13/2016

En selvstændig tandlæge var ved lukning af sin virksomhed pr. 1. januar 2009 ophørt mere end midlertidigt med sit personlige arbejde i virksomheden og var berettiget til at overgå til efterløn, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 74 c, stk. 1, men betingelsen for høj sats efter 2-års reglen i den dagældende § 74 l, stk. 5, var ikke opfyldt. A opfyldte den 16. januar 2007 betingelserne for at gå på efterløn. Med henblik på at gå på efterløn den 16. januar 2009 havde A afmeldt sin selvstændige tandlægevirksomhed i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register pr. 31. december 2008, og han havde med virkning fra den 1. januar 2009 afmeldt virksomhedens ydernummer og telefon. Endvidere havde han annonceret, at virksomheden ville blive indstillet ved årsskiftet, og hans eneste medarbejder var sagt op pr. 31. december 2008. Efter årsskiftet var der alene udført afviklingsforanstaltninger i virksomheden, og der havde ikke været nogen omsætning. I februar 2009 blev virksomhedens udstyr og driftsmidler solgt, og ejendommen, hvorfra virksomheden blev drevet, blev sat til salg. Højesteret fandt, at As virksomhed med virkning fra den 1. januar 2009 skulle anses for endeligt lukket med den konsekvens, at As personlige arbejde i virksomheden var ophørt mere end midlertidigt. A var derfor berettiget til at gå på efterløn, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 74 c, stk. 1. Højesteret bemærkede, at der ikke kan opstilles faste, generelle dokumentationskrav til, hvornår en selvstændig kan anses for ophørt mere end midlertidigt med det personlige arbejde i virksomheden, idet afgørelsen heraf beror på en konkret vurdering af sagens omstændigheder. Højesteret fandt dernæst, at A ikke havde godtgjort at have drevet virksomhed i væsentligt omfang efter den 31. december 2008, og at beskæftigelseskravet efter 2-års reglen i den dagældende § 74 l, stk. 5, derfor ikke var opfyldt. A kunne derfor ikke få efterløn med den højere sats. Højesteret fandt endvidere, at A ikke havde godtgjort, at hans A-kasse havde ydet ham fejlagtig rådgivning. Landsretten var nået til samme resultat.