BS-2146/2012-OLR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 41.3px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 2. april 2013 af Østre Landsrets 3. afdeling (landsdommerne Henrik Bitsch, Karen Hald og Lise Krüger Andersen (kst.)).

3. afd. nr. B-2146-12: Advokat Appellant, tidligere Sagsøger (advokat Janus Fürst) mod Advokatnævnet (advokat Jakob Skaarup Arrevad)

Københavns Byrets dom af 11. januar 2012 (BS 43C-2899/2011) er med Procesbevillings-nævnets tilladelse af 31. maj 2012 anket af advokat Appellant, tidligere Sagsøger med påstand om, at Advokatnævnets kendelse af 2. maj 2011 (2010-02-0613) ophæves, subsidiært at kendelsen ændres, således at advokat Appellant, tidligere Sagsøger tildeles en irettesættelse, tertiært at kendelsen ændres, således at han tildeles en bøde på mindre end 10.000 kr.

Indstævnte, Advokatnævnet, har påstået stadfæstelse.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

- 2 -

Advokat Appellant, tidligere Sagsøger har herudover anført, at hans adfærd i forhold til sine klienter er i overensstemmelse med retsplejelovens § 126, stk. 1, og de advokatetiske reg-lers § 9.1.

Bevisbyrden for, at han ikke i alle henseender har gennemgået ejendommens dokumenter og rådgivet om de heraf flydende forhold, påhviler i nærværende disciplinære sag Advokatnævnet, ikke advokat Appellant, tidligere Sagsøger, jf. herved også Den Europæi-ske Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 2.

Der er ikke fremlagt nogen objektive, positive beviser for, at advokatAppellant, tidligere Sagsøger har undladt at rådgive sine klien-ter. Bevisvurderingen beror alene på modstridende forklaringer fra ham og klienterne.

I relation til spørgsmålet om hjemmel til den pålagte sanktion har advokat Appellant, tidligere Sagsøger for landsretten gjort gældende, at sanktionen ikke ville være proportional med den adfærd, som han har udvist, hvis sanktionen skulle have været udmålt før ændringerne gennemført ved lov nr. 520/2007.

Ændringerne gennemført ved denne lov tilsigter ikke at forøge – og har ikke forøget kravet til – sanktionen for den adfærd, som han har udvist, til en bøde på 10.000 kr., og en deraf som udgangspunkt flydende offentliggørelse af den på-lagte sanktion, hvortil bemærkes at offentliggørelsen må antages at være en del af sanktio-nen.

Markante ændringer af sanktionsniveauet for lovovertrædelser må forudsætte en lov-ændring, som ikke findes i nærværende sag. Han er således blevet pålagt en disproportio-nal sanktion for den udviste adfærd i forhold til gældende regler. Der foreligger i øvrigt ikke omstændigheder, der kan begrunde, at han er blevet pålagt en disproportional sanktion for den konkret udviste og sanktionerede adfærd.

Eventuel sanktion mod ham skal derfor udgøre en irettesættelse, subsidiært en bøde på maksimalt 5.000 kr. Hvis han ikke måtte få medhold, bør sagsomkostningerne hæves, subsidiært bør sagsomkostningerne maksimalt fastsættes til 10.000 kr. for landsretten.

Advokatnævnet har herudover anført, at lovhjemlen for Advokatnævnets fastsættelse af sanktionen til bøde på 10.000 kr. er retsplejelovens § 147 c, stk. 1, der giver Advokatnæv-net hjemmel til – under kontrol af domstolene – at fastsætte bødeniveauet inden for det af lovgiver fastsatte bødemaksimum på 300.000 kr. (tidligere 200.000 kr.), og lovændringen i 2007 er uden betydning herfor.

Den fastsatte sanktion er i overensstemmelse med det bø-deniveau, der er anvendt af Advokatnævnet og domstolene på tidspunktet for advokat Appellants, tidligere Sagsøger tilsidesættelse af god advokatskik i foråret 2010. ”Normalbøden i-veauet” inden for den i retspleje loven angivne bøderamme har udviklet sig fra 2.500 kr. før

- 3 -

2001, til 5.000 kr. i perioden fra 2001 til 1. august 2007 og til 10.000 kr. fra 1. august 2007.

For så vidt angår sagsomkostninger har Advokatnævnet anført, at der må tages udgangs-punkt i, hvad der med rimelighed kan forventes, at gennemførelsen af en sag af den pågæl-dende karakter medfører. Sagens genstand er kun teknisk den fastsatte bøde, der i øvrigt tilfalder statskassen.

Sagens kerne er spørgsmålet om tilsidesættelse af god advokatskik, og dermed et spørgsmål der dels i sin yderste konsekvens kan have betydning for advokat Appellants, tidligere Sagsøger advokatbeskikkelse, dels har betydning for spørgsmålet om of-fentliggørelse af afgørelsen.

Sagsomkostninger må således fastsættes ud fra det tidsforbrug, der med rimelighed er nødvendig for en forsvarlig behandling af de alvorlige spørgsmål, der forelægges retten. Det bestrides således, at der ved en stadfæstelse er grundlag for at ophæve omkostningerne.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det tiltrædes som anført af byretten, at bevisbyrden for, at tilstrækkelig rådgivning er ydet i forbindelse med en hushandel, påhviler advokaten. Landsretten tiltræder endvidere, at den-ne bevisbyrde ikke er løftet. Advokat Appellant, tidligere Sagsøger har derfor tilsidesat god advokatskik som fastslået af Advokatnævnet og byretten.

Henset til den klare ordlyd af forbeholdet i tilstandsrapporten og den af advokat Appellant, tidligere Sagsøger for byretten afgivne forklaring, lægger landsretten til grund, at advokat Appellant, tidligere Sagsøger gik ud fra, at hans klienter var opmærksomme på forholdet. Her-efter og efter sagens øvrige omstændigheder, finder landsretten, at den af advokat Appellant, tidligere Sagsøger begåede forseelse er af en sådan mindre alvorlig karakter, at den pålagte bøde bør nedsættes til 5.000 kr. Byrettens afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom ændres, således, at den advokat Appellant, tidligere Sagsøger pålagte bøde ned-sættes til 5.000 kr.

I delvise sagsomkostninger for landsretten skal indstævnte betale 5.000 kr. til appellanten.

- 4 -

Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.