BR — Byretterne
SS-173/2021-NAE
OL-2021-BYR-00165
D17.DTD
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 232.4px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
RETTEN I NÆSTVED
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 25. februar 2021
Rettens nr. 173/2021 Politiets nr. 1900-84451-00417-20
Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr.
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 11. januar 2021.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
1.
lov nr. 112 af 3. februar 2012 om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1, jf. § 1, ved umiddelbart forud for den 4. september 2020 at have kontaktet Forurettede, idet han til Forurettedes Adresse 1, Område 1, i Slagelse, sendte en pakke til ham med en Iphone 11, en tilhørende kvittering og et fødselsdagskort med teksten ”Stort tillykke Forurettede, du er den sødeste i verden” , til trods for, at han den 2. august 2019 fik meddelt et tilhold, der blev forkyndt den 7. august 2019 med gyldighed til den 7. august 2024, om ikke at kontakte Forurettede personligt, mundtligt eller skriftligt eller på anden måde kontakte eller følge efter ham, herunder ved indirekte kontakt.
2.
lov nr. 112 af 3. februar 2012 om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1, jf. § 1, ved den 17. november 2020 på et ukendt tidspunkt før kl. 21.23 fra Adresse 2, Område 1, i Slagelse, indirekte at have kontaktet Forurettede, idet han sendte en besked via Instagram fra profilen ”Profilnavn” til Forurettedes bror, Vidne 1, som reelt også havde karakter af en kontakt til Forurettede, idet han skrev: ”Ved godt i er 3 søde brødre..Virker meget stille og rolig,, fedter ikke for naboerne.
Hårdt når en går i hjertet. Håber du har forklaret ham det, tænker på ham, ja faktisk hele tiden. Har Bla. Købt et 48 w super hurtigt købehjul og en sound box 1, til ham. Vidne 1, jeg skriver jo til dig fordi jeg stoler på dig, bare det at du ikke har blokeret mig, super.. Gider bare ikke fængsel, selv om jeg vil gøre alt for at gøre ham glad. Tænk,,måske
Std 75284
side 2
du vil hjælpe, Med hensyn til avisen, så er det den værste løjne historie, jeg endnu har læst i en avis. Men. Hilsen en nabo (smiley)” , til trods for, at han den 2. august 2019 fik meddelt et tilhold, der blev forkyndt den 7. august 2019 med gyldighed til den 7. august 2024, om ikke at kontakte Forurettede personligt, mundtligt eller skriftligt eller på anden måde kontakte eller følge efter ham, herunder ved indirekte kontakt.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Vidne 2 og Vidne 1.
Tiltalte har afgivet følgende forklaring til retsbogen:
"Tiltalte forklarede, at han har kendt Forurettede siden 2018, dvs. i cirka 3 år. Til-talte har boet på vejen i 24 år, mens Forurettedes forældre har boet der i 17 år. Der er cirka 400 meter mellem deres huse. Indtil for cirka 3 år siden anede han ikke, at Forurettede eksisterede.
Forurettede kom hos ham mange gange og drak kakao. Efter at tiltalte blev løs-ladt, har han kun set Forurettede i glimt og kun ganske få gange. Han har i den forbindelse vedtaget et bødeforelæg for at overtræde tilholdet. Han vedtog bødeforelægget, fordi han bare ville have ro på, idet han følte - og stadig fø-ler sig - forfulgt af dagbladet Sjællandske på baggrund af straffesagen.
Tiltalte forklarede vedrørende forhold 1, at han ikke har sendt en iPhone til Forurettede.
Forevist sagens bilag 1-5, fotorapport, foto af kvittering fra YouSee og fød-selsdagskort, forklarede tiltalte, at han slet ikke kender noget til hverken kvittering eller fødselsdagskort. Politimanden mente, at det var tiltaltes skrift, men tiltalte synes ikke, at det ligner hans skrift. Han kunne godt finde på at skrive sådan, men han har ikke turdet gøre det. Han ved ikke, hvornår Forurettede har fødselsdag.
Foreholdt bilag 1-13, tiltaltes klage af 9. august 209 til Statsadvokaten over tilholdet, side 1, 3, 4 og 5, hvoraf fremgår, at han har skrevet at "Forurettede er verdens sødeste dreng", og - om Forurettedes mor - at "hun slet ikke var vandt til at nogen kunne holde af hende og Forurettede. og slet ikke at Forurettede kunne få små gaver...", "...især føler jeg mig meget påvirket af de 3 drenges hårde skæbne. Jeg vil i virkeligheden nok gøre alt for Forurettede.", "Han må heller ik-
side 3
ke have penge eller mobiltelefon på sig. Telefonen kan han slet ikke admini-strere siger hun..." og at "Forurettede fylder 12 år Dato-19", forklarede han, at han så må have vidst, hvornår Forurettede havde fødselsdag, men at han efterfølgende - for længe siden - har glemt det igen.
Foreholdt bilag 1-14, tiltaltes brev af 5. juli 2019 til Forurettede skrevet fra arre-sten, sidste side, hvoraf fremgår, at han har skrevet "Jeg kan nemt huske din føsdag den Dato, for jeg kender ikke andre helt ægte og søde venner", "det er desværre lidt svært og gi dig en gave når jeg er i fængsel", "Du får også mit venskab i føsdagsgave.
Der er der aldrig nogen andre der har fået", "Du bliver snart 12 år...", og "Jeg skriver til din føsdag", forklarede tiltalte, at det godt kan være, at han gik meget op i det dengang, men han husker ikke noget om det i dag. Forurettede måtte blandt andet ikke gå ud for en dør for sin mor, og han syntes, at det var vigtigt at give ham en gave.
Foreholdt bilag 1-15, tiltaltes brev af 29. juli 2019 til Forurettede skrevet fra arre-sten, side 1 og 3, hvoraf fremgår, at tiltalte har skrevet "Jeg ved skam godt at du er den sødeste ven i verden", og "Jeg skal nok hjælpe dig resten af mit liv, stol på det. feks når du skal have knallert og Bil og at muligt andet sjovt", forklarede han, han også på det tidspunkt var optaget af at give Forurettede nogle ting for at hjælpe.
Han ville have gjort det, hvis han ikke havde tilhol-det, men det er ikke ham, der bestemmer. Han har altid gerne villet hjælpe, og han har tidligere haft et godt forhold til Forurettedes mor. Han ved, at Forurettede ikke må have en telefon, og det er derfor ikke ham, der har sendt Forurettede en telefon.
Foreholdt bilag 2-5, bødeforelæg, hvoraf fremgår, at tiltalte har vedtaget en bøde for tre overtrædelser af tilholdet begået henholdsvis den 31. juli 2020, 26. august 2020 og 2. september 2020, forklarede han, at han vedtog bøde-forelæggene, selvom han ikke var enig i, at det forholdt sig sådan. Han ved intet om hverken kuglepen eller telefon. Han ved bare, at Person 1 pludselig blev bange, fordi en nabo kom og blandede sig.
Tiltalte forklarede vedrørende forhold 2, at han har mødt Forurettedes bror, Vidne 1. Vidne 1 løb skrigende bort, selvom han er 20 år gammel.
Foreholdt bilag 1-14, tiltaltes brev af 5. juli 2019 til Forurettede skrevet fra arre-sten, side 3, hvoraf fremgår, at han har skrevet "du går lige i hjertet på alle mennesker med din søde og kærlige måde at være på", forklarede han, at det er en formulering, som han kan have brugt.
Løbehjul og soundboks ved han ikke noget om. Han ved bare, at Forurettede ger-ne vil have det - det vil alle drengene jo. Person 1 har talt om sådan en, men det gør alle unge mennesker jo. Forurettede har ikke sagt til tiltalte, at han gerne ville have sådan en.
Han har ikke skrevet med Vidne 1. Det kunne godt have været ham, men det
side 4
er det ikke. Han havde slet ikke nogen telefon at skrive fra på det tidspunkt. Det er ikke ham, selvom han godt kunne have fundet på det. Foreholdt at der er skrevet "hilsen en nabo", forklarede han, at der også er andre naboer - hele vejen op ad vejen. Han kendte dem, inden han kom i fængsel, men efter han kom ud af fængslet, er der ingen, der vil tale med ham. Han tror, at det er no-gen, der bor i nærheden, der har skrevet beskeden til Vidne 1 for at få det til at se ud som om, at det er tiltalte, der har skrevet det til Vidne 1.
Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han ikke kender noget til hver-ken telefonen, fødselsdagskortet eller til beskeden på instagram.
Efter straffesagen er der sket nogle ting i det område, hvor han bor. Der har været forskelligt hærværk og ting og sager, da der er nogen, der gerne vil ha-ve ham ud af området. Han har blandt modtaget en pakke med lort, en pakke med en vimpel med teksten "pædofil", og en sidste med et eller andet "smask" - en død mus eller lignende. Han husker ikke, hvad der præcis var i pakken.
På hans mur blev der om natten skrevet forskellige ting. Der er ble-vet smidt blandt andet malingbomber og partisansøm ind på hans grund, og hans kat blev i den forbindelse dræbt. Der sker en lang række ting mod ham for at få ham ud af området. Han ser denne sag som et forsøg på at få ham væk fra området."
Vidne 2 har som vidne afgivet følgende forklaring til retsbogen:
"Vidnet forklarede, at de i september 2020 modtog en kuvert, der var sendt med posten. Kuverten indeholdt i hvert fald en ret ny iPhone. De modtog det den 4., og Forurettede har fødselsdag den Dato. Hun husker ikke, om var et kort med. Der var i hvert fald ikke nogen underskrift, og det var tydeligt, at det var for-søgt skjult, hvem der havde afsendt kuverten, da der var skrevet med blok-bogstaver.
Hun kunne alligevel genkende skriften som værende tiltaltes. Til-talte havde sendt den med posten, selvom han jo bare kunne have afleveret den i postkassen, idet han bor længere nede af vejen. Hun er ikke i tvivl om, at det er tiltalte. De har modtaget flere breve fra ham. Der er ikke andre, der kunne finde på at sende en iPhone til hendes søn.
Forevist bilag 1-5, fotorapport, kvittering og fødselsdagskort, forklarede vid-net, at hun husker, at kvitteringen var med. Det ligner også meget godt tiltal-te - der altid var meget omhyggelig. Nu, hvor hun ser kortet, husker hun det, og hun husker, at hun hæftede sig ved, at der ikke var anført nogen afsender. Hun var dog ikke i tvivl om, at det var tiltalte, der var afsenderen.
Forurettede og hendes to andre drenge har tidligere fået gaver af tiltalte. Groomin-gen startede med, at de fik hver en drone i julegave. De har også fået penge-gaver ude i hækken, fordi det altid skulle være sådan noget "tys-tys noget". De har også fået en ATV. De har ingen i deres omgangskreds, der ville sende en iPhone eller et sådant kort til Forurettede.
side 5
På et tidspunkt blev tiltalte bekendt med, at de havde sommerhus ved Område 2, og tiltalte begyndte at cykle rundt i området, hvor han kontaktede Forurettede, jf. bødeforelæggets forhold 1 i sagens bilag 2-5. Hun husker, at Forurettede har fortalt hende, at tiltalte havde fortalt ham, at han havde en gave til ham. Hun husker ikke, hvad det var, men nok bare, at han havde "noget" til ham til hans fødselsdag.
Foreholdt telefonisk afhøringsrapport af 4. september 2020, hvoraf fremgår, at politiet har noteret, at hun til politiet har forklaret, at Forurettede var kommet hjem fra skole og fortalt, at han var blevet stoppet af tiltalte, der havde sagt, at han havde købt tre gaver til ham -blandt andet en iPhone 11 - bekræftede vidnet at have forklaret således.
Forurettede er nu i traumebehandling, fordi han er meget bange for, hvornår han bliver passet op af tiltalte. Forurettede vil under ingen omstændigheder se tiltalte. Forurettede har mistet al tillid til tiltalte efter det, som tiltalte har gjort mod ham.
Vidnet forklarede vedrørende forhold 2, at Vidne 1 viste hende beskeden, dengang han havde fået den. De tænkte, at det var grotesk, at tiltalte ikke ba-re holdt sig væk. Hun var ikke i tvivl om, at det var tiltalte. Hun ville ikke vi-de, hvem der ellers skulle skrive sådan. Det er ikke hverdagskost, og de har ingen i familien eller deres omgangskreds, der kunne finde på at skrive sådan. Det var det samme mønster.
Forevist bilag 2-4, beskedanmodning fra Instagram, forklarede hun, at Vidne 1 ikke tidligere har skrevet med tiltalte. Vidne 1 har fortalt hende, at tiltalte for-ud beskeden på Instagram havde sendt en venneanmodning på Facebook til både Vidne 1 og hans bror, Person 2, som de begge havde afvist.
Vedrørende det med avisen forklarede hun, at det er uklart for hende, om til-talte bare ville i kontakt med andre drenge, eller om han ville i kontakt med andre drenge for at komme i kontakt med Forurettede. Tiltalte begyndte at kon-takte drenge fra Forurettedes skole, herunder Person 1, som han passede op og ville have til at give Forurettede en kuglepen indeholdende en seddel med et telefon-nummer. Person 1's mor gik til Sjællandske, jf. bødeforelæggets forhold 3 i sa-gens bilag 2-5.
Forurettedes fætter, Person 3, er også blevet kontaktet af tiltalte via Facebook under dæknavnet "Navn". Tiltalte har også tidligere tilbudt Person 3 1.000 kr. for at mødes med henblik på at skabe kontakt til Forurettede.
Vedrørende "Hilsen en nabo" forklarede hun, at deres forhold til deres nabo-er er godt og helt almindeligt, og hun tror ikke, at der er nogen af dem, der kunne finde på at skrive sådan - herunder heller ikke som et fabrikat for at få det til at se ud som om, at det var tiltalte, der havde skrevet det.
Vidnet har boet på vejen i nu 20 år. Efter at vidnets mand døde i 2016, be-
side 6
gyndte tiltalte at finde Forurettede interessant, og så startede det hele."
Vidne 1 har som vidne afgivet følgende forklaring til retsbogen:
"Vidnet forklarede vedrørende forhold 2, at han modtog en besked fra tiltal-te på Instagram den 17. november 2020 i en beskedanmodning. Han vidste ikke, at tiltalte havde en sådan profil med et sådant brugernavn.
Forevist bilag 2-4, besked fra "Profilnavn", bekræftede vidnet, at det var den besked, han modtog. Han tog med det samme en screenshot for at sikre sig, at beskeden ikke blev slettet. Han vidste, at det var vigtigt at sikre sig dokumentation. Han fortalte sin mor og sine to brødre om beskeden med det samme, og ud fra indholdet kunne de tyde, at det var tiltalte, der var afsende-ren. Der var ingen andre naboer, der kunne finde på at skrive sådan.
Han har tidligere fået en beskedanmodning fra tiltaltes "rigtige"profil -"Tiltalte".
Foreholdt bilag 2-3, afhøringsrapport af 23. november 2020, hvoraf fremgår at han til politiet har forklaret, at han et år tidligere havde modtaget en ligne-de besked, bekræftede vidnet at have forklaret som anført. Den handlede om, at tiltalte godt kunne lide Forurettede, og at dommen var en misforståelse.
De bor på en blind vej, og tiltalte bor for enden af denne. En dag mødte vid-net tiltalte på cykel, og tiltalte sagde det samme - at han var ked af det med Forurettede, og at dommen var en misforståelse. Vidnet er ikke nervøs for tiltalte, og han løber ikke væk, når han møder ham. Han tror ikke, at der er nogen af deres naboer, der kunne finde på at fabrikere det for at få det til at se ud som om, at det var tiltalte. Den måde, tiltalte havde skrevet på, var i overensstem-melse med det tiltalte tidligere havde skrevet og sagt. Vidnet var ikke i tvivl om at det var tiltalte.
Tiltalte er tidligere straffet,
veddom af 3. juli 2019 med fængsel i 9 måneder efter straffelovens § 216, stk. 2, jf. § 225, og § 235, stk. 2. Konfiskation af bærbar computer. Løsladt den 28. januar 2020, og
vedudenretligt den 24. september 2020 at have vedtaget en bøde på 1.500 kr. efter lov om tilhold, opholdsforbud ogbortvisning § 21, stk. 1, jf. § 1.
Kriminalforsorgen i personundersøgelse af 17. februar 2020 har oplyst, at til-talte findes egnet til at modtage en betinget dom.
Rettens begrundelse
og afgørelse
side 7
forhold 1 Efter bevisførelsen, herunder den af Vidne 2 afgivne troværdige forklaring, indholdet af tiltaltes breve af henholdsvis den 5. og 29. juli 2019 til Forurettede og indholdet af tiltaltes klage af 9. august 2019 til Statsadvokaten sammenholdt med teksten i fødselsdagskortet og sagens øvrige oplysninger, finder retten, at det er bevist, at det var tiltalte, der var afsenderen af pakken.
Retten tilsidesætter i det hele tiltaltes forklaring om, at han intet kendte til pakken, som værende utroværdig.
Herefter, og da tiltalte den 7 . august 2019 blev meddelt tilhold mod at kon-takte Forurettede, er det bevist, at tiltalte er skyldig i den rejste tiltale.
forhold 2 Efter Vidne 1's troværdige forklaring og det fremlagte scre-enshot af beskedanmodningen fra Instragram sammenholdt med indholdet af tiltaltes brev af 5. juli 2019 til Forurettede og sagens øvrige oplysninger, finder retten, at det er bevist, det var tiltalte, der var afsenderen af beskedanmod-ningen, og at tiltalte havde forsæt til, at kontakten til Vidne 1 skulle virke som en henvendelse til Forurettede.
Herefter, og da tiltalte den 7 . august 2019 blev meddelt tilhold mod at kon-takte Forurettede, er det bevist, at tiltalte er skyldig i den rejste tiltale
Straffen fastsættes til fængsel i 30 dage, jf. lov nr. 112 af 3. februar 2012 om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1, jf. § 1, jf. til dels straffelo-vens § 89.
Retten har ved straffens fastsættelse lagt vægt på karakteren af de begåede forhold, ligesom retten har lagt vægt på baggrunden for, at tiltalte blev med-delt tilholdet og på Forurettedes unge alder.
Retten har endvidere lagt vægt på, at der dels er tale om en overtrædelse af tilholdet, som ligger forud for, at tiltalte den 24. september 2020 vedtog en bøde for i alt tre overtrædelser af tilholdet, og at der dels er tale om en over-trædelse af tilholdet, som skal betragtes som et andengangstilfælde.
Under hensyn til antallet af overtrædelser af tilholdet, det hurtige recidiv efter den udenretlige bødevedtagelse og til det oplyste om den påvirkning, som til-taltes overtrædelser af tilholdet har for Forurettede, finder retten, at der ikke er grundlag for at gøre straffen betinget, hverken helt eller delvist og ej heller med vilkår om samfundstjeneste.
Thi kendes for ret
:
Tiltalte skal straffes med fængsel i 30 dage.
side 8
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Dommer Dommer
