AM2023.11.16Ø2

AM2023.11.16Ø Retten i Næstved

DOM

Dato: 4. februar 2021 Rettens sagsnr.: 10687/2020 Politiets sagsnr.: 1900-76407-00003-20 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født september 1978 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 4. december 2020. Tiltalte er tiltalt for 1.

Svig med offentlige midler af særlig grov karakter efter straffelovens § 289 a, stk. 1, jf. stk. 4, jf. § 289, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 267 af 25. marts 2020 med senere ændringer om midlertidig lønkompensationsordning til virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19, § 13, jf. straffelovens § 81 d, stk. 2, ved den 6. april, den 25. maj og den 2. juni 2020, som direktør og reel ejer for virksomheden Selskab1, cvr. …, Adresse1, 4690 Haslev, med forsæt til at skaffe sig eller andre uberettigede udbetalinger af tilskud eller støtte fra danske myndigheder, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til Erhvervsstyrelsen, idet tiltalte på vegne Selskab1 den 6. april 2020 for perioden fra den 15. marts 2020 til den 8. juni 2020 ansøgte Erhvervsstyrelsen om lønkompensation for Vidne1, og i strid med sandheden foregav at Vidne1 var ansat i Selskab1 den 1. februar 2020, og den 2. juni 2020 søgte om yderligere lønkompensation for Vidne1 for perioden fra den 9. juni til 8. juli 2020, hvoraf Selskab1 den 30. april 2020 uberettiget af Erhvervsstyrelsen fik anvist 76.006,45 kr., alt selv om Vidne1 ikke reelt var ansat lønmodtager med fast, kontraktuel tilknytning til Selskab1, ansat for den 9. marts 2020, og idet tiltalte på vegne Selskab1 den 25. maj 2020 tillige søgte lønkompensation for sig selv, og i strid med sandheden foregav at være ansat i Selskab1 den 1. februar 2020, selv om tiltalte ikke var ansat som lønmodtager med fast, kontraktuel tilknytning til Selskab1, ansat for den 9. marts 2020, men var Selskab1s leder og medejer, alt hvorved tiltalte forsøgte at formå Erhvervsstyrelsen til uberettiget at udbetale Selskab1 i alt 187.255,80 kr. som lån, kredit. støtte, tilskud eller lignende kompensation fra hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkningerne ved covid-19-epidemien. 2.

Svig med offentlige midler af særlig grov karakter efter straffelovens § 289 a, stk. 1, jf. stk. 4, jf. § 289, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 267 af 25. marts 2020 med senere ændringer om midlertidig lønkompensationsordning til virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19, § 13, jf. straffelovens § 81 d, stk. 2, ved den 25. maj 2020, som direktør og reel ejer for virksomheden Selskab2, cvr. …, Adresse1, 4690 Haslev, med forsæt til at skaffe sig eller andre uberettigede udbetalinger af tilskud eller støtte fra danske myndigheder, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til Erhvervsstyrelsen, idet tiltalte på vegne Selskab2 ansøgte Erhvervsstyrelsen om lønkompensation for perioden fra den 15. marts 2020 til den 8. juni 2020 for Vidne2 og Vidne3 og i strid med sandheden foregav, at Vidne2 og Vidne3 var ansatte i Selskab2 den 1. februar 2020, selv om Vidne2 og Vidne3 ikke reelt var ansatte lønmodtagere med fast, kontraktuel tilknytning til Selskab2, ansat før den 9. marts 2020, alt hvorved tiltalte forsøgte at formå Erhvervsstyrelsen til uberettiget at udbetale Selskab2 i alt 168.903,22 kr. som lån, kredit, støtte, tilskud eller lignende kompensation fra hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkningerne ved covid-19-epidemien. 3.

Svig med offentlige midler af særlig grov karakter efter straffelovens § 289 a, stk. 1, jf. stk. 4, jf. § 289, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 267 af 25. marts 2020 med senere ændringer om midlertidig lønkompensationsordning til virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19, § 13, jf. straffelovens § 81 d, stk. 2, ved den 25. maj og den 2. juni 2020, som direktør og reel ejer for virksomheden Selskab3, cvr. …, Adresse1, 4690 Haslev, med forsæt til at skaffe sig eller andre uberettigede udbetalinger af tilskud eller støtte fra danske myndigheder, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til Erhvervsstyrelsen, idet tiltalte på vegne Selskab3 den 25. maj 2020 ansøgte Erhvervsstyrelsen om lønkompensation for perioden fra den 15. marts 2020 til den 16. april 2020 for sig selv, som tiltalte i strid med sandheden foregav var ansat i virksomheden den 16. maj 2019, selv om tiltalte ikke var ansat som lønmodtager med fast, kontraktuel tilknytning til Selskab3, ansat før den 9. marts 2020, men var Selskab3s leder og medejer, og den 2. juni 2020 ansøgte Erhvervsstyrelsen om lønkompensation for perioden fra den 15. marts til den 8. juli 2020, for Vidne2, som tiltalte i strid med sandheden foregav var ansat i virksomheden den 1. februar 2020, selv Vidne2 ikke reelt var ansat lønmodtager med fast, kontraktuel tilknytning til Selskab3, ansat før den 9. marts 2020, alt hvorved tiltalte forsøgte at formå Erhvervsstyrelsen til uberettiget at udbetale Selskab3 i alt 147.651,61 kr. som lån, kredit, støtte, tilskud eller lignende kompensation fra hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkningerne ved covid-19-epidemien.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængsel i 3 år samt en tillægsbøde på 4 x det beløb, der er besveget eller søgt besveget for. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 og nr. 9, udvises med indrejseforbud i et tidsrum, som retten fastsætter. Tiltalte har nægtet sig skyldig i alle forhold. Erhvervsstyrelsen har påstået, at tiltalte skal betale 76.006,45 kr. i erstatning Tiltalte har anerkendt erstatningspligten for det tilfælde, at hun findes skyldig. Tiltalte har anerkendt erstatningskravets størrelse.

Sagens oplysninger

Anklageren har dokumenteret en række bilag, herunder registrering i offentlige registere for selskaberne og de ansøgninger, der er sendt til Erhvervsstyrelsen. Det er oplyst, at ingen af selskaberne har indberettet medarbejdere til e-indkomst-registeret, og at der ikke er indberettet eller indbetalt A-skat for nogen medarbejder i selskaberne.

Det er oplyst, at man ved en ransagning af en computer har konstateret, at de uunderskrevne ansættelseskontrakter først er oprettet efterfølgende. Der er afgivet forklaring af tiltalte Tiltalte og af vidnerne Vidne2, Vidne3, Vidne1 og Vidne4. [FORKLARINGER UDELADT] Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Kriminalforsorgen har oplyst, at Tiltalte er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøvetid Udlændingestyrelsen har den 1. februar 2021 afgivet udtalelse. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 15. oktober 2020 til i dag.

Rettens begrundelse

og afgørelse Retten vil ikke afvise, at tiltalte kan have været uvidende om, at hendes handlemåde kunne indebære, at hun begik noget strafbart. Hvis tiltalte som hun selv har udtalt var uvidende herom, har det ikke været hendes direkte hensigt at opnå en uberettiget udbetaling fra Erhvervsstyrelsen.

Tiltalte har imidlertid søgt lønkompensation som om selskaberne, for hvilke hun havde ansvaret som direktør, havde hjemsendt medarbejdere og udbetalt disse fuld løn under hjemsendelsen.

I virkeligheden var der tale om selskaber, som endnu ikke havde kunnet udbetale egentlig Iøn eller vederlag til nogen af de 4 personer, der som iværksættere havde arbejdet gennem længere tid uden at modtage nogen løn eller noget vederlag. Virksomheden var ikke rigtigt kommet i gang endnu, og havde ikke den nødvendige kapital til at komme videre.

Tiltalte har ganske vist forklaret, at selskaberne netop som Corona-krisen brød ud skulle til at udbetale løn.

Der er dog intet der tyder på, at selskaberne havde været i stand til dette, og tiltalte, der har forklaret at enten opnåede man støtte eller også gjorde man ikke, må have indset muligheden for, at hun ved sine ansøgninger og omstændighederne ved udfærdigelsen af disse ansøgninger måske kunne opnå en uberettiget udbetaling, hvilket ikke har hindret hende i at sende ansøgningerne.

Der er således efter rettens opfattelse forsæt uden at der nødvendigvis er tale om direkte hensigt. Tiltalte anses med disse bemærkninger for skyldig i overtrædelse af straffelovens § 289a, og på grund af beløbets størrelse vil retten henføre forholdet under straffelovens § 289. Retten har ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for at forhøje straffen efter straffelovens § 81 d.

Baggrunden for indførelsen af denne bestemmelse har været ønsket om effektivt at hindre at personer med kriminelle hensigter udnyttede situationen og svindlede sig til andel i hjælpepakkerne, uden at de var berettigede hertil.

Som anført oven for er det ikke rettens opfattelse, at tiltalte nødvendigvis har indset, at hendes handlemåde kunne være strafbar, og en bestemmelse om skærpelse af straf kunne derfor næppe have nogen særlig præventiv betydning i en sag som den foreliggende.

Straffen fastsættes til fængsel i 10 måneder, jf. straffelovens § 289 a, stk. 1, jf. stk. 4, jf. § 289, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 267 af 25. marts 2020 med senere ændringer om midlertidig lønkompensationsordning til virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19, § 13 4 måneder af straffen skal afsones nu.

Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 58, stk. 1. Den ubetingede del af straffen anses for udstået ved varetægtsfængslingen. Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 579.000 kr. Retten har jf. de ovenfor anførte bemærkninger ikke fundet grundlag for at forhøje tillægsbøden i forhold til sædvanligt anvendte principper.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage. Retten har ved afgørelsen af, at en del af straffen kan gøres betinget, lagt vægt på tiltaltes personlige forhold. Betingelserne i udlændingelovens § 24, nr. 1. jf. § 22. nr. 6 for udvisning er for så vidt opfyldte.

Retten finder dog ikke, at den udøvede kriminalitet må anses at udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundliggende samfundsinteresse, og udvisningspåstanden tages derfor ikke tilfølge, da en udvisning under disse forhold med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Der tildeles i stedet en advarsel efter udlændingelovens § 24 b.

Erhvervsstyrelsens påstand om erstatning tages til følge som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret

: Tiltalte Tiltalte skal straffes med længsel i 10 måneder. 4 måneder af straffen skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. Den ubetingede del af straffen anses for udstået ved varetægtsfængslingen. Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 579.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage. Tiltalte tildeles en advarsel om udvisning. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Tiltalte skal inden 14 dage til Erhvervsstyrelsen betale 76.006.45 kr. med tillæg af procesrente fra den 3. marts 2021. :::::::::::::::::::::::::::::::: Østre Landsrets 23. afdelings

DOM

(landsdommerne Gunst Andersen, Julie Skat Rørdam og Martin Nyvang (kst.) med domsmænd). Dato: 16. november 2023 Rettens sagsnr.: S-446-21 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født september 1978, (advokat Bjarne Damm Johansen, besk.) Dom afsagt af Retten i Næstved den 4. februar 2021 (10687/2020) er anket af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse af straffen.

Tiltalte har som for byretten anerkendt erstatningspligten, såfremt hun findes skyldig, og har anerkendt erstatningskravets størrelse. Der er for landsretten forevist en vareprøve. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet Vidne1.

De i byretten af vidnerne Vidne2, Vidne3 og Vidne4 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923. [FORKLARINGER UDELADT] Personlige oplysninger Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 15. oktober 2020 til den 4. februar 2021. Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret bl.a., at hun har været sygemeldt siden august 2022.

Hun har haft angst, depression og stresslidelse i 2 år. Hun er lige startet på arbejde inden for marketing på 80 % tid. Hun fik stress som følge af, at hun blev anholdt og varetægtsfængslet. Hun var isoleret fra familie og børn over jul og nytår. Hun er bange for myndigheder, politi på gaden, e-boks osv. Hun bor stadig sammen med Vidne2, der har fuldtidsjob.

Landsrettens begrundelse og resultat

Også efter bevisførelsen for landsretten lægges det til grund, at tiltalte indsendte de i anklageskriftet nævnte ansøgninger om lønkompensation, uagtet at der på dette tidspunkt ikke var ansatte eller blev udbetalt løn i de i anklageskriftet nævnte tre selskaber.

Som dokumentation for de i ansøgningerne indtastede lønninger indsendte tiltalte ansættelseskontrakter, der efter hendes egen forklaring var lavet af hende til formålet på baggrund af mundtlige aftaler.

Hendes forklaring om, at det økonomiske grundlag for lønudbetaling som angivet i kontrakterne ville have været til stede, hvis Danmark ikke var blevet lukket ned pga. corona, har ikke støtte i de afgivne forklaringer, herunder navnlig den af Vidne4 for byrettens afgivne forklaring.

Under hensyn hertil og til at tiltalte den 2. juni 2020 indgav ansøgning om lønkompensation i perioden 9. juni til 8. juli 2020 for Vidne1, som efter tiltaltes forklaring var ophørt i virksomheden i april 2020, finder landsretten det bevist, at tiltalte har gjort sig skyldig som beskrevet i anklageskriftet. Landsretten tiltræder, at forholdene er henført under straffelovens § 289.

De pådømte forhold angår samlet svig for ca. 580.000 kr. og er begået, mens straffelovens § 81 d var i kraft. Forholdene er omfattet af § 81 d, stk. 2, jf. stk. 1. Da sagen først pådømmes endeligt ved denne ankedom, skal der imidlertid tages højde for det, der følger af lovændringen i lov nr. 893 af 21. juni 2022.

Det indebærer, at udgangspunktet om udmåling af frihedsstraf er en fordobling – og ikke en firedobling – i forhold til den straf, der ville være fastsat for tilsvarende overtrædelser, som ikke har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark, mens tillægsbøden skal fastsættes i overensstemmelse med § 81 d, stk. 3, som affattet ved lovændringen i 2020.

Landsretten finder, at der ved fastsættelsen af frihedsstraffen må lægges vægt på karakteren af de begåede forhold, herunder navnlig at tiltalte i flere tilfælde søgte om tilskud på vegne af forskellige selskaber med angivelse af fire forskellige personer, og at det kan lægges til grund, at der til det formål blev oprettet ansættelseskontrakter uden sammenhæng med de faktiske forhold.

Det kan ikke tillægges betydning, at det kun i et enkelt tilfælde lykkedes tiltalte at få udbetalt et beløb på 76.006,45 kr. Straffen fastsættes på denne baggrund til fængsel i 1 år og 6 måneder.

Tillægsbøden, der efter forarbejderne til straffelovens § 81 d, stk. 3, og lovændringen i 2022 bør fastsættes til det firedobbelte af den tilsigtede vinding, fastsættes i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand til 2.000.000 kr. med forvandlingsstraf som angivet nedenfor. Udvisning af tiltalte har hjemmel i udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 og dagældende nr. 9.

Da tiltalte er EØS-borger, kan udvisning dog kun ske, hvis det ikke med sikkerhed er i strid med de principper, der efter EU-retten gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, jf. udlændingelovens § 26 b. Tiltalte er efter det oplyste ikke tidligere straffet og har boet i Danmark med sin samlever, hans to børn og et fællesbarn siden 2017.

Hendes samlever har efter det oplyste fast job, og hun selv har efter en længere sygdomsperiode fået arbejde på 80 %.

På denne baggrund, og da det efter det oplyste om baggrunden for den begåede kriminalitet ikke er sandsynligt, at tiltalte vil være tilbøjelig til at begå en strafbar handling, som den hun er dømt for, tiltræder landsretten, at tiltaltes adfærd ikke udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, og at tiltalte er tildelt en advarsel efter udlændingelovens § 24 b.

Med disse ændringer stadfæster landsretten byrettens dom.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes med de ændringer, at Tiltalte straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder, og at tillægsbøden fastsættes til 2.000.000 kr. med en forvandlingsstraf af fængsel i 60 dage. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.