BS-3245/2005-OLR

BD00 -

DOM

Hoved

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 30.3px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 5. oktober 2006 af Østre Landsrets 4. afdeling (landsdommerne Birte Lynæs, Rosenløv og Jens Valdemar Kren-chel (kst.)).

4. afd. nr. B-3245-05: Sagsøger 1 Sagsøger 2 Sagsøger 3 (advokat Anders Christian Jensen for alle tre) mod Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (Kammeradvokaten v/advokat Mette Brøgger Jensen)

Under denne sag, der er anlagt den 20. oktober 2005, har sag-søgerne, Sagsøger 1, Sagsøger 2 og Sagsøger 3, over for sagsøgte, Ministeriet for Flygtninge, Ind-vandrere og Integration (ministeriet), nedlagt påstand om, at ministeriets afgørelse af 4. oktober 2005 om at afslå Sagsøger 3's ansøgning om opholdstilladelse ophæves, og at sagen hjemvises til fornyet behandling.

Ministeriet har påstået frifindelse, subsidiært hjemvisning.

Sagens omstændigheder.

- 2 -

Ministeriets afgørelse af 4. oktober 2005 om afslag på op-holdstilladelse, sendt til Sagsøger 3's advokat, lyder således:

”...

Ministeriet finder ikke grundlag for at ændre Udlændinge-styrelsens afgørelse. Deres klient kan derfor ikke gives opholdstilladelse i Danmark, da det ikke er dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort, at der er en nær fa-miliemæssig eller lignende tilknytning mellem Deres kli-ent og Sagsøger 1 og Sagsøger 2. ...

Faktiske omstændigheder af betydning for afgørelsen

Den 1. november 1994 indrejste den somaliske statsborger Sagsøger 1 i Danmark, hvorefter han indgav ansøg-ning om asyl.

I skema om familieforhold dateret den 2. november 1994 oplyste Sagsøger 1, at han og den somaliske stats-borger Sagsøger 2 havde 10 fællesbørn, herunder datteren Sagsøger 3 på seks år.

I asylskema dateret den 9. januar 1995 oplyste Sagsøger 1, at han og Sagsøger 2 blandt andet havde fællesbarnet, Sagsøger 3, født i 1989.

Den 9. juni 1995 blev Sagsøger 1 meddelt opholds-tilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 2.

Den 23. januar 1996 indgav Sagsøger 2 ansøgning om opholdstilladelse her i landet under henvisning til sit ægteskab med Sagsøger 1. Ansøgningen omfattede tillige 11 børn, herunder Deres klient.

I spørgeskema dateret den 20. maj 1996 oplyste Sagsøger 1, at Deres klient er hans datter.

I fotoskema dateret den 10. oktober 1996 oplyste Sagsøger 1, at Deres klient er hans datter.

Ved brev modtaget i Udlændingestyrelsen den 21. juni 2000 udtalte Retsgenetisk Afdeling, at resultaterne af en DNA-undersøgelse taler imod, at Deres klient er barn af Sagsøger 1 og Sagsøger 2.

- 3 -

Ved brev af 12. juli 2000 anmodede Udlændingestyrelsen om Sagsøger 1's eventuelle bemærkninger til udtalelsen fra Retsgenetisk Afdeling.

Den 19. juli 2000 oplyste Sagsøger 1 over for Ud-lændingestyrelsen, at Deres klient er hans datter.

Den 1. august 2000 meddelte Udlændingestyrelsen Deres klient afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, under henvisning til, at det angivne familieforhold ikke kunne lægges til grund.

Ved brev af 11. december 2001 til ministeriet anførte De, at Sagsøger 2 havde oplyst overfor Dem, at hun ikke var Deres klients biologiske mor, og at Sagsøger 1 ikke var Deres klients biologiske far. De anførte videre, at Deres klient måtte anses for adopteret af Sagsøger 2 som nyfødt, at Deres klients biologiske mor døde i forbindelse med fødslen af Deres klient, at Sagsøger 2, som var indlagt på samme fødeafdeling som Deres klients mor, efter at have født et dødfødt barn ef-ter aftale med hospitalet bragte Deres klient med sig hjem, og at Sagsøger 2 ikke havde fortalt noget om det skete til Sagsøger 1.

Den 27. september 2002 stadfæstede Ministeriet for Flygt-ninge, Indvandrere og Integration Udlændingestyrelsens afgørelse af 1. august 2000.

Ved brev modtaget i Udlændingestyrelsen den 10. oktober 2002 anførte Sagsøger 2, at Deres klient siden sin fødsel havde været en del af hendes familie.

Ved brev af 3. oktober 2003 til Udlændingestyrelsen an-førte De, at Deres klients ansøgning om familiesammenfø-ring tillige skulle betragtes som en ansøgning om op-holdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001.

Ved brev af 10. december 2004 anførte De, at Sagsøger 1 havde oplyst om Deres klient i forbindelse med sin asylansøgning, at Deres klients navn blev anført i for-bindelse med ansøgningen om familiesammenføring i januar 1996, og at Sagsøger 1 identificerede Deres klient i det af Udlændingestyrelsen fremsendte fotoskema.

De an-førte endvidere, at Deres klient siden sin fødsel har boet hos Sagsøger 1 og Sagsøger 2, at De-res klient har modtaget pleje og omsorg og har fået dæk-ket sine fornødenheder i Sagsøger 1's husstand, og at Deres klient ikke har nogen anden familie. De henviste endvidere til Danmarks internationale forpligtelser, her-under artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskon-

- 4 -

vention (EMRK), samt til en konkret udlændingesag, som de fandt sammenlignelig med Deres klients sag.

Vurdering

Ministeriet finder ikke, at der kan gives Deres klient opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 1.

Ministeriet har herved lagt vægt på, at ministeriet ikke finder det dokumenteret eller på anden måde sandsynlig-gjort, at der mellem Deres klient og Sagsøger 1 og Sagsøger 2 er en sådan nær familiemæssig eller lignende tilknytning, som kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 1.

Ministeriet finder således ikke at kunne lægge Sagsøger 2's forklaring til grund om, at hun efter aftale med hospitalet tog Deres klient til sig umiddelbart efter De-res klients fødsel, og at Deres klient således siden sin fødsel har boet hos Sagsøger 1 og Sagsøger 2.

Ministeriet har herved lagt vægt på, at oplysningen, om at Deres klient ikke er Sagsøger 1 og Sagsøger 2's biologiske datter, først fremkom i december 2001 – 1½ år efter Retsgenetisk Afdelings udtalelse og ½ år efter Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på fami-liesammenføring.

På ovenstående baggrund kan det ikke føre til en ændret vurdering, at De har anført, at Sagsøger 1 oplyste om Deres klient i forbindelse med sin asylansøgning om familiesammenføring i 1996, og at Sagsøger 1 iden-tificerede Deres klient i det af Udlændingestyrelsen fremsendte fotoskema. ...

Ministeriet skal endelig bemærke, at ministeriet ikke finder, at det er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 8 i EMRK, at meddele De-res klient afslag på opholdstilladelse efter udlændinge-lovens § 9, stk. 2, nr. 1.

Det bemærkes herved, at ministeriet ikke finder det doku-menteret eller på anden måde sandsynliggjort, at der mel-lem Deres klient og Sagsøger 1 og Sagsøger 2 foreligger et familieliv, der er beskyttet efter ar-tikel 8 i EMRK.”

Sagsfremstillingen ovenfor er ikke bestridt.

- 5 -

Den 29. januar 2001 skrev Udlændingestyrelsen vedrørende Sagsøger 1 følgende til Københavns Politi:

”Vedlagt fremsendes kopi af relevante sagsakter fra ovennævnte familiesammenføringssag med henblik på even-tuel tiltalerejsning, idet pågældende overfor Udlændinge-styrelsen på tro og love har afgivet urigtig skriftlig erklæring jf. straffelovens § 163, og således har forsøgt at overtræde udlændingelovens § 59, stk. 3.

Ovennævnte har gentagne gange over for Udlændingestyrel-sen oplyst, at barnet Sagsøger 3 er hans barn. Således har pågældende blandt andet den 04. juni 1996 un-der strafansvar i henhold til straffelovens § 163, skriftligt erklæret, at familieforholdet forholder sig som anført.

En DNA-undersøgelse har efterfølgende vist, at disse op-lysninger vedrørende familieforholdet har været urigtige. ...”

Sagsøger 2 blev i den anledning afhørt af politiet. Af afhøringsrapport af 28. februar 2001 fremgår, at Sagsøger 1 har forklaret bl.a. således:

”...

Hun beder til, at jeg ikke fortæller hendes mand, hvad hun nu vil forklare til rapporten, idet hun er meget bange for, hvad han kan finde på at gøre ved hende.

Hun oplyser, at hendes mand ofte var væk p.g.a. af krigen i hjemlandet. På et tidspunkt var afh. gravid, men da hun var i 7. måned døde barnet, og hun blev indlagt på en privat klinik. Her blev barnet fjernet. Det var en lille pige. Da der samtidig var en kvinde, som døde under føds-len, foreslog personalet på klinikken, at hun kunne over-tage den lille pige, som nu var blevet moderløs.

Afh. am-mede pigen og tog hende til sig som sin egen. Hun for-talte sin mand, da han kom tilbage, at hun havde født en pige. Herefter opfostrede de begge pigen og tog hende til sig, som deres egen. Hun har aldrig fortalt sin mand, at Sagsøger 3 ikke var deres egen datter, og hun kan egentlig ikke forklare, hvorfor hun ikke fortalte dette.

Hun blev nærmest grebet af panik, da hun i forbindelse med ansøgningen om familiesammenføring skulle afgive en DNA-test. Hun var klar over, at det nu ville blive afslø-ret, at hun og sigtede ikke var pigens rigtige forældre. Hun var meget bange for, hvad hendes mand skulle sige, når hun havde løjet for ham i så mange år.

- 6 -

...”

Herefter meddelte Københavns Politi ved brev af 24. august 2001 Udlændingestyrelsen, at man havde besluttet at opgive tiltale mod Sagsøger 1.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet partsforklaring af Sagsøger 1 og Sagsøger 2 samt vidneforklaring af Vidne 1 og Vidne 2.

Sagsøger 1 har forklaret bl.a., at han ikke var til stede ved datteren Sagsøger 3's fødsel. Han var nomade og skulle passe sine dyr, og da han rejste, var hans hustru gravid. Han kom hjem en uge, efter at hustruen havde født ham en datter. Det gjorde ham glad, og han navngav hende Sagsøger 3, hvilket be-tyder lykke. Han fik ikke at vide, at Sagsøger 3 ikke var deres biologiske barn.

Da han flygtede, var Sagsøger 3 hos dem i fami-lien, som hun altid har været. Han fik at vide, at han ikke var hendes biologiske far, da resultatet af dna-undersøgelsen forelå. Han spurgte sin hustru herom, men hun var blot tavs. Han meddelte herefter, at det var hans barn.

Sagsøger 2 har forklaret bl.a., at hun ikke vidste, om hun var 7 eller 9 måneder inde i graviditeten. En aften, da hun skulle lægge børnene i seng, blev hun meget syg og fik ondt i maven. Hun kom derfor på sygehuset, hvor hun fik ind-sprøjtninger. Hun kunne ikke følge med i alt, hvad der skete, men hun fik at vide, at hendes barn var dødt ved fødslen.

Der kom senere på dagen en dame til hende og sagde, at der var krig, og en kvinde var død efterladende en nyfødt pige, og om hun ville have hende. Hun spurgte, om der ikke var besøgende til pigen eller en familie, men fik det svar, at moderen var kommet alene. Hun udbad sig herefter betænkningstid, og efter nogle timer meddelte hun, at hun gerne ville amme og tage sig

- 7 -

af barnet. Hun spurgte også i den forbindelse til, om nogen havde henvendt sig vedrørende barnet, ligesom hun efterføl-gende spurgte på sygehuset, om nogen havde henvendt sig. Hun sagde herefter til familien, da hun kom hjem, at hun havde født en pige. Det var ikke så godt, hvis det var et barn født uden for ægteskab. Derfor valgte hun at fortælle, som hun gjorde. Hun fortalte ikke sin mand sandheden af frygt for, at han ville have skilsmisse på grund af utroskab. Hun har se-nere overvejet at fortælle om sagens rette sammenhæng, når børnene blev større, men var bange for, at det ville skade søskendeforholdet.

Hendes mand flygtede i 1994, og hun boede derefter alene med 11 børn og skaffede sig penge ved at arbejde for andre, der havde penge. Efter at hendes mand kom til Danmark, sendte han dem penge.

Hun flygtede sammen med en familie, som hun arbejdede for, og de endte i en flygtningelejr i Kampala, Uganda. Hun kunne ikke være i den store by, men ville videre til en mindre by. De store børn forblev i Kampala, mens hun sammen med de min-dre børn drog videre. Hun havde deriblandt Sagsøger 3 med sig, som da var 3 år gammel. Postadressen, som hun modtog post gennem, blev stillet til rådighed af stammefæller.

Hun nænnede ikke at fortælle Sagsøger 3, at hun ikke var deres barn. Da hun fik brevet om, at Sagsøger 3 ikke kunne komme med til Danmark, vidste hun ikke, hvordan hun skulle sige det til hende. Hun har der-for blot sagt, at der ikke var kommet noget brev fra Danmark til Sagsøger 3. Hun er ked af, at hun har løjet. Sagsøger 3 boede først hos en nevø, og derefter har hun opholdt sig hos deres ældste datter.

Det giver dog store problemer med penge, da denne datter har to egne børn og er alene. Hendes to store her-boende sønner sender penge til Sagsøger 3, og hendes mand har be-søgt hende.

- 8 -

Om årsagen til, at 5 af de 11 børn, der oprindeligt blev søgt om opholdstilladelse til, udgik af ansøgningen om opholdstil-ladelse i forbindelse med, at dna-testen skulle gennemføres, har hun forklaret, at ud over en nevø, var det de store børn, som var blevet tilbage i flygtningelejren. Da dna-undersøgel-sen skulle gennemføres, vendte hun således tilbage til lejren for at få kontakt med dem, hvilket ikke lod sig gøre, selv om hun blev der i 14 dage. Hun har efterfølgende erfaret, at to er døde, drengenes skæbne er ukendt, og de øvrige er blevet tilbage og lever deres eget liv.

Vidne 1 har forklaret, at Sagsøger 3 blev en del af familien i 1989, da hun blev født. Efter at faderen var rejst, flygtede familien til Uganda. De boede i en by i Uganda nogle få kilometer fra Kampala. De børn, som i dag er i Danmark, er de børn, som boede sammen med moderen i den mindre by uden for Kampala med undtagelse af Sagsøger 3. Han ved ikke, hvor de andre er. De havde ikke penge som sådan, men hans mor bagte kager og solgte dem.

Vidne 2 har forklaret i al væsentlighed som sin bror Vidne 1.

Procedure

Sagsøgerne har til støtte for den nedlagte påstand gjort gæl-dende, at den af ministeriet trufne afgørelse er ugyldig og derfor skal ophæves. Der er adgang til nova ved bevisførelsen for landsretten, og de nye oplysninger, som er fremkommet for landsretten, skal således indgå i landsrettens bevisvurde-ring. Ved landsrettens vurdering af sagens beviser bør der henses til, at Sagsøger 1 har forklaret enslydende og vedholdende over for såvel myndigheder som for retten. Der er ikke givet forkerte eller vekslende forklaringer, idet han ikke har været bekendt med andet end det til myndighederne

- 9 -

oplyste. Samlet bør det også efter Sagsøger 2's for-klaring både hos politiet og for landsretten anses for be-vist, at Sagsøger 3 er opvokset hos Sagsøger 1 og Sagsøger 2. Sagen bør således hjemvises til for-nyet behandling, idet sagen er urigtigt oplyst.

Sagsøgerne har endvidere gjort gældende, at udlændingelovens § 40 om an-søgeres oplysningspligt alene er udtryk for, hvad der følger af deklaratorisk gældende forvaltningsret om oplysningspligt i ansøgningssager.

Officialprincippet gælder således fortsat, og udlændingelovens § 40 må derfor forstås således, at der er hjemmel til at kræve oplysninger afgivet, samt til at til-lægge manglende medvirken til at afgive oplysninger bevismæs-sig skadevirkning.

Samlet foreligger der således en afgø-relse, som en mangelfuld, og hvor manglen bør anses for væ-sentlig, da det ikke kan afvises, at den rigtige oplysning ville have medført en anden afgørelse.

Sagsøgerne har videre gjort gældende, at ministeriets afgø-relse er i strid med art. 8 i Den Europæiske Menneskerettig-hedskonvention. Sagsøger 3's familie har som flygt-ninge fået opholdstilladelse og kan ikke rejse tilbage til deres hjemland, hvorfor familielivet kun kan udfoldes i Dan-mark.

Ministeriet har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at ministeriets afgørelse af 4. oktober 2005, der stadfæstede Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse af 2. december 2004, er lovlig, korrekt og har hjemmel i den dagældende udlændingelovs § 9, stk. 2, nr. 1.

Det fremgik af § 9, stk. 2, nr. 1, at der efter ansøgning kunne gives opholdstilladelse til andre udlændinge, hvis ud-lændingen uden for de i § 9, stk. 1, nævnte tilfælde havde nær familiemæssig eller lignende tilknytning til en i Danmark fastboende person.

- 10 -

Der fremgår af udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt., at en udlænding skal meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en opholdstilladelse kan gives. Det påhvi-ler således i den konkrete sag sagsøgerne at dokumentere, at Sagsøger 3 har en sådan familiemæssig eller anden tilknytning til Sagsøger 1 og Sagsøger 2, at der bør meddeles opholdstilladelse.

I den forbindelse fremhæ-ves det, at ministeriet ved vurderingen lovligt kan lægge vægt på, om der til sagen er afgivet divergerende oplysnin-ger, om de afgivne forklaringer er ændret undervejs, og om de afgivne oplysninger på den baggrund fremstår om troværdige.

Ministeriet har bestridt ikke at have opfyldt sin oplysnings-pligt i sagen. Det er tværtimod gjort gældende, at ministe-riet ved afgørelsen den 4. oktober 2005 har inddraget samt-lige relevante faktisk og retlige omstændigheder.

Ministeriet har videre anført, at man med rette har meddelt Sagsøger 3 afslag på opholdstilladelse, fordi det ikke er dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort, at der er en nær familiemæssig eller lignende tilknytning mellem Sagsøger 3 og Sagsøger 1 og Sagsøger 2, som kan begrunde opholdstilladelse efter den dagældende udlændingelovs § 9, stk. 2, nr. 1.

Ved afgørelsen lagde mini-steriet vægt på bl.a., at Sagsøger 2's forklaring om, at hun efter aftale med hospitalet tog Sagsøger 3 til sig umiddelbart efter Sagsøger 3's fødsel, og Sagsøger 3 således siden fødslen havde boet hos Sagsøger 1 og Sagsøger 2, ikke kunne lægges til grund.

Ministeriet lagde endvidere vægt på, at oplysningerne om, at Sagsøger 3 ikke er Sagsøger 1 og Sagsøger 2's biologiske datter, først fremkom i december 2001, dvs. 1½ år efter Retsgenetisk Afdelings udtalelse om, at

- 11 -

Sagsøger 3 ikke er beslægtet med Sagsøger 1 og Sagsøger 2 og 1½ år efter Udlændingestyrelsens afgø-relse om afslag på familiesammenføring. Ministeriet fandt ikke, at det kunne føre til en ændret vurdering, at Sagsøger 1 gav oplysninger om Sagsøger 3 i forbin-delse med sin asylansøgning, at Sagsøger 3's navn blev anført i forbindelse med ansøgningen om familiesammenføring i januar 1996, og at Sagsøger 1 identificerede Sagsøger 3 i det af Udlændingestyrelsen fremsendte fo-toskema.

Ministeriet har ved afgørelsen inddraget samtlige relevante faktiske og retlige omstændigheder og har herunder inddraget de baggrundsoplysninger om forholdene i Somalia, som ministe-riet var i besiddelse af.

Sagsøger 2 fremkom først med forklaringen om, at Sagsøger 3 ikke er deres biologiske datter, men at hun efter aftale med hospitalet tog Sagsøger 3 til sig umiddelbart efter fødslen, da hun blev indkaldt til afhø-ring hos politiet i forbindelse med politianmeldelsen af Sagsøger 1. Det forhold, at forklaringen først fremkom i forbindelse med politianmeldelsen, bestyrker, at Sagsøger 2's forklaring må anses for utroværdig.

Ministeriet har endvidere anført, at det forhold, at Sagsøger 1 trak ansøgningen om familiesammenføring tilbage, da Udlændingestyrelsen indkaldte ham til blodprøveudtagning til brug for dna-undersøgelse, bestyrker, at Sagsøger 1 og Sagsøger 2's forklaringer om forholdet til Sagsøger 3 må anses for at være utroværdig.

Ministeriet har således gjort gældende, at ministeriet af de grunde, der fremgår af afgørelsen af 4. oktober 2005, med rette har fundet, at det ikke kan anses for dokumenteret el-

- 12 -

ler på anden måde sandsynliggjort, at der er en nær familie-mæssig tilknytning eller lignende tilknytning mellem Sagsøger 3 og Sagsøger 1 og Sagsøger 2.

Ministeriets afgørelse er ikke i strid med art. 8 i Den Euro-pæiske Menneskerettighedskonvention. Som ovenfor anført har ministeriet ved sin afgørelse af 4. oktober 2005 lagt vægt på, at Sagsøger 2's forklaring om, at hun efter aftale med hospitalet tog Sagsøger 3 til sig umiddelbart ef-ter dennes fødsel, og at Sagsøger 3 har boet hos Sagsøger 1 og Sagsøger 2 siden fødslen, ikke kunne lægges til grund.

Hvis landsretten finder, at Sagsøger 2's forklaring ikke kan lægges til grund, har der ikke på noget tidspunkt bestået og består ikke en nær familiemæssig eller lignende tilknytning mellem Sagsøger 3 og Sagsøger 1 og Sagsøger 2, og dermed er konventio-nens art. 8 ikke relevant.

Til støtte for den subsidiære påstand har ministeriet gjort gældende, at hvis retten finder, at Sagsøger 2's for-klaring skal lægges til grund for sagen, skal sagen hjemvises til udlændingemyndighederne, som skal træffe afgørelse om, hvorvidt der i den situation kan meddeles opholdstilladelse efter den dagældende udlændingelovs § 9, stk. 2, nr. 1.

Landsrettens begrundelse og resultat

:

To dommere – Birte Lynæs og Rosenløv – udtaler:

Efter dna-prøvens resultat er formodningen for, at Sagsøger 3 er et ”fremmed” barn, som familien ønsker at medtage til Danmark.

- 13 -

Sagsøger 2's forklaring om omstændighederne ved pigens herkomst er fremkommet så sent i forløbet og forekommer efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen så usandsynlig, at den ikke kan tillægges bevisvægt. Bevisførelsen for lands-retten i øvrigt har ikke gjort nogen forskel heri.

Som følge heraf tiltræder vi, at det ikke er tilstrækkeligt godtgjort, at der mellem Sagsøger 3 og Sagsøger 1 og Sagsøger 2 er en sådan nær familiemæssig el-ler lignende tilknytning, der kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 1.

Da art. 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention på denne baggrund ikke er relevant, stemmer vi derfor for at tage ministeriets frifindelsespåstand til følge.

Dommer Jens Valdemar Krenchel udtaler, at det må tillægges betydning, at den ændrede forklaring ikke er fremkommet til brug for behandlingen af spørgsmålet om familiesammenføring.

Sagsøger 2 har for landsretten forklaret sammenhæn-gende og fyldestgørende om sagens forhold. Hun, der har et-nisk baggrund i en nomadekultur, har forklaret om baggrunden for, hvorfor hun overfor familien og lokalsamfundet valgte at hemmeligholde den i forståelse med sygehuset foretagne hjem-tagning af det forældreløse barn, som hun var blevet givet at amme.

Den af Sagsøger 2 afgivne forklaring til poli-tiet, samt den omstændighed, at forklaringen først fremkom da, bestyrker efter denne voterendes opfattelse forklaringen. Kravet om DNA-undersøgelse gav således ikke anledning til ændret forklaring om den familiære baggrund, ej heller Udlæn-dingestyrelsens afslag på opholdstilladelse.

Ligeledes er der, om end først for landsretten, givet en sammenhængende forklaringen på, hvorfor asylansøgningen, som oprindeligt lød på endnu flere børn, ved fremkomsten af anmodningen om en DNA

- 14 -

undersøgelse blev reduceret. Forklaringen herom bestyrkes ved børnene Vidne 1 og Vidne 2's forkla-ringer. Jeg finder herefter ikke at der foreligger momenter eller sådanne manglende sammenhænge, som kan tale mod troværdigheden af den afgivne forklaring. Jeg finder således ikke, at der er grundlag for, at tilsidesætte Sagsøger 2's forklaring.

Jeg stemmer herefter for at tage sagsøgernes påstand om, at Integrationsministeriets afgørelse af 4. oktober 2001 ophæves og hjemvises til fornyet behandling til følge.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet, hvorefter ministeri-ets frifindelsespåstand tages til følge.

Sagsøgerne skal i sagsomkostninger betale 20.000 kr. til mi-nisteriet. Beløbet omfatter ministeriets udgift til advokat og et beløb på 989 kr. til fremstilling af materialesamling.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, fri-findes.

Sagsøger 1, Sagsøger 2 og Sagsøger 3 skal in solidum inden 14 dage til Ministieriet for Flygt-ninge, Invandrere og Integration betale 20.000 kr. i sagsom-kostninger.

(Sign.)

___ ___ ___

- 15 -