BS-35027/2018-ROS

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 178.6px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I ROSKILDE

DOM

afsagt den 19. november 2020

Sag BS-35027/2018-ROS

Sagsøger (advokat Majken Maegaard Albrechtsen)

mod

TRYG FORSIKRING A/S (advokat Pia Skotte Winsløw)

og

Dansk Forening af International Motorkøretøjsforsikring (advokat Christina Neugebauer)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen, der er anlagt den 19. september 2018, angår spørgsmålet, om Tryg For-sikring A/S og/eller Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring er erstatningsansvarlig for den færdselsulykke, som Sagsøger var udsat for den 23. september 2016.

Sagsøger, har fremsat følgende påstand:

De sagsøgte, Tryg Forsikring A/S og Dansk Forening for International Motorkø-retøjsforsikring, tilpligtes til in solidum eller hver for sig at anerkende at være erstatningsansvarlig for den ulykke, som

2

Sagsøger var udsat for den 23. september 2016, hvor han blev påkørt på cykel på Næstvedvej i Ringsted.

Sagsøgte, Tryg Forsikring A/S, har fremsat påstand om frifindelse.

Sagsøgte, Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring, har frem-sat påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Den 23. september 2016 ca. kl. 7.50 blev Sagsøger (herefter Sagsøger) på cykel påkørt af en bil i en højresvingsulykke i krydset mel-lem Næstvedvej og Godsbanevej i Ringsted.

Af en skriftlig redegørelse om ulykken, som Sagsøger ca. 3½ måned efter episoden sendte til Tjenestemændenes Forsikring A/S (herefter Tryg Forsikring A/S), fremgår blandt andet:

”… Kl. 07.50-07.55 Jeg … kommer cyklende et stykke efter stor gruppe sko-leelever …

Bil holder afventende (med næsen inde på cykelstien) …

Da gruppen af elever har passeret bilen vurderer jeg om bilen også har set mig …

Da bilen fortsat holder stille fortsætter jeg min kørselsretning og hastig-hed på cykelstien …

Da jeg er ca. 1½ meter fra bilen, kører bilen frem i dens kørselsretning på tværs af cykelstien …

Jeg når kun at dreje til højre, men kan ikke undgå at ramme bilen med min venstre side hoved/nakke, skulder og håndled …

Bilen bremser i fodgængerfeltet, hvor jeg ligger bag ved bilens dørstol-pe …, og kører herefter frem og parkerer 3-4 meter fremme …

3

Føreren af bilen stiger ud og siger at hun ikke så mig. Hun er tydeligvis rystet og omfavner mig undskyldende tre gange, mens jeg skælder hen-de ud for ikke at se sig for.

Hun spørger mig flere gange om jeg vil have hendes telefonnummer og om min cykel er kommet til skade. Jeg kan selv rette styr og håndbrem-se op, og har kun to hudafskrabninger på knæ og skinneben.

Jeg kan godt mærke at jeg selv er lidt ”ude af balance” , men tilskriver det adrenalinen i blodet og ønsker bare at komme væk fra situationen.

…

Jeg tager på arbejde, men kan efter et stykke tid mærke at jeg har en meget øm venstre skulder, venstre hofte og venstre håndled. Jeg er samtidig lidt groggy og får en tiltagende hovedpine. Jeg vælger at tage hjem efter et par timer.

…

Beskrivelse af fører: Kvinde Ca. 50-55 år Ca. 165-173 cm høj Gråligt langt-mellemlangt hår Lys hud Middel/tynd (havde frakke på) Lugtede af røg …”

Sagsøger optog ca. 3 uger efter ulykken også billeder af en grå Suzuki Wagon med Reg. nr. på pendlerparkeringspladsen på Godsbanevej i Ringsted, idet der efter hans opfattelse var tale om den bil, som havde påkørt ham den 23. september 2016.

Bilen var ansvarsforsikret hos Tryg Forsikring A/S med Person 1 som forsikringstager.

Sagsøger anmeldte herefter ulykken til Tryg Forsikring A/S med anmod-ning om anerkendelse af erstatningspligten. Sagsøger oplyste samtidig navnene på tre vidner til ulykken – Vidne 1, Vidne 2 og Vidne 3.

4

Tryg Forsikring A/S indhentede under forsikringssagens behandling skriftlige vidneerklæringer fra Vidne 1, Vidne 2 og Vidne 3.

Af Vidne 3's skriftlige vidneerklæring af 9. februar 2017 frem-går følgende (vidnets besvarelse i kursiv):

”… Hvordan oplevede du uheldet? Jeg kom kort efter uheldet. Den påkørte stod ved fodgængerfeltet og snakkede med damen, mens han rettede på sit styr og bremse. Damen virkede nervøs og ville omfavne den påkørte. Jeg fulgtes derefter med påkørte, som gerne ville vi-dere på arbejde. … b. Farve/mærke på bilerne Farven var grå/sølvgrå … d. Beskrivelse af førerne af bilerne Kvinde med lidt rynket hud (40-50’er-ne), lyst hår, almindelig facon (Ikke tyk eller meget tynd) …”

Af Vidne 1's skriftlige vidneerklæring af 9. februar 2017 fremgår føl-gende (vidnets besvarelse i kursiv):

”… Hvordan oplevede du uheldet? Jeg kom kørende så jeg cyklisten blev ramt af en sølv/grå bil i fodgængerfelt. Jeg havde ikke lagt mærke til bilmærket men en høj bil kan jeg huske. Cyklisten blev vred og bankede på ruden. Jeg kørte videre da jeg så cyklisten rejste sig op og bilen stoppede. …”

Af Vidne 2's skriftlige vidneerklæring af 24. februar 2017 fremgår følgen-de (vidnets besvarelse i kursiv):

”… Hvordan oplevede du uheldet? Jeg kom kørende på cykel op i mod krydset, og holdt for rødt, da jeg ser bilen dreje lige ud foran min lærer. Så bilisten var uopmærksom. … b. Farve/mærke på bilerne G rå, Suzuki … d. Beskrivelse af førerne af bilerne Kvinde …”

5

Bravo Tours ved kundeservicekonsulent Person 2 bekræftede ved mail af 21. december 2016, at Person 1 og Person 3 var på ferierejse til Malaga fra den 18. til den 25. september 2016, begge dage inklusive.

Ved brev af 31. maj 2017 afviste Tryg Forsikring A/S erstatningspligten over for Sagsøger. Af brevet fremgår blandt andet:

”… Vi mener ikke, at der er ført bevis for, at det er vores kunde, der er rette skadevolder. Dette vurdere vi ud fra følgende:

 Billeder af vores kundes bil er taget 3 uger efter uheldet fra en

parkeringsplads, hvor vores kunde ofte holder ift. hans arbejds-plads.

 De personer, der har haft adgang til bilen (23 og 27 år), passer

IKKE din og vidnernes beskrivelse af fører af bilen (ældre kvinde og gråt hår).

 Vores kunde og hans kæreste har dokumenteret, at de var bort-

rejst i den periode, hvor påkørslen sker.

 Det forhold, at du mener, at kunne genkende et klistermærke og

et tæppe, mener vi ikke er et tilstrækkeligt bevis for, at det er vo-res kundes bil, der er det skadevoldende køretøj.

 Der er ingen vidner, som har set eller kan bekræfte registrerings-

nummer på det køretøj eller nogen særlige kendetegn, som skul-le være involveret i uheldet.

 Du har ingen oplysninger på fører af bilen navn, tlf. nr. eller lig-

nende.

Det er vigtigt for os, at understrege, at vi ikke betvivler, at du har været involveret i et færdselsuheld med et køretøj af samme mærke/type og farve. Vi betvivler heller ikke, at du har pådraget dig en personskade ef-ter påkørslen. Men ud fra de faktuelle oplysninger i sagen, mener vi ik-ke at det findes bevist, at det er vores kundes køretøj, der er rette skade-volder.

Vi kan ud fra de nuværende oplysninger i sagen, ikke anerkende erstat-ningspligten for uheldet.

Du har mulighed for, at rette dit krav om personskade til DFIM, da der er tale om et ukendt motorkøretøj, som har forvoldt skaden. DFIM be-handler sager, hvor det skadevoldende køretøj er ukendt. …”

6

Sagsøger anmeldte herefter den 31. maj 2017 skaden til Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (herefter DFIM), der ved brev af 18. august 2017 afviste erstatningspligten. Af DFIM’s brev fremgår følgende:

”… Vi må afvise erstatningspligten For at DFIM kan udbetale erstatning, skal det kunne antages, at et ukendt motorkøretøj har forvoldt skaden.

Som kravstiller er det dig, der skal antageliggøre, at et ukendt motorkø-retøj var årsag til skaden.

Vi har gennemgået sagen og kan konstatere, at du er sikker på hvem der har påkørt dig og dette skulle understøttes af vidne. Alene det at skadevolder afviser gør ikke køretøjet ukendt. Du må derfor udrede med skadevolder og dennes forsikringsselskab.

På baggrund af oplysningerne i sagen kan det derfor ikke antages, at et ukendt motorkøretøj har forvoldt skaden.

Vi afviser erstatningspligten og lukker hermed vores sag. …”

Speciallæge i neurologi, Læge har udfærdiget speciallægeerklæring af 6. november 2017 vedrørende Sagsøger. Af speciallægeerklæringen frem-går blandt andet:

”… Konklusion: Skadelidte fik ved påkørslen dels et hovedtraume dels et vridtraume af columna cervicalis og har fortsat følger deraf. Han havde ikke før aktu-elle skade haft gener fra nakke eller ryg, og der vurderes derfor at være direkte sammenhæng mellem traumets karakter, skadelidte symptomer og de objektive fund.

Han har tidligere fået konstateret slidgigt i hofte og knæ, men dette har ikke påvirket de aktuelle symptomer. Skadelidte har fået en psykisk reaktion på det nedsatte funktionsnive-au. Der forventes bedring ved psykologsamtaler. Med træning af nakkemuskulaturen evt. suppleret med behandlinger hos fysioterapeut er der mulighed for bedring i tilstanden. Socialt har skaden medført, at skadelidte har mistet sig arbejde.

Diagnoser Cephalalgia posttraumatica chronica (kronisk hovedpine som følge af traume)

7

Distorsio columnae cervicalis (vrid i halsrygsøjlen) …”

Syn og skøn

Der er under sagen afholdt syn og skøn ved Skønsmand fra DanCrash ApS.

Skønsmand har afgivet skønserklæring af 4. december 2019, supplerende skønserklæring af 24. marts 2020 og supplerende skønserklæring af 19. april 2020. Af skønserklæringerne fremgår følgende:

”… Spørgsmål 1: Skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt ridserne på sagsøgerens cykel-hjelm om sagsøgerens cykel, kan henføres til at stamme fra et sammen-stød med sagsøgtes 1´s forsikringstagers bil, hvoraf det fremgår, at der også er ridser.

Svar på spørgsmål 1: Ridserne på cykel, cykelhjelm og bilen er ikke fremkommet som resul-tat af en kollision mellem parterne, hvor ridserne er opstået i kontakten mellem dem. Hvorvidt cyklens ridser efterfølgende er opstået ved kon-takt med underlaget efter en eventuel kollision, kan ikke fastslås.

Der lægges vægt på undersøgelsen af cyklen, der viste, at den eneste mulige del på cyklen som kunne afsætte en ridse med lakafskrabning til metallet, var bremsehåndtaget på venstre side, der ved en rekonstruk-tion af skaden blot bukkede efter, og afsatte lette overfladiske ridser.

Cyklens bremsehåndtag er indrettet med både gearskifte og håndbrem-se, og er derved designet til at have en bevægelsesretning, som umulig-gør en afsætning af ridser, som fundet på bilen, da det er i håndtagets naturlige bevægelsesretning, og kan betjenes med fingerkraft. Ved mak-simalt tryk med cyklens bremsehåndtag og styr mod bilen, opstod der yderligere kontakt med cyklens styr to stedet, hvor der på bilen ikke var afsat ridser, buler eller anden afsmitning i disse områder.

Ved yderligere forsøg på at genskabe ridser på bilen med andre yderli-ge punkter på cyklen, var det ikke muligt at genskabe ridserne. Ridser-ne på bilens side kan ikke være afsat ved kollision med omhandlende cykel.

8

Herover ses yderligere kontaktpunkter med cykelstyr, hvis dette havde ramt bilen. Bremsehåndtaget vil fortsat ikke kunne afsætte ridsen på bi-lens dørside, som fremgår af bilag 5-11. Bremsehåndtaget trukket til yderlig position kun ved brug af tommelfinger, hvilket ved kollision bør resultere i visuelt afsættende resultat af kontakt med området ved den øverste røde markering. På styrets nederste del, anden røde marke-ring, ses ikke beviselig nedslidning efter mulig kontakt med døren.

Herover dokumentation af de ridser som blev undersøgt ved sammen-stilling med cykel, ved forsøg på rekonstruktion. Bilen på fotos ses at være identisk.

9

Herover til venstre, foto 1, ses de påførte ridser fra rekonstruktionen på bilens bagskærm ved baglygten, som forud for undersøgelsen ikke in-deholdt nogen ridser. Alle forsøg ved hårdt tryk resulterede i overfladi-ske ridser eller afsmitninger. Hvis der ved undersøgelsen var trykket hårdere ved forsøgende, ville det efterlade bilen med permanente buler i stedet for ridser, som de undersøgte skader ikke indeholdt.

Foto 2 og 3 er ridser på bilens side der ikke kunne efterlignes ved un-dersøgelsen. Ridsen på foto 3 ses at være gået gennem lakken, og er næ-sten skrabet helt ind til metallet.

Ud over de dokumenterede ridser fra bilag 5 – 11 fandtes der ikke rid-ser på bilens højre side, som naturligt ville fremkomme ved kollision med cyklen.

Spørgsmål 2: Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, bedes skønsmanden oplyse, om det er overvejende sandsynligt (mere end 50%), at der har været sammenstød mellem sagsøgeren på cykel og sagsøgte 1´s forsikringsta-gers bil.

Svar på spørgsmål 2: Der har ikke været beviselig kontakt mellem bil og cykel/cykelhjelm.

Spørgsmål 3:

10

Skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt bilen har gemt crash-data, som det fremgår af skønsmandens skrivelse af 19/2 2019, at det er muligt, at nogle nyere biler gør.

Svar på spørgsmål 3: Bilen af denne mærke/model gemmer ikke data vedr. færdselsuheld uanset omfanget. …”

”… Spørgsmål SS 1: Skønsmanden bedes oplyse, om spørgsmål 1 er besvaret ud fra det for-hold, at sagsøgeren forsøger at undgå en frontal kollision og dermed forsøger at dreje til højre, hvorved forhjulet bliver vredet til siden, og han derefter rammer bilen med styret og håndbremsen. Efterfølgende rammes bilen med hoved og skulder samtidig med at cyklen forsvinder under sagsøgeren.

Såfremt spørgsmål 1 ikke er besvaret ud fra denne forudsætning, bedes skønsmanden oplyse, om disse oplysninger giver anledning til en æn-dret besvarelse af spørgsmål 1.

Svar på spørgsmål SS 1:

Ved sammenstillingen af bil og cykel, blev det for alle eventualiteters skyld, udført ved at stille cykel mod bilen i fuld oprejst position, uden styrudslag, hvorefter cyklens krængning blev ændret i en jævn bevæ-gelse, for at tilgodese alle mulige vinkler ved kollision.

Forklaringen vedr. selve styrtet kan tolkes som to forskellige scenarier:

Scenarie 1 vil være et pludseligt styrudslag mod højre, hvorved perso-nen på cyklen vælter over cyklens venstre side, samme side som cyklen derefter vil lægge sig mod.

Scenarie 2 vil være et kontrolleret forsøg på at styre mod højre, hvorved cyklisten tynger sin vægt mod højre og påbegynder en reel svingning til højre.

Begge scenarier blev efterprøvet ved sammenstillingen, og ridserne på bilen var ved scenarie 1, under krængning af cyklen, placeret i en højde, der stemte overens med cyklens styr og bremser, men ved efterprøv-ning af ny afsætning af ridser på bagskærmen, var det ikke muligt at af-sætte ridser der tilnærmelsesvis lignede ridserne i bilag 5.

11

Spørgsmål SS 2: Skønsmanden bedes oplyse, om han ved besvarelsen af spørgsmål 1 har taget hensyn til, at forhjulet er blevet vredet under sammenstødet, og at den mulige vinkel ved at håndbremsen kan afsætte ridser, således kan være anderledes.

Svar på spørgsmål SS 2: Der blev ved sammenstillingen taget højde for, at forhjulet ikke var pla-ceret korrekt ift. styrudslaget, og håndtaget blev presset mod lakken uden mulighed for at give efter. Der blev herved kun skrabet overfla-disk i lakken, og selve afskrabningen var markant bredere end bilens faktiske ridser. Afrundingerne på bremsehåndtagets kanter forhindrer en afsættelse af ridser som de faktiske på bilen, vist i bilag 5.

Spørgsmål SS 3: I forlængelse af skønserklæringen bedes skønsmanden oplyse, om bu-len, som blev konstateret i bilens højre side, kan skyldes sammenstød med en cykel.

Svar på spørgsmål SS 3: I og omkring bulen i højre side blev der ikke fundet nogen entydige rid-ser eller afsmitninger fra afsættende objekt, hverken på lakken eller li-sten på døren. Hvis bulen er nylig pådraget, indikerer det at afsættende objekt er stump og påført tæt på vinkelret.

Da bulen er placeret i ca. 53 cm over grundplan, er udragende dele på cyklen, med mulighed for afsættelse af bulen, kun styret under styrt jf. uheldsscenariet. Cyklens styr fremstår uskadt, hvorfor det samlede ind-tryk af bulens placering, vurderes ikke at kunne være afsat af cyklen.

Hvis der ved ”sammenstød med cykel” tillige menes cyklisten, kan det ikke afvises at bulen kan være afsat af sko, knæ eller albue.

Spørgsmål SS 4: Skønsmanden bedes oplyse, om han ved de foretagne tests har taget højde for, at nogle punkter på bilen er blødere end andre samt at sam-menstødets forventede styrke sammenholdt med testens styrke.

Svar på spørgsmål SS 4: Bilens strukturelle evne til at modstå påvirkninger er medtaget i forsø-gene. Bilens dybe ridse i lakken var placeret ca. 15-20 cm fra dørens kant, og forsøget på at genskabe ridsen blev udført i ca. 5-10 cm fra

12

baglygten. Forsøget blev derfor udført et stærkere sted på bilen, end ridsens faktiske placering. Ved forsøg på det stærkere sted, gav metallet efter og bulede ind under kontakten, og efterlod ikke en lignende ridse.

Som i første erklæring konstateret, er eneste mulige afsættende objekt bremsehåndtaget, der her kræver påvirkning til yderposition, hvilket resulterer i kontakt med yderligere to sporafsættende punkter på styret.

Ved undersøgelsen blev der ikke fundet sporafsætning på bilen der be-kræfter dette.

Ved genskabningen lykkedes det tillige ikke at afsætte en lignende rid-se, hvorfor ingen af omstændighederne kunne resultere i ridse mage til den faktisk på bilen. Hvis testens styrke blev forøget, mangler der fort-sat afsætning fra styrets øvrige punkter ved kontakten, og ændrer ikke manglende skarpe kanter på håndtaget, jf. besvarelsen af SS2. …”

”… Spørgsmål SS 5: I forlængelse af besvarelsen af spørgsmål SS1 bedes skønsmanden oply-se, om der er taget højde for den kraft og hurtighed en kollision sker med og hermed, om skønsmanden har taget højde for, at både bil og cy-kel var i bevægelse.

Svar på spørgsmål SS 5:

Sagens oplysninger

indeholder ikke specifikke og objektive oplysninger om hastig af cykel eller bil. Der er derfor flere scenarier med i vurde-

13

ringsgrundlaget for undersøgelsen omkring parternes hastighed og vin-kel i kollisionen, som er betydende for parternes hastighed beregnet som vektorer. (En retning og en størrelse) Disse fastsætter den fysiske begrænsning i muligheden for sporafsætning, og mulige kontaktpunk-ter mellem cyklen og bil i sagen.

Der er således medtaget de fysisk mulige scenarier i de oprindelige svar på spørgsmål SS 1

Spørgsmål SS 6: Såfremt spørgsmål SS 5 besvares benægtende, bedes skønsmanden op-lyse, om det giver anledning til en ændret besvarelse af spørgsmål SS 1, når de to faktorer – kraft og hurtighed – tages med i besvarelsen.

Svar på spørgsmål SS 6: Svar ikke mulig qua svar, spørgsmål SS 5.

Spørgsmål SS 7: Af besvarelsen af spørgsmål SS 3 fremgår det bl.a., at ” det samlede ind-tryk af bulens placering, vurderes ikke at kunne være afsat af cyklen.” Lige-som det fremgår, at det ikke kan ” afvises at bulen kan være afsat af sko, knæ eller albue.” Skønsmanden bedes i den forbindelse oplyse, om det er sandsynligt, at bulen er fremkommet ved, at sagsøgeren stødte ind i bi-len. Skønsmanden bedes angive graden af sandsynlighed, herunder om det er overvejende sandsynligt eller mindre sandsynligt.

Svar på spørgsmål SS 7: Af svaret på spørgsmål SS 3 fremgår, at ”bulen kan være afsat af sko, knæ eller albue.” , hvorfor spørgsmålet må besvares som ”sandsynligt”

Spørgsmål SS 8: I forlængelse af besvarelsen af spørgsmål SS 4 bedes skønsmanden op-lyse, det forhold, at forsøget blev udført et stærkere sted på bilen, end ridsens faktiske placering, giver et retvisende resultat. Herunder bedes skønsmanden oplyse, om han har foretaget forsøget på sted på bilen, som er bedre sammenligneligt med det pågældende sted med ridsen.

Svar på spørgsmål SS 8: Det vurderes retvisende, at forsøget på at fremkalde ridsen er påført det beskrevne sted, da forsøget strakte sig fra tættere på en kant, og over skærmen til et sammenligneligt område, hvor de nyligt påførte ridse ik-ke ændrede synlig karakter fra start til slut, og ikke tilnærmelsesvist lig-nede bilens undersøgte ridser. At stedet benævnes ”stærkere” giver ik-ke til resultat, at det er sværere at lave ridser. Det er tvært imod

14

nødvendigt med et ”modhold” for at ridsen skabes.

Spørgsmål SS 9: I forlængelse af besvarelsen af spørgsmål SS 1 og SS 3 bedes skønsman-den oplyse, hvorvidt forsøget er udført på en måde, således at der tages højde for, at sagsøgeren kan være stødt ind i bilen flere gange i form af små bump og dermed ikke med en konstant kontakt. Såfremt dette be-svares benægtende, bedes skønsmanden oplyse, om det i så fald kan/vil medføre en ændret besvarelse af spørgsmål SS 1 og SS 3.

Svar på spørgsmål SS 9: En kollision består som udgangspunkt af et primær stød som er det kraftigste og som vil indeholde mest energi til deformationer og ridser. Det kan opstå sekundære kollisioner, men disser vil indeholde langt mindre energi, og derfor alt overvejende i mindre grad afsætte defor-mationer, ridser eller andre skader.

Hvis deformationen af døren er opstået i kollision med sagsøger, vil den overvejende sandsynligt være opstået i den primære kollision.

Hvis der i nærværende sag er opstået sekundære kollisioner mellem parterne, ved at sagsøger er gledet hen over siden på bilen, har det ikke efterladt fortsat synlige, dokumenterbare spor. Bemærk venligst en skelnen mellem ”spor” , der kan være deformationer, ridser eller afsmit-ninger, herunder kombinationer af disse. …”

Forklaringer

Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af Sagsøger, Person 1, Vidne 3, Vidne 2, Person 3 og Vidne 1 samt sket afhjemling af Skønsmand.

Sagsøger har forklaret blandt andet, at han inden uheldet havde været skolelærer i ca. 10 år. Han er uddannet i 2005. Han havde tidligere arbejdet som blandt andet projektleder og fotograf. Han havde før ulykken et rimeligt aktivt liv med løb og fitness, men gik mest op i sine børn på henholdsvis 19 og 21 år. Han blev også skolelærer for at kunne hjælpe sine børn med deres uddannelse.

Ved ulykken kom han cyklende på cykelstien. Bilen holdt stille for at dreje til højre. Han var opmærksom på bilen, og da den holdt stille, fortsatte han sin kørsel. Bilen svingede nu til højre, og han nåede at tænke, at det blev ”spæn-dende” , hvorefter det sagde ”bang” . Han var ”væk” i et brøkdel af et sekund. Han kunne bagefter rejse sig op, hvilket han tænkte var godt. Han var derfor

15

lettet, men samtidig irriteret på bilisten. Han talte med den kvindelig bilist og var sur over, at hun ikke holdt bedre øje, inden hun drejede. Hun svarede, at hun ikke kunne se ham. Det var en cykelsti, der blev brugt af mange elever, der kørte til skole, og hans søn var også tidligere blevet kørt ned.

Den kvindelige bilist forsøgte at kramme ham, men han ville bare væk fra hen-de og stedet. Kvinden tilbød også sit telefonnummer og sagde, at han skulle si-ge til, hvis han skulle betale for reparation af sin cykel. Han kunne imidlertid selv rette skaderne ud på cyklen. Han rettede hjulet og håndbremsen op. Vejen, som kvinden var drejet ned ad, førte hen til en pendlerparkeringsplads.

Han tænkte derfor, at han kunne finde hende der, hvis det blev nødvendigt. Han kunne heller ikke mærke, at det gjorde ondt, bortset fra i venstre håndled. Han lagde mærke til, at bilen var en Suzuki Wagon med et Pava-skilt fra Århus i ba-gruden og et blåt tæppe på bagsædet. Han cyklede herefter videre på arbejde.

Efter at have cyklet et stykke, kunne han mærke, at det ikke var så godt, hvorfor han gik resten af vejen.

Efter at have været på arbejde et stykke tid, begyndte han at mærke, at han ikke var ved sine ”fulde fem” . Eleverne havde afholdt en prisuddeling med rød lø-ber og høje lyde, og da de skulle til at rydde op, sagde han til sine kolleger, at han gerne ville have lov til at gå hjem. Han tog hjem og lagde sig på sin sofa. Da han om aftenen skiftede tøj, opdagede han en stor plamage på sin venstre skul-der.

Efter weekenden tog han mandag morgen igen på arbejde. Han bad sin klasse om at være rolige i undervisningen, og klassen vidste også godt, at han var ble-vet påkørt af en bil om fredagen. En af eleverne sagde, at han ikke skulle være kommet på arbejde med en hjernerystelse. Han fik siden kvalme og hovedpine og måtte gå til skolelederen og fortælle, at han havde fået hjernerystelse. Han blev sygemeldt i en måneds tid.

Da han kom tilbage efter sin sygemelding, kunne han ikke længere huske elevernes navne, og hans mindmaps til undervisningsbrug gav ikke længere mening for ham. Hans skoleleder – men også kolleger, elever og forældre – var meget forstående, og han kom på nedsat tid i 9 måneder frem til sommerferien. Efter 5 ugers sommerferie havde han ikke fået det bedre, og han blev sygemeldt i 3 måneder. Han blev siden afskediget fra skolen.

Han var efter ulykken taget ned på pendlerparkeringspladsen, hvor han ledte efter bilen. Han gik rundt i et stykke tid – og fik så pludselig øje på en Suzuki Wagon med et Pava-skilt i bagruden og et blåt tæppe på bagsædet. Han konsta-terede også, at der var ridser og en bule på højre side af bilen. Han tænkte, at bulen kunne være fra hans cykelstyr og ridsen fra cykelhjelmen, der var sort. Det var først i synshallen under skønsforretningen, at han tænkte, at ridsen

16

kunne være fra håndbremsen. Han fik kvalme, da han under skønsforretningen så bilen. Han var ikke i tvivl om, at det var den bil, som kørte ham ned. Han ventede første gang en ½ time på ejeren af bilen på pendlerparkeringspladsen, men vedkommende kom aldrig. Han var dernede flere gange, men mødte al-drig ejeren af bilen. Efter anmeldelsen til forsikringsselskabet så han ikke læn-gere bilen.

Da han fik mailen med oplysningen om forsikringstagerens rejse til Spanien, blev han først i tvivl om uheldstidspunktet, men han havde noteret uheldstids-punktet i sin kalender. Forsikringsselskabet oplyste samtidig, at hans beskrivel-se af føreren af bilen kunne passe med forsikringstagerens kæreste.

Forevist foto af Person 3, dateret den 21. september 2016, forklarede han, at kvinden på billedet virkede mere rund i ansigtet, end den kvinde, som havde ført bilen. Føreren af bilen virkede også mere ”hærget eller medtaget” , og føreren havde heller ikke briller på.

Efter DFIM også afviste erstatningspligten, blev han opgivende, og han syntes ikke, at det var fair. Han havde fået en erstatning fra sin egen ulykkesforsikring og tænkte, at de andre ikke skulle have lov til at slippe afsted med det.

Han var med til den første del af skønsforretningen. Han fik kvalme, da han kom ind i hallen, hvor bilen stod. Skønsmanden udtalte indledningsvist, at rid-serne på bilen kunne passe sammen med cyklen. Han kunne ikke blive under hele skønsforretningen, men skulle til Århus i sit arbejde som handicapchauf-før. Inden han kørte, fortalte han dog skønsmanden, at hjulet på cyklen drejede til højre inden påkørslen.

Foreholdt skønsmandens besvarelse af spørgsmål 1 forklarede han, at det un-drede ham, at skønsmanden kunne komme frem til, at ridserne på cykel, cykel-hjelm og bilen ikke var fremkommet som resultat af en kollision mellem parter-ne. Han var sikker på, at der var den bil. Han forstod det også således, at skøns-manden under undersøgelsen ikke havde drejet eller bukket hjulet til højre.

Foreholdt skønsmandens besvarelse af supplerende spørgsmål 1 forklarede han, at det undrede ham, at skønsmanden fortsat kunne komme til den konklu-sion, herunder når han ved ulykken havde ramt bilen med 3.000 kg. Han havde også selv prøvet at holde sin cykel ind til en væg, hvor der var et lille stykke af håndbremsen, der – selv om håndbremsen kunne drejes – kunne ramme bilen. Han havde helt sikkert også haft ur på den dag, hvilket kunne ridse, men uret var ikke blevet ødelagt. Han kan ikke huske, om han også havde haft en rygsæk på.

17

Efter at han var blevet arbejdsløs, havde han taget et buskørekort, hvor han var blevet undervist i påkørsler. Han havde brugt sit eget eksempel fra ulykken, hvorefter påkørslen ved en cykelhastighed på 25 km/t blev beregnet til mellem 3.000 og 3.500 kg.

Han arbejder i dag som handicapchauffør og får udbetalt 12-15.000 kr. om må-neden mod tidligere 24.000 kr. Han har ikke længere økonomisk mulighed for at tage ud og rejse. Han har stadig gener i form af hovedpine og tager antide-pressivt medicin.

Person 1 har forklaret blandt andet, at han den 23. september 2016 sammen med sin kæreste Person 3 var i Fuengirola i Malaga, Spanien. Hans Suzuki Wagon holdt derhjemme i indkørslen. Person 3's piger på henholds-vis 22 og 26 år havde adgang til bilen, men pigerne havde ikke været ude og kø-re i bilen. Det var rigtigt, at der var ridser på den ene side af bilen, men han ved ikke, hvor de stammer fra.

Han købte bilen som beset og billigt i Århus i 2012. Han holdt på pendlerparkeringspladsen i Ringsted, når han skulle på arbejde. Det var rigtigt, at bilen havde et Pava-skilt i bagruden og et blåt tæppe til hund-en på bagsædet. Person 3's døtre fortalte, at de ikke havde brugt bilen. Den ældste pige havde også sin egen bil, som hun brugte til at køre på arbejde i Næstved.

Den yngste pige var studerende og havde den dag været i Århus. Bi-len havde ved købet 4 år tidligere haft forskellige ridser, og han havde ikke tænkt, at der efterfølgende skulle være kommet flere ridser på bilen.

Vidne 3 har vedstået indholdet af sin skriftlige vidneerklæ-ring og har supplerende forklaret blandt andet, at han er Sagsøgers søn. På dagen for ulykken var han kommet forbi krydset med ca. 50 meter, men vendte tilbage, fordi han kunne se sin far, og at der var sket noget. Den kvinde-lige fører så nervøs ud. Det var en firkantet grå bil. Han talte med sin far og spurgte, hvad der var sket.

Faren svarede, at det ikke var noget særligt, og de kørte derfra. Han var i situationen mest fokuseret på sin far, og han talte mest med sin far. Han mener at kunne huske, at der lå et tæppe i bilen. Farens ulykke havde påvirket familielivet hårdt. Han kunne mærke, at ulykken havde påvir-ket faren, der havde enorme hovedpiner, og som ikke kunne komme på arbej-de.

Faren blev arbejdsløs og stresset – og reagerede ved hurtigere at råbe op i hjemmet.

Vidne 2 har vedstået indholdet af sin skriftlige vidneerklæring, idet han i dag dog ikke kan huske, at bilen var en Suzuki, og har supplerende forklaret blandt andet, at Sagsøger var hans daværende lærer i 8. klasse. Han er i dag 19 år. Han holdt for rødt ved en sidevej, da han så selve uheldet, mens øvri-ge biler passerede. Han så, at bilen kørte frem og drejede til højre, hvor den ramte Sagsøger. Han kørte bagefter over krydset og spurgte Sagsøger, om han var okay. Kvinden kom ud af bilen og undskyldte over for Sagsøger. Hun fortal-

18

te, at hun havde kørt der mange gange, og at hun var vant til at køre ned på pendlerparkeringspladsen. Han talte ikke selv med kvinden, og han lagde ikke mærke til noget særligt ved bilen. Det virkede som om, at Sagsøger var okay, men samtidig rystet og vred over situationen.

Person 3 har forklaret blandt andet, at hun er kæreste med Person 1. Den 23. september 2016 var hun med Person 1 i Spanien. Person 1 havde en grå Suzuki Wagon. Hun kørte til dagligt selv i en anden bil, og hun brugte ikke pendlerparkeringspladsen, når hun skulle på arbejde. Hun arbejder på en Circle K-tankstation på Vestmotorvejen. Hun havde nogle gange dog i øvrigt brugt Person 1's bil.

Hun ryger ikke, men bruger e-cigaret. Hun havde røget e-cigaret i Person 1's bil. Hun farver ikke sit hår, der er ”leverpostejsfarvet” . Hun var ikke involveret i et færdselsuheld den 23. september 2016, men var på ferie. Hun havde ikke tidligere set Sagsøger. Hendes døtre havde adgang til Person 1's bil, men de brugte ikke bilen og havde begge selv to forholdsvise nye biler til rådighed.

Der havde altid været ridser på Person 1's bil.

Vidne 1 har vedstået indholdet af sin skriftlige vidneerklæring og har supplerende forklaret blandt andet, at hun dengang var kollega med Sagsøger på skolen. Hun havde dengang kendt Sagsøger i 2 år. Hun kørte den 23. september 2016 selv i bil. Hun så, at en bil drejede til højre, og at bilen ramte en cyklist. Cyklisten rejste sig op og var vred. Da cyklisten tog cykelhjel-men af, kunne hun se, at det var Sagsøger.

Der var to vognbaner, og hun skulle køre lige ud, mens bilisten var drejet til højre. Hun kørte hen til skolen. Senere på dagen kom Sagsøger og var bleg, rystet og lidt skadet i panden. Hun spurgte, hvorfor han var kommet på arbejde, når han var blevet kørt ned på vej til arbej-de. Sagsøger var meget påvirket og blev senere også sendt hjem. Hun lagde ikke mærke til andet, end at bilen var lysegrå/sølv og høj.

Skønsmand har vedstået indholdet af skønserklæringerne og har supple-rende forklaret, at han ved skønsforretningens begyndelse satte cyklen ved si-den af bilen, hvorefter han kunne se, at ridserne på bilen kunne fremkomme i den højde i forhold til cyklen. Han hældte herefter cyklen mod højre eller ven-stre i forhold til et styrt.

Hvis cyklisten faldt til højre, ville cykel rutsje under bi-len, hvorved cykelstyret ikke kunne bule eller ridse bilen. Hvis cyklisten faldt til venstre, ville styret komme over mod bilen. Han brugte bilens bagskærm og slog cyklen ind i bilen, ligesom han trykkede cyklen hen ad bilen. Der var kan-ter på cykelstyret, hvorfra der kunne afsættes mærker/ridser.

Han forsøgte at ramme bilen med cyklen i forskellige vinkler og med forskellig styrke. Hvis han i sin test fremprovokerede både buler og ridser, havde han overskredet den fak-tiske styrke i forhold til de aktuelle skader på bilen. Han prøvede ved sine for-søg at genskabe ridserne på bilen, men det lykkedes ham ikke. De skader, som han fremprovokerede, var ikke sammenlignelige med skaderne på bilen.

Det var ikke muligt – i hvert fald ikke for ham – at tidsfæste ridserne på bilen.

19

Foreholdt besvarelsen af spørgsmål 1, 1. afsnit, forklarede han, at han ikke kun-ne afvise, at det var en nøgle eller lynlås, der havde forårsaget ridserne på bilen.

Foreholdt besvarelsen af supplerende spørgsmål 1, 5. afsnit, forklarede han, at ridserne på bilen højdemæssigt svarede til cyklens højde, men han kunne som forklaret ikke genskabe ridserne i sine forsøg. Der var ikke en kant på cyklen, der kunne skabe ridsen, idet kanten skulle være skarp og ikke en plastikoverfla-de.

Foreholdt besvarelsen af supplerende spørgsmål 4 og billedet af cyklens hånd-bremse forklarede han, at håndbremsen naturligt bøjede indad og derfor ikke kunne ramme bilen. Det var herefter de to markerede punkter på henholdsvis bremse og cykelstyr, der i stedet ramte bilen. Han havde også prøvet at holde håndbremsen fysisk ude, så den kunne ramme bilen, men dette lavede en tyk-kere ridse og bule. Han havde derved skabt et scenarie, der var værre end uhel-det. Hvis uheldet var sket på den måde, ville ridsen på bilen se markant ander-ledes ud.

Foreholdt besvarelsen af supplerende spørgsmål 3, 2. og 3. afsnit, forklarede han, at han alene kan sige, at det er sandsynligt, at bulen i bilen kan være afsat af sko, knæ eller albue.

Foreholdt besvarelsen af supplerende spørgsmål 7 forklarede han, at det var sandsynligt, at bulen kunne være afsat af sko, knæ eller albue. Han ved deri-mod ikke, om bulen var til stede før et uheld, men kun at det var sandsynligt, at en bule kunne afsættes på den anførte måde. Det var en blød genstand, der hav-de sat bulen. Det var noget rundt, blødt og stumpt. Det var lige sandsynligt, at bulen var afsat før som efter et uheldet.

Parternes synspunkter

Sagsøger har i sit påstandsdokument anført følgende:

”… Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at der i dansk ret gælder et objektivt ansvar, således at den der er ansvarlig for et mo-tordrevet køretøj, skal erstatte skade, som køretøjet forvolder ved færdselsuheld, jf. Færdselslovens § 101.

Erstatning for personskade erstattes efter bestemmelserne i Erstatnings-ansvarsloven.

20

Det gøres gældende, at begge de sagsøgte har anerkendt, at der er sket en påkørsel af sagsøgeren. Der er dog ingen af parterne, der vil aner-kende erstatningspligten for påkørslen.

Det gøres gældende, at sagsøger har løftet bevisbyrden for, at der er sket en påkørsel, og at sagsøgeren er blevet påført en ganske alvorlig skade.

I forhold til sagsøgte 1 – Tryg Forsikring A/S:

I forhold til Tryg Forsikring A/S gøres det gældende, at sagsøgeren har løftet bevisbyrden for, at det er Tryg Forsikrings forsikringstager, der har påkørt sagsøgeren.

I relation til tiden umiddelbart efter påkørslen bemærkes det, at sagsø-geren var tydeligt chokeret og på daværende tidspunkt ikke i stand til at overskue, om der var sket alvorlig skade.

Som en tabsbegrænsning forsøgte sagsøgeren derfor at cykle til sit ar-bejde, men han måtte opgive og gik i stedet for hen til arbejdet. Som det fremgår af stævningen, blev sagsøgeren dog hurtigt utilpas og blev nødt til at sygemelde sig kl. 12 samme dag.

Det forhold, at sagsøgte 1´s forsikringstager, ifølge bilag D, skulle have været på ferie på skadestidspunktet godtgør ikke, at bilen ikke har væ-ret i brug. Sagsøgeren noterer sig da også, at andre havde adgang til bi-len.

På trods af skønserklæringerne udarbejdet i sagen gøres det fra sagsø-gerens side gældende, at det er sagsøgte 1´s forsikringstager, der påkør-te sagsøgeren.

Det gøres i den forbindelse gældende, at der alene er et begrænset antal af den pågældende slags biler med de meget specifikke kendetegn i form af et PAVA rust-mærke fra Århus og bulen og ridserne i siden af bilen, der befinder sig i Ringsted-området.

Det gøres således gældende, at det har formodningen mod sig, at det ikke skulle være sagsøgte 1´s forsikringstager, der har påkørt sagsøge-ren.

I forhold til sagsøgte 2:

21

Såfremt retten måtte finde, at sagsøgeren ikke har løftet bevisbyrden for, at det er sagsøgte 1´s forsikringstagers bil, der har påkørt sagsøge-ren, gøres det gældende, at det er et ukendt motordrevet køretøj, der har påkørt sagsøgeren, hvorfor DFIM skal anerkende erstatningspligten i medfør af bekendtgørelse af 6/6 2007, nr. 579 og § 19, stk. 3, hvoraf det fremgår, at DFIM dækker skader forvoldt af et ukendt motorkøretøj.

Det gøres i den forbindelse gældende, at formålet med DFIM er en ga-rantiordning, hvis formål er at sikre erstatning til personer, der har væ-ret udsat for en skade forvoldt af ukendte eller uforsikrede motorkøre-tøjer.

Som anført af sagsøgte 2 er det retlige udgangspunkt i forhold til DFIM, at det er en garantiordning, der er nedsat ved lov, og som har til formål at sikre erstatning til personer, der har været udsat for en skade forvoldt af ukendte eller uforsikrede motorkøretøjer.

Ordlyden af § 19, stk. 2 er følgende: ” Stk. 2. DFIM erstatter som garantifond umiddelbart over for en skadelidt skade som følge af uheld i Danmark, der må antages forvoldt af ukendt, motor-drevet køretøj. Det er en forudsætning for udbetaling af erstatning for tings-skade, at der samtidig udbetales erstatning for personskade.”

Som det fremgår af bestemmelsen, skal visse betingelser være opfyldt for at pålægge DFIM at erstatte skaden.

1. Der skal være tale om en skade 2. Uheldet skal være sket i Danmark 3. Skaden må antages at være forvoldt af et ukendt, motordrevet kø-

retøj.

Det er ubestridt, at sagsøgeren er påført en skade, at uheldet er sket i Danmark, samt at det er et motordrevet køretøj, der har forvoldt ska-den.

Bestridt er herefter alene, om der er tale om et ukendt motordrevet kø-retøj.

Det er ubestridt, at sagsøgeren har haft kontakt til føreren af den bil, der påkørte ham.

Som ovenfor anført befandt sagsøgeren sig dog i en sådan tilstand, at han ikke kunne overskue, om der var sket alvorlig skade og dermed heller ikke, hvem der havde forårsaget skaden. Sagsøgeren bemærker

22

således, at sagsøgeren ikke var i stand til at optage de nødvendige op-lysninger om skadevolderen.

Det gøres således gældende, at påkørslen er sket af et ukendt motorkø-retøj, hvorfor sagsøgeren er berettiget til erstatning fra DFIM.

Skulle retten finde, at der ikke er tale om et ukendt motorkøretøj, fordi sagsøgeren ikke har fået oplysningerne om føreren af bilen, vil det føres til et urimeligt resultat, og at sagsøgeren ikke får erstatning sin skade og dermed være i strid med formålsbestemmelse for DFIM, nemlig at den skal fungere som en garantiordning, der sikrer erstatning til personer, der har været udsat for en skade forvoldt af ukendte eller uforsikrede motorkøretøjer. …”

TRYG FORSIKRING A/S har i sit påstandsdokument anført følgende:

”… Efter grundlæggende dansk erstatningsret er det Sagsøger som kravstiller, der skal føre bevis for, at han den 23. september 2016 blev påkørt af netop køretøjet Reg. nr.. Denne bevisbyrde er ikke løftet.

Ejer af køretøjet Reg. nr. (forsikringstager) og dennes kæreste var bortrejst på ulykkestidspunktet, jf. bilag D. Bilen var i ferieperioden ale-ne tilgængelig for de to voksne børn, og ingen af disse benyttede bilen. I øvrigt matcher ingen af de to børn, som begge er kvinder i 20’erne, den samstemmige beskrivelse af den angivne fører som en ældre kvinde. Der er således ingen forklaring på, hvem føreren af køretøjet i givet fald skulle have været.

Det kan da heller ikke med nogen grad af sikkerhed bekræftes af hver-ken Sagsøger eller de anførte vidner, at der rent faktisk var tale om personbilen med Reg. nr..

Vidnerne har alene beskrevet bilen som en høj, grå Suzuki, hvilket in-genlunde kan tjene til identifikation af det bestemte køretøj. Heller ikke det forhold, at Sagsøger tre uger efter uheldet fandt forsikringsta-gers bil på en nærliggende parkeringsplads medfører med nogen grad af sandsynlighed, at der er tale om den samme, påkørende bil. Som føl-ge af forsikringstagers arbejde i København er hans bil ofte parkeret på pendlerparkeringsplads Ringsted Syd, men det har ingen sammenhæng med sammenstødet den 23. september 2016, hvor bilen holdt parkeret i forsikringstagers indkørsel under hans ferie.

23

Da Sagsøger tre uger efter uheldet så forsikringstagers bil på pend-lerparkeringspladsen, syntes han at genkende et klistermærke i bagru-den og et tæppe på bagsædet. Det kan imidlertid heller ikke føre til, at bilen med den fornødne grad af sikkerhed kan identificeres. Det be-mærkes i den forbindelse, at Sagsøger efter påkørslen – ifølge egen forklaring – var påvirket af episoden og ”ude af balance” , og at in-gen af de tre vidner anførte nogen af disse kendetegn (bilag A-C), uan-set at bilen efter uheldet var standset sådan, at de passerende vidner havde frit udsyn til bilens bagrude.

Hertil kommer, at ridserne på bilens højre side ikke skyldes et sammen-stød mellem bilen og Sagsøgers cykel, ligesom der heller ikke fandtes andre ridser på bilen, som naturligt ville fremkomme ved kolli-sion med cyklen. Der henvises til skønserklæring af 4. december 2019, hvoraf blandt andet fremgår:

” Ridserne på cykel, cykelhjelm og bilen er ikke fremkommet som resultat af en kollision mellem parterne, hvor ridserne er opstået i kontakten mellem dem (…) Ridserne på bilens side kan ikke være afsat ved kollision med om-handlende cykel (…) Ud over de dokumenterede ridser fra bilag 5-11 fandtes der ikke ridser på bilens højre side, som naturligt ville fremkomme ved kolli-sion med cyklen ( spørgsmål 1 ).”

Skønserklæringens indhold blev fastholdt ved supplerende skønserklæ-ring af 24. marts 2020, idet skønserklæringerne i det hele fremstår me-get grundige og udførlige.

Når henses til, at den eneste af køretøjets brugere, der matcher beskri-velsen af føreren, nemlig forsikringstagers kæreste, var dokumenteret bortrejst på uheldstidspunktet, at køretøjet slet ikke var ude at køre i den pågældende uge, at ingen af vidnerne har bemærket de kendetegn på bilen, som Sagsøger tre uger efter uheldet synes at kunne hu-ske, at ridserne på bilens højre side ikke kan stamme fra et sammenstød med Sagsøgers cykel, og at bilen ikke i øvrigt havde ridser, som naturligt ville fremkomme ved kollision med cyklen, jf. skønserklærin-gerne, kan Sagsøgers efterfølgende betragtninger om genkendel-se af et klistermærke og et tæppe ikke føre til, at køretøjet med nogen grad af sikkerhed kan identificeres som den påkørende bil.

Dermed er bevisbyrden ikke løftet.

Det gøres på den baggrund sammenfattende gældende, at Sagsøger ikke har dokumenteret, at han den 23. september 2016 blev påkørt af netop køretøjet Reg. nr..

24

…”

Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring har i sit påstands-dokument anført følgende:

”… Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det herefter gældende, det er sagsøger der bærer bevisbyrden for, at der ved uheldet den 23. septem-ber 2016 var tale om et ukendt køretøj.

Det skal herunder gøres gældende, at køretøjet involveret i uheldet den 23. september 2016 ikke bliver ukendt, blot ved at der ikke er tilstræk-keligt dokumentation for, at sagsøgte 1’s forsikringstager har forvoldt uheldet.

Videre gøres det gældende, at køretøjet ikke er ukendt idet den mang-lende identifikation af køretøjet ikke skyldes sagsøgers manglende mu-lighed herfor, men at sagsøger ikke sikrede sig oplysningerne ved uhel-det.

Det kan i den forbindelse ikke lægges til grund, at sagsøger efter uhel-det var ude af stand til at sikre sig de relevante oplysninger på grund af de skader han pådrog sig ved uheldet.

Det gøres sammenfattende gældende, at det ikke i tilstrækkelig grad er dokumenteret, at et ukendt køretøj forvoldte skaden den 23. september 2016.

Sagsøgte 2 skal på baggrund heraf i det hele frifindes. …”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Efter bevisførelsen, herunder forklaringerne fra Sagsøger, Vidne 1, Vidne 2 og Vidne 3 lægger retten til grund, at Sagsøger den 23. september 2016 i krydset ved Næstvedvej og Godsbanevej i Ringsted på cykel blev påkørt af en bil i en højre-svingsulykke med personskade til følge.

25

På baggrund af speciallægeerklæringen fra Læge lægger retten herun-der til grund, at Sagsøger som følge af færdselsuheldet blev påført personskade i form af kronisk hovedpine og vrid i halsrygsøjlen.

Sagsøger har som skadelidte bevisbyrden for, at færdselsu-heldet blev forvoldt af Person 1's personbil af mærket Suzuki Wagon, Reg. nr., der var forsikret hos Tryg Forsikring A/S, jf. færdselslovens § 101, stk. 1, jf. § 105, stk. 1, og § 108, stk. 1.

Sagsøger sikrede sig i forbindelse med færdselsuheldet ikke navn, adresse og telefonnummer på den kvindelige bilist, ligesom han ikke no-terede bilens registreringsnummer ned.

På baggrund af Person 1's og Person 3's forklaringer, der var sikre og sammenhængende, og som støttes af oplysningerne fra rejseselskabet Bravo Tours om Person 1's og Person 3's udlandsrejse til Malaga i perio-den fra den 18. til den 25. september 2016, sammenholdt med indholdet af skønserklæringerne, herunder navnlig besvarelsen af spørgsmål 1 og 2 samt supplerende spørgsmål 1 og 4, hvorefter ridserne på bilen ikke kan være afsat ved en kollision med Sagsøgers cykel, finder retten det ikke godtgjort, at det var Person 1's personbil, der forvoldte færdselsuheldet.

Retten tager derfor Tryg Forsikring A/S’ påstand om frifindelse til følge.

Efter bekendtgørelse nr. 579 af 6. juni 2007 § 19, stk. 2, erstatter DFIM som ga-rantifond umiddelbart over for en skadelidt skade som følge af uheld i Dan-mark, der må antages forvoldt af ukendt, motordrevet køretøj.

På den anførte baggrund, hvor færdselsuheldet ikke – som antaget af Sagsøger – blev forvoldt af Person 1's personbil, lægger retten efter omstændighederne til grund, at færdselsuheldet må anses forvoldt af et ukendt, motordrevet køretøj.

Retten lægger herunder til grund, at Sagsøger i situationen netop var blevet påkørt af en bil og befandt sig i en choktilstand – og samtidig var uden synlige alvorlige personskader, ligesom han kunne rejse sig selv op og cykle videre fra ulykkesstedet. Sagsøger havde derfor ikke en sådan særlig anledning til at sikre sig den kvindelige bilists navn eller personbi-lens registreringsnummer.

Sagsøger findes på den baggrund derfor at kunne påberåbe sig bestemmelserne om skade forvoldt af ukendt motordrevet køretøj.

Retten tager derfor Sagsøgers påstand over for DFIM til følge.

26

-o0o-

Sagsøger skal som den tabende part betale sagsomkostninger til Tryg Forsikring A/S.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 60.000 kr. og af udgifter til vidneførelse med 1.615,44 kr., i alt 61.615,44 kr. Det er i påstandsdokumentet oplyst, at Tryg Forsikring A/S ik-ke er berettiget til moms af sagsomkostningerne.

-o0o-

DFIM skal som den tabende part betale sagsomkostninger til Sagsøger.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 50.000 kr. og af retsafgift med 12.300 kr., i alt 62.300 kr. Sagsøger er ikke momsregistreret.

Da syn og skøn ikke har haft betydning for sagens afgørelse i forhold til DFIM, skal Sagsøger endeligt afholde omkostningerne hertil.

Retten har samtidig fastsat beløbet til dækning advokatudgiften under hensyn til, at afholdelse af syn og skøn har været uden betydning i forhold til DFIM.

T H I K E N D E S F O R R E T :

Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring skal anerkende at væ-re erstatningsansvarlig for den ulykke, som sagsøgeren, Sagsøger var udsat for den 23. september 2016, hvor han blev påkørt på cykel på Næstvedvej i Ringsted.

Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring skal til Sagsøger betale sagsomkostninger med 62.300 kr.

Tryg Forsikring A/S frifindes.

Sagsøger skal til TRYG FORSIKRING A/S betale sagsomkost-ninger med 61.615,44 kr.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.