30/2017

Skyldners begæring om rekonstruktion kunne ikke tilbagekaldes, efter rekonstruktionen var ophørt og konkursdekret afsagt, selvom konkursdekretet ikke var endeligt A blev efter egen anmodning taget under rekonstruktionsbehandling. Ved kendelse af 30. juni 2016 konstaterede skifteretten, at et rekonstruktionsforslag var blevet forkastet, og at rekonstruktionen som følge heraf var ophørt, og tog derfor straks A’s bo under konkursbehandling. Den 4. juli 2016 skrev A til skifteretten, at han ønskede at tilbagekalde konkursbegæringen under henvisning til, at han som rekvirent på rekonstruktionsbegæringen måtte anses for at have begæret den efterfølgende konkurs. Skifteretten besluttede den 5. juli 2016, at konkurssagen skulle fortsætte, hvilket landsretten stadfæstede ved kendelse af 13. september 2016. Højesteret bemærkede bl.a., at konkursbehandling efter konkurslovens § 15, stk. 3, er en obligatorisk følge, hvis en indledt rekonstruktionsbehandling ophører af andre grunde end dem, der er nævnt i bestemmelsen. Det fremgår af forarbejderne, at baggrunden herfor er, at der under rekonstruktionsbehandling gives mulighed for at anvende en række virkemidler, som ellers har været forbeholdt konkursbehandling, og som kan have forholdsvis indgribende betydning for skyldnerens forhold til sine medkontrahenter. Det drejer sig f.eks. om adgang til omstødelse og regulering af gensidigt bebyrdende kontrakter. Videre anføres det i forarbejderne, at hvis skyldneren eller en fordringshaver fik mulighed for ensidigt at tilbagekalde begæringen om rekonstruktion, efter at sådanne virkemidler har været anvendt, ville der være risiko for spekulation til skade for skyldnerens (øvrige) medkontrahenter. Højesteret fandt herefter, at bestemmelsen i § 15, stk. 3, indebærer, at den fordringshaver eller skyldner, der har fremsat begæring om rekonstruktionsbehandling, ikke kan tilbagekalde begæringen efter reglerne om tilbagekaldelse af en konkursbegæring, når konkursdekret er afsagt som følge af ophør af rekonstruktionsbehandlingen. Højesteret bemærkede, at dette gælder, uanset om der under rekonstruktionsbehandlingen konkret har været anvendt de virkemidler, som rekonstruktionsbehandlingen giver mulighed for. Højesteret stadfæstede derfor landsrettens kendelse.