgangspunkt ikke anvendes." 3.3.

Lovforslag nr.117af10. december 2002 Som nævnt ovenfor under plet. 3.2 blev forslaget fra arbejdsgruppen. der havde afgivet betænkning nr. 1420/2002 om gennemførelse af straffesager om seksuelt misbrug af børn. med visse redaktionelle ændringer fremsat ved lovforslag nr. 117 af 10. decem­ ber 2002 om ændring afstraffeloven. adoptionsloven og retsplejeloven.

I lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.4.2 anføres bl.a. følgende med hensyn til anvendelse af videoafhørinaer som bevjsmjddel under hovedforhandlingen: "Justitsministeriet er[ ... ] enig med arbejdsgruppen i, at der bør indsættes en ud­ trykkelig hjemmel i retsplejeloven til anvendelse af videoafhøringer af børn som bevismiddel under domsforhandlingen. hvis afhøringen og optagelsen heraf er sket pA en mlde. hvor hensynet til tiltales retssikkerhed og tiltaltes mulighed for at varetage sit forsvar er varetaget.

Har der sAledes været en forsvarer til stede. og har den tiltalte haft mulighed for at stille supplerende spørgsmål til barnet [ ... ] wrderer Justitsministeriet, at princippet om bevisumiddelbarhed kan fravi­ ges.

Det vil bero pA domstolens frie bevisvurdering, hvilken bevisva:rdi det be­ vismateriale, der er fremlagt under domsforhandlingen, kan tillægges. jf. rets­ plejelovens § 896." I relation til spørgsmAlet om. hvorvidt mistænkte/siJ!tede skal have mulighed for at overvære videoafhørinaen af et barn - og hvor arbejdsgruppen havde delt sig i et fler­ tal og et mindretal. hvor flenallet mente. at den pågældende ikke skulle have mulighed for at overvære videoafhøringen - anføres bl.a. følgende i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.4.5: RIGSADVOKATEN SIDE I

"Justitsministeriet lægger ved sin stillingtagen vægt på, at hensynet til barnet samt hensynet til at opnå en uforbeholden og detaljeret forklaring fra barnets side mA antages at varetages bedst ved flertallets løsningsforslag.

Hvis den mis­ tænkte/sigtede overværer afhøringen, selv om dette måttet ske fra et andet loka­ le, vil dette, når barnet informeres herom hvilket efter Justitsministeriets opfat­ telse som udgangspunkt bør ske, hvis der er tale om et større barn kunne virke hindrende for, at politiet kan opnå en uforbeholden og detaljeret forklaring, der Jean bidrage til sagens oplysning.

Justitsministeriet lægger endvidere vægt pA, at hensynet til den mistænk­ tes/sigtedes retssikkerhed også kan tilgodeses ved flertallets forslag, idet den mistænkte/sigtede efter forslaget har ret til snarest muligt efter afhøringens fore­ tagelse at gennemse videoafhøringen og til at anmode om en eventuel genafhø­ ring af barnet." I de specielle bemærkninger til § 745 e (oprindeligt § 745 a) anføres bl.a. følgende med hensyn til den mistænkte/sigtedes adpng til snarest muligt at gøre sia bekendt med videoafbørinaen samt i forhold til adgangen til at foretage genafhørinK af barnet: "Det foreslås endvidere, at den mistænkte eller sigtede ikke har krav på at over­ være afhøringen af barnet ej heller fra et andet lokale via en monitor.

Den mis­ tænkte/sigtede kan således ikke under henvisning til, at han ikke har overværet afhøringen af barnet, anfægte anvendelsen af videoafhøringen som bevismiddel under en senere domsforhandling. Derimod foreslås det, at mistænkte/sigtede har krav på efterfølgende sammen med sin forsvarer at gennemse videoafhøringen og herved blive bekendt med barnets forklaring.

Den mistænkte/sigtede får ved gennemsynet mulighed for at wrdere, om barnets forklaring giver ham anledning til at anmode om, at der stilles yderligere spørgsm!l til barnet. Af hensyn til en eventuel genafhøring af barnet bør den mistænkte/sigtede gennemse videooptagelsen snarest muligt efter gennemførelsen af afhøringen.

Det bør tilstræbes, at den mistænkte/sigtede ser videoafhøringen så hurtigt som muligt efter optagelsen eventuelt samme dag og så vidt muligt inden for l til 2 uger efter afhøringen. [ ... ] Det foreslås endvidere, at den mistænkte/sigtede eller dennes forsvarer kan fremsætte begæring om, at der foretages en genafhøring af barnet.

Den mis­ tænkte/sigtede får herved mulighed for at varetage sit forsvar ved at få stillet spørgsmål til barnet, når barnets forklaring kan forventes at blive anvendt som bevis under en senere domsforhandling.

Genafhøring bør af hensyn til barnet kun ske, hvis det findes rimeligt begrundet, for at den mistænkte/sigtede kan va­ retage sit forsvar." Endelig anføres følgende i de specielle bemærkninger til § 872 (oprindeligt § 877 a) vedrørende anvendelse af videoafhøringen i de tilfælde, hvor fremgangsmåden i rets­ pl;jelovens § 745 e ikke er blevet fulgt: "Da anvendelse af videoafhøringer som bevis under domsforhandlingen som er­ statning for barnets afgivelse af vidneforklaring for den dømmende ret er en fravigelse af princippet om umiddelbar bevisførelse, forudsættes det, at frem- RIGSADVOKATEN SIDE 9

gangsmåden i den foreslAede § 745 a. er fulgt i forbindelse med videoafhørin­ gen. Er der sket tilsidesættelse af de grundlæggende betingelser i den foreslAede § 745 a. bør videoafhøringen som altovervejende udgangspunkt ikke anvendes som bevismiddel under domsforhandlingen.

Hvis der ikke har været en forsva­ rer for den mistænkte/sigtede til stede under videoafhøringen af barnet, eller den mistænkte/sigtede ikke har haft adgang til at gennemse videoafhøringen, bør vi­ deoafhøringen således som altovervejende udgangspunkt ikke anvendes. [ ... ] I Øvrigt vil det afhænge af karakteren og betydningen af den forskrift, der i givet fald er tilsidesat i forbindelse med videoafhøringen, om der kan ske anvendelse af videoafhøringen som bevismiddel under domsforhandlingen.

Indsigelser om f.eks. ledende spørgsmål til barnet eller at en trygbedsskabende person har blandet sig i afhøringen, bør i almindelig ikke kunne føre til, at videoafhøringen ikke kan forevises som bevis under sagen.

Det må således i overensstemmelse med princippet om fri bevisbedømmelse overlades til den dømmende ret at af­ gøre, om og i givet fald i hvilket omfang fejl af denne karakter ved videoafhø­ ringens gennemførelse bør have betydning for videoafhøringens bevismæssige værdi." 3.4.

Rigsadvokatens Meddelelse nr.1J2007 Rigsadvokaten har i RM nr. 212007 om behandlingen af sager om seksuelt misbrug af børn og videoafhøring af børn i sådanne sager fastsat nærmere retningslinjer om bl.a. videoafhøring.

Retningslinjerne er i vidt omfang fastsat pi baggrund af de regler om videoafhøring af børn, som blev indført ved lov nr. 228 af 2. april 2003 om ændring af bl.a. retsplejeloven (nu § 745 e og § 872) samt anbefalingerne i betænkning nr. 1420/2002 om gennemførelse af straffesager om seksuelt misbrug af børn, ligesom retningslinjerne i et vist omfang er fastsat pi baggrund af retspraksis.

Det fremgår af RM 212007, af snit 3, side 1, bl.a. at: "Vi<ieoafuøång af barnet bør søges gennemført hurtigst muligt, og hvis det er praktisk muligt inden en uge fra anmeldelsen. Form!let hermed er at sikre bar­ nets hukommelse om forholdet og at skåne barnet for at blive afhørt pil et tids­ punkt, hvor en behandling af barnet er i gang.

Endvidere kan en afhøring inden for kort tid efter anmeldelsen være med til at mindske risikoen for plvirkninger af barnet fra familien eller andre." Det citerede svarer til de, der blev anført af Justitsministeriet i besvarelsen af spørgs­ mål nr. 1 til det omhandlede lovforslag, jf. også pkt. 3.1 ovenfor.

I RM 212007, afsnit 9, om den mistænktes/sigtedes adgang til at gøre sii bekendt med barnets forklaring og vejledning af den mistænkte/sigtede, side 1 ff. fremgår bl.a. føl­ gende: RIGSADVOKATEN SIDE 1 D

"SMrcmt videoafhøringen giver grundlag for at fortsætte strafforfølgningen, skal der snarest rejses sigtelse mod mistænkte, hvis dette ikke allerede er sket. Forsvareren skal have tilsendt en kopi af videoafhøringen og en eventuel hel el­ ler delvis udskrift af denne, jf. retsplejelovens§ 729 a, stk. 3.

Den mistænkte/sigtede skal snarest muligt have adgang til sammen med sin for­ svarer at gennemse videooptagelsen hos politiet, jf. retsplejelovens § 745 e, stk. 2, 2. pkt., og det påhviler politiet at vejlede mistænkte/sigtede om denne ad­ gang. Det er frivilligt for den mistænkte/sigtede, om han eller hun ønsker at gennemse videoafhøringen.

Af hensyn til en eventuel genafhøring af barnet bør det ifølge forarbejderne til bestemmelsen tilstræbes, at mistænkte/sigtede ser videoafhøringen så hurtigt som muligt efter optagelsen - eventuelt samme dag - og sA vidt muligt inden for l til 2 uger efter afhøringen. [ ... ] Det skal således i politikredsene sikres, at politiet efter videoafhøring af et barn foretager det fornødne med henblik pA, at mistænkte/sigtede snarest muligt gen­ nemser videoafhøringen." Vedrørende mulighederne for genafhørinJ af barnet fremgår det af afsnit 10, side l, i meddelelsen at: "En begæring fra den, der er mistænkt eller sigtet, eller dennes forsvarer om, at der skal foretages en genafhøring af barnet, skal fremsættes snarest efter, at den pågældende har haft adgang til at gennemse videoafhøringen, jf. § 745 e, stk. 2, 3. plet. lf ølge forarbejderne til bestemmelse skal begæringen fremsættes snarest muligt og som udgangspunkt inden 2 uger efter, at den mistænkte/sigtede har foretaget gennemsyn af den første afhøring af barnet.

Det vil være hensigtsmæssigt. at begæringen fremsættes skriftligt og med angivelse af temaet for genafhøringen. Genafhøring bør - af hensyn til barnet - kun ske, hvis det findes rimeligt be­ grundet, for at den mistænkte/sigtede kan varetage sit forsvar.

Hvorvidt der skal foretages en genafhøring ml afgøres ud fra en konkret wrdering, hvor det bl.a. kan tillægges vægt, om der er fremkommet nye oplysninger efter den første af­ høring af barnet. om den mistænkte/sigtede og dennes forsvarer ønsker, at der bliver stillet nye relevante spørgsmål til barnet, eller om der i øvrigt foreligger andre særlige grunde til at foretage en genafhøring.

Fremsættes en anmodning om genafhøring senere end 2 uger efter, at den mis­ tænlcte/sigtede har haft adgang til at gennemse afhøringen af barnet, mA der ifølge forarbejderne ved vurderingen af, om genafhøring skal foretages, lægges vægt pA, om hensynet til barnet tilsiger - navnlig på grund af den tid, der er for­ løbet siden den første afhøring - at der ikke bør foretages fornyet afhøring af barnet.

Det mA ved wrderingen endvidere indgl. hvad der er årsag til den sene begæring om genafhøring, herunder om det skyldes den mistænktes/sigtedes egne forhold. R IGSADVOKATEN SIDE 11

En eventuel tvist mellem politiet/anklagemyndigheden og den mistænk­ te/sigtede og dennes forsvarer om, hvorvidt der skal foretages genafhøring af barnet, vil kunne indbringes for retten i medfør af retsplejelovens § 746, stk. I.

Hvis det besluttes, at der skal foretages en fornyet afhøring af barnet, må denne søges gennemført ved en yderligere videoafhøring eller eventuelt - afhængig af barnets alder og forældremyndighedsindehaverens stillingtagen hertil - i renen. Den mistænkte/sigtede har adgang til efterfølgende at gennemse en eventuel genafhøring af barnet.

Der skal således snarest rettes henvendelse til mistænk­ te/sigtede og forsvareren om, at gennemsyn af genafhøringen kan ske hos politi­ et.'' Der kan endvidere henvises til afsnit 1 I, side 1, i meddelelsen, hvor der bl.a. anføres R IGSADVOKATEN følgende vedrørende adgangen til at benytte en videoafhøring som bevjs under hoved- SIDE 12 forhandlingen: "Ifølge retsplejelovens § 872 kan politiets afhøring af et barn, der er optaget på video, benyttes som bevis under hovedforhandlingen.

Da anvendelse af videoafhøring under hovedforhandlingen er en fravigelse af princippet om umiddelbart bevisførelse, forudsættes det i forarbejderne til be­ stemmelsen, at fremgangsmåden i retsplejelovens § 745 e er fulgt i forbindelse med videoafhøringen.

Er der sket tilsidesættelse af de grundlæggende betingelser i § 745 e, bør video­ afhøringen som altovervejende udgangspunkt ikke anvendes som bevismiddel under hovedforhandlingen.

Hvis der ikke har været en forsvarer for den mis­ tænkte/sigtede til stede under videoafhøringen af barnet, eller den mistænk­ te/sigtede ikke har haft lejlighed til at gennemse videoafhøringen, bør videoaf­ høringen således som altovervejende udgangspunkt ikke anvendes.

Eventuelt forsvarerskifte efter gennemførelse af videoafhøringen har ikke be­ tydning for videoafhøringens anvendelse som bevismiddel under hovedforhand­ lingen. Hvis den mistænkte/sigtede vælger at skifte forsvarer, vil dette siledes ikke indebære, at der alene af den grund skal foretages en fornyet afhøring af barnet.

I øvrigt vil det ifølge forarbejderne afhænge af karakteren og betydningen af den forskrift, der i givet fald er tilsidesat i forbindelse med videoafhøringen, om der kan ske anvendelse af videoafhøringen som bevismiddel under hovedfor­ handlingen.

Indsigelser om f.eks. ledende spørgsmål til barnet, eller at en trygbedsskabende person har blandet sig i afhøringen, bør i almindelighed ikke kunne føre til, at videoafhøringen ikke kan forevises som bevis under sagen.

Det må således - i overensstemmelse med princippet om fri bevisbedømmelse - overlades til den dømmende ret at afgøre, om og i givet fald i hvilket omfang fejl af denne karakter ved videoafhøringens gennemførelse bør have betydning for videoafhøringens bcvismæssige værdi.

Afviser retten, at en videoafhøring anvendes som bevis, bør der snarest tages stilling til, om barnet skal indkaldes til at afgive vidneforklaring for retten, eller om en ny videoafhøring vil kunne afhjælpe fejl ved den tidligere videoafhø­ ring."

·3.5. Retspraksis Der foreligger adskillige trykte afgørelser vedrørende retsplejelovens § 745 e og an­ vendelsen af videoafhøringer af børn som bevis i straffesager. herunder afgørelser fra Højesteret. 3.5.1.

Der kan således nævnes følgende sager, hvor domstolene har tilladt, at en vi­ deoafhøring har kunnet afspilles i forbindelse med hovedforhandlingen. selvom for­ skrifterne i retsplejelovens§ 745 e ikke er blevet fulgt: TfK 2013.lOOlØ vedrørte en ankesag, hvorTl og T2 var tiltalt for mishandling mv. af RIGSADVOKATEN T2's døtre A og B.

Forsvarerne protesterede mod, at anklagemyndigheden benyttede videoafhøringer af A og B som bevis. idet de tiltalte ikke var behørigt vejledt i forbin­ delse med afspilning af afhøringerne om. at videoerne ville blive anvendt som bevis og om, at begæring om genafhøring af børnene skulle fremsættes straks og inden 2 uger.

Landsretten bemærkede, at den første videoafhøring blev gennemset af de tiltalte sammen med forsvarerne. Der forel! ingen rapport vedr. gennemsynet af den anden videoafhøring, men ifølge en politirapport var det aftalt med T2's forsvarer. at T2 og forsvareren skulle gennemse afhøringerne sammen. Ingen af de tiltalte havde pl noget tidspunkt fremsat begæring om genafhøring af børnene.

PA ovenstAende baggrund lag- de landsretten til grund, at de grundlæggende betingelser i retsplejelovens§ 745 e, stk. 2, var opfyldt. og landsretten tillod herefter. at videoafhøringerne kunne afspilles i forbindelse med hovedforhandlingen. I TtK 2009.945V tillod landsretten tillige afspilning af videoafhøring under hovedfor­ handlingen i en sag, hvor T nægtede sig skyldig i at have krænket to drenge seksuelt.

Under hovedforhandlingen anmodede forsvareren om. at videoafhøringerne af de to forurettede drenge, Fl og F2, der var blevet videoafhørt i november 2008 og januar 2009, ikke blev benyttet som bevismiddel og at Fl og F2 blev genafhørt.

Selv om alle formalia, som skal overholdes i forbindelse med videoafhøring af børn, ikke var over­ holdt. tillod byretten afspilningen, og byretten nægtede at give tilladelse til genafhø­ ring.

Landsretten tiltrådte denne afgørelse og lagde til grund, at de grundlæggende be­ tingelser i retsplejelovens § 7 45 e, stk. 2, for at anvende videooptagelserne som bevis var opfyldt, bortset fra, at det ikke var selve optagelsen men alene en afskrift, T2 hav­ de haft lejlighed til at gennemgå med sin forsvarer.

Forsvareren havde gennemglet en afskrift af den første videooptagelse med T, og T havde gennemset den 2. videoopta­ gelse sammen med forsvareren, og der var ikke fremsat begæringer om genafhøring. U 2007.51/2V vedrørte en sædelighedssag, hvor der i forbindelse med efterforsknin­ gen den 30. november 2005 blev foretaget videoafhøring af barnet B .

Afhøringen blev overværet af forsvareren for M, som politiet efter de da foreliggende oplysninger troe­ de var den mistænkte. Efterfølgende blev T identificeret som mistænkt i sagen og fik beskikket en forsvarer F. T og F gennemså den 21. december 2005 videoafhøringen. SIDE 13

·og den 29. december 2005 meddelte F, at T ikke ønskede genafhøring af B. B blev pl ny afhørt den 3. februar 2006, og denne afhøring blev overværet af F og den 7. marts gennemset af T og hans nye forsvarer C, der den 14. marts 2006 meddelte, at T ikke ønskede genafhøring. Under anke af byrettens dom fremsatte anklagemyndigheden begæring om, at videoafhøringen fra november 2005 blev anvendt som bevis i sagen.

C protesterede og gjorde endvidere gældende, at videoafhøringen af 3. februar 2006 heller ikke kunne anvendes som bevis. Landsrettens flertal fandt -modsat byretten -at videoafhøringen af 30. november 2005 kunne anvendes som bevis. Det anførtes her­ ved, at landsretten ved bevisvurderingen ville tage hensyn til, at afhøringen ikke blev overværet af en forsvarer for T .

Der blev bl.a. lagt vægt pA, at B rent faktisk blev af­ hørt på ny den 3. februar 2006, hvor T var repræsenteret ved F, der havde lejlighed til at stille supplerende spørgsmål også vedrørende afhøringen den 30. november 2005.

Med hensyn til videoafhøringen af 3. februar 2006 anførtes det bl.a., at den omstæn­ dighed, at Tog C først sammen gennemså videoafhøringen den 7. marts 2006, ikke kunne begrunde, at videoen ikke kunne benyttes som bevis under domsforhandlingen. I utrykt kendelse afsagt af Østre Landsret den 21. september 2005, blev en tidligere afvist videoafhøring efterfølgende tilladt anvendt som bevis.

Videoafhøringen var i sagen foretaget under overværelse af en forsvarer, men sigtede var ikke i forbindelse med anholdelsen og sigtelsen for seksuelle krænkelser af sin steddatter, blevet oriente­ ret om, at der havde fundet videoafhøring sted.

Tiltalte var dog i forbindelse med afhø­ ring gjort bekendt med, at steddatteren havde afgivet forklaring, og under grundlovs­ forhøret i sagen blev de væsentligste dele af videoen afspillet i retsmødet.

Han blev ved Odense Rets dom af 17. november 2014 fundet skyldig i overtrædelse af bl.a. straffelovens § 224, jf. § 222, på baggrund af en bevisførelse, hvor videoafhøringen indgik som den væsentligste og afgørende beviselighed. Han ankede denne dom . Un­ der landsrettens behandling af ankesagen, blev spørgsmålet om anvendelsen af video­ afhøringen som bevis under ankesagen udskilt til særskilt pådømmelse.

Videoafhørin­ gen blev herefter afvist under ankesagens behandling i landsretten, fordi tiltalte ikke var blevet vejledt om sin ret til at gennemse optagelsen med sin forsvarer, om at han havde adgang til at begære genafhøring, samt om at adgangen hertil kunne fortabes, hvis den ikke blev fremsat snarest muligt. Landsretten hjemviste herefter sagen til for­ nyet behandling i byretten.

Her opstod pA ny spørgsmål om anvendelse af den samme videoafhøring. Byretten afviste videoafhøringen, selv om der inden den nye hovedfor­ handling for byretten var givet tiltalte og hans forsvarer vejledning om adgang til at gennemse videooptagelsen, og der var givet behørig vejledning om adgangen til gen­ afhøring. Byrettens kendelse blev kæret til landsretten, som tillod videoafhøringen an­ vendt.

Landsretten lagde herved bl.a. vægt pA, at hensynet til tiltaltes retssikkerhed kunne varetages ved, at der under en supplerende videoafhøring kunne stilles de for­ nødne supplerende spørgsmål. Kendelsen vedlægges i kopi. R IGSADVOKATEN SIDE 14

3.5.2.

Der kan også nævnes følgende sager, hvor domstolene ikke har tilladt. at en vi­ deoafhøring har kunnet afspilles i forbindelse med hovedforhandlingen, fordi forskrif­ terne i retsplejelovens § 745 e ikke er blevet fulgt. eller fordi der er sket en afgørende tilsidesættelse af retssikkerhedsmæssige hensyn til tiltalte: I U 2005.474Ø blev videoafhøringer af to børn i en sædelighedssag derimod ikke til­ ladt anvendt som bevis, idet tiltalte ikke havde gennemset videoafhøringerne sammen med sin forsvarer.

Landsretten anførte, at politiet ikke som foreskrevet af Rigsadvoka­ ten havde udfærdiget rapport om, hvilken vejledning der var ydet T om videoafhørin­ gen og Ts reaktion herpl.

Det kunne efter T's og politiets forklaringer lægges til grund, at T var blevet vejledt om sin ret til at gennemse videooptagelserne sammen med forsvareren, men det kunne ikke med den fornødne sikkerhed anses for godtgjort, at T tillige var blevet vejledt om formllet hermed, herunder at optagelserne skulle an­ vendes i retten som bevis imod ham, og at han havde adgang til at begære genafhø­ ring, samt at adgangen hertil kunne fortabes, hvis den ikke blev fremsat snarest muligt.

Disse tilsidesættelser af afgørende garantier for T's retssikkerhed måtte føre til, at vi­ deoafhøringerne ikke kunne tillades anvendt som bevis under domsforhandlingen i ankesagen.

U 2002.551 H, der er afsagt forud for indførelsen af de gældende regler i retsplejeloven om anvendelse af videoafhøring af et barn som bevis under hovedforhandlingen, ved­ rørte T, der var mistænkt for seksuelt misbrug af dennes to sønner. Der blev den 8. marts 2000 gennemført en videoafhøring af begge børn.

Under afhøringerne var bør­ nenes mor M til stede i afhøringslokalet, og afhøringerne blev overværet fra et moni­ torrum af en beskikket forsvarer F. Den 16. marts 2000 blev T anholdt og sigtet i sa­ gen, og han fik da lejlighed til kort at gennemse en udskrift af videoafhøringen. Den 25. maj 2000 blev der på ny gennemført en afhøring, dog kun af den yngste søn.

M var til stede i afhøringslokalet. mens T og F overværede den fra et monitorrum og fik lej­ lighed til at stille supplerende spørgsmil. Under domsforhandlingen anmodede ankla­ gemyndigheden byretten om tilladelse til at dokumentere videooptagelserne af 8. marts og 25. maj 2000. Byretten imødekom anmodningen for si vidt angår afhøringen den 25. maj 2000, men ikke afhøringerne den 8. marts 2000.

Landsretten afviste begge afhøringer som bevis, hvorimod Højesteret tilsluttede sig byrettens resultat. Af byret­ tens begrundelse fremgår bl.a. følgende: "Vedrørende spørgsmålet om anvendelse af videooptagelserne lægger renen til grund, at optagelsen den 8. marts d.l. skete, forud for at tiltalte var sigtet.

Tiltal­ te havde derfor ikke forinden haft mulighed for at drøfte sagen med sin forsva­ rer, således at denne kunne stille relevante supplerende spørgsmil til forurettede igennem den politiassistent, der foretog afhøringen.

Der har heller ikke pi noget senere tidspunkt været foretaget videoafhøring, hvor begge drengene har været afhørt, medens tiltalte og dennes forsvarer har haft lejlighed til fra et andet mo­ nitorrum at påhøre forklaringerne og dermed haft mulighed for at stille spørgs­ mll igennem den afhørende polititjenestemand. RIGSADVOKATEN SIDE 15

Retten finder i overensstemmelse med Højesterets kendelse i U 2000. side 1751, at videooptagelser af politiets afhøringer af børn i sædelighedssager i videst mu­ ligt omfang skal ske under iagttagelse af retssikkerhedsmæssige garantier sva­ rende til dem, der gælder ved indenretlige afhøringer.

Ved den skete videoafhø­ ring den 8. marts d.å. finder retten under henvisning til det af forsvareren anfør­ te. at der er sket tilsidesættelse af retssikkerhedsmæssige hensyn i et sådant om­ fang, at der ikke bør gives tilladelse til at vise videoafhøringen under domsfor­ handlingen.

Med hensyn til videoafhøringen foretaget den 25. maj d.A. finder retten, at den­ ne fandt sted efter de retningslinjer, der er afstukket i Højesterets kendelse. så­ ledes at tiltalte sammen med sin forsvarer i et særskilt monitorrum overværede afhøringen og dermed havde anledning til at stille spørgsmål i umiddelbar for­ længelse af afhøringen.

Retten finder ikke. at der er sket en tilsidesættelse af retssikkerhedsmæssige hensyn, ved at det 4-Arige barn under afhøringen havde sin mor til stede som »holde-i-hind-person«". U 2001.992H, der ligeledes er afsagt forud for indførelsen af de gældende regler. ved­ rørte T, der blev anmeldt for seksuelle overgreb mod sine to døtre.

T fik uden at være blevet gjon bekendt hermed beskikket en forsvarer F, og herefter blev der i overværel­ se af F foretaget videoafhøring den 11. januar 2000 af et af børnene uden underretning af T. Den 22. juni 2000 blev den nu beskikkede nye forsvarer N tilbudt en kopi af vi­ deoafhøringen, og den 27.juli 2000 fik T lejlighed til at se videooptagelsen (dvs. mere end et halvt år efter videoafhøringen).

Da tiltalte ikke inden videoafhøringen af pigen havde haft lejlighed til at drøfte sagen med sin forsvarer, og han heller ikke inden for konere tid efter videoafhøringen havde haft mulighed for at bede om en genafhøring af pigen, afslog byretten anklagemyndighedens anmodning om tilladelse til under domsforhandlingen at afspille videoafhøringen. Denne afgørelse blev stadfæstet af landsretten og derefter af Højesteret.

Endelig kan der henvises til U2000.17 S l H. som også er afsagt forud for indførelsen af de gældende regler. I den sag ønskede anklagemyndigheden under hovedforhandlin­ gen i en sædelighedssag at afspille en videoafhøring af barnet, B, foretaget i maj 1998.

Der var ikke givet T lejlighed til forud for videoafhøringen at drøfte sagen med den advokat, der som hans repræsentant skulle overvære afhøringen fra monitorrummet.

Der blev heller ikke givet T lejlighed til efterfølgende sammen med advokaten at se videooptagelsen hos politiet, og der havde således ikke været mulighed for inden for konere tid efter den første afhøring at foretage en genafhøring af B, som T mitte have ønsket.

Højesteret fandt, at der under disse omstændigheder i forbindelse med video­ afhøringen var sket en sådan tilsidesættelse af retssikkerhedsmæssige hensyn til tiltal­ te, at der ikke i medfør af retsplejelovens § 877, stk. 3. burde gives tilladelse til at vise videoafhøringen under domsforhandlingen. RIGSADVOKATEN SIDE 1ll

4. Rigsadvokatens bemærkninger 4.1. Spørgsmålet for Højesteret er, om videoafhøringerne af børnene F.:G og F/ af henholdsvis 4. august og 19. november 2014 kan anvendes som bevis under en eventuel straffesag mod ..S Anklagemyndighedens påstand er som nævnt stadfæstelse af Østre Landsrets kendel­ se.

Det gøres i den forbindelse gældende, at der ikke i forbindelse med de foretagne vi­ deoafhøringer af pigerne er sket en sådan tilsidesættelse af retsplejelovens § 745 e el­ ler mistænkte .::S ':s rettigheder, at videoafhøringerne af den grund skal af­ skæres som bevis i en eventuel straffesag. 4.2.

I forhold til den 1. videoafhøring, der blev gennemført den 4. august 2014 på bag­ grund af en anmeldelse foretaget den 10. juli 2014, bemærkes indledningsvis, at det forhold, at videoafhøringen således ikke - som forudsat i Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 1 til det lovforslag, hvorved § 745 e blev indført - blev foretaget in­ den en uge efter anmeldelsen ikke indebærer, at videoafhøringen af den grund ikke kan anvendes som bevis under hovedforhandlingen, selvom det tidsmæssige "krav" bl.a. er begrundet i hensynet til at mindske risikoen for phirkninger af barnet fra fa­ milien eller andre, jf. også RM 212007, afsnit 3, side 1.

Dette skyldes, at en tilsidesæt­ telse af dette tidsmæssige "krav" ikke kan antages at indebære en grundlæggende til­ sidesættelse af :5 ".s rettigheder. Spørgsmålet er herefter om det forhold, at ikke blev underrettet og så- ledes ikke fik mulighed for snarest muligt efter den 1. videoafhøring at gennemse vi­ deoafhøringen indebærer, at denne videoafhøring ikke kan anvendes som bevis under hovedforhandlingen.

Til støtte herfor kan det anføres, at det følger af bestemmelsens ordlyd, at den mistænkte snarest muligt efter afhøringen skal have adgang til sammen med sin forsvarer at gennemse videooptagelse.

Det kan i den forbindelse således anfø­ res, at det følger af bestemmelsens forarbejder, at kravet om "snarest muligt" bl.a. er indføn af hensyn til at tilgodese den mistænktes/sigtedes retssikkerhed, da den pågæl­ dende ikke har adgang til at overvære selve videoafhøringen, jf. således betænkning nr.1420/2002, side 129.

Endvidere kan der henvises til det omhandlede lovforslags almindelige bemærkninger pkt. 3.4.5, hvor Justitsministeriet tilslutter sig arbejdsgruppens flertals forslag om. at den mistænkte/sigtede ikke skal have adgang til at overvære afhøringen, men samtidig udtrykkelig anfører, at "hensynet til den mistænktes/sigtedes retssikkerhed også kan ti119deses ved flertallets forslag, idet den mistænkte/sigtede efter forslaget har ret til snarest muligt efter afhøringens foretagelse at gennemse videoafhøringen og til at filk mode om en eventuel genafhøång af barnet [understregninger tilføjet]." Endelig kan RIGSADVOKATEN SIOE 17

der henvises til U 2001.992H, hvoraf det fremgår, at en videoafhøring ikke kunne an­ vendes som bevis, selvom tiltalte ca. et halvt Ar efter videoafhøringen havde gennem­ set videooptagelsen, og hvor Højesteret der skete en stadfæstelse i henhold til byret­ tens præmisser, hvor det hedder. at "[d]en omstændighed, at tiltalte ikke inden video­ afhøringen af D har haft lejlighed til at drøfte sagen med sin forsvarer, sammenholdt med at tiltalte heller ikke inden for kort tid efter videoafhøringen har haft mulighed for at bede om genathøring af D, findes at burde medføre, at videooptagelsen ikke tillades afspillet under domsforhandlingen".

Det anførte kan efter min opfattelse imidlertid ikke i den foreliggende sag føre til, at RIGSADVOKATEN der er sket en sådan tilsidesættelse af retssikkerhed, at I . videoathø- ring ikke kan anvendes som bevis.

Dette skyldes, at retten til snarest mulig adgang til at gennemse videoafhøringen skal ses i sammenhæng med, at den mistænkte/sigtede ved et sådant hurtigt gennemsyn skal have mulighed for at anmode om en eventuel genafhøring af barnet, hvis videoafhøringen kan formodes at ville blive anvendt som bevis under hovedforhandlingen, jf. betænkning nr. 142012002, side 130, samt det net­ op citerede fra lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.4.5.

Dette var imidlertid ikke tilfældet i den foreliggende sag, hvor sagen blev henlagt efter den foretagne afhø­ ring den 4. august 2014. Det anførte illustreres for så vidt også af, at 5 efter, at han den 14. oktober 2014 af kommunen blev orienteret om videoafhøringen, ikke fandt anledning til at foretage sig yderligere, netop fordi sagen var henlagt.

Men selv om man - som det er sket i byretten - finder, at der under de givne omstæn­ digheder, hvor ::S efter afhøringen af børnene den 4. august 2014 var mis­ tæ:nkt i 17 dage, inden sagen blev henlagt, har bestået en pligt til at underrette ham om videooptagelsen og give ham mulighed for gennemse videoafhøringen og eventuelt anmode om en genafhøring, finder jeg ikke, at der herved er sket en tilsidesættelse af ..S s retssikkerhcdsmæssige hensyn i et sådant omfang, at der af den grund ikke bør gives tilladelse til at vise videoafhøringerne under hovedforhandlingen.

I den forbindelse må der lægges vægt på, fil en beskikket forsvarer var tilstede under den 1. videoafhøring og således kunne varetage s~· interesser under videoafhø- ringen, at -5 efterfølgende rent faktisk har gennemset videoafhøringen, og .M hans begæring om genafbøring er blevet imødekommet, hvor hans forsvarer har haft lejlighed til at stille supplerende spørgsmål vedrørende den 1. afhøring den 4. au­ gust 2014.

I den forbindelse kan der også henvises til, at det i de specielle bemærkninger til§ 872 er anført, at en videoafhøring som altovervejende udgangspunkt ikke bør anvendes, hvis der er sket en tilsidesættelse af de grundlæggende betingelser i § 745 e. Som ek­ sempler pl en sådan tilsidesættelse nævnes to situationer.

Den ene situation er den, hvor der ikke har været en forsvarer for den mistænkte/sigtede til stede under videoaf­ høringen af barnet. Den anden situation er den, hvor den mistænkte/sigtede ikke har SIDE 18

haft adgang til at gennemse videoafhøringen. I den foreliggende sag er der - som nævnt - ikke sket en sAdan tilsidesættelse. Som det også anføres i de specielle bemærkninger vil det afhænge af karakteren og be­ tydningen af den forskrift, der mitte være tilsidesat i forbindelse med videoafhørin­ gen, om der kan ske anvendelse af den.

I den foreliggende sag skal tilsidesættelsen af kravet om snarest muligt gennemsyn ses i lyset af, at sagen blev henlagt, at ..s· efterfølgende fik mulighed for at gennemse videoafhøringen og i øvrigt fik gennemført en genafhøring.

Der kan ogsA henvises til den utrykte kendelse fra Østre Landsret af 21. september 2005, der er nævnt i RM 212007, jf. side 14 ovenfor, hvor landsretten accepterede, at en videoafhøring - hvor tiltalte bl.a. ikke var blevet vejledt om sin ret til at gennemse videooptagelsen med sin forsvarer - kunne anvendes som bevismiddel, navnlig under henvisning til, at hensynet til tiltaltes retssikkerhed kunne varetages ved, at der under en supplerende videoafhøring kunne stilles de fornødne supplerende spørgsmil.

Endelig kan der henvises til U 2007.51/2V, hvor en videoafhøring ikke blev overværet af en forsvarer for den tiltalte, men hvor landsretten godkendte, at videoafhøringen al­ ligevel kunne anvendes, da landsretten ved bevisvurderingen ville tage hensyn til, at afhøringen ikke blev overværet af en forsvarer for den tiltalte, da barnet var blevet af­ hørt pl ny, hvor tiltalte var repræsenteret ved en forsvarer, der havde lejlighed til at stille supplerende spørgsmAI også vedrørende den I. videoafhøring.

Advokat Tage Siboni henviser i sit kæreskrift af 9. september 2015 navnlig til U 2005.474Ø, der tillige er refereret ovenfor.

Afgørelsen afviger efter min opfattelse pA flere punkter fra den foreliggende sag, herunder navnlig fordi der ikke var tale om en sag, hvor efterforskningen blev indstillet i forlængelse af afhøringen, hvorfor det har været af mere afgørende betydning, at den mistænkte fik behørig vejledning i forlæn­ gelse af videoafhøringen, end tilfældet er i den foreliggende sag.

Herudover var tiltalte i U 2005.4740 ikke blevet vejledt om muligheden for genafhøring af de forurettede, hvorved et afgørende hensyn bag reglen i retsplejelovens§ 745 e blev tilsidesat, hvor­ imod der i nærværende sag netop er givet mistænkte mulighed for at fremsætte an­ modning om genafhøring, der også er foretaget.

Sammenfattende er det således min opfattelse, at der ikke i den foreliggende sag er sket en sådan tilsidesættelse af de grundlæggende betingelser i § 745 e eller .:5~ retssikkerhed i øvrigt, at den 1. videoafhøring ikke skal kunne tillades anvendt som bevismiddel.

Derimod må det overlades til den dømmende ret at afgøre, hvilken eventuel betydning for videoafhøringens bevismæssige værdi det skal have, at .S ikke fik adgang til snarest muligt at gennemse den, jf. herved ogsA betænk- ning nr. 142012002, side 134 f. RIGSADVOKATEN SIDE 19

4.3. I relation til den 2. videoafhøring, der blev gennemført den 19. november 2014, bemærkes, at jeg ikke er enig i advokat Tage Sibonis synspunkt om, at denne afhøring er uanvendelig, fordi afhøringen først er blevet gennemført mere end fire måneder ef­ ter anmeldelsen den 10. juli 2014.

Dette skyldes, at tidspunktet for, hvornår denne af­ høring blev gennemført ikke skal ses i lyset af den nævnte anmeldelse, men derimod i lyset af den nye anmeldelse, der blev foretaget den 11. november 2014.

Jeg kan i forlængelse heraf heller ikke tilslutte mig advokat Tage Sibonis synspunkt om, at videoafhøringen den 19. november 2014 er uanvendelig, da muligheden for "en RIGSADVOKATEN 2. afhøring på politiets initiativ efter et intensivt terapeutisk forløb [ikke er] omtalt no- gen steder [i lovforarbejderne] - men må som modsætningvis slutning fra kravet om hurtig afhøring være udelukket".

Som det fremgår af det ovenfor under punkt 3.1 refererede fra RM 212007, bør video­ afhøring af barnet søges gennemført hurtigst muligt, for at sikre barnets hukommelse om forholdet og for at sk!ne barnet for at blive afhørt på et tidspunkt, hvor en behand­ ling af barnet er i gang.

Hertil kommer, at en afhøring inden for kort tid efter anmel­ delsen kan være med til at mindske risikoen for påvirkninger af barnet fra familien el­ ler andre.

Dette udelukker imidlertid ikke en videoafhøring som den i sagen foretagne, idet den fornyede afhøring sker på baggrund af en ny anmeldelse og en oplysning om, at der er fremkommet nye oplysninger i sagen, idet børnene overfor personalet i X'3 havde uddybet, hvilke overgreb de havde været udsat for, ligesom den ældste pige havde skrevet dagbog om overgrebene.

Der henvises i den forbindelse til betænkning 1420/2002, side 130- som citeret oven­ for side 7 - hvoraf det vedrørende mulighederne for genafhøring bl.a. fremgår, at det vil kunne være nødvendigt at foretage en genafhøring af barnet, hvis der efter den før­ ste afhøring fremkommer nye oplysninger, som ikke forelå på tidspunktet for den før­ ste afhøring, og disse oplysninger giver anledning til at stille yderligere spørgsmål til barnet, eller hvis der i øvrigt foreligger andre særlige grunde til at foretage en genaf­ høring af barnet.

Selvom dette er anført i tilknytning til mistænkte/sigtedes adgang til at få foretaget en genafhøring af barnet, kan synspunkterne efter min opfattelse også anvendes i forhold til politiets genafhøring af børnene.

Endelig kan jeg heller ikke tilslutte mig advokat Tage Sibonis synspunkt om, at den 2. videoafhøring er uanvendelig på grund af fejlen omkring den L videoafhøring, der har berøvet mulighed for at opnå adgang til en kontradiktorisk afhøring tidligt i forløbet.

Dette skyldes, at spørgsmllet om, hvorvidt en videoafhøring skal kunne anvendes som bevismiddel, skal bedømmes isoleret i forhold til den enkelte vi­ deoafhøring, og hvor det i den forbindelse må wrdcres, om der i det enkelte tilfælde SIDE 20

mitte være sket en tilsidesættelse af den grundlæggende betingelser i§ 745 e eller den mistænkte/sigtes retssikkerhed i øvrigt. 4.4.

Afslutningsvis bemærkes, at jeg har forstået advokat Tage Siboni således, at han er af den opfattelse, at den I . videoafhøring kan og bør anvendes som bevis i sagen, hvis Højesteret afgørelse falder således ud, at Højesteret på den ene side fastslår, at den 1. videoafhøring ikke kan anvendes som bevis i sagen, mens Højesteret pli den anden side fastslår, at den 2. videoafhøring kan anvendes som bevis i sagen.

Dette skyldes - som jeg forstår det - at sagens forløb efter advokat Tage Sobonis opfattelse belyses bedst, hvis begge videoafhøringer anvendes som bevis og ikke kun den 2. vi~ RIGSADVOKATEN deoafhøring. Advokat Tage Siboni og advokat Mariann Jørn Hansen har modtaget kopi af dette kæ~ resvarskrift. Sagens akter vedlægges. Med venlig hilsen Mohammad Ahsan SIDE 21

• I , 80596000-SMH UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG Del forbydes ofTcnlligt al gengive sigtedes navn, stilling eller bopæl eller pi anden mddc offentliggøre sigtedes identitet. Den 19. maj 2015 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen, Bredgade 59, København. Som dommere fungerede landsdommerne Finn Morten Andersen, Taber Rasmussen og Jakob Groth-Christensen (kst.), førstnævnte som rettens formand.

Der foretoges 18. afd. nr. S-596-15: Anklagemyndigheden mod s (cpr.nr. qp.11 iqq,'2 (advokat Tage Siboni, besk.) Ingen var indkaldt eller mødt. ...S har kæret Næstved Rets kendelse af20. februar 2015 (SS 13312015), hvorved videoafhøringerne af børnene F.z , født den 14.juni 2006, og j:/ , født den 4. januar 2008, blev tilladt afspillet under en eventuel hovedforhandling, hvis der rejses tiltale i sagen.

Der fremlagdes byrettens fremsendelsesbrev af 5. marts 2015 samt en udskrift af retsbogen med den kærede kendelse, kæreskrift af 4. marts 2015 fra den beskikkede advokat Tage Siboni samt anklagemyndighedens brev af 6. marts 2015.

Byretten har henholdt sig til den trufhe afgørelse . ..:S har nedlagt påstand om, at videooptagelserne af vidneafhøringerne af ~/ og F:Z den 4. august 2014 og den 19. november 2014 ikke tillades afspillet under en eventuel hovedforhandling i sagen.

Det er i kæreskriftet anført: "Kun hvis den 2. videoafhøring tillades anvendt, må den I. nødvendigvis også anvendes for at belyse forløbet." Anklagemyndigheden har ikke haft bemærkninger i anledning af kæren.

I Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi brev af 26. januar 2015 heddet det bl.a.: "Den 10. juli 2014 modtog Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi en anmeldel- se fra Kommune om seksuelle overgreb begået af ..:s· mod sine biologiske børn r.2 og F I På den baggrund blev der foretaget en videoafhøring af børnene den 4. august 2014 i X3 . Ad- vokat Rasmus Anberg repræsenterede mistænkte ved afhøringerne.

Ved afhøringerne kom der ikke umiddelbart noget frem som kunne begrunde yderligere efterforskning, hvorfor børnenes mor x f den 21. august 2014 blev telefonisk underrettet om at sagen ville blive henlagt. Hun ønskede ikke at klage over dette. S er ikke af politiet blevet gjort bekendt med at denne afhøring havde fundet sted. Advokat Anberg har ikke Bet oplyst, at han ikke måtte drøf­ te sagen med sin klient.

Den 19. november 2014 modtog politiet på ny en anmeldelse om at ....:S skulle have forgrebet sig på ;C,J. og FI , og .)(3 i Kø- benhavn oplyste, at pigerne overfor dem havde uddybet hvilke overgreb de tid­ ligere havde været udsat for, ligesom pigerne skrev dagbog omkring overgre­ bene. På den baggrund blev det besluttet at foretage en fornyet videoathøring. Denne fandt sted i X..3 den 19. november 2014.

Ved denne afhø- ring blev S" repræsenteret ved advokat Robert Koch Petersen. . .S blev underrettet om afhøringen umiddelbart efter afhøringen. Efter denne videoafhøring skete der ambeskikkelse til advokat Siboni.

Den 9. de- cember 2014 foretoges der ransagning hos -5 , ligesom han blev anholdt og sigtet." 5 blev den 9. december 2014 sigtet for bl.a. overtrædelse af straffelovens§ 216, stk. 2, § 210, stk. 1, og § 225, ved på et ikke nænnere angivet tidspunkt i tidsrummet

-3- omkring den 1. januar 20IO til 15. december 2012 at have haft fuldbyrdet samleje og anden kønslig omgængelse end samleje med sine biologiske børn, .F.Z og F/, der begge er under 12 Ar gamle. Det fremgår endvidere af sagen, at den beskikkede forsvarer arunodede om genafhøring af børnene, og at denne fandt sted den 29. januar 2015. Den beskik.kede forsvarer og sigtede overværede genafhøringen fra monitorrummet.

Efter votering afsagdes kendelse: Efter retsplejelovens § 872 kan videoafhøringer af børn benyttes som bevis under hoved­ forhandlingen. Retsplejelovens§ 745e indeholder de nærmere regler for fremgangsmåden ved tilvejebringelse af sådanne videoafhøringer. Retten afgør efter retsplejelovens § 746, stk. 1, tvistigheder om lov ligheden af politiets efterforskningsskridt.

Af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsretten, at der ikke er oplyst omstændigheder, der giver grundlag for at fastslå, at der er sket en sådan tilsidesættelse af forskrifterne i retsplejelovens § 745e eller retssikkerhedsmæssige hensyn i øvrigt, at det er udelukket at anvende videoafhøringen af børnene den 19. november 2014 som bevismiddel.

På denne baggrund, og da 5 herefter ikke har indsigelser mod videoafhøringen af 4. august 2014, tiltræder landsretten, at begge videoafhøringer kan afspilles under en eventuel hovedforhandling. Landsretten tiltræder, at der ikke herved er taget stilling til bevisværdien, idet denne må vurderes af den dømmende ret, hvis der rejses tiltale mod S

Thi bestemmes

: Byrettens kendelse stadfæstes. Kæresagen sluttet. Retten hævet.

" . -4- (Sign.) Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, der{l 0 MAJ 2015

\ "~TTEN I NÆSTVED Udskrift af retsbogen Den 20. februar 2015 kl. 10.00 blev retten sat aflGrsten Linde. Retsmødet var offentligt.

Rettens nr. 133/2015 Politiets nr. 1900-72304-00009-14 ..Anklagemyndigheden mod s cpr-nummer c.\~; l l'f f'/l (anvendelse af Videoptageiser som bevis under hovedforhandling) For anklagemyndigheden mødte specialanklager Susanne Blulun Den for sigtede beskikkede forsvarer, advokat Tage Siboni var mødt. Sigtede ..5 var mødt, vedstod fødselsdato og blev gjort bekendt med, at han ikke var forpligtet til at udtale sig.

Forsvareren anmodede om, at der nedlægges navneforbud i medfør afrets­ plejelovens §retsplejelovens§ 31, stk. 1, nr. 2. Anklageren havde ingen bemærkninger hertil.

Der afsagdes kendelse Henset til sagens karakter finder retten, at offentlig gengivelse af sigtedes navn, stilling eller bopæl eller på anden måde offentliggørelse af sigtedes identitet vil udsætte ham for en unødvendig krænkelse jf. den nævnte be­ stemmelse, hvorfor bestemmes Det forbydes offentligt at gengive sigtedes navn, stilling eller bopæl eller på anden måde at offentliggøre sigtedes identitet.

Anklageren bemærkede indledningsvist, at sagen er færdigefterforsket og er overgivet til anklagemyndigheden med henblik på vurdering af tiltales­ pørgsmålet. Sagen vedrører spørgsmålet, om videooptagelser af 2 børns vidneforklarin-

ger, der er optaget ved 2 lejligheder, kan anvendes som bevis i sagen. Der fremlagdes processkrift af 7. januar 2015 fra forsvareren og skrivelse af 26. januar 2015 fra anklagemyndigheden. Anklageren forelagde sagen. Forsvareren havde lejlighed til at supplere forelæggelsen . .S nægtede sig skyldig og forklarede, at han ikke kan forstå, hvad der har givet anledning til politianmeldelsen.

Der er ikke sket noget, der på nogen måde kunne misopfattes som en krænkelse af pigerne. Hans datter ri er i dag 7 år, og hans datter F,,,Z er i dag godt 8 år. Efter .Fi '.5 fødsel fik hans daværende ægtefælle, >( / , det dårligt. Han havde mistanke om, at det var en fødselsdepression. Hun blev vred på ham og råbte ad ham. Da de havde flet F I , blev de skilt.

Efter separatio­ nen indgik de en frivillig aftale om samvær. Aftalen blev imidlertid ikke overholdt af X/ , og der har stort set hvert år været sager i Statsfor­ valtningen. Han har også måttet tl samværet gennemført gennem fogedret­ ten. Han havde pigerne på samvær indtil december 2012. På dette tidspunkt mistede han sit arbejde og måtte flytte i en mindre bolig.

Hans økonomi blev også stram, da han ikke ville modtage ydelser fra det offentlige. Hertil kom, at der var et meget højt konfliktniveau mellem ham og X I . Af dis- se grunde måtte han give afkald på samværene. Han havde i en periode haft en kæreste, Y :Z . Han afbrød forholdet, og dette blev hun bitter over. Han har ikke været klar over, at der har været kontakt mellem X ,Z og X/ .

Da han havde brudt med X~' indgav hun politianmeldelse om, at han havde øvet vold mod hendes børn. Sagen blev henlagt af politiet. Nærværende sag blev han først bekendt med , da han den 14. oktober 2014 var til et møde i kommunen. Sagsbehandleren oplyste, at pigerne havde væ­ ret til en videoafhøring hos politiet, der havde flet en anmeldelse om seksu­ elt misbrug.

Han fik også at vide, at politiet havde henlagt sagen. Han blev rystet, men foretog sig ikke noget, da sagen var henlagt. Der var også et mø- de i Statsforvaltningen, hvor også ~ I var mødt. Hun var meget oprevet og fortalte, at pigerne nu ville åbne sig og afgive en mere detaljeret forklaring. Han hørte om den 2. videoafhøring gennem sin daværende for­ svarer, advokat R. Kopp Pedersen.

Herefter anmodede han om, at advokat Siboni, som han kendte fra tidligere, blev forsvarer for ham. Hvis han skal pege på en mulig forklaring på politianmeldelsen, må det være det høje kon­ fliktniveau i samværssagen. Sagen blev proceredet. .S havde lejlighed til at udtale sig. Der afsagdes slde2

kendelse Det fremgår af sagen, at børnene, F I og F.(. har været til videoaf­ høring hos politiet den 4. august 2014 efter en indgivet politianmeldelse den 10. juli 2014. Den på daværende tidspunkt beskikkede forsvarer for ..S var til stede under videoafhøringen. S har på dette tidspunkt været mistænkt i sagen.

Politiet har ikke informeret S om den foretagne videooptagelse, og .S har således ikke haft mulighed for sammen med sin forsvarer at gennemse videooptagelsen og begære genafhøring.

Uanset om det umiddelbart efter videoafhøringen af børnene måtte have været politiets opfattelse, at sagen skulle henlægges uden yderligere efterforskning, har politiet imidlertid først den 21. august 2014 formelt henlagt sagen. .::> har således været mistænkt i 17 dage uden at have modtaget underretning om videooptagelsen og begære ge­ nafhøring.

Indledningsvist bemærkes, at retten tinder, at politiet burde have foretaget vidneafhøringen afbømene på et tidligere tidspunkt end den 4. au­ gust 2014. Retten finder endvidere, at politiet burde have informeret ..s· om afhøringen og givet ham mulighed for at gennemse videoopta­ gelsen og eventuelt begære genafhøring henset til længden af den periode, hvor han har været mistænkt.

Under disse omstændigheder finder retten, at retsplejelovens§ 74Se, stk. 2, har været tilsidesat. Retten finder imidlertid ikke i den foreliggende sag, at den manglende efterlevelse af bestemmelsen er en grundlæggende betingelse, der skal medføre, at videoen ikke kan an­ vendes som bevis.

Retten har blandt andet lagt vægt på, at efterlevelse af be­ stemmelsen næppe ville have medført, at S ville have fremsat anmodning om genathøring henset til, at sagen blev henlagt. Det fremgår af sagen, at børnene igen den 19. november 2014 har været af­ hørt ved videooptagelse efter en nogle dage forinden indgivet anmeldelse af samme forhold.

S er efterfølgende underrettet herom og har haft mulighed for at begære genafhøring. Anmodning om genafhøring er fremsat af forsvareren den 18. december 2014 og er blevet gennemført den 29. januar 201 S.

Det fremgår af sagen, at der fra den 1. september 2014 i X3 · har været gennemført et forløb, hvor sagen har været drøftet med børnene under deltagelse af socialrådgiver og psykolog og under mode­ rens tilstedeværelse ved flere lejligheder.

Det lægges til grund, at der ved den fornyede politianmeldelse i november 2014 er fremkommet nye oplysninger, således at fornyet genathøring af bør­ nene til video den 19. november 2014 har været berettiget uanset den forløb­ ne tid efter den første politianmeldelse den IO.juli 2014 og den påvirkning, børnene har været udsat for i )<S siden den 1. september.

Retten fin­ der ikke, at disse forhold skal føre til, at videooptagelsen den 19. november 2014 ikke kan anvendes som bevis. Bevisværdien af videooptagelsen skal wrderes af den dømmende ret, hvis der rejses tiltale. Derfor bestemmes side3

Videooptagelserne af vidneafhøringerne af F/ og r,Z den 4. au- gust 2014 og den 19. november 2014 tillades afspillet under en eventuel ho­ vedforhandling i sagen. Forsvareren tog kæreforbehold. Sagen sluttet. Retten hævet kl. 12.00. Kirsten Linde dommer Udskriftens rigtighed bekræftes. RETIEN I NÆSTVED, den S. marts 2015 ~olt rets assistent side4